08 - Dansk Erhverv

8
MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
NR. 8 / 2.-4. juni 2010
ÅRSDAGEN I ORD
OG GLIMT
SERVICEVIRKSOM-
HEDERNES ILDSJÆL
SKRUER NED FOR
BLUSSET
HVOR ER DANSKERNE
EFTER KL. 16?
> SIDE 02, 03, 04, 05 og 07 > midtersiderne > side 12
Frihed tæller mere end kontanter
For mange lønmodtagere er frihed og afveksling mere
motiverende end lønnen, viser en ny undersøgelse.
Vigtig viden for virksomhederne, mener Dansk Erhverv.
Af Kathrine Læsøe Engberg
Penge er ikke alt.
Den velkendte talemåde gør sig også
gældende omkring danskernes syn
på deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse,
som Capacent har foretaget
for Dansk Erhverv blandt beskæftigede
danskere. Undersøgelsen
belyser, i hvilken grad danskerne bliver
motiveret af i alt ni forskellige
forhold på arbejdspladsen.
84 % af de højtuddannede mener, at
store frihedsgrader og afveksling i
hverdagen er de primære motivationsfaktorer,
mens 67 % af de adspurgte
med anden uddannelsesbaggrund
svarer det samme.
HR- og ledelseskonsulent Martin
Darré, Dansk Erhverv, peger på, at
virksomhederne med fordel kan
have undersøgelsens resultat i baghovedet
i den daglige ledelse:
“For virksomhederne er det nyttig viden,
at lønnen ikke står øverst på listen
over motivationsfaktorer. Det er
vigtigt at have fokus på medarbejdernes
motivation, da den er en helt afgørende
faktor i forløsningen af deres
potentiale og dermed i sidste
ende også for virksomhedens konkurrencekraft,”
påpeger han og fortsætter:
“Virksomhedens ledelse kan med
fordel være opmærksom på variationen
blandt de faktorer, der motiverer
den enkelte medarbejder, så både individuelle
og kollektive hensyn tilgodeses.”
Forskel på generationerne
Undersøgelsen dokumenterer endvidere,
at løn virker mest motiverende
på de yngre generationer. Således svarer
42 % af de 18-34-årige, at de i høj
grad bliver motiveret af en høj løn.
Medarbejderne kaster sig engageret over opgaverne på deres arbejdsplads. Ikke nødvendigvis
fordi der er store penge i det, men fordi der er højt til loftet med store frihedsgrader og afveksling
i arbejdsdagen. (Foto: Jesper Westley Jørgensen).
Det samme gør sig kun gældende for
hver fjerde på 35 år og derover.
”Løn har naturligvis en betydning.
Det er ikke overraskende, at den yngre
generation vægter det højere end
den ældre. De har ikke været så
længe på arbejdsmarkedet, hvilket
deres løn ofte afspejler,” siger Martin
Darré.
Undervurdér ikke lønnen
Professor Bøje Larsen, Copenhagen
Business School, forsker i arbejdsmotivation,
og ifølge ham stemmer
undersøgelsens resultater over ens
med forskningsresultater. Dog advarer
han mod at undervurdere lønnens
betydning:
”Løn er en meget svær faktor at
regne med. I en normal situation,
hvor alle er tilfredse med lønnen, vil
den ikke være motivationsfaktor.
Men den kan have stor symbolsk betydning
og gøre folk meget sure, hvis
de føler sig uretfærdigt behandlet,”
pointerer han.
Læs mere på side 6.
www.CRECEA.dk
Arbejdsmiljø og Sikkerhed | Eksternt Miljø | Sundhed og Helbred | HR og Trivsel | CSR
T: 70 10 86 0 0

DANSK ERHVERV leder 2.-4. juni 2010 S 2
Af Katia K. Østergaard
Direktør
Dansk Erhverv
Omsider liberaliseres posten
Med den nye aftale om at liberalisere det danske postmarked har Folketinget
omsider - og kort før EU’s deadline - leveret. Det vil Dansk
Erhverv gerne kvittere positivt for.
Dog havde det været endnu bedre, om politikerne var nået frem til en
aftale på et tidligere tidspunkt. Dengang da der faktisk var en seriøs
aktør på det danske marked, der udfordrede Post Danmark. Men
bedre sent end aldrig.
Med de store omkostninger, der er forbundet med at etablere et alternativ
til Post Danmark, er spørgsmålet nu, om aftalen vil føre til reel
konkurrence på postmarkedet. Desværre er svaret lige nu nej. Dertil
er hindringerne for nye aktører for store.
Modellen er nemlig således, at Post Danmark beholder sin pligt til at
omdele post i hele landet seks dage om ugen. Andre aktører er velkomne
til at byde ind på den landsdækkende udbringning. Men er de
kun interesserede i at omdele post visse steder i landet, kan de pålægges
en strafporto pr. brev.
Provenuet herfra samles i en fond, der skal støtte de selskaber - herunder
Post Danmark - der tør melde sig på banen og påtage sig den
dyre opgave at omdele post i yderområderne. Det gælder dog kun,
hvis Post Danmark kan påvise, at befordringspligten er en byrde -
hvilket Dansk Erhverv tvivler på er tilfældet.
Samtidig kan virksomhederne imødese, at Post Danmark vil gennemføre
markante portostigninger. Det er knap så overraskende de
faldende postmængder taget i betragtning - men ikke desto mindre
en ekstra omkostning for virksomhederne.
Her savner vi en garanti for, at Post Danmark ikke anvender provenuet
herfra til at dumpe prisen på de områder, hvor der i dag er konkurrence
- især pakkepost og reklamedistribution.
Dansk Erhverv ønsker en reel liberalisering og vil derfor nøje følge
den konkrete udmøntning af den politiske aftale.
UDGIVES AF
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
-
INFO@DANSKERHVERV.DK
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Redaktion
Kim Østrøm
(ansvarshavende redaktør),
Kristian Kongensgaard, Dorthe
Pihl, Jesper Brønnum, Malene
Billund, Michael E.J. Stilborg,
Pernille Thorborg, Kathrine
Læsøe Engberg, lisa sandager
design: 1508
layout og tryk:
rosendahls-Schultz Grafisk
Oplag: 15.300
Udgives 16 gange i 2010
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
Administrerende direktør Jens Klarskov undrede sig på Dansk Erhvervs Årsdag over den detaljerede
danske statistik over eksport af høns, mens størrelsen på milliardeksporten af serviceydelser
må basere sig på det rene gætværk.
Høns og service
I sin tale på Årsdagen tog administrerende direktør
Jens Klarskov, Dansk Erhverv, udgangspunkt i, hvor lidt
viden der findes om servicesektoren og dens betydning.
Af Kristian Kongensgaard
”Hvis man gerne vil vide noget om
landbrugssektoren, kan man hos
Danmarks Statistik finde en opgørelse
af for eksempel 54 forskellige
tal for eksport af høns. På listen finder
man blandt andet eksporttallene
for de såkaldte 70 %-høns. Det er
”frosne høns af arten gallus domesticus
plukkede, rensede, uden hoved
og fødder men med hals, hjerte, lever
og kråse”. Værdien af denne eksport
for Danmark er 60 millioner kr. om
året.
Men jeg kan ikke fortælle særlig meget
om vores milliardeksport af serviceydelser.
Er det virkelig dansk fremsynethed?
årsdag
Er det et godt grundlag for at udfolde
vores store ambitioner?
I dag er 64 % af alle privatansatte
nemlig beskæftiget i servicesektoren,
hovedmotoren i dansk økonomi - og
tallet er stigende.
Lige som vi skal interessere os for de
tal, der beskriver vores hovedmotor,
så skal vi også interessere os for,
hvordan vi gør samfundskagen
større - frem for konstant at diskutere
fordelingen af samfundskagen.
Jeg har aldrig holdt en børnefødselsdag,
hvor diskussionerne om, hvem
der skulle have kagemandens hoved
med lakridsstrimlerne, og hvem der
skulle have det ene ben med de gule
vingummier, førte til, at kagen blev
større.”

