teknik & miljø - KTC

More documents

Recommendations

Info

32 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Grænser for genanvendelse? Danmark betragtes af mange, ikke mindst os selv, som førende, når det kommer til affald, skrald og renovation. Men genanvendelsen er gået i stå –og hvorfor nu det? Kan det være fordi, der ikke stilles tilstrækkelige krav til produkternes indhold af farlige stoffer, materialevalget og til konstruktionen? / Af Ole Morten Petersen (BOFA) og Niels Remtoft (RenoSam) Skal man tro Miljøstyrelsens affaldsstatistik fra 2005 har genanvendelsen i Danmark siden år 2000 ligget mellem 65 og 67 procent af de samlede årlige affaldsmængder. I 1994 var genanvendelsen 56 procent. Siden er der sket en mindre stigning i genanvendelsen, og fra 2000-2005 er udviklingen reelt gået i stå. Vi kan desværre ikke anvende tal efter 2005, da disse endnu ikke er offentliggjort. Tallene i artiklen baseret på Miljøstyrelsens ”Affaldsstatistik 2005” (Orientering nr. 6/2006). Affaldsbehandlingen i Danmark Tal om udviklingen i affaldsbehandlingen fra 1994 til 2005 viser, at genanvendelsen og forbrændingen af affald er steget en anelse, mens deponeringen er er faldet. Tallene viser også, at de samlede affaldsmængder i samme periode er steget med ca. 28 % fra 11,1 til 14, 2 millioner tons. Dette har dog ikke ændret på de andele af affaldet, der genanvendes, forbrændes og deponeres. Der er tale om fine tal – også når vi sammenligner os med andre lande. Yderligere er vores omkostninger for behandlingen af affald relativt lave. Vi kan med rette sige, at vi har gjort det godt. På den anden side gør vi det i dag ikke bedre end for otte år siden. Hvad er der gået galt? Hvad er det for noget affald, der genanvendes? Det, der for alvor er med til at sæt- te genanvendelsen i vejret, er byggeri- og anlægsaffald samt slagger, flyveaske m.v. Som det er illustreret i tabel 2 og 3 falder genanvendelsen fra ca. 65 procent til ca. 45 procent, hvis disse affaldsfraktioner holdes uden for statistikken. Genanvendelsesprocenterne for disse fraktioner ligger på 90 procent og derover. Hertil kommer, at byggeri- og anlægsaffald samt slagger og flyveaske i 2005 udgjorde ca. 45 procent af de samlede affaldsmængder i Danmark. Det er altså ikke her, der er noget at komme efter, hvis genanvendelsen skal op. Tværtimod er der en risiko for, at genanvendelsen af byggeri- og anlægsaffald på længere sigt vil falde på grund af indholdet af farlige stoffer. Men det er en anden historie. Herudover findes der en række affaldsfraktioner, der også med succes bliver indsamlet og genanvendt. Det drejer sig for eksempel om papir, pap, flasker, glas, organisk (mad)affald, haveaffald, jern, metal og slam fra rensningsanlæg. Håndteringen af slam er en historie for sig selv, som man kan læse mere om i artiklen ”Hvis markedet svigter…”. Haveaffald, jern og metal har en genanvendelsespro- cent på over 90. For de øvrige fraktioner er genanvendelsen god, men ikke helt så høj. En af grundene til at det netop er ovennævnte fraktioner, der genanvendes, er, at der er tale om homogent affald, som findes i rimelige mængder. Det betyder, at affaldet relativt nemt kan blive til nye ”råvarer”, og omkostningerne til indsamling og behandling kan holdes på et rimeligt niveau. Hvorfor er vi gået i stå? Skal der genanvendes mere affald, spiller tre aktører en central rolle. Miljøstyrelsen som udformer lovgivningen,kommuner/affaldsselskaber der er ansvarlige for indsamlingen af affald og endelig borgerne /virksomheder, som er dem, der skal lægge affaldet i de ”rigtige” skraldespande og containere. Vi kan alle blive bedre. Miljøstyrelsen kan lave nogle lidt bedre regler, kommuner/affaldsselskaber kan lave nogle bedre (og flere?) indsamlingssystemer, og borgerne/virksomhederne kan blive bedre til at sortere affaldet. Det skal vi naturligvis gøre, men det store ”genanvendelses-ryk” har været der. Desuden skal man være opmærksom på, at såvel de mil-
