samfundsfagsnyt - FALS

189 » marts 2013
samfundsfagsnyt
Tema:
Udblik
FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG

Indhold
Deadline:
Blad nr. 190: 15.04.2013
Redaktion:
Marie-Louise Bach og
Janne Bisgaard Wikman
Redaktionens adresse:
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Tlf. 2070 7812
Email: samfnyt@gmail.com
Priser:
Abonnement 300,00 kr./år
Enkelteksemplar kr. 80,00
Henv. vedr. abonnement:
falskasserer@gmail.com
Annonceekspedition:
Forlaget Columbus
info@forlagetcolumbus.dk og
bodil@forlagetcolumbus.dk
Annoncer:
1/4 side kr. 500,00
1/2 side kr. 1.000,00
1/1 side kr. 2.000,00
Bagsiden kr. 4.000,00
Farvetillæg + 100%
Udgivere:
FALS og Forlaget
Columbus Fond
FALS
Nyt fra Bestyrelsen ....................................................................... 3
Nyt fra fagkonsulenten ................................................................ 4
Nyt fra forlaget ............................................................................ 6
”Hvad vil de med samfundsfag?” ................................................ 8
Strøtanker om Ny Nordisk Skole ................................................ 10
Politiske systemer og politiske kulturer ....................................... 36
Tema: Udblik
Brasilien – en ny stormagt! ......................................................... 13
Guld og ingen grønne skove i Guatemala .................................. 17
Fem år efter ’Kinas Eksperimenter’: reformer og stormagtstatus
eller problemer og afmagts-følelser? .......................................... 21
Ungdomsliv i Mellemamerika ..................................................... 29
Anmeldelser ............................................................................... 43
Kurser ........................................................................................ 55
Bestyrelsen ................................................................................ 61
Produktion:
Forlaget Columbus og
Clemenstrykkeriet
Manuskripter til Samfundsfagsnyt
sendes pr. email
til samfnyt@gmail.com
Forsidefoto:
Niels Boel.
2

Nyt fra Bestyrelsen
Her i slutningen af SRP/SSO perioden – lige
før AT-vejledningen for alvor går i gang forsøger
jeg, noget groggy efter Bjarne Corydons
”knockout sejr” at nedfælle hovedpunkterne for
en opdatering af arbejdet i bestyrelsen. Bestyrelsen
har holdt 2 møder siden generalforsamlingen.
Eftersom bestyrelsen blev genvalgt og man
valgte at fortsætte som hidtil, er der ikke nogen
store overraskelser fra den front. Alle medlemmer
af bestyrelsen fortsætter nogenlunde som
hidtil på de samme pladser og med de samme
opgaver som sidste år.
Foreningen er undervejs med en del kurser
(bl.a. 2 kurser om EU, et IT-kursus, et om
”ulighed i samfundet”, et seminar om naturvidenskab
og samfundsfag samt et om grundlæggende
økonomi). Det første kursus er dog
udviklingskurset i ”innovative kompetencer i
samfundsfag” d. 22. april 2013. Der er ikke tvivl
om at vi kommer til beskæftige os en hel del
inden for innovationsfeltet i fremtiden. På den
måde ser dette kursus ud til at være på forkant
med udviklingen i faget.
Der har været ønsker fremme om at kontakten
mellem foreningens medlemmer burde være
bedre. Vi er enige om at lige for øjeblikket er
Fals på Facebook vores bedste bud på et ”mødested”
og et sted hvor vi kan udveksle erfaringer,
forløb og gode ideer. Vi har et mål om at nå 500
medlemmer af gruppen og påtænker at iværksætte
en kampagne. Vi opfordrer alle til at
melde sig ind på http://www.facebook.com/
groups/153505361359163/
Vi forsøger at holde kontakten ved lige med
vores ISTTA venner. Hvis nogen er interesserede
i at komme nærmere i kontakt med repræsentanter
for ”den uafhængige Ægyptiske lærerforening”
er de meget velkomne til at kontakte
formanden, der kan videreformidle kontakten.