DANSK ERHVERV årsdag 2.-4. juni 2010 S 3
Årsdag 2010
Foto: Kaj Bonne
Statsminister Lars Løkke
Rasmussen var ikke fysisk
til stede, men svævede
over vandene
i et videointerview.
Det unge musiktalent Victor Koch Jensen optrådte med sin trompet. Han vandt som 15-årig
guld i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence 2009.
Medarbejdere i Dansk
Erhverv står klar i Bella
Centers foyer, lige inden
gæsterne begynder at
dukke op.
Dansk Erhvervs nye formand, Michael Kjær, organisationens administrerende
direktørJens Klarskov og direktør Christian Tanggaard Ingemann tager imod
forsvarsminister Gitte Lillelund Beck.
Der var tilmeldt godt 1.000 deltagere.
I programmet var der sat god tid af til networking.
Mere om Dansk Erhvervs Årsdag 2010 på side 4, 5 og 7

DANSK ERHVERV årsdag 2.-4. juni 2010 S 4
Passion i stedet for profit
årsdag
Innovation, perfektion og vedholdenhed var nøgleord, da
direktøren for Noma fortalte om restaurantens succes.
Af Pernille Thorborg
Trofæet var med på scenen, da Nomas
direktør gik på scenen for at berette
om den succes, der i april sikrede
restauranten prisen som verdens
bedste. Stoltheden var tydelig
at spore:
”Vi tillader os at være glade. Vi tillader
os at være stolte, og vi tillader os
at fejre det. Vores drivkraft er drømmen
om at skabe noget unikt. Det er
ikke profitten, der driver værket,
men passionen. Det er derfor, vi tillader
os at sætte overliggeren højt,”
sagde Peter Kreiner.
Han ridsede efterfølgende de tre
mest afgørende faktorer for Nomas
succes op: Perfektion, innovation og
vedholdenhed.
Kvoter for mænd
Diskussionen om kønsopdelte kvoter i bestyrelser blev på
Dansk Erhvervs Årsdag drejet ind på et nyt spor: Skal vi også
have kvoter, der på andre områder tilgodeser mændene?
Af Kristian Kongensgaard
Debatten om ”Lederskab 2020” begyndte
som en diskussion for/imod
kvoter, der sikrer kvinder en mindsterepræsentation
i virksomhedsbestyrelser.
Det fik ene hane i kurven,
Danmarks Radios bestyrelsesformand
Michael Christiansen, til at
melde pas:
”Det er en forfejlet diskussion kun at
se på kvinder i bestyrelser. 80 % af
medarbejderne i kommunerne er
kvinder. Skal vi også have mandlige
kvoter,” spurgte han?
Lone Fønns Schrøder, præsident i
Wallenius Lines AB, går nødtvungent
ind for kvoter for at ændre billedet.
Det samme gør Merete Søby, CEO Hitachi
Data Systems Danmark:
”Kvindernes repræsentation må
tvinges frem, eventuelt med tidsbegrænsede
kvoter i 5 år. Men det
handler også om, hvordan vi indretter
vore virksomheder, så de tilgodeser
kvinders behov.”
Kompetencer skal bredes
ud i bestyrelserne
Charlotte Mark, CEO Microsoft Development
Center, ønsker ikke kvoter:
”Vi skal i stedet starte med at sikre flere
kvindelige ledere i virksomhederne, så
der er noget at rekruttere fra.”
Soulaima Gourani, virksomhedsrådgiver
og forfatter, er heller ikke meget
for kvoter:
”Det er ikke gjort med blot at blive
valgt ind i en bestyrelse. Så er det først,
man skal til at bevise, at man også kan
noget. I øvrigt behøver bestyrelsesmedlemmer
ikke nødvendigvis at
Et andet forhold, der har været med
til at styrke Noma, er ifølge direktøren
den meget sammensatte medarbejderstab:
”Vores medarbejdersammensætning
er meget bred. En stor del af vore ansatte
kommer fra udlandet - især
dem, der står i køkkenet. Det fantastiske
er, at de alle sammen tager en
lille smule af det nordiske køkken
med hjem, når de forlader Noma
igen,” påpegede han.
Nomas næste mål er ifølge Peter
Krejner at få tre Michelinstjerner i
stedet for de to, som restauranten i
øjeblikket må ”nøjes” med.
årsdag
være ledere. Vi bør brede flere kompetencer
ud i bestyrelserne.”
Lederen skal køre
med et joystick
Fra kvindekvoter og bestyrelsesrekruttering
gik debatten videre til kravene
til lederskabet i 2020:
”Det skal være ”tog til tiden” samtidig
med innovation og kreativitet.
Retningen skal ikke korrigeres med
en eller flere måneders intervaller
men hver eneste dag. Lederen skal
køre med et joystick og med foden
skiftevis på speederen og bremsen,”
sagde Michael Christiansen.
”Bestyrelsesmedlemmer
behøver ikke nødvendigvis
at være ledere.”
Soulaima Gourani,
virksomhedsrådgiver og forfatter
Trofæet som verdens bedste restaurant var
med på scenen, da Nomas direktør, Peter
Krejner, berettede om succesen på Dansk Erhvervs
Årsdag.
Årsdagsfoto: Kaj Bonne
Lone Fønns Schrøder mener, at vi
bør være mere elitære:
”Elitære mål løfter ikke kun eliten
men et helt land. Det kan vi eksempelvis
se i Indien, der har satset på at uddanne
IT-medarbejdere på højt niveau.
Nu er der også folk i Vesten, der
søger til Indien for at uddanne sig.”
Internationale skoler
hæver huspriserne
Soulaima Gourani pegede på, at det
er svært at tiltrække udenlandske talenter
til Danmark:
”Du må gerne se anderledes ud. Men
du må ikke opføre dig anderledes
end danskerne.”
Merete Søby supplerede:
”De talenter, der er her, taler med potentielle
nye medarbejdere i hjemlandet.
Det skader rekrutteringen, hvis
det er problematisk at rejse til Danmark
og arbejde. Hvis børnene skal
rejse langt for at komme i international
skole, bliver de aldrig integreret.”
Charlotte Mark pegede også på mangelen
på internationale skoler i Danmark
som en hindring for at hente
udenlandsk arbejdskraft hertil.
Af en ejendomsmægler havde Michael
Christiansen fået oplyst, at ligger
et hus inden for en radius af få
hundrede meter fra en international
skole, så ligger prisen 50 % over tilsvarende
boliger andre steder:
”Derfor skal vi tænke i intellektuel
infrastruktur, hvis vi vil have udlændinge
til Danmark,” slog han fast.
Under debatten om ”Lederskab 2020” var
kvinderne i klart overtal. Fra venstre Lone
Fønns Schrøder - præsident for Wallenius Lines
AB, Soulaima Gourani - virksomhedsrådgiver
og forfatter, Michael Christiansen - bestyrelsesformand
for Danmarks Radio,
Charlotte Mark - CEO Microsoft Development
Center, Merete Søby - CEO Hitachi
Data Systems Danmark, og ordstyrer Clement
Kjersgaard.

DANSK ERHVERV årsdag 2.-4. juni 2010 S 5
Oppositionen til angreb på erhvervslivet
Den intense debat om
Danmarks økonomiske
situation kom klart til
udtryk på Dansk Erhvervs
Årsdag, hvor 6 toppolitikere
gik i skarp clinch med
hinanden - og erhvervslivet.
årsdag
Af Jesper Brønnum
Socialdemokraternes og SF’s partiformænd
kan ikke forstå, at erhvervslivet
ikke jubler over de to partiers forslag
til en økonomisk genopretningsplan,
”En Fair Løsning”, der blev præsenteret
kort før Dansk Erhvervs Årsdag.
En plan som organisationens administrerende
direktør, Jens Klarskov,
kaldte dybt uansvarlig.
Villy og konerne
”Jeg er nu helt sikker på, at når erhvervsfolk
sidder hjemme hos konen,
så siger de: ”Ja, det er en god
idé, S-SF har fået.” Men det frie ord
har trange kår i dagens Danmark. Da
Novozymes administrerende direktør
for nylig var gæstetaler på SF’s
landsmøde, fik han så mange tæsk af
regeringen, at det næsten var helt
synd for ham,” sagde SF’s partiformand,
Villy Søvndal.
Erhvervslivet klynker
Socialdemokraternes formand, Helle
Thorning-Schmidt var enig:
”Erhvervslivet klynker. Det er helt
Deltagerne i den politiske debat på Årsdagen var Brian Mikkelsen, Pia Kjærsgaard og Kristian Jensen fra ”blå stue” og Helle Thorning-Schmidt,
Margrethe Vestager og Villy Søvndal fra ”rød stue”. Ordstyrer Clement Kjersgaard lagde sig imellem.
ubegribeligt, at man ikke anerkender,
at S-SF ikke vil brandbeskatte erhvervslivet.
Vi har netop efterkommet
ønsker fra erhvervslivet ved at ville
øge arbejdstiden med 1 time om ugen
og holde personskatterne i ro, bortset
fra dem der tjener mere end 1 million
kroner om året,” påpegede hun.
”Hvis S og SF var et ægtepar,
burde de melde sig til
tv-showet Luksusfælden.”
Kristian Jensen,
gruppeformand, Venstre
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard,
mente omvendt, at erhvervslivet
havde taget alt for pænt imod forslagene
fra S-SF:
”Som alle ved, er vi i Dansk Folkeparti
meget EU-kritiske. Men det
kan jo ikke nytte, at S og SF bare tror,
at man kan se bort fra stabilitetskravene
i euro-zonen. Dem er vi helt
faktuelt bundet af,” sagde hun.
S-SF burde med
i ”Luksusfælden”
Venstres gruppeformand, Kristian
Jensen, var heller ikke imponeret
over S-SF-planen:
”Når der er holdt fest, må vi også betale
regningen. Staten har brugt for
mange penge. Vi kan ikke bare overlade
den regning til vore børn. Hvis S
og SF var et ægtepar, burde de melde
sig til tv-showet ”Luksusfælden”.
Det nytter ikke at tro, at når man har
Organisationens nye formand
Dansk Erhvervs bestyrelse
har konstitueret sig med
den 53-årige Michael Kjær
som ny formand.
Administrerende direktør i F Group
A/S, Michael Kjær, er valgt til formand
for Dansk Erhverv. Han afløser
Poul-Erik Pedersen, der efter 3 1/2 år
Michael Kjærs første handling som ny formand
for Dansk Erhverv var at byde velkommen
til organisationens Årsdag 2010.
for store udgifter, skal man bare øge
kassekreditten,” pointerede han.
Den konservative økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen
konstaterede, at S-SF-planen kun indeholdt
”løse fugle på taget”:
”Lige nu og her har vi et konkret problem
med 24 milliarder kroner, vi
skal have hentet hjem. Men S og SF
anviser ingen konkrete løsninger og
tror, at man kan klare det ved lige at
snakke med EU.”
Den radikale leder, Margrethe Vestager,
efterlyste handling fra regeringen:
”Hvordan får vi flere gennem uddannelsessystemet?
Hvordan får vi mere
arbejdskraft? Der er ingen konkrete
planer fra V og K ,” konkluderede hun.
årsdag
som organisationens første formand
har besluttet at trække sig tilbage.
Michael Kjær har hidtil været 2.
næstformand for Dansk Erhvervs bestyrelse.
Den 53-årige erhvervsleder
er medejer af og har stået i spidsen
for F Group A/S, siden virksomheden
blev dannet ved en fusion i 2001
ved en sammenlægning af FONA
Gruppen og Fredgaard Koncernen.
Administrerende direktør for Honeywell
A/S, Torben Qvist, er fortsat
1. næstformand for Dansk Erhverv.
Ny 2. næstformand er Henrik Kirketerp,
administrerende direktør for
Dansk Supermarked A/S.

