Referat fra skolebesøg på Vordingborg Kommunes skoler 6.

Referat fra skolebesøg
på Vordingborg Kommunes skoler den 06.01.11 og 07.01.11
§17. stk. 4 udvalgets ønsker:
•Skolestart
•Skolens organisering
•Sammenhæng mellem undervisning og fritid
•Skolens mærkesager- ”Det vil vi kendes på!” (skolens profil)
•Undervisningsdifferentiering
•Hvad arbejder I med lige nu i forhold til:
-Klasserumsledelse
-Relationkompetence
-Styrkelse af faglige kompetencer hos eleverne.
Referatet er struktureret ud fra skolernes oplæg og der vil derfor være en forskellig vægtning af
udvalgets emneønsker ud fra skolernes prioritet.
10. Klassecentret.
Skolens deltagere:
Skoleleder: Klaus da Cunha
Skolens profil.
Undervisningsdifferentiering
Klasserumsledelse
Relationskompetence
Klasserumsledelse og relationskompetence.
Skolen har arbejdet indgående med relationskompetence og klasserumledelse. Skolen har afholdt
forskellige former for kurser og har også deltaget i videoprojekt med henblik på at styrke
relationskompetencen. 10.klassecenteret arbejder bevidst med den anerkendende tilgang i relationen
mellem lærer og elev
Skolens organisering.
10.klassecentret er placeret på en uddannelsesinstitution og det giver både nogle særlige muligheder
for at udvikle en skole med en ungdomskultur, men også en skole hvor overgangen til
ungdomsuddannelser mindskes.
Særlige aktiviteter:
Introduktion til 10.klassecenteret. 2½ uge.
Studietur – fire dage (alle deltog)
Brobygningsaktiviteter – 5 ugers erhvervspraktik
Prøveforberedende uge
1

Undervisnings-, og elevdifferentiering.
Eleverne er tilknyttet deres stamhold. Der er 5 stamhold. I normaluger er eleverne tilknyttet deres
stamhold og i tværsuger organiseres undervisningen på tværs af stamhold. Elever og forældre giver
udtryk for, at de oplever, at skolen kan gøre en forskel, da de er et mindre sted og lærerne kender
alle elever.
10.klassecenteret arbejder målrettet med holddeling. For elever der har lettere ved det faglige
indhold etableres lidt større hold. For elever med faglige vanskeligheder laves et mindre hold, hvor
elever i en tryg atmosfære kan tilegne sig det faglige stof.
Særlige udfordringer.
Mange af 10.klasseeleverne har vanskeligt ved matematik.
15-20 elever har en sporadisk skolegang.
30-40 elever har lavt selvværd.
20-30 elever kan ikke honorere de faglige krav til en FSA.
2/3 af eleverne er uafklaret uddannelsesmæssigt.
I forhold til fagligt svage elever er drengene betydelig dårligere.
Den samme elev kan fremgå flere gange i ovenstående.
Andet.
10.klassecentret trækker lige stor andel, hvad enten de kommer fra Møn, Langebæk eller
Vordingborg.
Elever der forlader 10.klassecenteret påbegynder typisk en ungdomsuddannelse eller starter på en
efterskole.
Iselingeskolen.
Skolens deltagere:
Skoleleder: Anne Marie Jacobsen
Souschef: Peder Jørgensen
Afdelingsleder: Winnie Kistrup
Afdelingsleder: Karina Lund
SFO-leder: Carsten Rasmussen
SFO-souschef: Henrik Lundberg
Skolens profil.
Læsestrategi: Klar læsestrategi i indskolingen - Dansk og mat. lærer i bh. klasserne - en ændret
model fra 2008. Dysleksikursus i samarbejde med skoler Område 3.
Renoveringen: De fysiske rammer er tip top.
Læring på mange måder – læringsstile – Uddannelsesforløb for alt personale på skolen.
Først ledelsesteamet derefter hver fløj i forbindelse med indflytning i fløjene.
Inklusion – en skole med mange specialklasser, hvor integration i en del af tiden i stamkassen er
målet. Familieklasse i samarbejde med de to fødeskoler Kastrup skole og Ørslev skole.
2

