teknik & miljø - KTC

More documents

Recommendations

Info

68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Asbest på afveje! Arbejdstilsynet gennemførte i sommeren 2007 en kampagne over for landets genbrugspladser for at sikre en forsvarlig håndtering af asbestholdigt affald. Det lader dog til, at der er forskellige opfattelser af begrebet ”forsvarlig håndtering”. / Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa Hvis der er noget, der rimer på ligusterhæk, parcelhus og pigtrådsmusik, så må det være asbestholdige tagplader! I 1960’erne og 1970’erne var de det foretrukne materialevalg til tagbelægning i rigtig mange danske boliger. Fred være med det, hvis ikke man hér 40-50 år efter skulle til at pille mange af disse tage ned i forbindelse med nedrivninger, ombygninger og renoveringer. Det skaber en stadig stigende mængde asbestholdige tagplader på landets genbrugspladser, hvilket sidste sommer fik Arbejdstilsynet (AT) til at tage på ”Tour d’asbest”. I kølvandet på denne ”tour” var vi mange, som oplevede en række krav til indsamlingsmateriel og håndtering, som ikke harmonerer med de hidtil gældende retningslinjer. Hvad gælder? Kernen i den opståede problematik er, at asbestholdige tagplader hidtil har været kategoriseret som værende sundhedsmæssigt ufarlige, hvis de er hele eller knækkede. I begge former er asbestfibrene bundet til det faste materiale, hvorved fibrene ikke kan frigøres. Til gengæld har knuste plader hele tiden været kategoriseret som farligt affald, idet fibrene i sådanne tilfælde kan frigives til nærmiljøet. Disse retningslinier fremgår af adskillige miljøgodkendelser for genbrugspladser og er desuden fastsat af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg i branchevejledningen ”Når du støder på asbest”. Ikke desto mindre kræver AT nu, at man skal anskaffe sig lukkede containere til såvel hele som knækkede asbestplader. Hvad er farligst? Hvis AT har ret i, at asbestplader er sundhedsmæssigt farlige i hel og knækket tilstand, og de derfor skal indsamles i lukkede containere, må en husmandsbetragtning være, at det ikke just fremmer sundheden for pladsfolk og borgere at gå ind i en lukket container fyldt til randen med asbestfibre. Hvis konsekvensen skal være, at samtlige danske genbrugspladser skal anskaffe sig specialcontainere med ”brev-indkast” eller permanent befugtning, er der vel brug for at vurdere, hvor meget arbejdsmiljø vi derved får for pengene! Netop de økonomiske konsekvenser vil også kunne få adskillige kommuner/affaldsselskaber til at forbyde aflevering af asbestholdigt affald på genbrugspladserne og anvise det direkte til deponi, hvilket man faktisk allerede har gjort flere steder i landet – med forringet serviceniveau og risiko for utilsigtet bortskaffelse til følge. Ingen ny viden Efter AT’s påbudsrunde er vi flere, der har spurgt, hvorfor hele og knækkede asbestplader nu skal håndteres anderledes end hidtil, og hvilken lovmæssig eller videnskabelig dokumentation, der ligger til grund herfor. Svaret har været, at der ikke foreligger ændret videns- eller lovgrundlag, men at der er tale om nogle ”funktionsregler”, som er at betragte som en ikke-dokumenteret vurdering udført af de enkelte AT-tilsynsmedarbejdere. I Bofas tilfælde har vi oplyst AT om, at vi naturligvis vil rette ind til højre, såfremt der skulle være noget lov- eller vidensmæssigt, vi skulle have overset. AT har dog fastholdt argumentet om, at vi skal gøre det, fordi de siger det! RenoSam rykker! P.t. ligger sagen dér, at Arbejdsmiljøklagenævnet har fået indbragt sagen for at vurdere, hvad der er op og ned. Klagenævnets behandlingstid ligger på minimum to måneder, i hvilken periode der i regi af RenoSam vil blive kørt et projekt af et uvildigt analyseinstitut og med en repræsentativ følgegruppe for at måle de reelle emissioner af asbestfibre på genbrugspladser med forskellige typer indsamlingsmateriel. Dette er Klagenævnet naturligvis gjort opmærksom på, og vi er nu mange i branchen, der håber, at Klagenævnet vil lade sagen gå retur til AT, som så kan revurdere de udstukne påbud i lyset af resultaterne fra RenoSam-projektet. Dette er der juridisk mulighed for, og det ville klæde AT at bygge påbud på reel viden frem for subjektive vurderinger og antagelser. Vi skal jo også tage i betragtning, at vores verserende genvordigheder med asbesten kan være genvordigheder med andre affaldstyper i fremtiden. Og skal vi have genvordigheder, skal der være indhold i dem!
