Stress, mobning og MUS - Enheden for Brugerundersøgelser

More documents

Recommendations

Info

fremhæver endvidere, at en ofte forekommende overbelægning gør det endnu sværere at nå dagens opgaver. ”Den største stressfaktor overhovedet er helt klart, at vi ikke er nok på arbejde. Vi har simpelthen ikke tid nok til at gøre de ting, som vi skal. Det er roden til alt ondt.” (Kvindelig medarbejder, klinisk enhed) Patienter og pårørende kan også være en stressfaktor. Hver medarbejder skal yde omsorg for mange patienter, der ofte er komplicerede og tunge. Patienterne har forventninger og krav til personalet, som kan være svære at imødekomme. Medarbejderne oplever, at de ikke har tid til at yde den psykiske omsorg, hvilket kan være påkrævet, når patienter og pårørende er i krise. Flere interviewpersoner oplever, at kontakten til patienterne har ændret sig: Afbrydelser i arbejdet ”De pårørende får ikke særlig meget information. Deres frustrationer er så gået ud over os, og det kan være svært at håndtere. Jeg har oplevet at blive råbt af af pårørende i aftenvagter, hvor jeg ikke har tid til at tage mig af dem. Og jeg kan godt forstå, at de har råbt af mig, for jeg har ikke været god ved dem, men jeg har ikke haft muligheden. Det har været utilfredsstillende.” (Kvindelig medarbejder, klinisk enhed) En medarbejder nævner, at afbrydelser i arbejdet er med til at gøre hendes arbejdsdag mere stresset: ”Jeg synes, at det er stressende, fordi man ikke når det, man skal. Fordi man bliver afbrudt en million, en milliard gange. Man skal ikke gå ud [fra en stue] førend, man har afsluttet noget.” (Kvindelig medarbejder, klinisk enhed) Afbrydelserne kan komme i form af patienter, der gerne vil spørge om noget og derfor ringer på klokken. Ligesom pårørende kan afbryde personalets arbejde, når de gerne vil høre lidt om den indlagte, og kolleger kan afbryde hinanden i arbejdet, hvis de fx har brug for hjælp til en opgave. Derudover oplever medarbejderne, at de bliver afbrudt i deres arbejde hos patienten på stuen, når de eksempelvis må forlade patienten for at tjekke oplysninger på computeren, der er placeret i et andet lokale. Medarbejderne fortæller, at afbrydelserne betyder, at de mister fokus og ikke får fuldført alle arbejdsopgaver. Det tværfaglige samarbejde Medarbejderne fortæller, at det tværfaglige samarbejde kan gøre arbejdsdagen mere stressende. Eksempelvis i de tilfælde hvor der er uvished om, hvornår lægerne går stuegang, hvilke læger der går stuegang, og hvilke patienter de kan nå at tilse, kan gøre medarbejderne stressede. Et andet eksempel, som medarbejderne nævner, er de situationer, hvor der ikke bliver lagt planer for patienterne. Det medfører forlænget indlæggelsestid for patienterne. En af de interviewede medarbejdere fortæller, at hun føler sig magtesløs i disse situationer. ”Det kan de slet ikke tackle, de læger. De aner ikke, hvad de skal stille op. Og så går de bare og vil ikke tage stilling til noget. Det kan være ekstremt stressende. […] Det er den der magtesløshed. Jeg kan jo ikke tvinge læger til at lave deres arbejde.” (Kvindelig medarbejder, klinisk enhed) Begrænset indflydelse på arbejdets organisering og indhold I forhold til arbejdets organisering er der en række forhold, som er med til at gøre hverdagen stressende. Eksempler på dette er, at det er lægerne, der angiver tidspunktet for medicingivningen, at patienter kommer 7