Netværksklassen for drenge i udskolingen der ikke magter stamklassen på fuldtid – fælles med
Marienberg skole og undervisningen foregår på Ungdomsskolen. Målet er afgangsprøven i mindst
dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.
Skolepædagog i udskolingen: Projektmidler 300.000 kr. Succeskriteriet for skolepædagogen er, at
eleverne kommer i skole og til undervisning. Der er kontakt med 20 elever. Pædagog henter evt.
eleverne.
To-sprogs indsats i skolen og i brobygningen med børnehaverne.
Der er et formaliseret brobygnings- og kultursamarbejde, med tosprogspædagogen i børnehaverne.
Samarbejde med anden uddannelsesinstitution.
Samarbejde med gymnasiet i mat/fy. og fransk
Skolen formulerer selv følgende svagheder:
•Ingen læreraftale
•Holddannelse på tværs af klasser.
•En ”skæv” skole - 2 spor 0 - 6.klasse – 4 spor i udskolingen.
•Brobygning mellem faserne.
•Øget fokus på faglig læsning
•Dansk som 2. sprog - Ingen linieuddannede.
•Samarbejde SFO 2 / mellemtrin. (økonomi)
•Karakterer! Bør alle gå til afgangsprøve?
•Evaluering af undervisningsforløb.
•Fortsat udvikling af elevplaner
Udviklingspotentialer.
•Integration - øget kulturforståelse.
•Evaluering – ”at jagte den gode undervisning”.
•It-programmer – mere it i undervisningen.
•Alle elever har deres egen bærbare med fra 7.kl.
•Lektielæsning i ”skole / Sfo2 tiden”
•Udvikle forældresamarbejdet.
•Netværksklasse for piger
Udfordringer/(trusler).
•Efter kommunesammenlægningen søger elever fra andre skoler Iselingeskolen i udskolingen.
•Mange elever med vidtgående behov.
•Økonomi
•Områdeleder bliver til områdekoordinator!
•Manglende opbakning til klassefællesskabet
•Individualisering.
51 elever er to-sprogede. Alle går i SFO.
3

Skolen arbejder med et udvidet linjefagsbegreb, der også er baseret på erfaring og andre tilegnede
kompetencer end de formelt erhvervede fra Seminaret.
Der er efter renoveringen 7 klasseværelser ledige.
Kastrup skole.
Skolens deltagere:
Skoleleder: Annika Jensen
Viceskoleleder: Jesper Petri
SFO-leder: Morten E. Nielsen
Skolens profil.
Kastrup skole har udfærdiget en 3-årrig strategiplan med særligt fokus på kompetenceudvikling
blandt personalerne:
Relationskompetencer/videoanalyse, klasserumsledelse samt LP. Endvidere dialogfora hvor ledelse
og det pædagogiske personale kan reflektere over og videreudvikle skolens pædagogik.
Strategiplanen er udarbejdet sammen med Ørslev skole.
Kastrup skole og Ørslev skole afholder fælles kurser.
Skolens værdier:
Kastrup skole har arbejdet indgående med skolens værdier og de er implementeret og synlige for
alle skolens parter.
Særlige indsatsområder:
Undervisningsdel
Ekstra idrætstimer mellemtrin
Inklusion
Familieklasse
Morgenmotion – bevægelsesmoduler.
SFO
Fit Kid projekt
Idræts SFO under DGI Storstrømmen. Aftale med DGI storstrømmen 01.08.2011
Kost og bevægelse
Fit Kid projektet har været en meget stor succes med mange deltagere og har i den grad sat fokus på
sundhed og bevægelse.
Undervisning og fritidsdel.
Der er et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, der laver forskellige aktiviteter med
undervisnings-, og fritidsdelen.
Fysiske rammer.
Alle klasselokaler har Smartboard og der er enkeltmandsborde til hver elev. Skolen har meget gode
fysiske rammer og der er etableret personalerum for såvel indskolings-, som mellemtrinpersonaler
med arbejdspladser til hver medarbejder.
4

Familieklasse.
Der er oprettet en Familieklasse som finansieres via de tre skoler i området; Iselingeskolen, Ørslev
skole og Kastrup skole. Målgruppen for Familieklassen er børn i alderen 6-12 år. Det er tanken, at
eleverne sammen med deres forældre eller anden voksen som de er tæt knyttet til går i skole
sammen et par dage om ugen. Forældre og personale forholder sig til forskellige samspilsmønstre
og italesætter andre veje man kunne gå. Video anvendes som analyseværktøj. Det pædagogiske
personale, der varetager funktionen, er i gang med en særlig eftervidereuddannelse målrettet
familieklassearbejde.
Andet.
Skolen kunne være interesseret i at lave en helhedsskole. Åbningstiden kunne være fra kl. 08.00-
15.30
Svend Gøngeskolen.
Skolens deltagere.
Skoleleder Helle Justesen
SFO-leder Inge Nyboe
Skolens profil.
Klasserumsledelse
Huskunstner
Børn og havregryn
Familieklasse
Mini-SFO
Klasserumsledelse.
Klasserumsledelse og konflikthåndtering er pædagogiske indsatsområder. Der er afholdt kurser
inden for begge emneområder.
Huskunstner.
Skolen har ansøgt Statens Kunstråd og fået mulighed for at have den lokale kunstner Thomas
Kolding tilknyttet skolen det kommende halve år. Formålet er, at fremme børn og unges møde med
kunsten. Eleverne påbegynder arbejdet med emnet: ”et værelse som børnene aldrig i deres vildeste
fantasi havde troet mulig.”
Børn og havregryn.
Skolen tilbyder i 10-pausen havregryn til alle elever. C. 60 elever benytter tilbudet.
Skolefe –
Familieklasse.
Anvendes til at skabe en vedvarende forandring og udvikling, så eleverne kan vende tilbage til
klassen som en bedre skoleelev. Eleven er tilknyttet familieklassen i et halvt år. Det er et fælles
projektet mellem hjem og skole. Der er i øjeblikket koblet 8 elever til familieklassen. Svend
Gøngeskolen har arbejdet med familieklasser siden 2007.
5