I dette nummer af Samfundsfagsnyt er den
første interviewbaserede artikel under overskriften
”Hvad vil de med samfundsfag”. Overskriften
hentyder til vores ønske om at se nærmere
på, hvilken opfattelse som agenterne på det
ungdomsuddannelsespolitiske felt har af vores
fag. I denne første artikel er det Troels Ravn fra
Socialdemokraterne, der giver sin og partiet
vurdering af vores fag til kende. Kommentarer
til interviewsene er meget velkomne. I næste
nummer følger vi op med et interview med
Dansk Folkepartis ordfører for gymnasieområdet
Marie Krarup.
Jeg håber, at I kære medlemmer vil finde en
rolig stund til at læse bladet der i denne omgang
retter blikket udad.
God fornøjelse.
På vegne af bestyrelsen
Jørgen
samfundsfagsnyt marts 2013
3

Nyt fra fagkonsulenten
af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT
Udviklingsplan
Nu har du mulighed for at bidrage til gymnasiets
udvikling. Lad mig nævne nogle gode muligheder
i ministeriets udviklingsplan med relevans
for samfundsfag:
• Indsatsområdet ”Innovative kompetencer og
fleksibel organisering af undervisningen”. Her
kan man arbejde med at styrke elevernes innovative
kompetencer i samfundsfag og i fagligt
samspil. Det gælder både arbejdsformer og
skriftlige opgaver. Man kan fx afprøve, om det
motiverer eleverne at tage udgangspunkt i et
autentisk problem, at inddrage en ekstern partner
og at udarbejde et produkt som del af et
innovativt løsningsforslag.
• Gruppeprøver: Der er mulighed for at lave
forsøg med gruppeprøver i samfundsfag A, B og
C og i AT og KS. Det vil være hensigtsmæssigt
at få afprøvet denne eksamensform, så vi har
erfaringer at bygge på, hvis læreplanen skal
ændres på dette punkt.
• Skolen kan lave forsøg med studieretninger,
hvor man tillader samfundsfag A – begyndersprog
A eller samfundsfag A – musik A. Dvs. at
man ser bort fra § 9 stk. 2, der i dag forhindrer
disse studieretninger.
Man kan også forsøge sig med studieretninger
med samfundsfag A og begyndersprog B, innovation
B eller informationsteknologi B.
• Indsatsområdet ”Elevernes internationale
kompetencer” giver mulighed for at styrke koblingen
mellem sprogfag og samfundsfag.
• I KS kan man lave forsøg med at samle hele
KS i 2. hf for at sikre et bedre samsspil mellem
de tre fag i alle forløb.
Læs nærmere om de mange muligheder i
Udviklingsplanen på
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/
Gymnasiale-uddannelser/~/UVM-DK/Content/
News/Udd/Gym/2013/Jan/130128-Udviklingsplan-med-gymnasieeleverne-i-centrum
Vejledende opgavesæt 2013
Alle skoler har den 29.-30. januar modtaget en
pakke med to vejledende opgavesæt ”Den globale
verden” og Uddannelse”. De er formuleret
ud fra læreplanen fra 2010 med inddragelse af
lineær regression og mål for signifikant forskel,
og ud fra at bilag til alle spørgsmål inkl. fællesdelen
først udleveres kl. 10.00.
I februar 2012 modtog I ”Vejledende eksempler
på opgaver: Fremtidens velstand?”. Her var
der mange eksempler på, hvordan det nye kernestof
med anvendelse af matematik kunne inddrages
i en række forskellige opgaver. I de vejledende
opgavesæt 2013 er der vist eksempler på,
hvordan og ca. i hvilket omfang det nye kernestof
kan inddrages. Omfanget af anvendelsen af
det nye kernestof vil dog altid ske ud fra, i hvilken
grad det er relevant i forhold til opgavernes
indhold og krav.