DANSK ERHVERV motivation 2.-4. juni 2010 S 6
Chefen er ikke
tankelæser
Mange medarbejdere giver ikke udtryk for ønsker og frustrationer
på deres arbejdsplads, viser ny undersøgelse.
Men chefen kan ikke læse tanker, så den enkelte har et
ansvar for at kommunikere.
motivation
Af Kathrine Læsøe Engberg
Speak up. Sådan kunne opfordringen
til medarbejderne på de danske arbejdspladser
kort formuleres, hvis det
står til en undersøgelse om motivation
og trivsel gennemført af Capacent
på vegne af Dansk Erhverv. Den viser
nemlig, at andelen af medarbejdere,
der altid gør opmærksom på deres ønsker,
kun udgør 20 %. Andelen af
medarbejdere, der giver udtryk for
deres frustrationer, er på blot 16 %.
HR- og ledelseskonsulent Martin
Darré, Dansk Erhverv, opfordrer derfor
til, at flere kommer ud af busken:
“Vi ved, at gode sociale relationer er
helt centrale for medarbejdernes
trivsel og produktivitet på arbejdspladsen.
Som medarbejder er det
helt afgørende, at man også selv tager
ansvar for egen trivsel og givtige
relationer på arbejdspladsen. Vi sidder
derfor alle selv med en central
del af nøglen til større trivsel,” påpeger
han og fortsætter:
”Hvis du ikke fortæller, hvornår du
ønsker at blive involveret i arbejdsopgaverne
eller siger, hvornår der er
noget, du er ked af eller frustreret
over, kommer virksomhedens ledelse
til at bruge for mange ressourcer
på at gætte, hvad der er vigtigt.“
Urealistiske krav og
forventninger til lederen
En af forklaringerne på, hvorfor
medarbejderne ikke i højere grad involverer
lederne, kan blandt andet
skyldes de urealistiske krav og forventninger,
vi alle har til ledere, mener
Martin Darré:
“Psykologisk set tillægger vi lederne
egenskaber og kompetencer, der ikke
har hold i, hvad der er muligt og rimeligt
- men hvad der er ønskværdigt
og belejligt for os selv. Heriblandt
forventningen om at lederen
kan se, hvis jeg ikke er tilfreds eller
motiveret. Han/hun gør selvfølgelig
også noget ved det, så jeg kan få det
bedre. Naturligvis skal man som leder
skabe rammerne for en god dialog.
Men ingen leder har hverken
røntgensyn eller er tankelæser, så vi
er forpligtet til at udvise mod og fortælle,
hvad der er vigtigt for os.”
I hvilken grad bliver du motiveret af følgende forhold på en arbejdsplads?
Ingen leder har hverken røntgensyn eller er tankelæser. Medarbejderne skal selv lukke munden
op og fortælle, hvad der er vigtigt for dem. (Foto: Jesper Westley Jørgensen).
Ikke råd til tankelæsning
og manglende dialog
Undersøgelsen afslører endvidere, at
83 % af de beskæftigede danskere altid
engagerer sig i deres arbejdsopgaver.
41 % siger altid fra, hvis andre
overskrider deres grænser. Godt 30
% fortæller altid andre, når de har
behov for opfølgning og sparring, og
de involverer sig altid i kollegers liv:
”Det er meget positivt, at medarbejderne
er engagerede i forhold til deres
arbejdsopgaver og er opmærksomme
på deres kolleger. Gode
relationer på arbejdspladsen er vigtige.
Men hvis virksomhedens resultater
skal understøttes, kræver det i
lige så høj grad, at medarbejderne
kommunikerer klart,” siger Martin
Darré og tilføjer:
“Vi ved, at virksomhedens talenter er
nøglen til både produktivitet og konkurrencekraft.
Derfor er der slet ikke
råd til, at vi bruger hverken ledere eller
medarbejderes tid på tankelæsning
og manglende dialog. Derfor
bør alle i virksomheden investere i de
nødvendige relationer - det er for
dyrt at lade være.”
Det kræver kommunikation
Professor Bøje Larsen, Copenhagen
Business School, forsker i arbejdsmarkedet
og arbejdsmotivation, og
undersøgelsens resultat bekymrer
ham:
“Det er ganske sørgeligt, at der ikke
er flere medarbejdere, som gør opmærksom
på deres ønsker. Man kan
sammenligne forholdet til en arbejdsplads
med et ægteskab. Hvis
man bare tager til takke og ikke på en
ordentlig måde gør opmærksom på
sine ønsker, er der ikke noget, der
ændrer sig. Hvis der skal være basis
for et langt og frugtbart forhold, kræver
det kommunikation,” slår professor
Bøje Larsen fast.
Først på en 9. plads kommer lønnen ind som
en motiverende faktor for medarbejderne.
Spørgsmålet er kun besvaret af personer
i beskæftigelse, og ”Ved ikke”-svar er ikke taget
med. (Kilde: Capacent for Dansk Erhverv,
april-maj 2010).