SFO/Mini-SFO.
5 min før ringetid krydser pædagogerne eleverne af og eleverne bliver i den forbindelse orienteret
om SFO’ens aktiviteter den kommende eftermiddag.
SFO-børnene tilbydes værkstedsaktiviteter og udeaktiviteter. SFO’ens indsatsområde er
udeaktiviteter. I den forbindelse gøres der flittigt brug af shelterpladsen i Svend Gøngeparken.
Ca. 45-50 børn frekventerer SFO’en i åbningstiden 06.00-08-00.
Børn med særlig behov er tilknyttet en Mini-SFO, hvor de er samlet til kl. 15.00.
SFO’en tænker, at det bliver en spændende proces at få mulighed for med den tidligere SFO-start
0105.2011 at køre den samlede børnegruppe ind i SFO’en og gøre dem fortrolige med skolens
bygninger og personaler.
SFO’ens pædagoger og børnehavens pædagoger overvejer jobswop, så både kendskabet til
hinandens kulturer fremmes og overgangen for børnene lettes.
Andre emneområder.
Alle børn i indskolingen mødes hver torsdag til fællessang.
Lærerkulturen er centreret omkring linjefag. Linjefagene har stor prioritet ved ansættelser.
Alle medarbejdere har en arbejdsplads. Der er ikke et lærerværelse, men et fælles personalerum.
Skolen blev renoveret i 2007 og de fysiske rammer er meget gode.
Abildhøjskolen – Bårse skole.
Skolens deltagere:
Skolens leder: Henrik Clausen
SFO-leder Bårse: Gitte Fischer
Viceskoleleder: Kirsten Bengtsen
SFO-leder: Helen Bresemann
Skolens profil.
1. Attraktiv skole
2. Professionalisme
3. Værdier
4. Læsning
Begrebet attraktiv skole anvendes til undersøgelse af antal ansøgere. Hvordan skolen er placeret
niveaumæssigt og om der er andre kriterier, som skolen skal være opmærksomme på.
Abildhøjskolen arbejder med begrebet professionalisme og arbejder med en faglig fokusering på
klasserumsledelse, relationskompetence og lP. Der er udarbejdet en 3-årrig strategi, der er
synliggjort for såvel lærere, pædagoger og bestyrelse.
Skolen har arbejdet indgående med skolens værdier og de er implementeret og synliggjort hos alle
skolens parter. I forhold til læsning har Abildhøjskolen arbejdet indgående med læsning gennem
flere år. Og de kommunale nye læsetiltag har været en del af Abildhøjskolens virkelighed gennem
det seneste år.
6

Abildhøjskolens udvikling.
Skolen arbejder med operationel målstyring. Her indgår følgende værktøjer:
-kvalitetsrapport
-afgangskarakterer
-elevtallet stigende/faldende
-antal elever ungdomsuddannelse
-fagenes dækning med linjeuddannede lærere
-attraktive stillingsopslag, arbejdsmiljø, fysiske rammer
-nationale test
-termomenterundersøgelse
-LP
Kompetenceudvikling.
Klasserumsledelse og relationskompetence er der arbejdet med ud fra forskellig tilgange. Skolen
har afholdt kurser i CL-metoden. Der er indført en teaterklokke som ringer 3 min. før lektionerne
begynder, så det pædagogiske personale er i klasserne, når lektionen påbegyndes. Abildhøjskolen
afholder fælles kurser både for at fremme bestemte kompetencer, men også for at skabe fælles
sprog.
Skolens organisering.
Skolen er afdelingsopdelt og inddelt i tre faser. Der er oprettet to s-klasser samt et netop opført
netværksklasse.
Undervisning og fritidsdel Bårse.
I SFO’en er der tilknyttet 49 elever. SFO’en bruger undervisningslokalerne om eftermiddagen.
01.05.2011 kommer der yderligere 13 ekstra elever. Skolen oplever stort lokalt engagement med
meget stor opbakning ved arrangementer. SFO Bårse har haft gode erfaringer med eleverne, der
startede d. 1. april.
Undervisning og fritidsdel Abildhøjskolen.
Dyrehold. SFO’en er på en firelænget gård.
Tæt samarbejde med børnehaverne.
God tradition for brobygningsaktiviteter.
Klosternakkeskolen.
Skolens deltagere:
Skoleleder: Søren Peder Foldberg
SFO-leder: Dorthe Østergaard
Skolens profil.
Trivselspolitik
7

