To danske psykologer har deltaget i et projekt, som rummer et ...

More documents

Recommendations

Info

ede nu ud fra de begreber, hun havde lært under træningen, at kvinden befandt sig i en psykisk krisetilstand. Med en traditionel tibetansk forståelse af, hvad der kunne hjælpe hende psykisk, henviste hun derfor kvinden til en lama, som udførte forskellige ritualer med hende. Da sygeplejersken og kvinden kort tid efter mødtes igen, var kvinden symptomfri og havde det godt. Eksemplet viser, at ved at integrere moderne metoder (i dette tilfælde samtaleteknik), drejes fokus i denne sag fra somatiske symptomer til deres eksistentielle/psykologiske årsag. Udfaldet bliver da et helt andet: I stedet for symptombehandling med vestlig medicin kan kvinden behandles med traditionelle spirituelle metoder og blive helbredt. Der er sket noget nyt på tibetanernes specifikt kulturelle vilkår. Ved Dalai Lamas hat Ud fra positionen at bidrage med noget nyt, samtidig med at det kulturspecifikt unikke bestyrkes, udformede supervisionen af deltagernes sager sig som et teamarbejde mellem os og tibetanerne. På den måde blev det muligt, at fænomener, som vi med vores vestlige baggrund var blinde for, kunne få den nødvendige plads i tibetanernes professionelle arbejde. Endnu et eksempel kan belyse, hvordan de kategorier, vi tænker i i vestlig behandling, og de kategorier, der er væsentlige for menneskelige relationer i tibetansk tradition, gennem teamarbejdet i supervisionen smeltede sammen til en frugtbar syntese: En traditionelt uddannet tibetansk læge blev opsøgt privat tidligt en morgen af en munk fra et nærliggende kloster. Munken havde opnået et tillidsforhold til lægen gennem tidligere behandlinger på hans klinik. Han fortæller, at dette besøg er inkognito, og får lægen til at sværge ved Dalai Lamas hat, at han ikke vil røbe det, munken fortæller, til nogen som helst. Munken betror herefter lægen, at han bliver forfulgt af de andre munke på klosteret, han kan hele tiden høre deres stemmer sige dårlige ting om ham, de forgifter hans mad, og i øvrigt er de i gang med at planlægge et komplot mod Dalai Lama. Lægen lytter til munken, og denne virker umiddelbart tilfreds. Efterhånden opsøges lægen dog hver morgen af munken, der elaborerer på sine forestillinger og får det dårligere og dårligere. Lægen føler sig efterhånden både magtesløs og invaderet, han søger derfor supervisionsteamets støtte til at komme videre med sagen. I teamet reflekteres der både over diagnose, rammer og behandlingsmuligheder, med både vestlige og tibetanske kategorier. Det forekommer indlysende ud fra begge FOTO: POLFOTO indfaldsvinkler, at det er nødvendigt at inddrage andre professionelle for at hjælpe munken. Lægen tager de mange refleksioner til sig, men var ikke helt tilfreds. Han havde jo sværget ved Dalai Lamas hat, at han ikke ville røbe munkens betroelser til nogen som helst, og følte derfor, at han var lige vidt. Først da et tibetansk teammedlem foreslår, at lægen opsøger en lamas rådgivning om, hvordan han – selv om han havde sværget – kunne komme videre med de nødvendige behandlingstiltag, føler lægen sig forløst. Forløsningen bygger på et system i den tibetanske kultur, hvor lamaen i kraft af sin visdom og personlige integritet, som opnås gennem hård selvdisciplin og meditation, besidder en særlig dømmekraft. Denne status gør det muligt for lægen at søge hjælp, uden at han eller munken vil føle, at lægen har brudt sit løfte. I lighed med det katolske skriftemål bygger systemet på en kulturelt betinget overenskomst om, at lamaen kan betros alt uden undtagelse, idet lamaen har forpligtet sig til at behandle alle oplysninger yderst fortroligt. Fremtidige perspektiver Et af nøgleordene i dansk bistandspolitik er begrebet bæredygtighed. Det dækker et ønske om, at den proces, der sættes i gang med et bistandsprojekt, kan fortsætte og udvikles, efter at den hjælpende organisation har trukket sig ud af projektet. Det bygger endvidere på filosofien om hjælp til selvhjælp, så modtagerlandet ikke ender i et 6 Nr. 8 . 1999
