29.09.2013 Views

teknik & miljø - KTC

teknik & miljø - KTC

teknik & miljø - KTC

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Asbest på afveje!

Arbejdstilsynet gennemførte i

sommeren 2007 en kampagne

over for landets genbrugspladser

for at sikre en forsvarlig håndtering

af asbestholdigt affald. Det

lader dog til, at der er forskellige

opfattelser af begrebet ”forsvarlig

håndtering”.

/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa

Hvis der er noget, der rimer på ligusterhæk,

parcelhus og pigtrådsmusik, så må det være

asbestholdige tagplader! I 1960’erne og

1970’erne var de det foretrukne materialevalg

til tagbelægning i rigtig mange danske

boliger. Fred være med det, hvis ikke man

hér 40-50 år efter skulle til at pille mange af

disse tage ned i forbindelse med nedrivninger,

ombygninger og renoveringer.

Det skaber en stadig stigende mængde

asbestholdige tagplader på landets genbrugspladser,

hvilket sidste sommer fik

Arbejdstilsynet (AT) til at tage på ”Tour d’asbest”.

I kølvandet på denne ”tour” var vi

mange, som oplevede en række krav til indsamlingsmateriel

og håndtering, som ikke

harmonerer med de hidtil gældende retningslinjer.

Hvad gælder?

Kernen i den opståede problematik er, at

asbestholdige tagplader hidtil har været kategoriseret

som værende sundhedsmæssigt

ufarlige, hvis de er hele eller knækkede. I

begge former er asbestfibrene bundet til det

faste materiale, hvorved fibrene ikke kan frigøres.

Til gengæld har knuste plader hele

tiden været kategoriseret som farligt affald,

idet fibrene i sådanne tilfælde kan frigives til

nærmiljøet. Disse retningslinier fremgår af

adskillige miljøgodkendelser for genbrugspladser

og er desuden fastsat af Branchearbejdsmiljørådet

for Bygge & Anlæg i branchevejledningen

”Når du støder på asbest”.

Ikke desto mindre kræver AT nu, at man skal

anskaffe sig lukkede containere til såvel hele

som knækkede asbestplader.

Hvad er farligst?

Hvis AT har ret i, at asbestplader er sundhedsmæssigt

farlige i hel og knækket tilstand,

og de derfor skal indsamles i lukkede

containere, må en husmandsbetragtning

være, at det ikke just fremmer sundheden

for pladsfolk og borgere at gå ind i en lukket

container fyldt til randen med asbestfibre.

Hvis konsekvensen skal være, at samtlige

danske genbrugspladser skal anskaffe sig

specialcontainere med ”brev-indkast” eller

permanent befugtning, er der vel brug for at

vurdere, hvor meget arbejdsmiljø vi derved

får for pengene!

Netop de økonomiske konsekvenser vil

også kunne få adskillige kommuner/affaldsselskaber

til at forbyde aflevering af asbestholdigt

affald på genbrugspladserne og anvise

det direkte til deponi, hvilket man faktisk

allerede har gjort flere steder i landet – med

forringet serviceniveau og risiko for utilsigtet

bortskaffelse til følge.

Ingen ny viden

Efter AT’s påbudsrunde er vi flere, der har

spurgt, hvorfor hele og knækkede asbestpla-

der nu skal håndteres anderledes end hidtil,

og hvilken lovmæssig eller videnskabelig

dokumentation, der ligger til grund herfor.

Svaret har været, at der ikke foreligger ændret

videns- eller lovgrundlag, men at der er tale

om nogle ”funktionsregler”, som er at betragte

som en ikke-dokumenteret vurdering udført

af de enkelte AT-tilsynsmedarbejdere.

I Bofas tilfælde har vi oplyst AT om, at vi

naturligvis vil rette ind til højre, såfremt der skulle

være noget lov- eller vidensmæssigt, vi skulle

have overset. AT har dog fastholdt argumentet

om, at vi skal gøre det, fordi de siger det!

RenoSam rykker!

P.t. ligger sagen dér, at Arbejdsmiljøklagenævnet

har fået indbragt sagen for at vurdere,

hvad der er op og ned. Klagenævnets

behandlingstid ligger på minimum to måneder,

i hvilken periode der i regi af RenoSam

vil blive kørt et projekt af et uvildigt analyseinstitut

og med en repræsentativ følgegruppe

for at måle de reelle emissioner af

asbestfibre på genbrugspladser med forskellige

typer indsamlingsmateriel.

Dette er Klagenævnet naturligvis gjort

opmærksom på, og vi er nu mange i branchen,

der håber, at Klagenævnet vil lade

sagen gå retur til AT, som så kan revurdere

de udstukne påbud i lyset af resultaterne fra

RenoSam-projektet. Dette er der juridisk

mulighed for, og det ville klæde AT at bygge

påbud på reel viden frem for subjektive vurderinger

og antagelser. Vi skal jo også tage i

betragtning, at vores verserende genvordigheder

med asbesten kan være genvordigheder

med andre affaldstyper i fremtiden. Og

skal vi have genvordigheder, skal der være

indhold i dem!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!