teknik & miljø - KTC

More documents

Recommendations

Info

52 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Elektronikskrot – år 2 efter producentansvaret trådte i kraft Der er nu gået to år, siden producenterne overtog ansvaret for elektronikskrotten. I denne artikel beskrives, hvordan elektronikskrotten i dag indsamles af kommuner og affaldsselskaber, og hvordan producenterne efterfølgende sørger for behandlingen. / Af Henrik Jacobsen, Elretur, og Niels Remtoft, RenoSam Kommuner og affaldsselskaberne har i dag ansvaret for at indsamle elektronikskrot (WEEE) fra borgerne. Når WEEE’en er indsamlet, er det producenternes ansvar at hente WEEE’en hos kommunerne/affaldsselskaberne og bringe det til den miljømæssigt korrekt behandling, som er beskrevet i den danske lovgivning. Før producentansvaret trådte i kraft den 1. april 2006, havde kommunerne og affaldsselskaber det fulde ansvar for håndteringen af WEEE. Det vil sige, at de stod for indsamlingen og sorteringen og var ansvarlige for, at WEEE fik en miljømæssig behandling. I denne artikel er der fokus på faktuelt at beskrive indsamlingen og den efterfølgende håndtering af WEEE, som den ser ud efter producentansvarets ikrafttrædelse. I artiklen ”WEEE – hvordan styrker vi rollefordelingen”, er der sat fokus på de snitfladeproblemstillinger mellem producenter og kommuner/affaldsselskaber, som parterne arbejder på at løse for at gøre systemet bedre. Kommuner og affaldsselskabernes rolle Kommunerne og affaldsselskaber skal gøre det nemt for borgerne at komme af med deres WEEE. Det skal de gøre ved at lave indsamlingsordninger for WEEE fra husholdninger. De skal endvidere sikre, at WEEE sorteres i følgende fem fraktioner, inden det overdrages til producenterne: • Store husholdningsapparater • Små husholdningsapparater m.m. • IT- og teleudstyr • Forbrugerudstyr • Lyskilder Opgaven skal løses ved at etablere indsamlingssteder, hvor borgerne kan aflevere deres WEEE. Butikker og forhandlere, der modtager WEEE fra borgerne i forbindelse med salg af nye produkter, kan også i et vist omfang aflevere WEEE på indsamlingsstederne. Hvordan? Et af formålene med at kommuner og affaldsselskaber fortsat indsamler WEEE er, at systemet var velfungerende og kendt af borgerne. Borgerne har derfor ikke mærket nogen nævneværdig forandring, efter at producenterne overtog ansvaret for håndteringen af WEEE. De eneste reelle ændringer er, at de skal sortere WEEE i andre fraktioner, og indsamlingsmateriellet ser måske lidt anderledes ud. Borgerne kan aflevere deres WEEE til de (fælles)kommunale indsamlingssteder. Det er genbrugspladser, containerpladser, genbrugsstationer, miljøstationer i større boligkarreer eller lignende. Sådanne ordninger kan suppleres med fx storskraldsordninger, hvor man på faste dage henter WEEE, sammen med andet affald, helt ude på de enkelte matrikler. Borgerne betaler for indsamlingen af WEEE via deres normale affaldsgebyr, som også dækker de øvrige ordninger, de benytter (dagrenovation, genbrugsplads, glas, papir, storskrald, farligt affald m.v.). Gebyret dækker ikke behandlingen, da denne betales af producenterne. Når WEEE er indsamlet i tilstrækkelige mængder på de kommunale indsamlingssteder, skal det afhentes og køres til behandlingsanlæg. Producenterne har ansvaret for at afhente WEEE på indsamlingsstederne. Producenternes organisering Det er formelt set den enkelte producent eller importør, der har ansvaret for afhentningen og behandlingen af WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Dette ville dog skabe en uoverskuelig situation for alle parter, og heldigvis har de fleste producenter derfor også valgt at organisere sig i kollektive ordninger, der varetager deres ansvar for tilbagetagning af udtjente produkter. Der findes pt. fem kollektive ordninger, hvoraf Elretur er den største med ca. 75 procent af de samlede mængder WEEE.
