10.02.2012 - PDF - Aasted Consult

8
Ifølge fratrædelsesaftalen af 26. marts 2002 er de 2.664.154 kr. udbetalingen af et engangsbeløb gældende
for perioden 1. april 2002 til 31. marts 2003.
Fratrædelsesaftalen indeholdt efter byrettens opfattelse ikke betingelser, der udskyder retserhvervelsestidspunktet
for erstatningsbeløbet.
Skatteministeriet fik derfor ved byretten medhold i, at fratrædelsesgodtgørelsen skulle medregnes til sagsøgerens
skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.
Østre Landsret vurderede i modsætning til byretten, at sagsøgeren først havde erhvervet endelig ret til
fratrædelsesgodtgørelsen efter ophøret af hans fulde skattepligt til Danmark.
Skatteministeriet blev herefter tilpligtet at anerkende, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke var skattepligtig til
Danmark.
Referencer og links:
Ligningslovens § 7 U
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.3.5.1 + afsnit C.F.3.1.2
Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit D.D.2 artikel 15
Link til Østre Landsrets dom af 28.11.2011: SKM2012.82.ØLR, offentliggjort den 06.02.2012
Link til byrettens dom i sagen af 05.01.2011: SKM2011.87.BR
Link til Landsskatterettens kendelse i sagen af 17.11.2009: SKM2009.733.LSR
Retur til indholdsfortegnelsen - venstreklik her!
Ekstraordinær genoptagelse - bortkommet regnskabsmateriale - reaktionsfrist
Københavns Byret har afsagt dom i en sag, der angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, der drev
vikarvirksomhed i personligt regi, kunne få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2002-
2004.
For indkomståret 2002 havde sagsøgeren gjort gældende, at skattemyndighederne havde handlet i strid
med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da genoptagelsen af hans skatteansættelse efter bestemmelsen
havde ført til en ændring til skade for ham.
Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle overfor dette anbringende forinden hovedforhandlingen.
For indkomståret 2003 gjorde sagsøgeren principalt gældende, at skattemyndighederne havde begået en
ansvarspådragende fejl og subsidiært en klar fejl som havde ført til materielt urigtige ansættelser ved tilsidesættelse
af de igangværende arbejder i sagsøgerens regnskaber.
Videre gjorde sagsøgeren gældende, at hans regnskabsmateriale for 2002-2004 var bortkommet i skattemyndighedernes
varetægt og idet sagsøgeren således ikke var i stand til at godtgøre, at skattemyndighedernes
tilsidesættelser af hans selvangivelser var uberettiget, måtte hans regnskaber og selvangivelser
lægges til grund.
Byretten fandt, at sagsøgeren havde indgivet begæringen om ekstraordinær genoptagelse for sent.
Det forhold, at sagsøgeren ikke havde modtaget bilagsmaterialet retur fra SKAT, kunne efter byrettens opfattelse
ikke føre til et andet resultat, da materialet ikke var nødvendigt for at vurdere, hvorvidt der skulle
fremsættes begæring om ekstraordinær genoptagelse.
Endelig fandt byretten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at SKAT ved skatteansættelserne for 2003 og
2004 havde handlet ansvarspådragende eller at resultatet var materielt urigtigt.