Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

2 BSKATS ORGANISATORISKE, ADMINISTRATIVE OG S Y STEMMÆSSIGE TILTAG VED FUSIONEN 13
BOKS 2. SEGMENTERINGSOPDELING
Grønt segment omfatter virksomheder, der har viljen, men ikke evnen til at betale på én gang og til
tiden. Virksomhederne kan overholde en aftale. SKAT opfatter disse virksomheder som medspillere.
Gult segment omfatter virksomheder, der ikke har vilje eller evne til at betale. SKAT opfatter dem
som modspillere.
Rødt segment omfatter virksomheder, der har besluttet sig for hverken at have vilje eller evne til at
betale. Disse virksomheder er ligeledes modspillere.
Segmenteringen af skyldnere og inddrivelsesstrategiens opdeling i 4 indsatstyper indgår ikke
som et direkte element i sagsbehandlingen. Segmenteringen er ikke systemunderstøttet,
dvs. at medarbejderne ikke kan registrere – eller finde – oplysninger om segmenter i itsystemerne,
og de kan fx ikke gennemføre optællinger af antal virksomheder i de enkelte
segmenter. Det fremgår med andre ord ikke af den enkelte igangværende restancesag, hvilket
segment sagen/skyldneren befinder sig i.
Ifølge SKAT er der også snarere tale om en bagvedliggende grundidé, der skal hjælpe sagsbehandlerne
til at afpasse indsatsen i forhold til den enkelte skyldner. Dermed kan de skærpe
indsatsen, hvis SKATs tidligere forsøg på at inddrive restancer ikke har virket. SKAT har
oplyst, at årsagen til, at segmenteringen ikke systemmæssigt kan registreres, er, at ”skyldnerne
kontinuerligt bevæger sig ud og ind af de enkelte segmenter, hvorfor en tidligere systemmæssig
registrering af en skyldner i et bestemt segment reelt set kan være uden betydning
på det tidspunkt, hvor sagen aktuelt behandles”. Den nuværende segmentering skal
samtidig ses som et første forsøg frem mod et kommende it-system til restanceinddrivelse
(EFI) og er tænkt som et internt hjælperedskab for inddrivelsesmedarbejderne. Segmenteringen
foregår manuelt på tidspunktet for sagsbehandlingen.
Rigsrevisionen vurderer, at værdien af segmenteringen er begrænset, når opdelingen ikke
er systemunderstøttet og ikke kan danne grundlag for SKATs prioritering af den samlede
indsats.
31. SKAT har udarbejdet et betydeligt materiale om konkurser, kaldet ”de 4 døre”. Materialet
beskriver, hvordan SKAT løbende optrapper inddrivelsesindsatsen og -midler, i takt med
at skyldner bryder indgåede aftaler.
32. På personområdet differentierer SKAT ikke på samme vis indsatsen. Der foretages ikke
nogen formel opdeling og registrering af medspillere og modspillere, og SKAT vælger ikke
entydigt typen af indsats svarende til indsatsstrategiens indsatstyper mv. En personinddrivelsessag
forløber typisk efter en fast skabelon, hvor der foretages en række konkrete og
regelfastsatte vurderinger af fx betalingsevne og anvendelse af frivillig aftale eller lønindeholdelse.
33. Skatteministeriets interne revision gennemførte 2 revisioner i 2009 af henholdsvis inddrivelse
af selskabsrestancer og inddrivelse af restancer i personligt ejede virksomheder. Revisionerne
påviste en række svagheder ved sagsbehandlingen. Fx havde regionerne implementeret
”de 4 døre” i forskelligt omfang, ligesom inddrivelsen ved de forskellige lokaliteter
svingede og blev vurderet fra meget tilfredsstillende til ikke tilfredsstillende. SKAT har generelt
taget den interne revisions rapporter til efterretning, og SKAT har peget på nogle nye initiativer,
der skulle afhjælpe de konstaterede problemer. Initiativerne omfattede bl.a. den nye
politik om inddrivelse over for virksomheder, der blev udsendt i oktober 2009.
”De 4 døre” retter sig
mod virksomhedsinddrivelse
og indeholder
betingelser/vilkår for,
hvilke midler SKAT
inddriver gæld med:
1. dør – aftaler
2. dør – brudte aftaler
3. dør – fratagelse af
autorisation/bevilling
4. dør – konkurs.