DANSK ERHVERV årsdag 2.-4. juni 2010
S 7
Alle skal være mere produktive
Udfordringen for Danmark
og det danske erhvervsliv
de kommende år består i at
få skabt nye produkter og
serviceydelser, påpegede
økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen på
Årsdagen.
Af Kristian Kongensgaard
”Vi skal blive bedre til at få danskernes
viden ud i virksomhederne. Der er behov
for at bygge bro mellem vore universiteter
og vore virksomheder. Desuden
er der behov for at gøre noget
særligt for at fremme innovationen i
de små og mellemstore virksomheder.
Men vi kan fra politisk side ikke løse
udfordringerne alene. Hvis vi skal
øge væksten i Danmark, skal der
ydes en indsats hele vejen rundt. Det
betyder også, at alle dele af erhvervslivet
skal levere varen. Alle virksomheder
- store som små - skal styrke
væksten i produktiviteten.
Der er store forskelle på, hvordan det
går, når man ser på de forskellige erhverv.
De erhverv, der er udsat for
hård international konkurrence, følger
nogenlunde med udviklingen i udlandet.
Det giver egentlig sig selv, for
ellers ville de blive udkonkurreret.
I erhverv, der i højere grad retter sig
mod hjemmemarkedet, ser det noget
anderledes ud. Her er der ligefrem
erhverv, der har haft en negativ
vækst i værdiskabelsen siden 1995.”
Virksomheder har problemer
- ikke kapitalismen
I 2020 diskuterer vi brændstof, mad og fantasi. Sådan
lød buddet fra Kjell A. Nordström, doktor i økonomi og
en af verdens mest efterspurgte eksperter i innovation og
trends, på Dansk Erhvervs Årsdag.
Af Malene Billund
årsdag
”Brændstof giver sig selv, og mad er
tilbage på agendaen for første gang i
lang tid. Fantasi fordi vi i 2020 ikke
savner teknologi men evnen til at
bruge og udnytte det eksisterende,”
sagde Kjell A. Nordström om sine
hypoteser i professorsprog - eller
gætværk som han mere ærligt også
kaldte det.
Ifølge ham står det dog fast, at vi går
en anderledes fremtid i møde:
”Der er en stadig større andel af kvindelige
studerende, der bliver færre
mænd med en lang uddannelse, og
kvinder har et helt andet forhold til
risici end mænd. Derfor ved vi også,
at fremtidens beslutningstagere bliver
anderledes. Lehman Sisters
havde nok ikke lidt samme skæbne
som Lehman Brothers,” jokede den
scenevante Nordström.
Den finsk-svenske økonom pegede
samtidig på, at vi står over for et kollaps
af verdensstater. Fremtidens
verden er en verden af byer:
”50 % af verdens befolkning bor i dag
i byer. I 2040 er det tal oppe på 85-
årsdag
Ifølge økonomen Kjell A. Nordström på
Dansk Erhvervs Årsdag vil fremtidens beslutninger
blive anderledes, fordi de i højere
grad vil blive taget af kvinder.
(Foto: Kaj Bonne).
90 %. Resten er ”junk space” ud fra et
økonomisk perspektiv,” påpegede
han.
Nordström er dog helt overbevist
om, at kapitalismen overlever fremtidens
udfordringer:
”Kapitalismen har det overraskende
godt. SAAB og GM har et alvorligt
problem, men ikke kapitalismen.
Den er nemlig et maskineri, der sorterer
de effektive virksomheder fra
de ineffektive,” pointerede han.
Forkortelsen af dagpengeperioden vil styrke arbejdsudbuddet
med 10.000 personer, når vi igen mangler
arbejdskraft. Men det er langt fra nok.
Af Jesper Højte
Stenbæk
Chefkonsulent
Dansk Erhverv
Aftale mellem regeringen
og Dansk Folkeparti
om genopretning
af dansk økonomi
Udfordringerne
kan ikke ignoreres
Danmark har to store udfordringer:
Der er hul i statskassen, og vi er ikke
gearet til fremtidens vækst. VKO’s
Genopretningspakke tager den første
udfordring op. Herefter er det tid
til at indrette samfundet til fremtidens
vækst.
Forliget om Genopretningspakken
følger det klassiske mønster: Regeringen
og Dansk Folkeparti satte sig
til forhandlingsbordet og blev enige.
Men for første gang i regeringens levetid
har der været tale om nedskæringsforhandlinger.
Udspillet fokuserer således på besparelser.
Hensigten er at styrke arbejdsudbuddet,
lukke hullet i statskassen
og opfylde EU’s konvergenskriterier.
I overskriftsform holdes de offentlige
udgifter i ro i 2011-13, dagpengeperioden
halveres til to år, de resterende
skattelettelser udskydes til
2014, skattesatserne fastfryses,
forskningsudgifterne låses til 1 % af
bruttonationalproduktet, brugerbetalingen
øges på voksen- og efteruddannelse,
og sundhedsområdet tilføres
ekstra midler.
Endelig suspenderer regeringen sin
vækstdagsorden indtil efteråret.
Det er kun vejen dertil
der kan diskuteres
Hullet i statskassen og behovet for
fremtidig finansiel holdbarhed i
Forliget om Genopretningspakken
følger det klassiske mønster. Men
for første gang i regeringens levetid
har der været tale om nedskæringsforhandlinger.
ANALYSE
dansk økonomi er begge udfordringer,
der ikke kan ignoreres. Det er
kun vejen dertil, der kan diskuteres.
Således er det bekymrende, at skattelettelserne
udskydes, at forskning
beskæres, og at virksomhederne får
øgede udgifter til efteruddannelse.
De kommunale besparelser, der var
en del af regeringens oprindelige udspil,
er til gengæld vævet ud.
Det er en alvorlig mangel, da kommunerne
har et stort effektiviseringspotentiale.
Ifølge nye beregninger
fra Dansk Erhverv kan der spares
cirka 11 milliarder kroner, uden at
det går ud over kvaliteten.
Fordelene i Genopretningsplanen
opvejer dog ulemperne. Den vil
lukke hullet i statskassen.
Næste opgave: Vækst
Den anden store opgave - fremtidens
vækst - venter nu. Forkortelsen af
dagpengeperioden vil styrke arbejdsudbuddet
med 10.000 personer, når
vi igen mangler arbejdskraft. Men
det er langt fra nok.
Allerede før krisen viste dansk økonomi
bekymrende tegn på at være bedre til at
løse fortidens opgaver end fremtidens.
Krisen har accelereret en igangværende
udvikling, hvor industriarbejdspladser
er strømmet ud af landet.
Danmarks produktivitet udvikler sig
stadig langt under middel i forhold til
udlandet. Størrelsesforholdet mellem
den offentlige og private sektor er stadig
problematisk. Situationen forværres,
når de store årgange forlader arbejdsmarkedet
og går på efterløn. Der
vil ikke være hænder nok i den private
sektor til at betale for det velfærdssystem,
vi kender i dag.

DANSK ERHVERV interview 2.-4. juni 2010 S 8
Servicevirksomhedernes ilds
Poul-Erik Pedersen, 62 år, er både som administrerende
direktør for Metro Cash & Carry Danmark og som formand
for Dansk Erhverv gået i spidsen med talrige initiativer.
Nu takker han af som organisationsformand efter
15 år, hvor servicevirksomhederne er blevet meget mere
synlige og respekterede.
interview
Af Kristian Kongensgaard
Det var hverken personlige ambitioner
eller arbejdsgiverpolitiske visioner,
der i 1995 kulminerede med, at
den dengang 47-årige Poul-Erik Pedersen
blev ny formand for det daværende
Dansk Handel & Service.
Den hidtidige formand, Niels Fog,
var rykket videre for at stå i spidsen
for Dansk Arbejdsgiverforening.
Det usædvanlige var, at Poul-Erik
Pedersen var uden for nummer. Han
var slet ikke medlem af DH&S’s bestyrelse:
”Jeg var medlem af repræsentantskabet
men havde ikke nogen idé om
at blive bestyrelsesmedlem endsige
formand. Imidlertid fik jeg en forespørgsel
af repræsentanter for bestyrelsen,
men jeg troede, at de tog gas
på mig. De mente det dog alvorligt,
og det blev jeg naturligvis beæret
over. Men jeg måtte spørge sydpå i
Metro’s hovedkontor, om jeg i givet
fald måtte påtage mig hvervet. Det
måtte jeg gerne, hvis det ikke gik ud
over jobbet som administrerende direktør.
Men det var en noget speciel
oplevelse, da jeg blev præsenteret for
den bestyrelse, som jeg skulle være
formand for. Nogle af de tilstedeværende
bestyrelsesmedlemmer vidste
jeg slet ikke, hvem var,” fortæller
Poul-Erik Pedersen.
Men det kom han til. Stik imod hans
egne forestillinger dengang, kom han
til at sidde på denne post i 15 år, heraf
de sidste 3-4 år som formand for
Dansk Erhverv - og nu er epoken slut.
Poul-Erik Pedersen trak sig tilbage i
forbindelse med organisationens generalforsamling
og Årsdag for nylig.
Jørgen Hoppe, formand, HK HANDEL
Efter at være gået af som formand for Dansk Erhverv får Poul-Erik Pedersen mere tid til familien.
Her ses han ved sin afskedsreception sammen med sin kone, Birgit Storm, og børnebørn.
”Jeg har flere gange måtte acceptere, at Poul-Erik har dikteret
vore forhandlinger. Ikke fordi han har kunnet bestemme resultatet.
Men Poul-Erik har krævet, at vi kun forhandlede i
weekenden, så han også kunne være 100 % på arbejde igen om
mandagen. Vi har også udviklet en særlig tradition, hvor HK
HANDEL altid medbringer markedets absolut største ”holdkæft-bolcher”.
Når jeg efter en længere forhandlingsrunde byder
Poul-Erik på et bolche, så ved han godt, at det er slut med
at snakke - og så er vi nået frem til en fornuftig aftale.”
Hvilke succeser har organisationen
haft i din formandsperiode?
”Først og fremmest dannelsen af
Dansk Erhverv i 2007. Trods vore søsterorganisationers
kuldsejlede forsøg
et par år tidligere i Handel-,
Transport- og Serviceerhvervene
med at danne en organisation bestående
af både overenskomstdækkede
og ikke-overenskomstdækkede virksomheder,
havde vi ingen betænkeligheder.
Konstruktionen har vist sig
både bæredygtig og stærk.”
Poul-Erik Pedersen lægger også meget
stærk vægt på, at servicevirksomhederne
har fået en langt mere fremtrædende
plads i samfundet:
”Man har altid sagt lidt hånligt, at vi
ikke kunne leve af at klippe hinanden.
For 15 år siden var der fortsat
størst fokus på industri og landbrug.
Men det er lykkedes at få skabt forståelse
for, at servicevirksomhed er
blevet det bærende i både økonomi,
beskæftigelse og uddannelse. Senest
har det udmøntet sig i vore anbefalinger
fra Servicesektorens Visionsråd.”
Men det er ikke alene den erhvervsmæssige
udvikling, Poul-Erik Pedersen
sætter pris på:
”Med servicevirksomhedernes fremgang
er samfundet også blevet meget
mere menneskeligt. Den præindustrielle
tankegang om, at arbejdsfunktioner
skal udføres på ganske
bestemte måder, er afløst af arbejdspladser,
hvor man fokuserer mere på
individets evner, lyst og udvikling
end på ensidigt gentaget arbejde.
Dansk Erhverv er instrumentet i
denne udvikling.”
Storkonflikten i 1998
var unødvendig
Hvad ville du gerne have været foruden?
”Storkonflikten i 1998. Paradoksalt
nok forhandlede vi slet ikke overenskomst
det år, men som en del af fællesskabet
i Dansk Arbejdsgiverforening
blev vi trukket med ind. Den konflikt
Fotos fra Poul-Erik Pedersens afskedsreception
Foto: Kaj Bonne
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder skåler med Poul-Erik Pedersen.
Afskedsreceptionen for Poul-Erik Pedersen blev holdt i Dansk Erhvervs hovedsæde,
Børsen i København.