4 samfundsfagsnyt marts 2013

NYT FRA FAGKONSULENTEN
Skriftlig prøve 2013
Der er skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag den
28. maj og torsdag den 30. maj. Der er censormøde
i Odense tirsdag den 18. juni.
Mundtlig prøve i samfundsfag
Læs grundigt læreplan og vejledning om de
mundtlige prøver, således at misforståelser undgås.
Til sommer går alle hold (bortset fra
TeamDK-elever) til prøve efter ny læreplan og
tilhørende vejledninger.
Vær særlig opmærksom på følgende:
• Eksaminandens fremlæggelse af synopsis må
højst tage ca. 10 minutter ifølge de nye læreplaner
for samfundsfag.
• Overhold nøje krav om prøvematerialernes
omfang og indhold. Mange lærere udarbejder
stadig for lange prøvematerialer. Vær opmærksom
på at en normalside er defineret som 1300
bogstaver. Tjek antal i Word.
• Alle prøvematerialer skal ifølge læreplaner og
vejledninger indeholde både tekst og statistik.
Ganske enkelt for at kunne teste en række af de
faglige mål.
• Prøvematerialer skal sendes til censor mindst
5 hverdage før prøvens afholdelse.
• Censor skal ifølge Eksamensbekendtgørelsen
§ 29 gribe ind, hvis prøvematerialerne ikke
overholder kravene og bede eksaminator om at
ændre dem.
• Eksaminanderne skal bedømmes ud fra de
faglige mål. Dette gælder, uanset om der har
været mangler i undervisningen.
• Hvis prøven ikke foregår i overensstemmelse
med reglerne, eller hvis prøven giver censor
anledning til at formode, at der har været
(alvorlige) mangler i undervisningen, skal censor
afgive indberetning herom til skolens ledelse
jf. Eksamensbekendtgørelsen § 29:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=143085#Kap5
Mundtlig prøve i KS
Her skal man være særlig opmærksom på:
• En kursist kan ikke gå til prøve, hvis der ikke
er rettidigt er afleveret en synopsis med det indhold,
der kræves i læreplanen.
• Censor ser først prøvematerialerne, efter at de
har været i brug. Derfor har eksaminatorerne
det fulde ansvar for, at prøvematerialerne overholder
kravene vedr. omfang og indhold. Censor
skal skrive en indberetning til skolens
ledelse, hvis det ikke er tilfældet. Formålet er at
undgå gentagelser.
• Fremlæggelse af synopsis må vare 10-15
minutter.
• Kursisterne skal selv finde og kritisk anvende
relevant og væsentligt supplerende materiale.
Det anbefales, at kursisten vedlægger dette
materiale til sin synopsis.
Kurser og konferencer
1/3: Regionsmøde i Aalborg.
11/3: Inspirationsdag på AU om velfærdsøkonomi
mm.
20/3: Regionsmøde i Sønderborg.
18/4. MBU afholder konference om forsøg med
innovation i AT.
22/4. Fals afholder kursus om ”Innovative kompetencer
i samfundsfag”. Nyborg.
28/8, 29/8, 11/9 og 12/9: MBU afholder konferencer
om AT.
5-6/9: Regionssekretærkursus.
16/9: IT-didaktik i samfundsfag. Nyborg.
31/10-1/11: Generalforsamlingskursus i Middelfart.
Nyt fra fagkonsulenten. Se nærmere her
i bladet.