Den kreative profil/skæve profil
Naturskolen Faksinge skov
IT/intranet
Sponsorering
Klosternakkeskolens organisering.
Klosternakkeskolen er organiseret i forskellige team, der er afdelingsopdelte. Derudover er der
pædagogisk udvalg samt sparring via støttecenteret.
Ovenstående emneområder inden for skolens profil arbejdes der med på forskellig vis. Den kreative
profil er ét af skolens særlige indsatsområder. Her tages et emneområde om og udtrykkes via de
praksis-musiske fag.
IT/intranet har en stor prioritet og der kommunikeres og arbejdes med dette udtryks- og læremiddel.
Klosternakkeskolen gør meget brug af naturskolen Faksinge skov.
Klosternakkeskolen har netop udarbejdet princip om sponsorering og har fået tildelt 50000, kr.
Klosternakkeskolen har udfærdiget en trivselspolitik med målfastsættelse og handleplan/praksis for
alle klasser, forældre og skolens personale.
Faglighed.
Klosternakkeskolen arbejder med fagligheden på forskellig vis. Indsatsområderne er: årsplaner,
Lærernes faglighed ( linjefag ), fagfordeling, klassekonference og skolelederens krav
Undervisning og fritidsdel.
SFO har stort fokus på sport. Arbejder på at blive DGI SFO fra august måned.
Arbejder fokuseret med relationskompetence. Her anvendes LP/Videoanalyse.
Skolestart.
På Klosternakkeskolen er følgende emneord karateristisk for skolestart. ”Søndagsskolen”, formøde,
200 skoledage, rundkredsen,
læsefidusen, læseløftet, portrættet, screening, nedordningslærer, pædagogen fra Kernehuset.
De første 10 dage er skolepædagogen på skolen alle lektioner. Efterfølgende kommer
skolepædagogen 1 dag om ugen.
Marienberg skole
Skolens deltagere:
Skoleleder: Flemming Larsen
Viceskoleleder: Anette Horn
Afdelingsleder: Lene Skafte
SFO-leder: Frank Jensen
8

Skolens profil
Skolens organisering.
Faseopdelt skole med henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolen arbejder målrettet
med at lave en hel skole. Der afholdes morgensamling hver måned, hvor alle klasser deltager.
Forældrenetværk.
Styrke forældrenes relationer med hinanden, så klassens sammenhold styrkes. Tidligere har der
været et særligt på indskoling og mellemtrin. Arbejder også med forældrenetværk i udskolingen.
Aktiviteterne kan være mangeartede gældende fra skovture, spisning osv.
Klassernes forældrenetværk er mødtes på tværs af klasser og udvekslet erfaringer.
Kommende indsats – forældrene på banen. Hvordan kan samarbejdet styrkes mellem skole og
forældre.
Fagligt og pædagogisk fokusområde.
Relationskompetence
Klasserumsledelse
Fagdidaktik
Klasserumsledelse.
I forhold til klasserumsledelse har skolen arbejder med lederrollen. Tydeliggjort at læreren er
lederen i klassen og den som faciliterer læreprocesser. Derudover er indført nyt tiltag, hvor lærerne
møde ind og står i klassen 5 min. før lektionen påbegyndes.
I forhold til cooperative learning har lærerne deltager i kurser og fået udleveret bogen om emnet.
Skolen er meget begejstret for denne metodik, da den aktiverer eleverne.
Alle klasser har arbejdet med klasseregler.
Relationskompetence.
Skolen har udarbejdet antimobbestrategi og der er udarbejdet en handleplan for indsats, hvis det
skulle optræde.
Oprettet AKT-funktion. AKT står for (adfærd, kontakt og trivsel). AKF-funktionen arbejder med
klasserne og bistår i forhold til konfliktløsning. AKT-lærer/pædagogog superviserer lærerne.
Legepatruljer er etableret. Ca. 30 elever har deltaget i et legepatruljekursus og der er også elever fra
udskolingen.
Venskabsklasser – store klasser tager sig af mindre klasser.
Fagdidaktik.
Fokusområde læsning. Eleverne er godt med i forhold til læseindlæring i indskolingen, men der
sker et fald i deres læseudvikling på mellemtrinnet. Derfor er der særlig fokus på faglig læsning og
Skolerigsdagen hilses velkommen.
Stjernestund – hvor eleverne læser.
Lektiecafé er oprettet. 8-10 elever deltager dagligt. Der er børn som kunne profitere af tilbuddet,
men som ikke anvender det.
9

