Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

• Den kortlægning af medarbejdernes uddannelsesniveau, som SKAT har gennemført
i 2009, giver SKAT og medarbejderne et bedre grundlag for den fremadrettede
kompetenceudvikling. Kortlægningen viste, at flertallet af medarbejderne befandt
sig på det uddannelsesniveau, som også i fremtiden forventes at udgøre det
bærende niveau.
Målinger af inddrivelsens effekt
SKAT mangler viden om effekten af inddrivelsen. Det skyldes, at SKAT i vid udstrækning
mangler statistik om størrelsen af de inddrevne beløb, de brugte resurser
hertil og effekten af de enkelte inddrivelsesmetoder. SKAT har taget initiativ
til at forbedre det statistiske grundlag.
• SKATs statistikker og registreringer er ikke i stand til at understøtte forudsætningerne
bag fusionen. Statistikken kan således ikke vise, om SKAT bruger de mest
effektive inddrivelsesmetoder, ligesom SKAT ikke har et sikkert statistisk grundlag
for at styre og prioritere inddrivelsen af restancer mod de områder, hvor der
er størst sandsynlighed for, at skyldnerne kan betale. SKAT kan endvidere ikke
opgøre provenuet for inddrivelser på de enkelte år og mangler oplysninger til at
vurdere effekten af de enkelte inddrivelsesmetoder.
• Inddrivelsesstrategien fra 2006 indeholdt ambitiøse planer for, hvordan SKAT skulle
måle på og analysere inddrivelsesområdet. Disse planer er endnu ikke indfriet.
Som følge af EFI’s forsinkelse tog SKAT nogle initiativer i løbet af 2009 til at forbedre
statistikken. SKAT forventer, at de nye statistikker over restancer vil have
fuld virkning i 2011.
SKATs inddrivelse af restancer siden fusionen
SKAT har ikke formået at reducere de samlede restancer efter fusionen, der
fra ultimo 2006 til ultimo 2009 steg med 34 % til 66,9 mia. kr.
Stigningen i de samlede restancer kan i et vist omfang tilskrives den økonomiske
lavkonjunktur, der indtraf i 2008, og i et vist omfang øget fokus på retssikkerhed.
Rigsrevisionen kan imidlertid også konstatere, at der er indikation på,
at SKAT selv bærer en del af skylden for, at restancerne vokser. SKAT har således
på de områder, hvor der foreligger data, haft et faldende aktivitetsniveau
i årene efter fusionen, og SKATs arbejde med at inddrive restancer har i mange
tilfælde ikke haft den fornødne kvalitet.
• De inddrivelige restancer steg fra ultimo 2006 til ultimo 2009 med 33 % til 32,4
mia. kr., mens de ikke-inddrivelige og uerholdelige restancer i samme periode
steg med 34 % til 34,5 mia. kr. De samlede restancer udgjorde 66,9 mia. kr. ultimo
2009. SKAT var generelt i perioden ikke i stand til at opfylde måltallene for
størrelsen på de inddrivelige restancer, som årligt blev fastsat på finansloven.
• Den økonomiske lavkonjunktur, der satte ind i 2008, har medvirket til at forøge de
samlede restancer efter fusionen. SKAT har påpeget, at der er sket en højnelse
af retssikkerheden, hvilket også har øget restancerne. SKAT overtog den samlede
offentlige inddrivelse på et tidspunkt, hvor den danske samfundsøkonomi var
inde i en historisk god periode. SKAT har ikke formået at udnytte de gunstige økonomiske
forhold i perioden fra fusionen til medio 2008 til at reducere restancerne.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist en række indikationer på, at SKATs inddrivelse
har været utilstrækkelig.
0 BINTRODUKTION OG RESULTATER 5