Hold selv øje med kurser på www.fals.info
Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev
Du kan tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev
på min side på emu’en: www.emu.dk /
Gymnasiale fag / Samfundsfag / Fagkonsulenten
Bent Fischer-Nielsen
samfundsfagsnyt marts 2013
5

Nyt fra forlaget
af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus
Bøger til AT-eksamen
Med emnet Kampen for det gode liv har årets
AT-eksamen som vanligt placeret samfundsfag i
en nøgleposition. Man kan forestille sig et utal
af problemstillinger, hvor samfundsfag kommer
på banen – og flere af forlagets nye bøger har
været efterspurgt i den sammenhæng. Især de to
nye udgivelser Protestbevægelser af Kjeld Mazanti
Sørensen og Økonomiske kriser af Per Henriksen.
Protestbevægelser tilbyder med teorier
om bevægelser mulighed for at analysere mangfoldigheden
af protestbevægelser før og nu.
Økonomiske kriser giver (blandt meget andet)
neoklassiske, keynesianske og marxistiske bud
på, hvordan kriser kan forklares og måske løses.
Kritisk økomomi
Steen Borg Rasmussens Økonomi i et sociologisk
perspektiv går kritisk på tværs af disciplinerne
ved at undersøge forhold som arbejdsudbud,
velfærd, produktivitet, konkurrenceevne og
økonomisk politik i et sociologisk perspektiv.
Materiale til forsøgs- og
udviklingsprojekter
Til nogle af de nye indsatsområder defineret af
Ministeriet for Børn og Unge (se også Nyt fra
fagkonsulenten s. 4) har Columbus en række
velegnede bøger i bagkataloget. På denne plads
har vi flere gange omtalt landeserien, der giver
mulighed at styrke elevernes internationale
kompetencer. Foruden de allerede udkomne
bøger om USA, Mellemøsten og Brasilien er
Storbritannien og Tyskland i pipelinen. Flere af
bøgerne vil oplagt kunne bruges i samarbejde
med ungdomsuddannelsernes sprogfag og være
med til at give studieretninger med samfundsfag
en klar profil.
I den forbindelse skal også nævnes en ny
udgave af den udsolgte Unge og identitet, der
med nye kapitler gør det muligt at arbejde med
socialisation og identitetsdannelse i henholdsvis
Spanien og Egypten.
Endelig barsler vi med en didaktisk orienteret
udgivelse, der kan give vejledning og inspiration
til at sætte samfundsfag i spil og formidle
erfaringer med alternative tilrettelæggelser af
undervisningen.
Ny hjemmeside
De kommende udgivelser kan man læse meget
mere om på forlagets hjemmeside, www.forlagetcolumbus.dk.
Indpakningen bliver dog
anderledes, idet hjemmesiden i løbet af nogle
måneder kommer i en ny og mere tidssvarende
version, hvad angår æstetik og brugervenlighed.
Den nuværende hjemmeside indeholder en
overflod af “hemmelige” supplementer til lærebøgerne,
som i fremtiden vil få en stærkere og
mere intuitiv fremtræden. I den forbindelse vil
vi også opfordre til at like os på Facebook; www.
facebook.com/forlagetcolumbus, hvor man kan
holde sig opdateret om udgivelser og tilbud til
undervisningen.
Vi erindrer i øvrigt om, at man kan få
bøgerne til 30 pct. af skoleprisen ved at tegne
abonnement på forlagets udgivelser - bestil på
tlf. 35420051.
6 samfundsfagsnyt marts 2013

Økonomi i et sociologisk
perspektiv
Steen Borg
Økonomi på sociologisk grundlag.
Bogen stiller det helt grundlæggende spørgsmål:
På hvilken måde kan sociologisk teori bidrage til
bedre at forstå de økonomiske sammenhænge?
Ved kritisk at undersøge eksisterende økonomisk
teori og især hvordan den bruges i økonomisk
politik kommer der nye synsvinkler på
økonomi.
Hvad betyder livsform og livsstil for adfærden?
Er den universelle velfærdsmodel mere robust
i forhold til økonomiske kriser?
Hvad er konkurrenceevne set i et bredere
perspektiv?
Hvorfor føres der en bestemt form for
økonomisk politik?
