teknik & miljø - KTC

More documents

Recommendations

Info

70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Miljøansvarslovgivningen og genanvendelsen Den 1. juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft, og de er ikke lige hensigtsmæssige i forhold til genanvendelsen. Genanvendelse af spildevandsslam og lignende anfægtes ikke, men det gør genanvendelsen af affaldsprodukter i bygge- og anlægsindustrien. / Af advokat (H), lic. jur. Mogens Moe, Horten Der er fremsat to lovforslag om miljøansvar – L. 118 og L. 119 – til gennemførelse af EU’s miljøansvarsdirektiv. Lovforslagene afviger en del fra de lovforslag, som blev fremsat for et år siden, men som ministeren ikke kunne komme igennem med. De oprindelige lovforslag var ekstremt komplicerede, så Folketinget ikke kunne følge med. I de nye lovforslag er de allerfleste af ministeriets gode idéer – overimplementeringen – pillet ud, så nu er lovforslagene kun komplicerede, og der er gjort meget ud af at forklare, hvad en ”miljøskade” er for en størrelse. Lovforslagene har været i høring, og høringssvarene gav kun anledning til en redaktionel ændring af en bestemmelse i vandforsyningsloven. Hvis lovforslagene vedtages - hvilket er sandsynligt, da de nu ikke i større omfang går ud over at tilgodese EU’s krav – træder de i kraft 1. juli 2008. Skader og miljøskader I overensstemmelse med direktivet indeholder L. 118 abstrakte definitioner af begrebet ”miljøskader”, for så vidt angår vand, natur og jord. Ordene ”betydelig negativ påvirkning” eller ”betydelig risiko” optræder i alle definitionerne. Det er altså ikke enhver skade, der falder ind under den nye lovgivning. I fremtiden skal vi skelne mellem ”skader” - hvor der ikke er den ”betydelige negative påvirkning” - og ”miljøskader”, hvor den er til stede. Lovforslaget indeholder nogle tænkte eksempler, som i praksis bliver skillelinjerne. Det har navnlig betydning for genanvendelsen, at det betragtes som miljøskade med hensyn til vand at forurene 3.000 m3 grundvand over kriterierne i Vejledning 6/1998. Lovforslaget omfatter også ”overhængende fare for en miljøskade”. Hidtidige erfaringer – sam- menholdt med Miljøstyrelsens JAGGmodel – kunne tyde på, at overliggeren her er sat lavt, altså at en skade nemt kvalificerer sig som miljøskade. Som miljøskade med hensyn til jord betragtes en forurening over afskæringskriterierne i byzone, som påvirker mere end 10 boliger eller et areal over 1 hektar, eller en forurening over afskæringskriterierne i landzone, som påvirker mere end 2,5 ha. Her er overliggeren sat noget højere, da vi vel ikke ser så mange flere af de meget arealomfattende forureninger. Hvem er ansvarlig? I de enkelte miljølove bliver der – ved L. 119 – puttet et helt kapitel ind, som definerer, hvem der kan drages til ansvar. Det følgende refererer til de nye kapitler i miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Den, der driver eller kontrollerer en erhvervsmæssig aktivitet, er som udgangspunkt ubetinget ansvarlig for den miljøskade, som er forårsaget af aktiviteten. ”Ubetinget ansvarlig” betyder, at virksomheden også er ansvarlig for hændelige uheld. Den kan kun slippe for ansvar ved hærværk (hvis der er gennemført passende sikkerhedsforanstaltninger), hvis ufravigelige offentlige forskrifter er fulgt, eller hvis emissionen er udtrykkeligt tilladt af myndighederne. Offentlig forsyningstjeneste regnes som erhverv, så de nye regler har i høj grad betydning for navnlig affaldsselskaber og kloakforsyninger. Der er nogle særlige danske regler om fordeling af ansvar. Landmanden, der bruger affaldsstoffer (slam, kompost osv.), gødning, pesticider eller biocider, er kun ansvarlig, hvis han begår fejl. Han skal dog selv bevise, at han ikke har begået fejl. Hvis landmanden ikke er ansvarlig, falder ansvaret tilbage på producenten eller importøren, som så er ubetinget ansvarlig. Det berører for eksempel den kloakforsyning, der har leveret slam, og det affaldsselskab, der har leveret kompost. Hvad koster det? Det bliver dyrt for en virksomhed, hvis den forvolder ”miljøskade”. Så det skal man gøre meget for at undgå. Det bliver dyrere, end man kender til fra hidtidige sager, dels fordi naturen/jorden/vandet skal genoprettes, dels fordi sagen skal behandles i et kompliceret system, hvor skadevolder skal betale for sagsbehandlingen.
Der er nogle ganske komplicerede regler om, hvordan man kompenserer naturen for den natur, som er ødelagt. Rækkevidden ved jord og grundvand er ikke klar. Måske er det ikke meget anderledes end de afgravninger eller afværgepumpninger, man allerede kender. Måske bliver det meget strengere. Det system, der skal afgøre, om en skade er en ”miljøskade”, og hvordan genopretningen skal ske, ser ud som vist i figuren. Figuren er taget fra Miljøministeriets ”Læsevejledning” til de lovforslag, der i 2. omgang blev sendt i høring. Figuren er dog stærkt forenklet, fordi den ikke medtager ankemuligheder. Væsentligst er ankemuligheden på trin 4-6, altså om det passerede er en ”miljøskade” eller kun en ”skade”. Den ansvarlige virksomhed vil kæmpe for, at det kun er en ”skade” og anke til Miljøklagenævnet. Men omvendt vil miljøorganisationerne i mange tilfælde kæmpe for, at der er tale om en ”miljøskade” og ikke kun en ”skade”. Miljøklagenævnet får derfor en central rolle i de nye regler efter miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Hvis Miljøklagenævnet er meget i tvivl, kan det forelægge sagen for EU-Domstolen. Det handler jo i sidste ende om, hvordan man skal forstå direktivets temmelig abstrakte definitioner af begrebet ”miljøskade”. Udviklingsskader Et særligt vanskeligt begreb i den nye lovgivning er fænomenet ”udviklingsskader”. De defineres nærmere i direktivets art. 8, stk. 4 b, på følgende måde: ”En emission eller aktivitet eller enhver form for anvendelse af et produkt i forbindelse med en aktivitet, som operatøren kan påvise ikke ansås for at ville forårsage miljøskader ifølge den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor emissionen eller aktiviteten fandt sted.” Miljøministeriets læsevejledning til vurdering af om en skade er en miljøskade, jævnfør de nye reglerne om miljøansvar. Direktivet giver så medlemsstaterne mulighed for at undtage virksomhederne for ansvar for udviklingsskader. En medlemsstat kan sagtens undtage alle former for udviklingsskader. Det er muligt efter direktivet. Men det vil Miljøministeriet ikke. Problemet ved genanvendelse er, at genanvendte materialer sjældent er lige så rene som jomfruelige materialer. Man må derfor acceptere, at genanvendt materiale indeholder forurenende stoffer i et omfang, som man ud fra den videnskabelige eller tekniske viden på anvendelsestidspunktet anser som forsvarligt. Genanvendelse af slam til landbrugsformål er et vigtigt eksempel. Denne aktivitet har Miljøministeriet valgt at fritage for ansvar for udviklingsskader. Det skyldes en diskussion omkring lovforslagene i 2006/2007, hvor ansvaret for udviklingsskader var ved at skræmme kloakforsyningerne så meget, at flere af dem ville foretrække slamforbrænding frem for udbringning på landbrugsjord. Genanvendelse af affaldsprodukter i bygge- og anlægsindustrien står i Danmark for de største mængder af genanvendt materiale, og succesen har været så markant, at losse- pladserne i dag kun anvendes i beskedent omfang. Men her er den nye lovgivning anderledes end ved slam. Den, der er ansvarlig for eventuelle miljøskader som følge af genanvendte materialer, er bygherren. Producenten af de genanvendte materialer kan altså slappe af, bare han har deklareret produktet korrekt – og har en aftager til dem. Bygherren er altså også ansvarlig, hvis der viser sig en udviklingsskade på grund af genanvendt materiale. Det er et ansvar, der rækker 30 år frem i tiden, da der først sker forældelse efter dette tidspunkt. Bygherren i klemme Ingen kan i dag forudse, hvori en udviklingsskade vil bestå – det ligger i begrebet. Efter min vurdering er det mest sandsynligt, at udviklingsskader fremkommer ved, at Miljøstyrelsen definerer en hidtidig miljømæssigt tilfredsstillende tilstand som en miljøskade. Det har man nemlig allerede et eksempel på: I årene 1983-2000 blev det betragtet som ønskeligt og miljømæssigt forsvarligt, at slagge blev genanvendt til befæstelse af veje og pladser under nærmere beskrevne TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71 betingelser. I 2000 besluttede Miljøstyrelsen imidlertid at definere veje og pladser med genanvendt slagge som miljøskadelige, således at de skulle kortlægges som forurenede. Det berører bl.a. en række mindre virksomheder, herunder landmænd, der tog imod tilbuddet om et billigt og miljømæssigt forsvarligt befæstelsesmateriale. De skal egentlig være glade, fordi dette skete før miljøskadeloven. Ideen i den er, at den miljøskadelige tilstand skal genoprettes, og det vil sige, at de pågældende belægninger skal fjernes og deponeres på losseplads. Det slipper de for. Konsekvensen er ”kun”, at deres ejendomme kortlægges som forurenede, hvilket resulterer i et vist værditab. Det er de pågældende landmænd nu heller ikke så glade for. Der verserer i øjeblikket en principsag om, hvorvidt miljømyndighederne kan tillade sig at forureningskortlægge de pågældende ejendomme. Men det mener de altså, at de kan. Man kan kun håbe, at bygherrerne tager risikoen i stiv arm, så materiale, der hidtil er genanvendt, ikke skal på losseplads. Men man må undre sig over Miljøministeriets politik. Forsikring Ingen ved i øjeblikket, hvor mange ”miljøskader”, der normalt sker i Danmark, for det har Miljøministeriet forsømt at indsamle oplysninger om. Det betyder, at det de nærmeste år kan blive svært at finde et forsikringsselskab, der vil overtage risikoen. På den anden side bliver der ikke indført krav om obligatorisk forsikring, før man har et statistisk overblik over problemerne. Om man nogensinde vil kunne forsikre ”udviklingsskader”, tvivler jeg på. Her kan der simpelthen ikke laves statistik.
Page 1 and 2:
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNAL
Page 3 and 4:
Overblikket... Klimastrategi og aff
Page 5 and 6:
Vi er en lille del af et stort team
Page 7 and 8:
Hvis du vil have det bedste... ...k
Page 9 and 10:
Ny miljøpolitik skal sikre sundt v
Page 12 and 13:
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LED
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21: 20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LED
Page 74 and 75: Mange bække små… Affaldsselskab
Page 76 and 77: 76 TEKNIK & MILJØ I NYT Leverandø
Page 78 and 79: 78 TEKNIK & MILJØ I NYT KTC-nyt Ny
Page 84: Adresseændring og lignende tlf. 89
show all

teknik & miljø - KTC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?