Producenter, der er medlem af Elretur, betaler et såkaldt miljøbidrag afhængig af mængden af produkter, de sætter på markedet. Det er dette miljøbidrag, der gør det muligt for Elretur at finansiere indsamlingen og behandlingen af elskrot. Det praktiske arbejde med indsamling og behandling varetages pt. af fem operatører, som elretur valgte efter et udbud i 2005. Et nyt udbud i 2008, som netop er afsluttet, har reduceret antallet af operatører til fire i de kommende år. Producenternes indsamling af elskrot Som før nævnt starter producentansvaret med producenternes afhentning af WEEE på indsamlingsstederne. Og faktisk starter det et trin før, idet producenterne også skal stille materiel til rådighed på indsamlingsstederne til kommunernes opsamling af elskrot. Gennem de første to år med producentansvaret har der været en løbende dialog mellem kommunerne og producenterne om, hvilke specifikationer opsamlingsmateriellet skal opfylde. Sat på spidsen er producenternes udgangspunkt, at materiellet skal give mulighed for en god transportlogistik, mens kommunernes fokus er på materiellets brugervenlighed i forhold til borgerne og personalet på indsamlingsstederne. Kommunerne og producenterne er derfor i øjeblikket i en proces, hvori man forsøger at definere en række krav til materiellet, som vil blive lagt til grund for producenternes fremtidige indkøb af materiel. Afhentningen af WEEE fra indsamlingsstederne sker typisk efter bestilling fra kommunens pladsfolk eller på faste tidspunkter. Når transportøren skal servicere fjerntliggende indsamlingssteder, vil han dog ofte forud for kørslen kontakte andre indsamlingssteder på ruten for at afdække deres behov for tømning. Afhentningen fra indsamlingsstederne kan i øvrigt være underlagt en række individuelle særaftaler mellem transportørerne/producenterne og indsamlingsstederne. Det kan for eksempel være, at afhentningen skal ske uden for pladsens åbningstider, at der bruges container i stedet for bure til nogle fraktioner, eller at WEEE sorteres i andre fraktioner, end der er krævet i bekendtgørelsen. Der er også eksempler på aftaler om, at operatørerne honorerer en kommune for nogle definerede serviceydelser, som eksempelvis en sortering eller omlæsning af elskrottet. Såvel kommunerne som producenterne har interesse i at skabe en god indsamlingslogistik for at sikre, at der altid er tilstrækkelig materiel på pladserne, at materiellet udnyttes optimalt, at transportøkonomien er fornuftig, og at miljøpåvirkningerne ved transporten minimeres. Hvordan sikres miljømæssig korrekt behandling af WEEE? Det indsamlede WEEE skal i henhold til elskrot-bekendtgørelsen behandles på miljøgodkendte anlæg. Behandlingen er reguleret af krav i WEEE-direktivet og den danske elskrotbekendtgørelse. Ydermere stilles der mål for genanvendelse og nyttiggørelse af affaldet. De kollektive ordninger har siden ansvarsoverdragelsen i 2006 anvendt de samme private behandlingsanlæg, som kommunerne tidligere brugte, og der er indgået kontrakt med anlæggene på baggrund af åbne udbud. TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 53 WEEE er en forkortelse for ”Waste Electrical and Electronic Equipment” og anvendes i hele EU som en fælles betegnelse for affald af elektriske og elektroniske produkter (elskrot). Omkring 2/3 af mængderne bliver behandlet i Danmark, mens resten behandles i andre EU-lande – primært vores nabolande Sverige, Polen og Tyskland. Groft sagt kan WEEE deles op i fem overordnede kategorier, der gennemgår forskellige processer: • CFC-holdige kølemøbler behandles på anlæg, der er i stand til at opsamle indholdet af ozonnedbrydende stoffer og drivhusgasser fra kølekredsløb og i isoleringsskummet. • Andre store husholdningsapparater kan behandles med traditionel shredder-teknologi efter fjernelse af eventuelle LCD-displays og lignende. • Småt elektronikaffald behandles også maskinelt efter fjernelse af batterier, LCD-displays, kviksølvskontakter, PCB-holdige kondensatorer m.v. Der bruges dog en mindre neddeler end til store husholdningsapparater. • Billedrør skal behandles på anlæg, der kan opsamle lyspulver og adskille frontglasset fra det blyholdige konusglas • Kviksølvholdige lyskilder behandles på anlæg, der gennem knusning/vaskning eller
Page 1 and 2: POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNAL
Page 3 and 4: Overblikket... Klimastrategi og aff
Page 5 and 6: Vi er en lille del af et stort team
Page 7 and 8: Hvis du vil have det bedste... ...k
Page 9 and 10: Ny miljøpolitik skal sikre sundt v
Page 12 and 13: 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LED
Page 74 and 75: Mange bække små… Affaldsselskab
Page 76 and 77: 76 TEKNIK & MILJØ I NYT Leverandø
Page 78 and 79: 78 TEKNIK & MILJØ I NYT KTC-nyt Ny
Page 84: Adresseændring og lignende tlf. 89

teknik & miljø - KTC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?