søndag og skal klargøres til operation om mandagen, når blodprøvetagningen kun kommer én gang om søndagen. Det betyder, at medarbejderne kun i begrænset omfang selv har mulighed for at tilrettelægge deres arbejdsdag. Derudover kan de mange ikke-sygeplejefaglige opgaver såsom at tømme skraldespande og lave kaffe også stresse, da disse arbejdsopgaver fratager tid fra kerneydelsen. Samspillet med kolleger ”Det er fuldkommet latterligt, at vi pludselig skal gå fra en patient, for ’Hovsa, jeg skal lige ordne kaffevognen’.” (Kvindelig medarbejder, klinisk enhed) Samspillet med kollegaer kan være en stressfaktor, når samarbejdet ikke fungerer. Det fortæller både ledere og medarbejdere. Flere medarbejdere fortæller, at de oplever det frustrerende, når kolleger ikke hjælper til i pressede situationer. Derudover omtaler flere, at det er stressende, hvis kollegaskabet er dårligt, fx hvis man ikke ”svinger med” sine kolleger i teamet. Konsekvensen er, at den enkelte medarbejder ikke ved, hvor vedkommende ”har sine kolleger,” hvilket kan medføre en usikkerhed om, hvorvidt man samarbejder eller modarbejder hinanden. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne oplever gensidig støtte og tillid fra, så de hjælper hinanden i stedet for at stresse hinanden. IT-systemer ”Otte timer kan føles som kolossalt lang tid, når du er under pres. Det er du hele tiden i forhold til arbejdet, så skal du ikke også føle pres fra dine kollegaer.” (Kvindelig medarbejder, klinisk enhed) Interviewpersonerne fortæller samstemmende om IT-systemer, der ikke kører optimalt og derfor fratager tid fra kerneydelserne. ”Har man ikke lige bestilt en blodprøve inden for 8 minutter, så bliver man logget af og skal starte forfra igen. Det oplever jeg som enormt tidskrævende. Hver gang man skal give medicin, skal det registreres i endnu et system, som også tager rigtig lang tid at logge sig på.” (Kvindelig medarbejder, klinisk enhed) Også brug af PDA’ere i medicinering kan stresse medarbejderne. Interviewpersonerne nævner eksempelvis, at der er flere medarbejdere om én PDA, hvorfor PDA’erne ikke altid er tilgængelige, når medarbejderen skal bruge den. Derudover oplever interviewpersonerne det tidskrævende at benytte PDA’erne, ligesom at det er en ekstra stressfaktor, at det på PDA’en kun er muligt at se medicin to timer frem og to timer tilbage i systemet. Hvis det derfor er tre timer siden, at patienten skulle have haft sin medicin, vises dette ikke på skærmen. Interviewpersonerne mener, at flere computere og flere PDA’ere ville løse en del af problemet. De fysiske rammer Ifølge interviewpersonerne kan støj, lugt og manglende plads på stuer og i undersøgelsesrum være en stressfaktor i en allerede hektisk hverdag. Eksempelvis hvis der ikke er plads til en omklædningskabine i et undersøgelsesrum, eller hvis scanneren ikke fungerer, således at det bliver nødvendigt at finde et andet undersøgelsesrum velvidende, at patienten venter. Sådanne forhold stresser medarbejderne, når de i forvejen har travlt. Personlige og private forhold De adspurgte ledere fremhæver, at oplevelsen af stress blandt medarbejderne er individuel. Nogle medarbejdere er gode til at sætte grænser og kan klare meget, mens andre er mere sårbare. Et lavt selvværd kan være med til at forstærke følelsen af stress hos den enkelte medarbejder, fortæller lederne. Medarbejderne fortæller om en usikkerhed om, hvad ledelsen synes om ens arbejdsindsats, om det store ansvar og problemet med at være perfektionist i dette fag. Alle tre faktorer er med til at gøre hverdagen mere stressende for medarbejderne. Derudover lægger både ledere og medarbejdere vægt på, at anciennitet har 8
Page 2 and 3: Stress, mobning og MUS - en kvalita
Page 4 and 5: 1 BAGGRUND Denne undersøgelse er g
Page 6 and 7: Forhold, der kan gøre arbejdsdagen
Page 10 and 11: etydning for oplevelsen af stress.
Page 12 and 13: synligt sted i afdelingen), hver mo
Page 14 and 15: Udfordringer ved at arbejde med mob
Page 16 and 17: Vanskeligt at implementere initiati
Page 18 and 19: • En definition af mobning (tilpa
Page 20 and 21: ”Man får vel ikke mere ud af den
Page 22 and 23: Medarbejderen foreslår, at der ska
Page 24: Enkelte af de interviewede foreslå

Stress, mobning og MUS - Enheden for Brugerundersøgelser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?