Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

ORDLISTE 41
Inddrivelsesplan SKATs plan for inddrivelsesarbejdet, som for det enkelte år udmønter inddrivelsesstrategien
og fastlægger og prioriterer inddrivelsen. Inddrivelsesplanen er fra 2009 erstattet
af én fælles plan for hele SKATs virksomhed, SKATs produktionsplan.
Inddrivelsesprocent SKAT definerer den som forholdet mellem inddrevne restancer og tilgåede restancer
i et givet tidsrum (fx et finansår).
Inddrivelsesprovenu Provenu (udestående beløb), som en myndighed inddriver fra skyldnere.
Inddrivelsesstrategi SKATs strategi for inddrivelse af restancer. Strategien lægger bl.a. op til, at SKAT behandler
skyldnere forskelligt afhængigt af betalingsevne, restancens størrelse og forbundne
risici.
Indsatstyper Der findes 4 indsatstyper i inddrivelsen af restancer:
• forebyggende indsats (sikrer, at restancetilvæksten begrænses mest muligt)
• enkel indsats (omfatter frivillige aftaler og lønindeholdelse)
• skærpet indsats (anvendes ved manglende vilje eller evne til at betale)
• forstærket indsats (bruges ved skyldnere, som ikke vil overholde reglerne, ved større
og/eller gentagne tab for de offentlige kasser og ved kriminel adfærd).
Kompetenceregnskab En samlet kompetenceregistrering, der opsummerer kompetenceregistreringen for de
enkelte medarbejdere. Kompetenceregnskabet er samtidig et billede af, hvor SKAT
mangler kompetencer til at løse opgaverne.
Konjunkturer Konjunkturer betegner den økonomiske udviklingstendens i et samfund. Konjunkturbevægelser
er gentagne vekslinger mellem opgangs- og nedgangskonjunkturer.
Konkurs For at en skyldner (en person eller et selskab) kan erklæres konkurs, er det en betingelse,
at skyldneren er insolvent. Man er insolvent, hvis man ikke kan betale sin gæld
til tiden, og betalingsvanskelighederne ikke kun er midlertidige.
Lavindkomstbegreb Et beløb, som SKAT bl.a. fastsætter ud fra hensyn til forsørgerpligt. For at kunne afdrage
på gæld skal en skyldner opretholde en vis indkomst. Har skyldneren ikke denne
indtægt til rådighed, fx hvis vedkommende er på kontanthjælp, kan hun/han ikke
afdrage på sin gæld.
Lønindeholdelse Hvis en skyldner har indtægter fra erhvervsarbejde eller offentlige overførselsindkomster,
kan SKAT holde en del af lønnen mv. tilbage for at dække restancer.
Lønindeholdelsesprocent Den procentdel af en skyldners løn, som SKAT kan trække ved lønindeholdelse
(jf. tabeltræk og lavindkomstbegreb).
Manuelle korrektioner Når SKAT foretager en manuel korrektion af en restance, justeres for fejl i registreringer
i it-restancesystemer. Fx kan restancen være forældet eller betalt.
Medarbejderudviklingssamtale
(MUS)
En struktureret og fremadrettet samtale mellem leder og medarbejder. MUS er obligatorisk
for alle ansatte i den offentlige sektor. Formålet med MUS er at tage fremtidige
arbejdsopgaver, forventninger og kompetenceudvikling mv. op til drøftelse.
Medspiller og modspiller Medspillere er skatteydere, der har både viljen og evnen til at betale skatter og afgifter.
Modspillere mangler både evnen hertil, men vigtigst, også viljen. På inddrivelsesområdet
findes der dog ingen rene medspillere, da skyldnere, der kommer i restance med
deres gæld til det offentlige, mangler enten evnen eller viljen til at betale eller begge
dele.
Modregning SKAT kan modregne restancer i overskydende skat mv., inden beløbet udbetales til
en skyldner.
Prioriteringsgrænse En prioriteringsgrænse er SKATs interne mål for, at SKAT i første omgang skal forsøge
at inddrive restancer, der overstiger et vist beløb. I produktionsplanen for 2010 er den
landsdækkende prioriteringsgrænse fastsat til 100.000 kr. for både selskabsrestancer
og øvrige virksomhedsrestancer.