Bogens udgangspunkt er kritisk og til tider
debatterende og bidrager på den måde til
at skærpe elevernes evne til at imødegå,
hvad der i offentligheden fremstår som
indlysende sandheder.
Steen Borg
Økonomi i et sociologisk
perspektiv
Skolepris kr. 109,-
ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag

”Hvad vil de med samfundsfag?”
af Jørgen Lassen, Formand for FALS
Interview med Troels Ravn,
Socialdemokraterne
Under overskriften ”Hvad vil de med samfundsfag”
er det tanken at der i Samfundsfagsnyt
vil blive bragt artikler baseret på interviews
med agenter inden for det uddannelsespolitiske
felt. Meningen med disse artikler er at give et
indtryk af holdningen til vores fag blandt
beslutningstagerne.
Troels Ravn (T.R.), der er Socialdemokraternes
ordfører på det ungdomspolitiske
område, har indvilget i at stillet op til et interview.
Han tager imod mig på Christiansborg,
hvor han svarer på mine spørgsmål efter at have
ført mig ind på i sit kontor.
-”Har Socialdemokraterne en særlig holdning til
samfundsfag og hvad mener Socialdemokraterne
at samfundsfag kan tilbyde de unge?”
T.R: ”Vi har med tilfredshed noteret os, at der
er flere der vælger samfundsfag på højt niveau i
2011 end i 2008. På STX ligesom på HHX er der
en pæn stigning. Der er et lille fald på HTX og
en lille stigning på HF. Det er alt i alt en pæn
stigning og det vil sige, at der er flere elever der
tager samfundsfag, fordi de mener at det er et
vigtigt fag.”
”Jeg mener, at samfundsfag er et rigtigt vigtigt
fag. Det har stor betydning at vores unge
mennesker, dvs. de kommende borgere også på
arbejdsmarkedet, har en samfundsmæssig forståelse.
Hvis man ikke forstår sit samfund fra i
går og til i dag, har man rigtig svært ved at
udtale sig og tag bestik af en udvikling, som vi
gerne vil have i morgen.”
Troels Ravn mener, at der går en lige linje fra
grundskolen og ind i gymnasiet, hvor de unge
blive almen dannet således at de kender til samfundsudviklingen.
”Socialdemokratiet har været
optaget af at samfundsfag skal stå stærkt.” Det
har man ment i partiet både tidligere og nu,
også mens man har regeringsmagten. ”Vi har
ikke nogen planer om at ændre ved det” siger
T.R. Han tilføjer så i den sammenhæng, at selv
om man ikke ønsker nogen ny reform, så skal
der foretages service checks. Konklusionen er, at
tingene ser fornuftige ud. Udvikling og forandring
kan derfor, for en periode, ske på de
enkelte gymnasier, hvor der nu politisk er lagt
op til lokale eksperimenter og forsøg.
På mit spørgsmål om samfundsfag en gøgeunge,
der har taget elever fra de naturvidenskabelige
fag og studieretninger svarer Troels Ravn.
”For mig er det ikke et enten eller, men et både
og. Vi vil gerne styrke grundfagene. Samfundsfag
giver på et empirisk og teoretisk grundlag,
viden om de dynamiske og komplekse kræfter –
nationalt, regionalt og globalt – der påvirker
samfundsudviklingen.” Det mener T.R. giver
eleverne mulighed for at kvalificere deres standpunkter.
”Det mener jeg er vigtigt. Man kan
altid diskutere om et fag bliver for stort, men
det må ske på et kvalificeret grundlag – men vi
kan se at samfundsfag bliver valg til SRP og AT
og det er et udtryk for, at de unge mennesker
finder faget relevant. Samfundsfag indgår ofte i
8 samfundsfagsnyt marts 2013

HVAD VIL DE MED SAMFUNDSFAG?
samspil med andre fag i studieretningerne. De
unge kan altså se relevansen af faget, men hvis
man skal tage diskussionen om faget bliver for
stort vil jeg gerne gøre det på et kvalificeret
grundlag. Men jeg mener ikke man skal sige, at
det er enten eller i forholdet til naturfagene”
udtaler T.R.