DANSK ERHVERV interview 2.-4. juni 2010 S 9
jæl skruer ned for blusset
var unødvendig, og vi overvejede seriøst
at melde os ud af DA. Parterne
burde have fundet en løsning, for det
var kun 0,2 %, der skilte.”
Under overenskomstforhandlingerne
her i foråret var Poul-Erik Pedersen
også for første gang en tur i
Forligsinstitutionen:
”Det var en dum oplevelse her på falderebet.
Anledningen var HK Privats
krav om at få afskaffet 50 %-reglen,
og vi blev udsat for et hårdt pres af
forligsmanden men stod fast. Når 88
% af de involverede HK’ere imidlertid
stemmer nej til mæglingsforslaget,
må man nok seriøst overveje,
hvordan spørgsmålet kan løses under
fremtidige overenskomstforhandlinger.”
Kedeligt hvis der kun er
én organisation tilbage
Hvordan vil organisationsverdenen
udvikle sig?
”Det var ærgerligt, at serviceerhvervene
ikke kunne holde sammen, og
at HTS til sidst gik over til DI. Jeg håber
ikke, at det nogensinde ender
med, at der kun er én organisation
tilbage, for det vil være kedeligt. Den
vil blive for meget fokuseret på kollektive
overenskomster. De er naturligvis
vigtige, men er ikke et mål i sig
selv. Det, der først og fremmest bør
fokuseres på, er de enkelte medarbejdere
og udvikling af deres individuelle
kompetencer.”
Poul-Erik Pedersen har været organisationsformand
under 3 statsministre:
”Jeg har haft langt det bedste samarbejde
med Anders Fogh Rasmussen,
og det skal ikke opfattes som en kritik
af hverken Poul Nyrup eller Lars
Løkke. Vi har også gennem årene haft
et kanongodt samarbejde med Socialdemokraterne.
Men arbejdet i Globaliseringsrådet
under Anders Fogh var
noget af det bedste, jeg oplevede i de
15 år. Rådets arbejde blev fulgt op af
både handling, penge og fokus.”
Jeg kommer ikke
til at spille golf
Hvad kommer du til at savne ved
formandsjobbet?
”Det er en post med mange facetter
også i dagligdagen, og hvor man inspireres
af mødet med nye mennesker.
Nu skal jeg vænne mig til en ny
hverdag, hvor der ikke er så mange,
der ringer og har brug for en. Jeg siger
også farvel til stort set alle tillidsposter,
for jeg har netop altid prioriteret,
at alle tillidshverv og netværk
har skullet tilgodese Dansk Erhverv.
Man kan ikke være halv formand.
Som menigt medlem har jeg dog stadig
ambitioner på organisationens
vegne.”
Poul-Erik Pedersen bevarer sin post i
PFA’s bestyrelse, indtil der skal være
valg i 2012. Han fortsætter også som
ambassadør for Specialist People
Foundation, der arbejder for at sætte
unge med autisme bedre i stand til at
varetage et job senere i livet. Derudover
skal han nu til at være sagkyndig
dommer i Sø- og Handelsretten.
Også bestyrelsesposten i Det Nationale
Netværk af Virksomhedsledere
bevares:
”Jeg er ikke ved at gå på pension fra
mit job som administrerende direktør
for Metro, og jeg kommer ikke til
at spille golf. Men jeg har brugt meget
tid på bekostning af min familie.
Som formand har jeg rejst en del,
ofte sammen med Dronningen. Det
har været spændende, men nu ser jeg
frem til selv at kunne bestemme,
hvor jeg rejser hen. Min kone, Birgit,
og jeg vil blandt andet gerne en tur til
Australien.”
Det går bedre med
rummeligheden
Poul-Erik Pedersen betegnes som en
ildsjæl med personligt overskud til
også at gøre en indsats for de svage i
samfundet. Det har ført til anerkendelse
og priser både til Poul-Erik Pedersen
personligt og til Metro, der i
medarbejderstaben har plads til
både langtidsledige, handicappede,
nydanskere og personer over 80 år.
Svend Askær, formand, Lederne
”Poul-Erik er en ildsjæl. Han er derfor også hurtig på
aftrækkeren i mange situationer, hvilket kan få nogen til at
blive mopset på ham. Det er der imidlertid ingen grund til.
Poul-Erik har gjort det rigtige for Dansk Erhverv i mange år,
og den positive udvikling, organisationen er inde i, kan i høj
grad tilskrives hans indsats.
Jeg har haft et mangeårigt samarbejde med Poul-Erik, som
har været rigtig godt - uanset om min kasket hedder formand
for Lederne eller formand for PFA.”
Hvordan er det generelt gået med
rummeligheden ude i virksomhederne?
”Der er sket noget inden for de seneste
5 år. Langt flere af mine kolleger i
andre virksomheder tager det seriøst
og er begyndt at tænke utraditionelt -
i hvert fald i servicesektoren. Det er
en udvikling, vi også i Dansk Erhverv
har forsøgt at hjælpe på vej, blandt
andet med initiativet ”Sidste chance
for de sidste”.”
Ingen skal blande sig i hvor
erhvervsfolk møder op
Hvad siger du til de undersøgelser,
der konkluderer, at det koster på
bundlinien at have nydanskere ansat?
”Så behøver jeg blot slå op i Metro’s
statistiske årbog, hvor der står, at
Metro i Danmark både har den største
andel af medarbejdere med indvandrerbaggrund
og den højeste omsætning
pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder. Det er ikke, fordi vi
groft udnytter folk. Vi har en arbejdsplads
med både varme og lune
og tager hensyn til hver enkelt medarbejders
kompetencer og ønsker.
Men vi er ikke blødsødne. Man skal
bare erkende, at nogle har brug for at
vide, hvor skabet skal stå.”
Det kan toppolitikere også have brug
for at få at vide, mener Poul-Erik Pedersen.
For nylig kritiserede regeringsmedlemmer
en fremtrædende
erhvervsvirksomhed for at optræde
på SF’s landsmøde. Sådan lyder slutreplikken
fra den afgående formand
for Dansk Erhverv:
”Hverken virksomheder eller organisationer
skal låse sig fast til nogen
bestemt partipolitisk observans. Der
er ingen, der skal blande sig i, hvor
erhvervsfolk møder op.”
Hofmarskal Ove Ullerup, forhenværende finansminister Henning Dyremose, det radikale folketingsmedlem
Lone Dybkjær og tidligere direktør i Dansk Erhverv, Søren B. Henriksen.
Blandt Poul-Erik Pedersens gæster var også socialminister Benedikte Kiær.

