kiropraktoren nr.4 2009 - Dansk Kiropraktor Forening

More documents

Recommendations

Info

PH.d.-aFHandlIng » Det er altså muligt, at Modicforandringer kan gøre ondt på et tidspunkt i livet og ikke på et andet tidspunkt. Hvordan det kan være, er et godt spørgsmål, som vi håber at kunne besvare i løbet af få år. 0KIROPRAKTOREN NR.4 2009 af 3 mennesker fra den almene danske befolkning. deltagerne i kohorten blev Mr-skannet og udfyldte spørgeskemaer med fire års mellemrum, da de var 0 og år.[ ,5] I det følgende vil jeg gennemgå resultaterne fra ph.d.studiet og derved svare på de spørgsmål, vi stillede. VESC er et hyppigt MR-fund resultaterne fra litteraturgennemgangen og kohortestudiet bekræfter, at VesC er et almindeligt Mr-fund blandt voksne, hvorimod man meget sjældent ser signalforandringer blandt børn og teenagere. Vi fandt en sammenhæng mellem stigende alder og stigende prævalens af VesC. VesC er desuden mere almindelige blandt patienter med lændesmerter end blandt personer, som ikke søger behandling for ondt i ryggen. Hos voksne ses VesC hos næsten hver anden patient med KEy POINTS • Modicforandringer ses ofte blandt patienter med lændesmerter. • Der er god sammenhæng mellem Modicforandringer og lændesmerter. • Små signalforandringer i endepladen er uden klinisk betydning. • Smerterne fra Modicforandringer er ikke stabile. Ph.d.-studiet blev finansieret af Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse. Afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til Tue Secher Jensen på Tue.Secher. Jensen@shf.regionsyddanmark.dk eller 6362 1847. lændesmerter, hvorimod det kun ses hos en ud af seks personer, som ikke er rygpatient. Størrelsen har betydning I forhold til hyppigheden og den naturlige udvikling af VesC, så fandt vi i kohortestudiet, at der er forskel på små og store VesC. små VesC, de som kun er lokaliseret til den vertebrale endeplade (figur 2a), ses hos 7 % af den almene befolkning, er oftest lokaliseret til ét hjørne af corpus og er ligeligt fordelt over alle segmenter i lænden. de ses ikke så ofte i forbindelse med discusdegeneration og kommer og går over de fire år, som der gik mellem de to Mr-skanninger. de store VesC strækker sig længere ind i corpus vertebra (figur 2B-d) og ses hos 22 % af de 0 årige. de store VesC har også en større udbredning i forhold til endepladens overflade og er overvejende lokaliseret til de to nederste niveauer i lænden. de ses oftest i forbindelse med discusdegeneration og ændrer sig ikke væsentligt over tid. I forhold til hvordan VesC udvikler sig over tid, så kan man bruge denne lille huskeregel: ”de store består – de små kommer og går”. Klart signal fra endepladerne I forhold til lændesmerter er der også forskel på små og store VesC. det er nemlig sådan, at der kun er en sammenhæng mellem VesC og lændesmerter for store type -forandringer. de små er altså ikke klinisk relevante, hvilket også er vist i studie fra 200 af personer uden lændesmerter.[ ] når vi finder en forskel på små og store VesC i forhold til hyppighed, lokalisation og association med lændesmerter, er det nødvendigt at overveje, om små VesC overhovedet kan klassificeres som Modicforandringer. I Modics studie fra 988 undersøgte man kun, om der var signalforandringer på de niveauer, som havde discusdegeneration, og fandt at disse signalforandringer udbredte sig over endepladen. små VesC kan altså ikke klassificeres som Modicforandringer. så når senere studier har refereret til Modics klassifikation af VesC, har de højst sandsynligt ikke inkluderet de forandringer, som er klassificeret som små VesC i denne ph.d. Fra litteraturstudiet kan vi se, at i de studier, hvor man har kigget på sammenhængen mellem signalforandringer og smerter, har man lige netop brugt Modics klassifikation. I disse studier er Modicforandrin-
ger stærkt associeret med lændesmerter i både almene, arbejdende og kliniske befolkningsgrupper i syv ud af ti studier. Discus er synderen det er tidligere vist, at nye Modicforandringer ofte opstår omkring en discus, hvor der tidligere har været en prolaps. teorien er, at en discus i forbindelse med en prolaps taber sit ”tryk”, således at endepladerne bliver udsat for øget belastning og derfor kan gå i stykker. derfor er det nærliggende at tro, at man ved fysisk belastning (fx hårdt arbejde) øger risikoen for at skade ryghvirvlerne. rygning kan også have en rolle i denne sammenhæng, da stofferne i cigaretterne kan svække knoglen og nedsætte kroppens evne til opheling. I ph.d.