Skolen har haft god succes med at anvende Junior PC Kørekort til mellemtrinselever.
I indskolingen er etableret et særligt program kaldet Muskel, hvor eleverne bevæger sig i 30 min.
Undervisning og fritid.
Brobygning børnehaverne besøger skolen/SFO om fredagen. Der er skolepædagoger i
undervisningsdelen, hvilket giver mulighed for anden form for undervisning. Der er næsten 100%
dækningsgrad.
Andet.
Ledelsen giver udtryk for, at skolen trænger rigtig meget til at blive renoveret, så ikke kun
pædagogikken og undervisningen er up to date, men også de bygningsmæssige rammer.
Vintersbølle Skole.
Skolens deltagere:
Skoleleder: Nils Vilsbøl
Viceinspektør: Bettina Andreasen
SFO-leder: Michael Juliussen
Skolens profil indsatsområde de kommende 2 år.
Undervisningsdelen:
Udeskole
Aldersintegrerede undervisningsforløb
Forskelligartede læringsmetoder
Inklusion – satellitklasser
SFO
SFO-sport leg og bevægelse
Diverse værkstedsaktiviteter
Ny struktur grundet elevernes tidligere SFO start 01.05.2011.
I forhold til satellitklasser har de samme emneområder som almendelen.
Indsatsområderne kan godt forlænges, hvis det kræver mere tid i forhold til implementering.
Læsning – nyt tiltag hvor der i sidste halvdel af skoleåret er tildelt ekstra dansk didaktiske
ressourcer til børnehave klasserne med henblik på sproglig opmærksomhed.
Skolens organisering.
Skolen er lodret opdelt, da det fremmer undervisningsdifferentiering. Personalerne udarbejder selv
deres skemaer. Hvert spor har to teamkoordinatorer: en lærer og en pædagog.
Der er fælles planlægning lærere og pædagoger og planlægningsarbejdet omhandler følgende faser:
Planlægning
Udførsel
Evaluering
Alle børn i bh.kl.-3.kl. har 25 timer om ugen.
10

Alle klasser har 200 timers undervisning med deltagelse af pædagoger fra SFO.
Skolen har 7 projekter om året typisk med fagligt indhold
Undervisning og fritid.
Skolen arbejder værdibaseret og det er meget vigtigt for ledelsesteamet, at de fremstår som et
samlet team, hvor alle er enige om retning. Det har været et stort indsatsområde for
ledelsesteamet/skolen at arbejde hen i mod at alle pædagogiske personaler er ligeværdige. Det
oplever de i høj grad er lykkedes. Den enkelte faggruppe byder ind med sin faglighed og sammen
komplementerer de hinanden.
Alle ansatte pædagoger i SFO har en pædagogisk uddannelse
Lektiecafé i SFO.
Visioner
Mulighed for større grad af inklusion
Vekselvirkning mellem faglige forløb, helhedsprægede faglige forløb og brede tværfaglige forløb.
Fleksibelt skema
Fokus på relationsarbejde
Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger
Kompetenceudvikling for personalet
Fleksibilitet i personaleressourcen
Oplevelse af helhed og sammenhæng.
Ørslev Skole.
Skolens deltagere:
Skoleleder: Hanne Didriksen
Viceskoleleder: Bent Nielsen
SFO-leder: Carsten Larsen
Autismecenteret: Marianne Dittmer
Skolens profil:
Nuværende indsatsområder.
Skoleleder Hanne Didriksen gennemgik rammerne for skolens udvikling – både de politiske mål og
aftaleenhedens mål. Endvidere den 3-årrige strategiplan som Kastrup skole og Ørslev skole sammen
har udfærdiget. Kastrup skole og Ørslev skole afholder fælles kurser. Ledelsen på de to skoler
bruger indgående hinandens kompetencer og sparrer/coacher hinanden. Nuværende indsatsområder:
Legepatruljer – større elever igangsætter lege for yngre elever.
Tvungen udeordning med henblik på at fremme koncentration i læringsaktiviteter. Skolen kan
mærke en effekt.
Klasserumsledelse og Cooperative Learning.
Fysiske rammer – IT.
11

Ørslev Skole er en god solid stabil udviklingsorienteret skole med sikker drift. Fælles konti
skole/SFO der hvor det giver mening. Om udviklingsperspektivet i at have penge til at sætte skolen
i stand. Særligt fokus har været SFO, børnehaveklasselokale, lærerarbejdspladser,
personalerum/mødelokale.
Prioriterer IT hard- og software højt. 1 computer pr. 2½ elev. Tildelt ekstraressourcer til software.
De fysiske rammer er meget velfunderede.
Undervisning og fritid.
Gildende overgange fra børnehave til skole. Indkøring af børn i SFO’en fra Børnehaven 1/5.
Mangeårigt samarbejde mellem børnehaven og skolen med henblik på yderligere samarbejde efter
børnehaven er kommet tættere på skolen.
Skolens organisering med mangeårig tradition for organisering omkring klassen med primærteams.
Pædagogerne følger børnene op til 3. klasse. SFO’en har dyrehold og prioriterer det relationelle
meget højt.
Skolens planlægning.
Årshjulet om planlægning lige fra årsplaner til elevplaner med tilhørende testning og
ledelsesindkaldte møder. Klassekonferencer, teamsamtaler med ledelsen og mus-samtaler og
efterfølgende skolehjemsamtaler. Lærernes arbejdstid og skolebestyrelsen indflydelse.
Vordingborgcenteret og inklusion.
Vordingborgcentret på Ørslev skole er en specialklasserække for børn med autisme. Organisering
samt kompetenceudvikling og eksternt samarbejde. Indtægtsdækket virksomhed med at sælge
undervisning og konsulentbistand. Kursus om Tourette og ADHD for almendelens pædagogiske
personaler og deres øgede kompetence til at inkludere. Elever med diagnoser inkluderes i
almenmiljøet. Vordingborgcenterets kompetencer og videnspredning til almendelen.
Andre tiltag.
Lektiecafé.
Langebækskolen
Skolens deltagere
Skoleleder: Torben Folke
Afd. Leder Stensved Udskolings afd.: Bjørn Haldur
SFO-leder Stensved afd.: Michael Cardow
Afd. Leder Kalvehave afd.: Ulla Mulvad
Langebækskolens organisering.
Langebækskolen er én skole og er placeret på tre matrikler; Stensved, Kalvehave og Mern. På alle
matrikler er der både en undervisningsdel og en SFO. Udskolingen er placeret på
Stensvedafdelingen.
Langebækskolen har fælles ledelse med én skoleleder og afdelingsledere/SFO-ledere på alle
afdelinger.
Skolen er organiseret i klasseteam og er årgangsopdelt. Endvidere er der fokus på den humanistiske,
naturvidenskabelige, praktisk/musiske dimension samt sprogfagene.
12

