Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

4 BMÅLINGER AF INDDRIVELSENS EFFEKT 25
82. I boks 4 er vist de mål og målinger, som SKAT på nuværende tidspunkt er i stand til at
gennemføre.
BOKS 4. SKATS LEDELSESINFORMATION
SKATs ledelsesinformation indeholder på nuværende tidspunkt en række målinger vedrørende inddrivelsesområdet:
• Samlede restancer, beløbsstørrelse opdelt i undergrupperinger af henholdsvis ”Skatter og afgifter”
og ”Øvrige restancer”.
• Samlede resurser, opdelt på borger- og erhvervsinddrivelse.
• Manuelle korrektioner, beløbsstørrelse pr. måned.
• Indbetalingsprocenter for de kommunale restancer pr. måned.
• Lønindeholdelser, indbetalinger og antal personer med lønindeholdelser.
• SKATs andel af konkursdekreter i forhold til antallet af konkursdekreter i hele Danmark, procent
pr. kvartal.
• SKATs RKI-indberetninger, antal pr. måned.
• Antallet af personlige skyldnere med betalingsevne i personinddrivelsen, der afdrager på deres
gæld ved aftale eller lønindeholdelse, procent pr. måned. Dette måler SKAT først systematisk med
virkning fra den 1. januar 2010.
Herudover gennemfører SKAT med mellemrum større analyser af forskellige områder inden for restanceområdet.
SKAT har bl.a. analyseret udviklingen i restancer fra november 2009 og udviklingen
i de kommunale restancer i samarbejde med KL (tidligere Kommunernes Landsforening) fra
april 2009. Herudover har SKAT undersøgt tilfredshed og udarbejdet et såkaldt skyldnerlandkort
fra 2008, der bl.a. viser den regionale fordeling af udestående til det offentlige.
Boks 4 viser SKATs ledelsesinformation, og at SKAT gennemfører en række større analyser
inden for restanceområdet. Rigsrevisionen har gennemgået et udvalg af SKATs analyser
og finder, at der er tale om grundige og informative analyser af restanceområdet. Tilsvarende
vurderer Rigsrevisionen, at SKATs ledelsesinformation giver en række indikatorer for,
hvordan de samlede restancer udvikler sig, SKATs samlede forbrug af resurser, og hvordan
SKAT bruger enkelte inddrivelsesmetoder. SKATs ledelsesinformation er dog ikke tilstrækkelig
til at opfylde forudsætningerne bag fusionen og planerne i inddrivelsesstrategien. SKAT
kan fx ikke opgøre inddrevne beløb, specificere forbruget af resurser på inddrivelsesmetoder
og områder eller opgøre sagsbehandlingstider.
83. Et centralt mål for effektiviteten af arbejdet med at inddrive restancer er efter Rigsrevisionens
vurdering opgørelser over, hvor store restancer SKAT inddriver. SKAT er på nuværende
tidspunkt ikke i stand til at levere valide og sammenlignelige opgørelser over inddrevne
beløb. SKAT henfører indbetalinger og inddrevne beløb for en række typer af restancer
til kravets forfaldsår, og SKAT kan herefter ikke opgøre, hvilket år de pågældende beløb er
indgået. Hertil kommer, at SKAT ikke er i stand til at opgøre de inddrevne beløb, idet det ikke
er muligt at skelne mellem frivillige indbetalinger og inddrevne beløb. Med indbetalinger
forstår Rigsrevisionen beløb, som skyldnere indbetaler, uden at SKAT har taget konkrete inddrivelsesskridt.
SKAT har oplyst, at mange skyldnere indbetaler umiddelbart efter, at SKAT
har overført beløbene til restancekontoen, og inden SKAT har iværksat skridt til at inddrive
det udestående. Det er endelig ikke muligt for SKAT at opgøre inddrevne og indbetalte selskabsskatter.
84. I L112 er det nævnt, at den såkaldte inddrivelsesprocent forventes at stige som følge af
fusionen. SKAT har oplyst, at begrebet inddrivelsesprocent stammer fra ”Rapport om forenkling,
systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse”, der
blev udarbejdet i et samarbejde mellem Skatteministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet.
Rapporten opstiller en inddrivelsesprocent, som SKAT formoder, at rapportens forfattere
har opgjort efter specialudtræk fra SKATs dataleverandør. SKAT har ikke selv målt
på inddrivelsesprocenter og har således ikke haft mulighed for at vurdere, om tallet er steget
efter fusionen.