Missions-Nyt nr. 2 - 2012 med billeder - Missionsfonden

missionsfonden.dk

Missions-Nyt nr. 2 - 2012 med billeder - Missionsfonden

samlinger hjemme hos folk, hvor der måske

var op til 15 mennesker. Men det er svært

at gå til kristne møder i Iran. Man skal holde

det hemmeligt, hvis man ikke vil risikere at

blive fanget. Jeg begyndte at tro, men holdt

det hemmeligt. Min mor blev dog mistænksom.

Min onkel er meget muslimsk. Han er

en del af regimet i Iran. Han kan slet ikke

acceptere, at jeg er kristen nu.

Vi fik nogle problemer med regimet. Det var

mest min mand, som de var efter, men de

kunne heller ikke lide, at vi var gift. De vidste

ikke om min interesse for kristendom på det

tidspunkt. De kom og ødelagde nogle ting i

vores hjem, og de tog min mand med. Han

kom dog tilbage, men de ville have fat i ham

igen. Vi var nødt til at flygte.

Det tog lang tid at komme til Danmark, og

det var en farlig tur. Vi var mange, der rejste

sammen. På et tidspunkt var vi på 2 både.

Den anden båd sank, og 15 mennesker

døde. Der var en muslimsk mand, hvis kone

og 2 børn døde undervejs. Den ene var 11

år og den anden var baby. Muslimer vasker

den døde inden begravelsen. Men han

sagde til en muslimsk kvinde, at hun ikke

måtte vaske liget. Det var fordi denne kvinde

tilhørte en anden muslimsk retning end kvinden,

som var død. Jeg undrede mig over, at

han var optaget af dette, når hans kone og

børn lige var døde.

Under flugten på vej til Danmark var jeg i

kirke flere gange. Da jeg kom til Danmark,

spurgte jeg efter en kirke. Jeg bad også Gud

om at hjælpe mig med at finde en kirke. Jeg

mødte en iransk kvinde. Hun kom i en kirke

i København. Jeg tog med hende. Jeg var

rigtig glad for at komme i kirken. Her lærte

jeg mere om Jesus og blev rigtig kristen. Før

vidste jeg ikke, hvordan man bliver kristen,

eller hvornår man er det. Jeg tænkte, at det

var først, når man blev døbt. I kirken fik jeg

undervisning og blev døbt.

Jeg tror nu på Jesus. Jeg har stadig mange

problemer og mange ting er svære for os.

Jeg kan godt bekymre mig. Jeg håber og

beder om, at Jesus vil hjælpe mig. Jeg

oplever også, at Gud hjælper mig. Jeg har

oplevet, at Jesus hjælper mig med både

små og store problemer. Jeg har også meget

temperament. Før blev jeg vred, hidsig

og havde svært ved at tilgive andre. Men nu

når jeg læser i Bibelen kan jeg se, at Jesus

siger, hvordan vi skal gøre. Han arbejder på

at ændre mig.

Det vigtige for mig er hver dag at lægge mit

liv i Jesus’ hænder. Jeg lærer hele tiden

mere om Jesus. Jeg vil gerne følge ham, og

hans planer for mig er det vigtigste i mit liv.

Så er alt andet mindre vigtigt.

Guds fred,

Aida.

Sommer 2012 Side 25

More magazines by this user
Similar magazines