hedsarbejdere i nonne- og munkeklostre, sundhedskoordinatorer i de tibetanske settlements og læger uddannet inden for tibetansk medicin. Derudover vil den tidligere træning blive fulgt op med mindst ét genopfriskningskursus/ workshop. Det er vores håb, at vi med denne udfasning af projektet har sat en uafvendelig proces i gang til gavn for det tibetanske sundhedsvæsen og de traumatiserede tibetanske flygtninge, der i sidste ende er modtagere af hjælpen. Kulturel empati Ud over at kvalificere det psykosociale arbejde med traumatiserede flygtningen inden for den primære sundhedssektor har projektet også sat sine spor strukturelt i sundhedssystemet. Lederen af det vestligt orienterede tibetanske hospital i Dharamsala sammenfattede perspektiverne i tre punkter: • På trods af mange tidligere tiltag er traditionel tibetansk og vestlig medicin for første gang begyndt at samarbejde om noget konkret. Dette muliggør et mere nuanceret syn på, hvad traditionel tibetansk, respektive vestlig medicin er god til i forhold til den enkelte patient. Samtidig skaber det grobund for en øget integration af de to medicinske traditioner. • Projektet inddrager en spirituel dimension i behandlingsarbejdet, hvilket dybt afhængighedsforhold til hjælpeorganisationen. En af de hyppigt anvendte strategier til at sikre en bæredygtighed er kapacitetsopbygning. Lokale ressourcer må kvalificeres, og der må opbygges en strategi for, hvordan den ny viden anvendes til sit formål og spredes til en større målgruppe. For vores psykosociale rehabiliteringsprojekt betyder dette konkret, at vi aktuelt arbejder på at udvikle en model for, hvordan vi fagligt og økonomisk kan støtte tibetanerne i selv at træne relevante grupper i psykosocialt arbejde. Foreløbig er det planen, at den kernegruppe af læger og sygeplejesker, som allerede er blevet trænet, skal i gang med at træne fire forskellige grupper: lærere og pædagoger i børnelandsbyerne, sunder en stor hjælp for de traumatiserede tibetanske flygtninge til at fastholde/ genfinde deres kulturelle identitet. • De svært traumatiserede tibetanere, som ikke aktuelt kan nyde gavn af et behandlingstilbud, er dem, der stadig sidder i de kinesiske fængsler som samvittighedsfanger og underkastes tortur, og dem, som ikke har mulighed for eller ønske om at forlade Tibet. På længere sigt, når det bliver muligt for uddannede tibetanske læger og sygeplejesker at vende tilbage til Tibet, udgør traumatiserede tibetanere i Tibet en stor gruppe, som skal hjælpes. Den tanke, at alt det, tibetanere tilegner sig i eksil, en gang også skal komme de tilbageblevne til gode i Tibet, gennemsyrer hele eksilsamfundet. Psykosocialt arbejde i den tredje verden er stadig et område i sin vorden, ikke mindst blandt danske Dharamsala psykologer. Det er et område, hvor der kun er meget lidt hjælp at hente i litteraturen, især hvad angår teoretiske og metodiske overvejelser. Vi kan i nogen grad støtte os til forskning inden for kulturpsykologien, men som praktikere er vi i vid udstrækning stadig overladt til at famle os frem ud fra egne ’common sense’-betragtninger. Samtidig er det et område, hvor det er afgørende, at man ikke kun støtter sig til viden fra bøger og teorier, men også bruger sin kulturelle empati ved at lytte og lære af de kolleger, man støtter. Endvidere finder vi det vigtigt, at man anerkender sin egen professionelle baggrund, men med en åbenhed for at se på den i en ny sammenhæng. Anne Vivike og Ulrik Jørgensen er begge privatpraktiserende psykologer Efter Kinas annektering af Tibet i 1949 flygtede mange tibetanere fra det kinesiske regime. Fra sidst i 1950’erne har byen Dharamsala i det nordlige Indien udviklet sig til hovedkvarter for det tibetanske eksilsamfund, og alene her bor der i dag over 7-8.000 tibetanere. De har dannet et demokratisk samfund på de buddhistiske principper om ikke-vold, tolerance, gensidig afhængighed, medfølelse og respekt for liv og miljø. Med hjælp fra Indien, FN og andre har samfundet opbygget bl.a. eget uddannelses- og sundhedssystem. Nr. 8 . 1999 7
Page 1 and 2: Tværkulturelt Af Anne Vivike og Ul
Page 3: lytning og terapeutiske attituder.

To danske psykologer har deltaget i et projekt, som rummer et ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?