-studiet undersøgte vi derfor, hvilke af disse faktorer som kunne have betydning for udviklingen af nye VesC. Vi fandt, at det kun var tilstanden af discus, som var betydende for, om man udvikler VesC og ikke de ydre faktorer. de discusrelaterede Mr-fund, som øger risikoen for at udvikle VesC, er degeneration og prolaps. Tingene er ikke sort-hvide ud fra de resultater, jeg har fremlagt ovenfor, kan man få den opfattelse, at det nu er endeligt bevist, at der er en sammenhæng mellem Modicforandringer og lændesmerter. så enkelt er det aldrig! det er meget få forskningsprojekter, som ikke giver grobund for nye spørgsmål, og dette ph.d.-studie er ingen undtagelse. resultaterne fra kohortestudiet viste nemlig, at associationen mellem VesC og lændesmerter kan ændre sig over tid. det er altså muligt, at Modicforandringer kan gøre ondt på et tidspunkt i livet og ikke på et andet tidspunkt. Hvordan det kan være, er et godt spørgsmål, som vi håber at kunne besvare i løbet af få år. som nævnt i ”Professorhjørnet” i forrige nummer af KIrOPraKtOren (nr. 2, 2009) vil man i forbindelse med det nye rygcenter i Middelfart oprette en kvalitetssikringsdatabase, hvori data fra patienternes undersøgelse, inkl. billediagnostiske resultater, vil indgå. Med denne database får vi en unik mulighed for at identificere subgrupper og derved i fremtiden blive bedre til at give den rette behandling til den rette patient. Reference List 1. Kjaer P, Leboeuf-yde C, Korsholm L, Sorensen JS, Bendix T: Magnetic resonance imaging and low back pain in adults: a diagnostic imaging study of 40-year-old men and women. Spine 2005, 30: 1173-1180. 2. Albert HB, Manniche C: Modic changes following lumbar disc herniation. Eur Spine J 2007, 16: 977-982. 3. Jensen TS, Karppinen J, Sorensen JS, Niinimaki J, Leboeuf-yde C: Vertebral endplate signal changes (Modic change): a systematic literature review of prevalence and association with non-specific low back pain. Eur Spine J 2008, 17: 1407-1422. 4. Jensen TS, Kjaer P, Korsholm L, Bendix T, Soerensen JS, Manniche C et al.: Predictors of new vertebral endplate signal (Modic) changes in the general population. Eur Spine J [Accepted for publication] 2009. 5. Jensen TS, Bendix T, Soerensen JS, Manniche C, Korsholm L, Kjaer P: Characteristics and natural course of vertebral endplate signal (Modic) changes in the Danish general population. BMC Musculoskeletal Disord [Accepted for publication] 2009. 6. Chung CB, Vande Berg BC, Tavernier T, Cotten A, Laredo JD, Vallee C et al.: End plate marrow changes in the asymptomatic lumbosacral spine: frequency, distribution and correlation with age and degenerative changes. Skeletal Radiol 2004, 33: 399-404. 7. Jensen TS, Sorensen JS, Kjaer P: Intra- and interobserver reproducibility of vertebral endplate signal (modic) changes in the lumbar spine: the Nordic Modic Consensus Group classification. Acta Radiol 2007, 48: 748-754. O p s l a g Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening driver en fond, som bl.a. har til formål at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense, at fremme kiropraktisk forskning, at yde tilskud til efteruddannelses-aktiviteter for kiropraktorer, at yde tilskud til andre formål og at afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Fra denne fond er det muligt at søge midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik og midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, som beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor det pågældende sundhedsområde. Der skal anvendes ansøgningsskema ved ansøgning om støtte. Skemaet kan rekvireres på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk under ”Fonde” eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside www.kiropraktor-foreningen. dk under ”Medlemsinformation”. Ansøgning i 12 eksemplarer fremsendes til fondens sekretariat. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol vedlægges ansøgningen. Ansøgningsfristen er fastsat til torsdag den 1. oktober 2009. Ansøgningerne vil blive behandlet på mødet i fondens bestyrelse ultimo oktober 2009. Fondens sekretariatsadresse er: Regionernes Lønnings- og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 – Postboks 2593 2100 København Ø Telefon 35 29 82 50 / 35 29 83 60 PH.d.-aFHandlIng KIROPRAKTOREN NR.4 2009 0 5
Page 1 and 2: NR.4 2009 TEMA: Kiropraktik verden
Page 3 and 4: inDholD 02 lEDEr: Politisk målsæt
Page 5 and 6: AsIEN Antal kiropraktorer: Ukendt.
Page 7 and 8: EUROPA Antal kiropraktorer: Ca. 480
Page 9 and 10: danmark er repræsenteret i to af F
Page 11 and 12: Region Hovedstaden 8 ledige ydernum
Page 13: Det store spørgsmål Forskningen i
Page 17 and 18: er der nogen, der kan huske de ”f
Page 19 and 20: Shock wave therapy -vi hjælper dig
Page 21 and 22: VERDENSNYHED - BTL SHOCKWAVE Giv di
Page 23 and 24: Tag en rask besluTning Frivillig be

kiropraktoren nr.4 2009 - Dansk Kiropraktor Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?