68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Asbest på afveje! Arbejdstilsynet gennemførte i sommeren 2007 en kampagne over for landets genbrugspladser for at sikre en forsvarlig håndtering af asbestholdigt affald. Det lader dog til, at der er forskellige opfattelser af begrebet ”forsvarlig håndtering”. / Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa Hvis der er noget, der rimer på ligusterhæk, parcelhus og pigtrådsmusik, så må det være asbestholdige tagplader! I 1960’erne og 1970’erne var de det foretrukne materialevalg til tagbelægning i rigtig mange danske boliger. Fred være med det, hvis ikke man hér 40-50 år efter skulle til at pille mange af disse tage ned i forbindelse med nedrivninger, ombygninger og renoveringer. Det skaber en stadig stigende mængde asbestholdige tagplader på landets genbrugspladser, hvilket sidste sommer fik Arbejdstilsynet (AT) til at tage på ”Tour d’asbest”. I kølvandet på denne ”tour” var vi mange, som oplevede en række krav til indsamlingsmateriel og håndtering, som ikke harmonerer med de hidtil gældende retningslinjer. Hvad gælder? Kernen i den opståede problematik er, at asbestholdige tagplader hidtil har været kategoriseret som værende sundhedsmæssigt ufarlige, hvis de er hele eller knækkede. I begge former er asbestfibrene bundet til det faste materiale, hvorved fibrene ikke kan frigøres. Til gengæld har knuste plader hele tiden været kategoriseret som farligt affald, idet fibrene i sådanne tilfælde kan frigives til nærmiljøet. Disse retningslinier fremgår af adskillige miljøgodkendelser for genbrugspladser og er desuden fastsat af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg i branchevejledningen ”Når du støder på asbest”. Ikke desto mindre kræver AT nu, at man skal anskaffe sig lukkede containere til såvel hele som knækkede asbestplader. Hvad er farligst? Hvis AT har ret i, at asbestplader er sundhedsmæssigt farlige i hel og knækket tilstand, og de derfor skal indsamles i lukkede containere, må en husmandsbetragtning være, at det ikke just fremmer sundheden for pladsfolk og borgere at gå ind i en lukket container fyldt til randen med asbestfibre. Hvis konsekvensen skal være, at samtlige danske genbrugspladser skal anskaffe sig specialcontainere med ”brev-indkast” eller permanent befugtning, er der vel brug for at vurdere, hvor meget arbejdsmiljø vi derved får for pengene! Netop de økonomiske konsekvenser vil også kunne få adskillige kommuner/affaldsselskaber til at forbyde aflevering af asbestholdigt affald på genbrugspladserne og anvise det direkte til deponi, hvilket man faktisk allerede har gjort flere steder i landet – med forringet serviceniveau og risiko for utilsigtet bortskaffelse til følge. Ingen ny viden Efter AT’s påbudsrunde er vi flere, der har spurgt, hvorfor hele og knækkede asbestplader nu skal håndteres anderledes end hidtil, og hvilken lovmæssig eller videnskabelig dokumentation, der ligger til grund herfor. Svaret har været, at der ikke foreligger ændret videns- eller lovgrundlag, men at der er tale om nogle ”funktionsregler”, som er at betragte som en ikke-dokumenteret vurdering udført af de enkelte AT-tilsynsmedarbejdere. I Bofas tilfælde har vi oplyst AT om, at vi naturligvis vil rette ind til højre, såfremt der skulle være noget lov- eller vidensmæssigt, vi skulle have overset. AT har dog fastholdt argumentet om, at vi skal gøre det, fordi de siger det! RenoSam rykker! P.t. ligger sagen dér, at Arbejdsmiljøklagenævnet har fået indbragt sagen for at vurdere, hvad der er op og ned. Klagenævnets behandlingstid ligger på minimum to måneder, i hvilken periode der i regi af RenoSam vil blive kørt et projekt af et uvildigt analyseinstitut og med en repræsentativ følgegruppe for at måle de reelle emissioner af asbestfibre på genbrugspladser med forskellige typer indsamlingsmateriel. Dette er Klagenævnet naturligvis gjort opmærksom på, og vi er nu mange i branchen, der håber, at Klagenævnet vil lade sagen gå retur til AT, som så kan revurdere de udstukne påbud i lyset af resultaterne fra RenoSam-projektet. Dette er der juridisk mulighed for, og det ville klæde AT at bygge påbud på reel viden frem for subjektive vurderinger og antagelser. Vi skal jo også tage i betragtning, at vores verserende genvordigheder med asbesten kan være genvordigheder med andre affaldstyper i fremtiden. Og skal vi have genvordigheder, skal der være indhold i dem!
Page 1 and 2:
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNAL
Page 3 and 4:
Overblikket... Klimastrategi og aff
Page 5 and 6:
Vi er en lille del af et stort team
Page 7 and 8:
Hvis du vil have det bedste... ...k
Page 9 and 10:
Ny miljøpolitik skal sikre sundt v
Page 12 and 13:
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LED
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19: 18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LED
Page 74 and 75: Mange bække små… Affaldsselskab
Page 76 and 77: 76 TEKNIK & MILJØ I NYT Leverandø
Page 78 and 79: 78 TEKNIK & MILJØ I NYT KTC-nyt Ny
Page 84: Adresseændring og lignende tlf. 89
show all

teknik & miljø - KTC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?