Skolens profil.
Ledelsen oplever, at det er en stor styrke med fælles ledelse, da der er mulighed for at sparre med
hinanden. Indsatsområdet for skoleledelsen har været at skabe én kultur med fælles principper og
procedurer. Ledelsen formulerer, at Langebækskolen kan optimere indkøb ved stordrift.
Kollegialt er der nedsat fagteam på tværs af afdelingerne, der udvikler den enkelte lærers didaktiske
kompetencer. Der er nedsat fagteam for matematik, dansk og musik.
Udskolingsafdeling med særegen ungdomskultur. Ved at samle eleverne i en samlet
ungdomsskoleafdeling er det lettere at skabe et attraktivt ungdomsmiljø inspireret af
efterskoletanken.
Skolen vil gerne kendes på den tætte lokale forankring samtidig med ressourcefordelene ved
Langebækmodellen.
Der er arbejdet med skolens værdier
Kompetenceudvikling.
Skolenafholder fælles kurser i klasserumsledelse og relationskompetence. Skolen har anvendt
videoanalyse som et analyseværktøj.
Skolestart og læseindlæring.
Børnehaverne besøger hyppigt skolebiblioteket med henblik på både at blive stimuleret sprogligt,
men også kendskab til skolen inden start. Der er formuleret praksis omkring overlevering og
Langebækskolen ser meget frem til at anvende værktøjerne fra OPTIK-projektet. Langebækskolen
har været meget glade for den tidligere kommunes indsatsområde: leg og læring og erfaringerne
indgår stadig.
I indskolingen er der indlagt læsebånd, hvor eleverne arbejder og fordyber sig i læsning.
Andet.
I Stensvedafdelingen er der oprettet en kantineordning, hvor der er mulighed for at købe sandwich.
SFO’ernes finansieringsgrundlag er presset – ikke mindst grundet den seneste spareøvelse. Og
denne problematik løses ikke ved Langebækstrukturen. Ledelsens organisering er oprindelig
protokolleret i Langebæk byråd.
Stege skole.
Skolens deltagere:
Skoleinspektør Alex Friis Hansen
Viceinspektør: Bendt Wittrock Jespersen
Afdelingsleder: Michael Stolt
SFO-leder: Henrik Pedersen
Skolens profil.
Naturfag – skolen har deltaget i et stort udviklingsarbejde omkring naturfag og er modelskole for
landets skoler.
13

Sundhed og trivsel
Trivsel - der er arbejdet målrettet med social ansvarlighed. Peter Mygind har klædt det pædagogiske
personale på i forhold til arbejdet med antimobbepolitik.
SSP
Skolen anvender Ringstedmodellen til, at eleverne forholder sig bevidst til de skadelige virkninger
af rygning.
Fagligt fokus.
Skolen har gennem flere år fokuseret på læsepolitikken. 3.klasserne udgiver egne læsebøger, der
efterfølgende opbevares på skolens bibliotek med henblik på, at skolens øvrige elever kan låne dem.
Det kommende indsatsområde bliver faglig læsning. Det er meget vigtigt, at der er plads til lokal
forankring og ejerskab. Så lærerne skal have mulighed for at tale om deres fag i fagteam tæt på den
daglige undervisning. Inden for de enkelte fag og fagområder skal vi sige ”Sådan gør vi på Stege
Skole”.
Kompetenceudvikling.
Skolen afholder fælles kurser i klasserumsledelse og relationskompetence. Hele det pædagogiske
personale har deltaget i kursus om cooperative learning. Skolen har anvendt videoanalyse som et
analyseværktøj.
Skolens organisering.
Stege skole er en overbygningsskole med 600 elever. Der er 4 specialklasser og en alternativklasse i
Lendemarke. De fysiske rammer tip top. Skolen opdelt i team med teamkoordinatorer som det
kooordinerende led. Teamsamtaler tager udgangspunkt i Vorværdier. Stege skole skal klare alle
undervisningsbehov.
Der er fastlagt to emneuger pr. år, hvor lærerne har 25 lektioner.
Skolestart.
Børnehaverne besøger skolerne inden skolestart, så de har kendskab til skolen.
For at sikre overlevering bruges ”Den røde tråd”, hvor alle elever er beskrevet af den afgivende
institution.
Undervisning og fritid.
Samarbejde mellem lærere/pædagoger både i den daglige skolehverdag og ved skoleprojekter.
SFO har etableret SFO-elevråd.
SFO laver forskellige former for bevægelsesaktiviteter i Flekshallen.
Sund skole.
Der er mulighed for at købe sund mad. Den sunde mad leveres af spisestedet Kaj Kok.
14