DANSK ERHVERV ops 2.-4. juni 2010 S 10
Når gourmet
og kantine mødes
Rasmus Bo Bojesen er
kendt for at beskæftige sig
med førsteklasses catering,
konferencecenter og chokolade
under navnet Bojesen.
Men nu har han udvidet
repertoiret til også at
omfatte et nyskabende
samarbejde med Herlev
Hospital.
ops
Af Kathrine Læsøe Engberg
Visionær er det ord, der umiddelbart
falder én ind, når man møder Rasmus
Bo Bojesen. Han har på Axelborg i
centrum af København med afsæt i catering
og konferencecenter skabt et
rum, hvor mad, rammer, servering og
service går op i en højere enhed. Derudover
har han sin egen produktion af
chokolade. Nu har den ihærdige
iværksætter kastet sig over OPS - Offentlig-Privat
Samarbejde:
”Jeg kan lide udfordringen. Det er
spændende og kræver, at man sætter
sig grundigt ind i en ny verden,” forklarer
Rasmus Bo Bojesen om sit incitament
for at gå ind i tre OPS’er
med Herlev Hospital.
Projekter for patienter,
pårørende og personale
Bojesen og Herlev Hospital har igennem
de sidste halvandet år samarbejdet
om tre ret forskellige, men
vigtige projekter for både patienter,
pårørende og personale.
Hospitalet stod med et konkret problem
i forhold til meget syge og nyopererede
patienter, som ikke havde
megen lyst til mad. Sondemad sikrede
dem i en periode de nødvendige
proteiner, vitaminer, med videre.
Men det er dyrt og uhensigtsmæssig
igennem længere tid. Herlev Hospitals
ledelse prioriterede derfor en
indsats for de småtspisende, som udgør
30 % af patienterne:
”Det gjaldt om at give patienterne
både den fysiske appetit og appetitten
på livet igen. Derfor rådførte vi os
med en borgergruppe, som selv for
nylig havde ligget som patienter og
kunne huske fornemmelsen af bedøvelsens
bivirkninger,” fortæller Rasmus
Bo Bojesen og fortsætter:
”Ud fra deres erfaringer udviklede vi
en række delikate og ganske små
økologiske retter, som er sjovt og appetitligt
beskrevet og fotograferet i et
menukort. Her var alt fra et glas med
drænet yoghurt med honningristet
mysli og agurkesuppe til gammeldags
æblekage. Det var nemt at gå til
for selv meget svage patienter. Appetitten
blev vakt, og retterne serveret
uanset tidspunkt på døgnet.”
”Det er dejligt at kunne
bidrage med viden fra min
verden og se, hvordan det
gør en forskel, når institution
møder restauration.”
Rasmus Bo Bojesen - kok,
chokoladespecialist og forretningsmand
Spis på Herlev Hospital
Det andet problem var hospitalets
cafeteria, som har en vigtig funktion.
Et af de meget synlige resultater af det offentlig-private samarbejde mellem Rasmus Bo Bojesen
og Herlev Hospital er moderniseringen af hospitalets cafeteria med et læsehjørne med dybe sofaer,
et cafémiljø, netcafé og møderum. (Foto: Jesper Westley Jørgensen).
Her kommer mange forskellige besøgende
- pårørende, dagspatienter,
oppegående patienter samt hospitalets
personale. Cafeteriet var imidlertid
ikke særligt indbydende, og det
ville hospitalet gerne ændre:
”Forandringerne blev gennemgribende
uden at rokke ved det egentlige
cafeteriakoncept. Cafeteriet blev
moderniseret, og vi indrettede et læsehjørne
med dybe sofaer, et cafémiljø,
netcafé og møderum. Derudover
forbedrede vi cafeteriets klassikere.
Vi nytænkte andre kager og
kom med nutidige vinkler på smørrebrød,”
beretter Rasmus Bo Bojesen.
Han er så tilfreds med resultatet, at
han vil anbefale folk at tage derud for
at spise.
Fra krigszone til
hjertets hvilested
Personalets kantine var endnu et
projekt, som Bojesen kastede sig
over for at gennemføre. Læger, sygeplejersker
og portører spiste dagligt
frokost i kantinen. Men der herskede
ufred mellem hospitalspersonalet og
kantinemedarbejderne på grund af
tyveri af madvarer, lange køer i en
kort pause, konstant kritik og dårlig
kvalitet. Alligevel besøgte cirka 700
medarbejdere hver dag kantinen, og
Bojesen ændrede konceptet radikalt.
Kantinen kom til at hedde "Diastolen"
- hjertets hvilepause, for det er
her, man skal hvile og lade op - ikke
kæmpe.
”Alt koster nu en rund 20'er. Man kan
få en salat, en sandwich eller et varmt
måltid og et stykke brød og et stykke
Rasmus Bo Bojesen: ”Hele udfordringen ved
OPS har været at forene en gourmetverden
med en kantineverden, og det har været utroligt
givende.”
(Foto: Jesper Westley Jørgensen).
Rasmus Bo Bojesen
> Rasmus Bo Bojesen har erfaring
fra fornemme restauranter i
Frankrig og i Japan og har arbejdet
som restauratør herhjemme.
> I dag driver han konferencecenter
og catering fra sit domicil på
Axelborg midt i København og
har derudover sin egen produktion
af chokolade.
> Han har følgende gode råd om
OPS - Offentlig-Privat Samarbejde:
Det er vigtigt at respektere kulturen
hos den offentlige partner og
prøve at forstå den. På den måde
når man de bedste resultater.
frugt samt vand eller mælk. Dobbelt
så mange frekventerer nu kantinen,
men køerne er kortere, da det nu tager
kortere tid at betale. Kvaliteten er
samtidig højere, og der er endda medarbejdere,
der køber salater med hjem
til middagen i privaten,” fortæller
Rasmus Bo Bojesen og tilføjer:
”Det er dejligt at kunne bidrage med
viden fra min verden og se, hvordan
det gør en forskel, når institution møder
restauration. Hele udfordringen
ved OPS har været at forene en gourmetverden
med en kantineverden, og
det har været utroligt givende.”
Artikel-serie om
OPS - Offentlig-Privat
Samarbejde
Mange opgaver i samfundet bliver i
dag løftet af offentlige og private
aktører i samarbejde, og OPS er
også aktuelt for mange af Dansk
Erhvervs medlemsvirksomheder.
Derfor stiller Dansk Erhvervsavis
skarpt på aspekterne ved OPS i
denne artikelserie, hvor vi besøger
virksomheder, der har gjort sig erfaringer
med dette samarbejde.
Omstående artikel om Rasmus Bo
Bojesen er den 8. og sidste i OPSserien.
Den første blev bragt i nr. 1
- 2010.

DANSK ERHVERV 2.-4. juni 2010 S 11
SKAL EKSPORT-
EVENTYRET ENDE
LYKKELIGT, MÅ DET
HAVE EN GOD
BEGYNDELSE
Lad EKF kautionere, så I har penge til at realisere jeres
eksport. Læs på www.ekf.dk/kaution, hvordan vi kan hjælpe
eller ring på tlf. 35 46 61 00.

DANSK ERHVERV expats 2.-4. juni 2010 S 12
Hvor er danskerne
efter kl. 16?
LIVING AND WORKING IN DENMARK
AN EXPAT PERSPECTIVE
Dansk Erhverv lancerer nu
en ny guide om arbejdslivet
i Danmark set med tilflytternes
øjne. Guiden skal
klæde de udenlandske
medarbejdere bedre på til
arbejdslivet i Danmark,
så de har lyst til at blive
længere, end de gør i dag.
expats
Af Malene Billund og
Kristian Kongensgaard
”Til overraskelse for mange udlændinge,
der kommer til Danmark for
at arbejde, er virksomheden ofte tom
efter kl. 16. Det tager dem noget tid
at vænne sig til det. Men når de på et
tidspunkt er nået dertil, kommer de
til at sætte pris på at have mere tid til
familien og fritidsaktiviteter.”
Sådan lyder et af afsnittene i publikationen
”Living and working in Denmark
- an expat perspective”, der er
baseret på studier og interviews foretaget
af Oxford Research. Den er målrettet
de personer, der enten er kommet
til Danmark for nylig, eller som
overvejer at komme hertil. Det færdige
resultat bygger på erfaringer fra
andre tilflyttere eller såkaldte Expats
og giver et nuanceret og ærligt billede
af arbejds- og fritidslivet i Danmark.
”Vi har høje skatter i Danmark, til
gengæld er der en positiv work-life
balance. Du er på fornavn med din
danske chef, og danske virksomheder
har flade organisationsstrukturer.
Det er nogle af de skudsmål,
Danmark får i guiden,” fortæller direktør
Katia K. Østergaard, Dansk
Erhverv.
Hun mener, at guiden vil gøre en forskel
for de udenlandske medarbejdere,
der kommer til Danmark:
”På trods af finanskrisen er vi meget
optaget af at tiltrække og fastholde
udenlandsk arbejdskraft. Det er helt
afgørende for de danske virksomheders
konkurrenceevne, at vi er i
stand til at fastholde den udenlandske
arbejdskraft, som er kommet til
landet. I fremtiden bliver det stadigt
vigtigere.”
Mangel på social kontakt
Undersøgelser viser, at især praktiske
problemer og mangel på social
kontakt med danskerne gør, at store
dele af den arbejdskraft, vi tiltrækker,
hurtigt forlader Danmark igen:
”Vi skal evne at gøre det attraktivt at
bo og arbejde i Danmark for udlændinge.
Ellers risikerer vi, at danske
virksomheder alene af den årsag må
flytte enten hele eller dele af virksomheden
til udlandet. Dér kan de
nemlig få adgang til den specialiserede
arbejdskraft, de har brug for,”
understreger Katia K. Østergaard.
Kan ikke lovgive
om socialt samvær
Ved lanceringen af ”Living and working
in Denmark” for nylig deltog beskæftigelsesminister
Inger Støjberg.
Hun roste den nye guide og betonede,
at det var en stor styrke, at indholdet
var så ærligt. Som minister
Publikationen ”Living and working in Denmark - an expat perspective” giver et nuanceret og
ærligt billede af arbejds- og fritidslivet i Danmark.
var der også visse ting, hun kunne bidrage
med for at gøre det lettere at
være expat i Danmark:
”Jeg kan ikke lovgive om spontan
kaffe og mere socialt samvær, som
mange udlændinge savner. Men jeg
arbejder på at gøre det nemmere for
dem at få ordnet praktiske forhold.
Blandt andet med kun én digital indgang,
så de ikke skal løbe fra Herodes
og til Pilatus. Men det er nemmere at
sige end at gøre. Der er imidlertid
flere ministerier involveret, og når
interesserne kan være modstridende,
tager det lidt længere tid,”
sagde hun.
Work-life balancen
er et stærkt kort
Henrik Mancke, Oxford Research,
der har udarbejdet guiden, var også
inde på den manglende sociale spontanitet
hos danskerne:
”Det overrasker udlændinge, at der
er så lidt. Men de bliver også overraskede
over de muligheder, de har i
Danmark for både at gøre karriere og
have et rigt familieliv. Det er et
stærkt kort, der får mange til at blive
her. Derfor bør man lægge meget
mere vægt på det, når man rekrutterer
udenlandske medarbejdere,”
pointerede han.
Nemt at tiltrække
østeuropæere
Charlotte Mark, direktør for Microsoft
Development Center i Danmark,
har cirka 650 medarbejdere, hvoraf
en tredjedel er expats med 40 nationaliteter.
Hun kender bedre end nogen
anden problemerne med at
trække højt specialiserede udlændinge
til Danmark:
”Vi har imidlertid stor succes med at
tiltrække østeuropæere. Hos os kan
de få en international karriere uden
at skulle rejse langt hjemmefra, og
det tiltaler mange. Vi benytter i høj
grad eksisterende medarbejdere til
at rekruttere og integrere nye medarbejdere.
Men generelt er den største
udfordring at få ægtefællen til at
falde til - ellers rejser medarbejderen
igen,” understregede hun ved lanceringen
af guiden.
Guiden der afliver myter
Med guiden ”Living and working in
Denmark”, der er på 50 sider, har
udenlandske medarbejdere mulighed
for at finde informationer om
de vigtigste forhold på arbejdsmarkedet.
Desuden afmonterer publikationen
de mest uhensigtsmæssige
myter. Guiden indeholder:
> Kortlægning af de forestillinger,
som udlændinge gør sig på forhånd,
inden de kommer til Danmark
for at arbejde. Særligt fokus
på de barrierer, der potentielt vil
afholde dem fra at komme til
Danmark.
> Ny viden om de forhold, der på
forhånd begrænser udenlandske
arbejdstageres interesse i at
komme til Danmark.
> Bedre viden om det danske arbejdsmarked
for højtkvalificerede
udlændinge, der allerede er i
landet, men som trods kvalifikationer
har svært ved at finde ind
på det danske arbejdsmarked.
Guiden kan downloades på:
Sammen med blandt andre direktør Katia. K.
Østergaard, Dansk Erhverv, deltog beskæftigelsesminister
Inger Støjberg ved lanceringen
af guiden ”Living and working in Denmark”
for nylig. (Foto: Jesper Brønnum).
www.expatindenmark.com/
livingandworking

