10.02.2012 - PDF - Aasted Consult
10.02.2012 - PDF - Aasted Consult
10.02.2012 - PDF - Aasted Consult
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4<br />
Skatteministeriet nedlagde på denne baggrund påstand om, at holdingselskabets skattepligtige indkomst<br />
for indkomståret 2000 skulle forhøjes med 103.672.000,- kroner, subsidiært at selskabet var skattepligtigt<br />
efter § 2, stk. 1 i den dagældende aktieavancebeskatningslov. (3-års-reglen /red.).<br />
Østre Landsrets dom i sagen af 05.05.2010 (direkte citat):<br />
»Der er mellem sagens parter enighed om, at overdragelsesaftalen er indgået mellem parter, der havde<br />
modstående interesser.<br />
En pris, der aftales mellem parter med modstående interesser, anses som udgangspunkt for at være udtryk<br />
for den reelle markedspris og indebærer således ikke en skattepligtig indtægt.<br />
Landsretten finder imidlertid, at det kan lægges til grund, at parterne på tidspunktet for aftalens indgåelse<br />
var bekendt med, at anparterne havde en værdi, der langt oversteg den aftalte pris på 12.050.000 kr., og<br />
at prisen derfor - på trods af parternes modstående interesser - ikke var udtryk for den reelle markedsværdi.<br />
Landsretten har herved lagt vægt på, at der kun forløb ganske få dage, fra aftalen med DL blev indgået, til<br />
at 1. del af aftalen om salget til G1 blev underskrevet, samt den af vidnet NP afgivne forklaring, hvorefter<br />
han i forbindelse med aftalens indgåelse lagde pres på DL ved at meddele, at der ville blive indgivet politianmeldelse<br />
mod blandt andre ham, hvis han ikke accepterede aftalevilkårene, og at formålet hermed ifølge<br />
vidnet var at undgå, at et meget stort millionbeløb blev sendt ud af landet.<br />
Landsretten finder herefter godtgjort, at H1.1 Holding ApS opnåede en økonomisk fordel på 103.672.000<br />
kr. svarende til forskellen mellem 115.722.000 kr. og 12.050.000 kr. ved aftalen, og at denne fordel er<br />
skattepligtig efter statsskattelovens § 4.<br />
Landsretten giver derfor Skatteministeriet medhold i sin principale påstand.<br />
Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til sagsøgeren som nedenfor bestemt.<br />
Landsretten har ved afgørelsen om sagsomkostninger lagt vægt på blandt andet sagens udfald, karakter<br />
og omfang, herunder at sagens økonomiske værdi er på 33.175.040 kr. Den indbetalte retsafgift på i alt<br />
4.000 kr. og de afholdte udgifter til ekstrakter og materialesamlinger indgår i omkostningsbeløbet.<br />
Thi kendes for ret<br />
Sagsøgte, H1.1 Holding ApS, skal anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2000<br />
forhøjes med 103.672.000 kr.<br />
I sagsomkostninger skal sagsøgte, H1.1 Holding ApS, inden 14 dage betale 1.000.000 kr. til sagsøger,<br />
Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.«<br />
Højesterets dom<br />
Højesteret fandt, at købet i 2000 havde karakter af en delvis genopretning af det tab, som var lidt ved bedrageriet,<br />
hvorfor der ikke forelå en formuefordel, der var skattepligtig efter statsskattelovens § 4.<br />
At de strafbare dispositioner ikke blev tilsidesat civilretligt og at den delvise genopretning af skaden ikke<br />
skete ved tilbageførelse af selve anparterne i CyberCity, men ved overdragelse af aktierne i det hollandske<br />
selskab, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke begrunde, at holdingselskabet var skattepligtigt<br />
efter § 2, stk. 1, i den dagældende aktieavancebeskatningslov.<br />
Højesterets flertal (3 – 2) frifandt på denne baggrund holdingselskabet for det rejste skattekrav.<br />
To dommere stemte for at stadfæste Østre Landsrets dom i sagen af 05.05.2010 og henviste i den forbindelse<br />
bl.a. til, at sagsøgerne var omfattet af den daværende aktieavancebeskatningslovs § 2, stk. 1, da det<br />
sagsøgende selskab ikke havde været ejer af anparterne i mere end 3 år forud for det oprindelige salg til<br />
det hollandske selskab.<br />
Højesterets flertal ændrede dermed Østre Landsrets dom i sagen af 05.05.2010.