Hanne Poulsen: Jern- og skrot, skibe og skippere, s. 117-142
Hanne Poulsen: Jern- og skrot, skibe og skippere, s. 117-142
Hanne Poulsen: Jern- og skrot, skibe og skippere, s. 117-142
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Stålvalseværkets <strong>skrot</strong>gård<br />
hober <strong>skrot</strong>tet sig op.<br />
Tv. ses de af-fortinnede dåser,<br />
der er presset i pakker.<br />
T.h. er det svært <strong>skrot</strong>.<br />
Foto: HP 1991.<br />
Skrotjern<br />
Efterkrigstidens kampagner efter jern til genbrug<br />
gav et vældigt overskud. Nu forstod folk, at der<br />
var penge i gammelt jern. Det gamle støbejern<br />
gik tilbage til jernstøberierne, hvoraf der <strong>og</strong>så var<br />
et i Frederiksværk. Andet jern gik til Stålvalseværket.<br />
Skrotjernet blev indsamlet af små jernhandlere<br />
i stort set alle østjyske søkøbsteder fra<br />
Gråsten til Frederikshavn. Vestpå var det Esbjerg<br />
<strong>og</strong> Thisted. Carolineren Rio var det første skib i<br />
Frederiksværkfarten, der lastede <strong>skrot</strong> i Esbjerg.<br />
Skibet havde briketter med til Esbjerg fra Stralsund.<br />
Det var omkring 1963. En medarbejder fra<br />
DDS var med for at se, hvordan det var med<br />
tidevandet, men det gik godt nok. På Fyn var<br />
H. J. Hansens produkthandel i Odense storleverandør<br />
af <strong>skrot</strong>. Denne virksomhed har egen<br />
kajplads <strong>og</strong> er et af de få steder i Danmark, hvor<br />
der ophugges <strong>skibe</strong>. Desuden havde H. J. Hansen<br />
gennem en årrække <strong>og</strong>så sit eget skib IDA BAAGØ<br />
til <strong>skrot</strong>transporten. En mere speciel <strong>skrot</strong>leverandør<br />
var Nordisk Kabel <strong>og</strong> Tråd (NKT) i Mid<br />
122<br />
delfart. Her lastede <strong>skibe</strong>ne fejlsøm, søm der var<br />
frasorterede på grund af en ofte ubetydelig<br />
skævhed i hovedet. Mange kunne godt bruges<br />
alligevel, <strong>og</strong> de fleste om ikke alle af <strong>skrot</strong>fartens<br />
familier brugte fejlsøm fra NKT. I Strib hentede<br />
<strong>skibe</strong>ne af-fortinnede dåser. Det var dåser fra<br />
Haustrups fabrikker, der blev bragt til virksomheden<br />
Eltin i Strib. Her blev tinnet udvundet <strong>og</strong><br />
restmetallet presset i pakker.<br />
I 1960'erne var <strong>skrot</strong>tet enten stort jern som<br />
gamle landbrugsredskaber, eller det var n<strong>og</strong>et, en<br />
mand havde stået <strong>og</strong> klippet af større enheder.<br />
Dengang måtte de største stykker ikke være over<br />
1.40 m, så passede de til ovnene. Det kunne d<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong>så være pakker, d.v.s. sammenpresset <strong>skrot</strong>,<br />
som man fik fra en plads i Løgstør. De mange<br />
mindre jyske <strong>skrot</strong>pladser er nu samlet under<br />
Uniscrap A/S Genvindingsindustri <strong>og</strong> deres <strong>skrot</strong><br />
føres til Uniscraps kraftcentre, hvor der er maskiner<br />
til findeling <strong>og</strong> sortering. Carolinerne sejler<br />
meget på kraftcentret i Vejle, tidligere Petersen<br />
& Albeck. Her modtager de nu <strong>og</strong>så fejlsømme-
Change language