DANSK ERHVERV arbejdsmiljø 2.-4. juni 2010 S 13
Arbejdsulykker skal anmeldes digitalt
Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgiverne anmelde arbejdsulykker
digitalt via EASY. Dansk Erhverv håber dog, at et lidt
enklere system også kommer i funktion inden længe.
arbejdsmiljø
Af Kristian Kongensgaard
Arbejdsgiverne har pligt til at anmelde
arbejdsulykker, og fra den 1.
juli 2010 skal anmeldelserne til Arbejdstilsynet
og forsikringsselskaberne
ske digitalt via EASY. I den
forbindelse bliver det også muligt at
få adgang til et digitalt forebyggelsesredskab,
EASY Forebyggelse, der
kan hjælpe med at undgå arbejdsulykker
i fremtiden. Det er gratis og
skræddersyet til de fleste brancher.
”Det er vores erfaring, at man kan
undgå rigtig mange arbejdsulykker
ved en lille, men systematisk indsats.
Men for at forebygge er man nødt til
at vide, hvor der skal sættes ind. Med
EASY Forebyggelse stiller vi derfor et
redskab til rådighed, hvor virksomheden
både lærer af sine egne arbejdsulykker
- og dem, der var lige
ved ske - samtidig med, at man træk-
ker på erfaringer fra sin branche,” siger
tilsynscenterchef Jan Møller
Mikkelsen, Arbejdstilsynet.
EASY Forebyggelse skal hjælpe virksomheden
med hurtigt at kunne undersøge
arbejdsulykken, finde årsagen,
udarbejde en handlingsplan og
orientere medarbejderne, så en lignende
ulykke ikke sker igen. Da ikke
alle brancher har de samme udfordringer,
er EASY Forebyggelse baseret
på branchespecifik viden fra de 11
BrancheArbejdsmiljøRåd. Forebyggelsesindsatsen
passer således til de
fleste typer virksomheder.
Arbejdsgiverne har allerede i dag
pligt til at undersøge alle arbejdsulykker
og nærved-ulykker, hvilket
nu kan gøres digitalt med EASY Forebyggelse.
Hvor er EASY light?
I Dansk Erhverv havde arbejdsmiljøchef
Rikke B. Ørum også håbet på et
lidt enklere system:
”Digital anmeldelse vil især af mange
mindre og mellemstore virksomheder
blive opfattet som tungt. Vi var
blevet stillet i udsigt, at der ville være
udarbejdet et EASY light system til at
anmelde arbejdsulykker fra den
samme dato, som den tvungne digitale
anmeldelse ville træde i kraft, så
det blev lidt lettere for virksomhederne
at anmelde. Derfor håber vi, at
det lidt enklere system, vi er stillet i
udsigt, kommer i funktion inden
længe,” siger hun.
Udover digital forebyggelse er det
muligt for virksomhederne at få digital
adgang til alle sager, som de har
med Arbejdstilsynet. Det digitale
modul Online.at er et værktøj, som
giver arbejdsgiveren overblik over de
enkelte sager - herunder al korrespondance,
afgørelser, forbud, påbud,
vejledninger og frister.
Læs mere på:
Det skal være EASY
at anmelde arbejdsulykker.
Men Dansk
Erhverv synes, at det
lette trækker ud.
www.easy-forebyggelse.dk og
www.online-at.dk
MEET, EAT & SPA
Til jeres møder, kurser eller konferencer har vi de perfekte ramme.
De lyse og klimatiserede mødelokaler
fordrer den ønskede atmosfære. Den
professionelle betjening og det fantastike
vitalkøkken holder jeres deltager
lysvågen og løfter den samlede effektivitet.
Integrer yderligere hotelydelser
skræddersyet til jeres medarbejder,
partner eller kunder, og placer jeres mål
direkte i deres hjerter.
Skal der forkæles med en Hamam eller
en massage fra vores Spa eller Beautyfarm,
en middag i Restaurant ”Meierei
Dirk Luther” (2 stjerner Guide Michelin),
en sejltur på fjorden, et event
på slottet eller en BBQ på standen?
Vi glæder os til at sammensætte jer et
ganske individuelt tilbud.
Uferstraße 1
D-24960 Glücksburg/Ostsee
Tel. 00494631/6199-0
info@alter-meierhof.de
www.alter-meierhof.de
Konferencepakke
»FLENSBORG FJORD«
er inklusive følgende:
-Overnatning i stilfuldt værelse (5 *S)
-Gratis minibar
-Gourmet morgenbuffet
-Daglig avis til morgenmaden
-Mødelokale med dagslys
-Mødeteknisk udstyr
- Skriveunderlag med blok og kuglepenne
-Overheadprojektor
-Standard filmlærred
-Flipboard med tuscher
-Telefon i mødelokalet
-Dagens avis i lokalet
-To kaffepauser med kaffe, et udvalg af Ronnefeldt-té,
frisk frugt og frugtkvark eller kage
-Frokost (2 retter) køkkenchefens valg
-Aftensmenu (2 retter) køkkenchefens valg
-Michelin køkken (**)
-Benyttelse af Spa´en
-Badekåber og klip-klapper på værelset
-Inden- og udendørs swimmingpool (30 c)
-Saunalandskab
-Dagligt skiftende aktivitetsprogram
-Skopudsning
-Ryger og ikke ryger værelser
-Gratis parkeringsmuligheder
-Gratis W-lan på alle værelser
-24 timers Room-Service
Husk badetøj!
pris fra dkk 1.628,- p/n i enkl. værelse
pris fra dkk 1.302,- p/p p/n i dbl. værelser