Udviklingspotentialer.
Linjer i overbygningen: Ledelsen vil gerne arbejde videre med en anden organisering af
undervisningen i overbygningen, som udgør cirka halvdelen af skolens elevtal. Stege skole har
mange muligheder i lokalområdet, for eksempel inden for idræt og natur. Vi har udviklet en
sammenhængende undervisning i naturfag, og vi har mange års erfaringer i at køre 10. klasse.
Afsnittet omkring inklusion er tilsendt efterfølgende.
Inklusion - Den vidtgående specialundervisning: Stege skole har en stor spændvidde i elevers
særlige behov for undervisning og udvikling, for det har hele skolen fordel af. Specialklasser med
og uden behandlingsdel, et alternativt skoletilbud for store elever, som ikke kan rummes i
folkeskolens almindelige klasser, og så enkeltintegration af elever i almindelige klasser. Samarbejde
med pædagoger og udslusning i almindelige klasser er nøglebegreber. Fra elevers særlige problemer
opdages og erkendes til egentlig visitation og foranstaltning, kan der ofte gå flere år. En
omstændelig proces, der sjældent gavner vores udsatte elever. Eller økonomien for den sags skyld.
Der er brug for en hurtig og fleksibel indsats, der tager udgangspunkt i, at eleven forbliver i egen
klasse. Det betyder blandt andet, at medarbejdernes relationskompetence og supervision skal
prioriteres meget højt. Stege skole vil meget gerne fortsætte med at udvikle ordningen af den
vidtgående specialundervisning.
Andet.
Hvert år afholdes der skolerevy for hele skolen.
Hjertebjergskolen.
Skolens deltagere:
Skoleleder: Leif Iversen
Konstitueret viceinspektør: Anne Winther Mortensen
SFO-leder: Henrik Ryhl Pedersen
Skolestart:
Nærhed til Hjertehaven giver gode muligheder for samarbejde
nedskrevet plan for samarbejdet siden 98– evalueret og revideret løbende – bl.a. med indførelse af
”kufferten”
Udvidet i 2003 med forslag om forsøg med oprettelse af Østmøn Børnecenter – afslået
i lokalområdet arbejdet med ”Den røde tråd” – videreført i OPTIK-projektet i ”Barnets bog”.
en meget værdsat børnehaveklasseleder, som hele tiden har været på ”forkant” med udviklingen
børnehaveklassen starter dagen før resten af skolen + pæd. fra Hjertehaven
børnehaveklasselederen følger med i 1. kl. 1 time/uge i de første 5 uger
overlap fra børnehaveklasse til sfo
ny opgave fra 1/5 – medfører ændringer i hidtidige forløb – brev til udvalget om kompensation for
udvidelsen af sfo-tiden med ca. 16% svarende til en besparelse på SFO-normeringen på 5,8 %
Skolens organisering:
ca. 130 elever – ifølge prognoser ret stabilt i de følgende år
1 klasse/årgang + 2 centerklasser
ca. 60 børn i sfo1 + ca. 20 i sfo2
15

1 børnehaveklasseleder, 10 lærere, 5 pædagoger, to skoleledere, 2 sfo-ledere, 1 sekretær 1,5 teknisk
servicemedarbejdere (reduceres med 0,5 fra 1/1) og 2,5 rengøringsassistenter.
gode fysiske rammer. Renoveret 2007
gode undervisningsmaterialer og teknisk udstyr
lærersamarbejdet organiseret i selvstyrende team. Fleksibel planlægning. 30% af al undervisning
skal organiseres på anden vis end én lærer, én klasse, ét fag.
Sammenhæng mellem undervisning og fritid.
sfo-pædagoger med i undervisningen
sfo’ens identitetsbeskrivelse sikrer sammenhæng (bilag)
fælles aktiviteter på Møn/Bogø, hvor lokale idrætsklubber medvirker
Fritidsklubber varetager forskellige aktiviteter for 4. kl., 5.kl. og 6.kl.
Lystprægede aktiviteter. Arbejder indgående med sociale samspil.
Skolens mærkesager.
Læringsstile arbejdet indgående med denne metodik i de sidste 5-6 år.
skolens værdigrundlag
skolens mål i relation til aftalestyringen
skolens læringsgrundlag
skolens evalueringskultur – herunder portfolio– projektorienteret undervisning – plan for
progression af inddragelse af IT i undervisningen.
fleksibilitet i organisation af undervisningen
ekskursioner m.m. som led i undervisningen – stærkt begrænset som følge af besparelser
tværfaglige og projektorienterede undervisningsforløb
elevtrivsel kostpolitik
Undervisningsdifferentiering.
udgangspunkt i en rapport fra EVA
en varieret samling af undervisningsmaterialer
variation i undervisningsformer og organisation
fokus på tidlig læseindlæring ved ”tidlig læsehjælp”
Klasserumsledelse.
co-operative learning. Forskellige pædagogiske tiltag de sidste 4-5 år.
pædagogisk arrangement i foråret 2011
Relationskompetence.
LP
pædagogiske arrangementer om ”Anerkendende pædagogik” og ”Relationskompetence” Deltager i
videoprojekt.
Faglige kompetencer.
lærernes årsplaner
elevsamtaler
elevplaner
ovenstående punkter og bilag
16

