kiropraktoren nr.4 2009 - Dansk Kiropraktor Forening

More documents

Recommendations

Info

PH.d.-aFHandlIng Af kiropraktor, ph.d. Tue Secher Jensen 2 0KIROPRAKTOREN NR.4 2009 Modicforandringer – en ny diagnose for patienter med lændesmerter? Resultater fra et nyligt afsluttet ph.d.-studie af kiropraktor Tue Secher Jensen viser, at Modicforandringer er en del af svaret på, hvorfor folk får ondt i ryggen. Ph.d.-studiet har også klarlagt, at Modicforandringer i lænden er hyppige blandt patienter med lændesmerter, men at det ikke er alle signalforandringer, som er klinisk relevante. VESC og Modicforandringer Mr-skanning bruges ofte i diagnostikken af patienter med lændesmerter for at identificere eventuel patologi i de anatomiske strukturer i ryggen. I vores søgen efter ny viden om årsager til lændesmerter er signalforandringer i den vertebrale endeplade kommet i søgelyset. VesC står for ”vertebral endplate signal changes” og er en fællesbetegnelse for signalforandringer, som kan ses i endepladerne og den subchondrale knogle på Mr-skanning. VesC er kendt fra andre subgrupper af patienter med lændesmerter, som har specifikke diagnoser som f.eks. spondylartropati (f.eks. Mb. Bechterew) og spondylodiskit. VesC er hyppigt forekommende hos patienter med uspecifikke lændesmerter og ses oftest som de Kiropraktor, ph.d. Tue Secher Jensen forsvarede sin ph.d. ”Ændringer i den vertebrale endeplade (VESC) hos voksne. Prævalens, det naturlige forløb, association til lændesmerter og udvikling af ny VESC.” den 9. juni 2009 på Syddansk Universitet. Fotograf: Heidi Lundsgaard såkaldte ”Modicforandringer” (se faktaboks). to studier fra rygcentret i ringe har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem Modicforandringer og lændesmerter. det ene studie var en undersøgelse af 2 0-årige fynboer. I dette studie havde ni ud af ti personer med Modicforandringer lændesmerter mod seks ud af ti personer, som ikke havde Modicforandringer.[ ] I det andet studie, omhandlende ikke-kirurgisk behandling af patienter med lændesmerter og ischias, steg andelen af patienter med Modic type fra ca. 0 % ved starten af studiet til ca. 30 % efter et år. de patienter, som havde Modicforandringer ved et års undersøgelsen, havde samtidig større risiko for at have lændesmerter, end de patienter som ikke havde Modicforandringer.[2]
Det store spørgsmål Forskningen inden for lændesmerter er i de seneste år blevet delt i to lejre i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt lændesmerter er uspecifikke, og derfor skal ses som værende én sygdom, eller om der kunne være flere forskellige patoanatomiske tilstande, som hver især kommer til udtryk ved det samme symptom - lændesmerter. ser man på hele gruppen af patienter med lændesmerter, så er det kun en lille del (20 %), som får en regelret diagnose. dette kan være fraktur, malignitet eller infektion. de resterende 80 % får diagnosen ”uspecifikke” lændesmerter. Kunne man identificere specifikke subgrupper indenfor disse 80 %, ville det måske være muligt at målrette behandlingen og derved evt. opnå større behandlingseffekt. derfor vakte de to tidligere nævnte studier om Modicforandringer stor interesse. Ikke kun på rygcentret, men også internationalt. Kunne det være, at Modicforandringer (eller VesC) var en af disse subgrupper? Ph.d.-studiet Formålet med dette ph.d.-studie var derfor at opnå en dybere forståelse af den kliniske relevans af VesC hos voksne. Vi ønskede at besvare følgende spørgsmål: . Hvor hyppige er VesC? 2. Hvad er det naturlige forløb af VesC? 3. er der en sammenhæng mellem VesC og lændesmerter? . Hvilke faktorer spiller en rolle i udviklingen af nye VesC? For at belyse disse spørgsmål lavede vi en systematisk gennemgang af den tilgængelige litteratur på området.[3] Vi analyserede også data fra et kohortestudie MODICFORANDRINGER Modicforandringer er opkaldt efter radiologen Michael T. Modic, som var en af de første til at beskrive de signalforandringer i endepladerne og den tilstødende knogle, som kunne ses i forbindelse med discusdegeneration og efter prolapsoperationer. Modic og hans kolleger opdelte signalforandringerne i tre typer efter, hvordan de så ud på MR-skanningerne. Type 1 ses som øget væske-signal (figur 1A og 1B), type 2 ses som fedt-signal (figur 1C og 1D) og type 3, som er sjælden, ses som øget sklerosering af den subchondrale knogle. De samme forskere undersøgte også vævsprøver taget fra personer med type 1 og type 2. Disse viste, at der var fissurer i endepladerne, og at en reparationsproces var i gang, især ved type 1. Dengang opfattede man forandringerne som noget, der ikke var smertegivende, og som ikke skulle forveksles med alvorlig patologi. Figur 1: Modicforandringer. Type 1 ses som øget væske-signal. Det vil sige lavt signal på T1 (A) og højt signal på T2 (B). Type 2 ses som fedt-signal. Det vil sige øget signal både på T1 (C) og T2 (D).[7] Figur 2: Klassifikation af størrelsen af VESC i forhold til højden af corpus vertebra. A: Kun lokaliseret til endepladen, B: < 25 %, C: 25-50 %, and D: >50 %.[7] 0 3
Page 1 and 2: NR.4 2009 TEMA: Kiropraktik verden
Page 3 and 4: inDholD 02 lEDEr: Politisk målsæt
Page 5 and 6: AsIEN Antal kiropraktorer: Ukendt.
Page 7 and 8: EUROPA Antal kiropraktorer: Ca. 480
Page 9 and 10: danmark er repræsenteret i to af F
Page 11: Region Hovedstaden 8 ledige ydernum
Page 15 and 16: ger stærkt associeret med lændesm
Page 17 and 18: er der nogen, der kan huske de ”f
Page 19 and 20: Shock wave therapy -vi hjælper dig
Page 21 and 22: VERDENSNYHED - BTL SHOCKWAVE Giv di
Page 23 and 24: Tag en rask besluTning Frivillig be

kiropraktoren nr.4 2009 - Dansk Kiropraktor Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?