"Hvor går grænsen?" kan hentes her - Vesthimmerlands Kommune

NÅR MISTANKEN OPSTÅR:
SÅDAN HANDLER DU PÅ DIN BEKYMRING, MISTANKE ELLER VIDEN:
Ved bekymring:
Eksempel: En diffus oplevelse af at noget er galt.
Skal du:
Observere barnet og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv
din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder.
Ved mistanke:
Eksempel: Stærk mistanke, der bygger på udsagn, eller svær mistanke, der bygger på
tegn og signaler på mistrivsel, eller indirekte udsagn.
Skal du:
Formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte
nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte det
videre forløb med din leder.
Ved konkret viden:
Eksempel: Vidners forklaring, fund ved lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker.
Skal du:
Formulere din viden skriftligt. Kontakte din leder, der sørger for at underrette
dagtilbudschefen/skolechefen med det samme
HANDLEPLAN FOR MEDARBEJDEREN VED BEKYMRING ELLER
MISTANKE.
Skynd dig langsomt. Undgå panik.
Drøft din bekymring/mistanke/reaktion med din leder, så der bliver sat ord på, og så
du ikke fortrænger eller skubber det til side. Det er vigtigt ikke at stå alene med en
mistanke.
Skriv notater. Dato, tidspunkt, referat af, hvad der er blevet sagt og observeret. Man
tror, man kan huske, hvad der er blevet set/hørt/snakket om. Men man glemmer.
Desuden kan skriftlige notater være yderst nyttige, hvis sagen udvikler sig frem mod
en decideret retssag.
Fortæller et barn om bekymrende ting, så lyt og bekræft barnet i, at du tager det, som
barnet siger alvorligt. Lad være med at love, at du kan holde det hemmeligt. Du må
aldrig foreslå ting eller stille gentagne spørgsmål, da dette kan blive opfattet, som om
du planter ting hos barnet.
Husk tavshedspligten. Man må ikke oplyse navne på børn, der har været udsat for
grænseoverskridende handlinger, eller børn som har foretaget grænseoverskridende
handlinger, til de øvrige forældre, lige som man ikke må fortælle, hvis en medarbejder
er under mistanke.
21