Aktuel status.
Ovenstående er delvis en ”historisk redegørelse”, idet forudsætninger for at gennemføre de ønskede
tiltag gradvist er blevet ringere som følge af reducerede budgetter og faldende elevtal. Det forsøges
efter bedste evne at holde fast i de pædagogiske og didaktiske grundprincipper og de drøftes
løbende for at fastholde ”linjen”.
Skolens elevtal er efterhånden så lille, at det må forudses, at der i forbindelse med næste skoleårs
planlægning må tages nogle beslutninger, der sikrer eleverne på Hjertebjergskolen det samme
læringsmiljø, som man kan tilbyde på større skoler. En særlig bekymring gælder
specialundervisningen, som allerede er blevet reduceret meget i antal ugentlige timer – en negativ
spiral som ser ud til at fortsætte. I indeværende skoleår har skolen 2 holdtimer og 14
specialundervisningstimer.
Hjertebjergskolen foreslår:
At de samme skoler skal have samme udgangspunkt som store skoler, så der er samme vilkår for
specialundervisning og holdtimer. I den forbindelse kunne børnecentertanken måske indtænkes.
Fanefjordskolen.
Skolens deltagere:
Skoleleder: Peder Skelbo Hansen
Viceskoleleder: Stine Friss-Vestergaard
SFO-leder: Nina Vilhelmsen
Skolens profil:
Aktive, musiske og æstetiske
Morgenmodul påbegyndes hver dag med 45 min. fællesskab efter fast mønster. Målet er:
forudsigelig begyndelse på dagen.
At have ret til at blive hørt.
At styrke fællesskabet gennem musik og sang.
At fremme sundhed og bevægelse gennem motion og frisk luft.
At give tid til faglig fordybelse.
Den faglige fordybelse er det ene halvår dansk og det andet matematik. Der anvendes 20 min. til
fordybelse.
I matematik arbejdes gruppevis og virtuelt med pc. De fire regnearter trænes. Formålet med
fordybelse er at fastholde elevernes individuelle læsning efter den første læseindlæring.
At fastholde drengenes individuelle læsning og forbedre læsestandpunktet. Endvidere give gode
arbejdsvaner og skabe tid og ro til fordybelse.
Skolen får tilskud via EU-midler til frugt og grønt, hvilket betyder, at alle elever har mulighed for
frugt og grønt hver dag.
Vi er i og bruger naturen og nærmiljøet.
17

Skolen prioriterer udeaktiviteter og bevægelse meget højt. Laver forskeligartede aktiviteter både i
skolehaverne og cykelaktiviteter i de omkringliggende skove. Forældrene og det lokale nærmiljø
har fælles udarbejdet og lavet skolens udeområder. Det er et meget stærkt lokalt fællesskab.
Vi er rummelig og gode til at samarbejde.
Der er flere specialklasser på skolen og eleverne er velintegreret på skolen.
Skolestart.
Børnehaverne har 5-6 brobygningsaktiviteter inden eleverne starter på skolen. Der etableres
venskabsklasser, så bh.klasseeleverne kender ældre elever.
Ved udfasning til Stege skole arbejdes ud fra Ringstedmodellen med elevernes holdning til rygning.
SFO.
2 pædagoger arbejder i undervisningsdelen. Pædagogerne henter eleverne i deres klasser og
orienterer om tilbudene i SFO’en. Lærere og pædagoger orienterer hinanden om de enkelte elever,
så vanskeligheder ved overgange mindskes. SFO anvender om eftermiddagen hele skolens areal.
Indsatsområder i SFO:
Bevægelse
Anerkendende pædagogik –værksteder.
IT.
Alle klasselokaler har smartboard. Derudover er der et meget højt antal computer pr. elev. Skolen
oplever, at specielt drengene profiterer af skolens anvendelse af computere. Alle pædagogiske
personaler har en computer.
Thomas Westergaard
Projektleder
Projekt OPTIK
18