Glas og flasker er noget af det, der med succes bliver indsamlet og genanvendt. jømæssige, ressourcemæssige som økonomiske marginalomkostninger kan stige kraftigt, når vi har indsamlet en hvis mængde genanvendeligt affald. Det bliver ganske enkelt meget dyrt at indsamle større mængder genanvendeligt affald. Så spørgsmålet er, om det er her, man for alvor vil sætte ind, hvis genanvendelsen skal op. Vi må jo ikke glemme den fjerde aktør, som i virkeligheden er helt afgørende for, hvor mange ressourcer der skal bruges på genanvendelse – og det er naturligvis affaldet og dets sammensætning! Det er nemmere at behandle et ton rent avispapir end en skrottet bil på et ton fyldt med olie, bremsevæske, airbags, plastik, jern, glas, elektronik, stof, m.v. Så hvad hvis vi kunne gøre noget ved affaldets sammensætning. Ikke en revolutionerende idé, men derfor kan den godt tages frem igen. Hvorfor er den gal med affaldet? Er der noget galt med affaldet – eller er der ikke bare tale om klynk fra en branche, der er gået i stå? Det er et åbent spørgsmål, men at der er nogle reelle problemer, kan man ikke komme uden om. Der findes farlige stoffer og kemikalier i affaldet. Det betyder typisk, at der skal tages særlige hensyn, når affaldet indsamles og behandles. Med en del affald, der indeholder farlige stoffer, kan vi reelt ikke gøre andet end at brænde det eller smide det på lossepladsen. Batterier, IT-udstyr, fjernsyn, køleskabe og lignende elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder farlige stoffer, sendes til genanvendelse. Og det er helt fint. Men behandlingen er ressourcekrævende, manuel håndtering kan ikke undgås, der er arbejds<strong>miljø</strong>problemer at tage højde for, og alligevel kan man ikke genanvende det hele. Elektrisk og elektronisk udstyr er også kendetegnet ved at være ”sammensatte” produkter. De består således af mange forskellige typer materialer, som skal skilles fra hinanden, hvis materialerne skal kunne genanvendes. Dette gælder også mange andre produkter: Møbler, cykler, biler, tøj, Figur 1: Behandling af affald i Danmark 1994-2005 med sigtelinier for 2008 Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2005 (orientering nr. 6/2006). TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 33 termokander, legetøj, m.v. Der findes fantastiske maskiner, som er i stand til at lave disse produkter, uden at de bliver berørt af menneskehænder. Men der findes ingen maskiner, der kan skille produkterne ad, når de ikke længere kan eller skal bruges. Det betyder, at affaldsbehandlingen kan bestå i en eller anden form for manuel håndtering, og derefter knuses og/eller brændes produktet for at få fat i de materialer, som kan genanvendes/genindvindes.
Page 1 and 2: POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNAL
Page 3 and 4: Overblikket... Klimastrategi og aff
Page 5 and 6: Vi er en lille del af et stort team
Page 7 and 8: Hvis du vil have det bedste... ...k
Page 9 and 10: Ny miljøpolitik skal sikre sundt v
Page 12 and 13: 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LED
Page 74 and 75: Mange bække små… Affaldsselskab
Page 76 and 77: 76 TEKNIK & MILJØ I NYT Leverandø
Page 78 and 79: 78 TEKNIK & MILJØ I NYT KTC-nyt Ny
Page 82 and 83:
82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LED
Page 84:
Adresseændring og lignende tlf. 89
show all

teknik & miljø - KTC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?