Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

B. Faktorer, der har påvirket udviklingen i restancer
5 BSKATS INDDRIVELSE AF RESTANCER SIDEN FUSIONEN 31
98. I dette afsnit søger Rigsrevisionen at kortlægge nogle af de faktorer, der ligger bag udviklingen
i restancemassen siden 2006. Gennemgangen er opdelt i ydre forhold, som SKAT
ikke har indflydelse på, og i faktorer, der vedrører, hvordan SKAT arbejder med at inddrive
restancer.
Ydre forhold
Lavkonjunktur
99. I 2008 indtraf en lavkonjunktur, der bl.a. medførte, at arbejdsløsheden og antallet af konkurser
steg.
SKAT har oplyst, at allerede fra medio 2008 har den aktuelle finanskrise og lavkonjunkturerne
sat sine mærkbare spor på både borgeres og virksomheders økonomi. Tendensen forventes
at fortsætte ind i 2010.
Restanceudviklingen er og vil således fortsat påvirkes af, at et større antal skyldnere på både
person- og virksomhedsområdet i højere grad end tidligere ikke har og heller ikke i nærmeste
fremtid må forventes at få en betalingsevne, så restancerne kan afvikles. Dette betyder,
at SKATs resurser i højere grad end tidligere anvendes til at opnå sikkerhed for, at restancerne
ikke forældes, uden at dette nødvendigvis afspejler sig i deciderede indbetalinger
her og nu.
Skatteministeriet har i en kvartalsrapport for 2. kvartal 2009 til Folketingets Skatteudvalg forklaret,
at stigningerne i de inddrivelige restancer for skatter og afgifter afspejler den aktuelle
konjunktursituation, hvor de finansielle virksomheder har strammet deres kreditpolitik. Ministeriet
forventer, at udviklingen fortsætter i resten af 2009 og ind i 2010. SKAT har oplyst, at
SKAT bruger flere resurser på rent sagsbehandlingsmæssigt at sikre restancerne, fx ved at
udsende rykkere for at stoppe forældelse af restancer, uden at det nødvendigvis har afspejlet
sig i det aktuelle inddrivelsesprovenu.
100. Rigsrevisionen har bedt SKAT oplyse, hvordan SKAT har søgt at isolere finanskrisens
virkninger fra udviklingen i restancerne.
SKAT har oplyst, at siden finanskrisen og den efterfølgende nedgang i den økonomiske aktivitet
har der været efterspørgsel efter at kunne kvantificere krisens betydning for, hvordan
restancerne har udviklet sig. SKAT har ikke opbygget modeller, der kan give svar på dette,
og har derfor bl.a. haft kontakt til OECD for at spørge til internationale erfaringer. Tilsyneladende
er der ingen internationale analyser på området, og SKATs analysefunktion har derfor
i foråret 2010 påbegyndt en analyse, der på baggrund af empiriske data skal forsøge at
påvise, hvordan lavkonjunkturer påvirker udviklingen i restancer. Ministeriet forventer, at analysen
er færdig inden årets udgang.
101. Det fremgår af en analyse, at en del af stigningen i de kommunale restancer kan forklares
ved eksterne forhold. Analysen af udviklingen i de kommunale restancer blev udført
af SKAT og KL (tidligere Kommunernes Landsforening) og er dateret 30. april 2009. Analysen
konkluderer, at hele stigningen ikke kan begrundes med faktorer uden for SKATs indflydelse,
og at noget af stigningen derfor uden tvivl må skyldes måden, som SKAT inddriver
restancer på, herunder sagsbehandling og processer. Rapporten udelukkede i øvrigt ikke,
at den nuværende økonomiske krise vil påvirke restancerne. KL anførte i den forbindelse,
”at den gode konjunkturperiode, der har været siden fusionen, og som først nu er afløst af
en decideret finanskrise, burde have medført et bedre inddrivelsesresultat, for så vidt angår
de kommunale krav”.