DANSK ERHVERV integration 2.-4. juni 2010 S 14
integration
Udnyttelsen af arbejdskraften fra Sydsverige og den heraf afledte pendling fra Sverige til Danmark er steget kraftigt, siden Øresundsbroen blev indviet den 1. juli år 2000.
Øresund bliver smallere og smallere
Integrationen i Øresundsregionen
er gået markant
frem i de seneste 10 år.
Men der er et betydeligt
potentiale for at gøre det
endnu bedre, viser
Erhvervslivets Øresundsindeks
2010.
Af Lisa Sandager
Ska’ du på kursus?
Danskere og svenskere nærmer sig
hinanden. Men der er et stykke vej
endnu, før skåninger er fuldt integrerede
med sjællændere og amagerkanere.
Dansk Erhverv og Sydsvensk Industri-
og Handelskammer har i anledning
af 10-året for indvielsen af Øresundsbroen
fået udarbejdet rapporten
Erhvervslivets Øresundsindeks
2010.
Rapporten fra Copenhagen Economics
konkluderer, at selv om den
økonomiske krise har givet en mindre
tilbagegang i integrationen i
2009, er den generelle tendens klar:
Erhvervslivet bliver bedre og bedre
til at udnytte mulighederne på begge
sider af Øresund. På en skala fra 0-
100 er integrationen gået frem fra 53
point i 2000 til 69 point i 2010.
Sammen med denne udgave af Dansk Erhvervsavis modtager medlemmerne
også organisationens kursuskatalog for efteråret 2010.
Det indeholder en nøje overvejet blanding af klassiske emner og nye initiativer
på den front. Vi håber, at kataloget giver inspiration og lyst til at deltage.
Listen over kursustilbud ajourføres løbende og opdateres på Dansk Erhvervs
hjemmeside:
www.danskerhverv.dk/arrangementer
35 % øget integration
på 10 år
”Integrationen er dermed forøget
med 35 % siden år 2000. Det må siges
at være et positivt resultat,” siger
globaliseringschef Ole Schmidt,
Dansk Erhverv.
Udnyttelsen af arbejdskraften fra
Sydsverige og den heraf afledte
pendling fra Sverige til Danmark er
steget kraftigt, siden broen blev indviet
den 1. juli 2000. Samlet set er
der tale om en fordobling i indekset
for arbejdsmarkedet, hvilket gør det
til drivkraften bag integrationen.
Meget mere trafik
på Øresundsbroen
Trafikken er også steget betydeligt.
Det hænger naturligvis til dels sammen
med den stigende pendling.
Men det viser også en bedre udnyttelse
af infrastrukturen, generelt stigende
samhandel og turisme.
”Hvis Danmark skal stå stærkt i den
globale konkurrence, skal vi udnytte
de lokale ressourcer og muligheder
bedst muligt. Med godt 1,2 millioner
indbyggere på den svenske side af
Øresund er der gode muligheder,
blandt andet for rekruttering, samhandel
og etablering af aktiviteter i
Sverige,” vurderer Ole Schmidt og
fortsætter:
"Men vi gør det ikke godt nok endnu.
Der er stadig et klart potentiale for at
styrke integrationen yderligere. Det
er især områderne for forretningsomkostninger,
handel og samarbejde,
hvor der stort set ikke har været
nogen fremgang i den 10-årige
periode.”
Især handel og
samarbejde halter
Forretningsomkostningerne har dog
været den mest integrerede del af indekset
i hele perioden. Det dækker
over, at priserne på for eksempel leje
af kontorlokaler, kontorudrustning,
el-, varme- og telefonpriser er nogenlunde
ens i hele Øresundsregionen.
Integrationen halter mest på området
for handel og samarbejde. Det indeks
har ligget på omkring halvdelen
af potentialet i hele perioden. Der er
ifølge Dansk Erhverv meget at hente
ved at styrke samhandlen yderligere,
og ved at virksomhederne bliver
bedre til at udnytte de ressourcer,
der er til rådighed.
Øresund Industri & Handelskammare
ERHVERVSLIVETS
ØRESUNDSINDEKS
2010
NÄRINGSLIVETS
ÖRESUNDSINDEX
HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET?
RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI &HANDELSKAMMARE |MAJ 2010
Læs hele rapporten ”Erhvervslivets
Øresundsindeks 2010” på Dansk Erhvervs
hjemmeside:
www.danskerhverv.dk

DANSK ERHVERV fakta 2.-4. juni 2010 S 15
Tjen penge
på dit medlemskab
Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med
følgende selskaber
TDC
Fastnet
> Indlandssamtaler og opkaldsafgift 22-36 %
> Udlandssamtaler 31-38 %
> Opkald til mobiltelefon 6-7 %
Mobil
> Indlandssamtaler og opkaldsafgift 22-27 %
> Udlandssamtaler 22-27 %
> Abonnement 22-27 %
> sms 22-27 %
Tillæg
> Ekstrarabat på opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet
Bredbånd
> TDC Bredbånd Professionel 12 %
Statoil
Detail
> Benzin kontokort - inkl. moms 0,28 kr. rabat
+ 0,02 kr. bonus pr. l
> Diesel kontokort - inkl. moms 0,90 kr. rabat
+ 0,10 kr. bonus pr. l
> Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms 0,90 kr. rabat
+ 0,15 kr. bonus pr. l
> Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder,
som forhandles individuelt.
En gros
> Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr. + 100,- kr. pr. m 3
> Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr. + 100,- kr. pr. m 3
Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder
også rabatter på for eksempel forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol
fra SGS Danmark.
For yderligere oplysninger eller tilmelding:
www.danskerhverv.dk
Eller kontakt:
> Nat Valente, telefon: 33 74 60 96
> Mette Herskind, telefon: 33 74 60 97
> E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk
Afskedsreception
Chefkonsulent Ole Christoffersen har efter 32 år
på Børsen, heraf de sidste 3 1/2 år i Dansk
Erhverv, valgt at gå på pension. Afskeden markeres
med en reception:
> Fredag den 11. juni 2010
> Kl. 15-17
> Børsen, Slotsholmsgade,
1217 København K
Hvordan hjælper du dine kunder bedst muligt til at træffe beslutning om at købe på
nettet? Få svaret på FDIH’s seminar.
seminar
Hjælp dine kunder med
at beslutte sig på nettet
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel inviterer i samarbejde
med Stibo Systems Dansk Erhvervs medlemmer til et seminar
om "Online købsbeslutninger".
> Torsdag den 17. juni 2010
> Kl. 9-12
> Stibo Systems, Axel Kiers Vej 11, Højbjerg
> Hvordan understøtter din virksomhed kunderne i at træffe en købsbeslutning
online?
> Er dine kunder nødt til at besøge en fysisk butik for at kunne foretage
beslutningen?
Internettet anvendes i stigende omfang af kunder til at træffe en købsbeslutning.
Kunder foretager research og sammenligner alternative
produkter på tværs af brands og forhandlere, og det begrænser sig ikke
kun til standardvarer. Købsbeslutninger af komplekse produkter, som
traditionelt har krævet personlig betjening, flytter ud på nettet. Det stiller
større krav til web site.
Uanset din virksomheds placering i værdikæden - producent, grossist,
distributør, detail - skal kunden kunne træffe en købsbeslutning, når
han/hun besøger din hjemmeside - ellers kommer der ingen ordrer.
At gøre kunden i stand til nemt at købe dine produkter stiller langt højere
krav til produktpræsentationen end blot at vise dem på en virtuel
hylde. Alle kundens potentielle spørgsmål og indvendinger skal kunne
adresseres, og det kræver mange oplysninger om produktet af vidt forskellig
karakter.
På seminaret vil deltagerne kunne høre, hvordan andre har tacklet det
og få inspiration til at komme videre.
Pris
> Gratis for medlemmmer af FDIH.
> Kr. 1.000,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
> Kr. 1.375,- + moms for alle andre.
Tilmelding
> www.fdih.net/kalender
Senest mandag den 14. juni 2010.

DANSK ERHVERV klumme 2.-4. juni 2010
Af Ole Krohn
Finansredaktør
TV2
Magasinpost UMM
ID-nr. 42517
”Det brede erhvervsliv står
last og brast med Løkke.”
Troværdigheden er godt slidt
For erhvervslivet indeholdt det endelige
forlig mellem regeringspartierne
og Dansk Folkeparti roser og torne.
Det hurtige hug ved at fastfryse satserne
for dagpengemodtagere blev erstattet
med en halvering af dagpengeperioden
fra 4 til 2 år, og det er noget,
erhvervslivet godt kan lide. Reformen
af dagpengeområdet har også modtaget
positive kommentarer fra regeringens
politiske bagland. Værre ser det
ud for regeringens udskydelse af yderligere
lettelser i topskatten.
Selv om suspenderingen er drastisk,
har erhvervslivet været rimeligt solidarisk
- der er ellers tale om et ordentligt
indhug i de lovede lettelser for
skatteyderne. Erhvervslivet og dets organisationer
ved godt, at et valg skal
holdes senest i 2011, og at en ny regering
sandsynligvis vil komme med en
større regning end den, regeringen nu
en fair løsning
udskriver. Men regeringen synes at
satse hele butikken - den viser handlekraft
ved at skære hårdt i fradraget for
fagforeningskontingenter. Fagbevægelsens
giftermål med S-SF udløser en
regning. Indgrebet er forsøgt balanceret
med en lignende regel for arbejdsgiverne,
men signalet er ikke til at misforstå.
Problemet for regeringen er, at troværdigheden
er godt slidt efter 9 år
ved magten. De første meningsmålinger
fra Megafon viser, at regeringen
egentlig er sluppet meget pænt igennem
med at udskifte pakkens indhold
orkestreret af Dansk Folkeparti. Der
er dødt løb, når det gælder spørgsmålet
om, at dagpengeperioden skal forkortes.
Et flertal kan lide indgrebet
over for børnechecken, og også barberingen
af ulandsbistanden falder i god
jord.
Men det katastrofale for regeringen
er, at vælgerne straffer den, selv om
indgrebet ikke er upopulært. En ny
Megafonmåling viser, at flertallet for
en S-SF regering er på 56-44 i forhold
til den nuværende regering. Det stiller
erhvervslivet over for en række udfordringer.
Skal den gå med regeringen i
noget, der ligner en dødskamp? Eller
skal den som Novozymes begynde at
flirte til anden side og optræde på SF’s
landsmøde? Det er et reelt dilemma.
Bedste bud er, at det brede erhvervsliv
står last og brast med Løkke. Den
grønne del af erhvervslivet vil begynde
at vakle, fordi de vil vurdere, at
mulighederne for den grønne energi
er bedre efter et regeringsskifte. Det
bliver spændende at følge erhvervslivets
organisationer og virksomheder i
de kommende måneder.
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
For at redde landets økonomi vil ministrene gå 5 % ned i løn og tage et ekstrajob 12 minutter om dagen. (Tegning: Lars Andersen).