- ”Der er borgerlige kritikkere der mener at faget
har en tendens i en venstreorienteret retning
hvad angår indhold og undervisning Hvad er din
kommentar til det?”
T.R: ”At antage at de unge mennesker bliver
venstreorienterede af samfundsfag har jeg svært
at tage seriøst. Det mangler jeg empiri på, men
jeg kan konstaterer at de unge svingede til højre
ved 2011 valget, hvor Liberal Alliance stod rigtig
stærkt mens de ved 2007 valgte lå til venstre for
midten.”
- ”Er det relevant at have et c-niveau fag, der
kan ses som et fag, der socialiserer de unge politisk
– en slags forlængelse af folkeskolefag som
dannelse til demokrat?”
T.R: ”Det mener jeg det er og det ligger i begrebet
om almendannelse, det at være klædt på til
aktiv deltagelse i et samfund.”
- ”Hvad er dit indtryk af den politiske dannelse
hos de unge i alderen 15-20 år? ”
T.R: ”Unge har en meget stor spredning. Det
skyldes bl.a. at mange kommer ind, hvilket jeg
bifalder selv om det giver underviserne store
pædagogisk og didaktiske udfordringer. Overordnet
gør de unge det rigtig godt som aktive
medborgere på et oplyst niveau.”
På spørgsmålet om hvad T.R. kunne tænke sig
var anderledes ved faget svarer han, at det kunne
have større vægt på idehistorie. ”Med et større
fokus på historie og idehistorie kan man undgå at
faget bliver (undskyld mig) lidt for poppet i retning
af populær sociologi.” (Han nævner et par
danske eksempler som han kategoriserer som
stående ”uden for den idehistorisk verdenselite”
og Deres udsendte nikker bekræftende). ”..ikke
kun retorik og statistik, men mere historie og
filosofi ind i faget. Det kunne give mere substans
og større selvstændighed for eleverne, både de
venstre- og de højreorienterede.”
Like Forlaget Columbus på Facebook
www.facebook.com/forlagetcolumbus
samfundsfagsnyt marts 2013
9

Strøtanker om Ny Nordisk Skole
af Ditte Nørtoft Nielsen, næstformand i FALS og projektleder for SamfundsCup
I foråret 2012 lancerede børne- og undervisningsminister
Christine Antorini en vision om
en Ny Nordisk Skole.
Overskriften leder jo umiskendeligt tankerne
hen på det Ny Nordisk Køkken men også
90ernes dogmefilm, for Ny Nordisk Skole har
nemlig også såvel manifest som dogmer på lige
fod med dogmefilmene. Så set fra lægmands
perspektiv var tanken bag vel at ride med på
bølgen af nordiske brands. Udover disse umiddelbare
associationer til andre nordiske brands
vidste jeg ved indgangen til dette skoleår ikke så
meget om, hvad Ny Nordisk Skole egentlig er.
Nedenstående indlæg er mine refleksioner over
Ny Nordisk Skole, og om det er noget, vi som
samfundsfagslærere kan bruge til noget i vores
daglige undervisning.
Hvad er Ny Nordisk Skole egentlig – er
der nogen, der ved det?
Min afsøgningsproces startede naturligt nok på
http://nynordiskskole.dk/ med udgangspunkt i
de tre overordnede mål som blev fastlagt i foråret
2012, der definerer hensigten om at:
1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så
dygtige, de kan.
2. Mindske betydningen af social baggrund i
forhold til faglige resultater.
3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser
med respekt for professionel viden og praksis.
Umiddelbart tænkte jeg, at de to første mål da
er nogen, som jeg i mit daglige virke også har
som mål, og så var det tredje mål, om en mere
positiv og anerkendende tilgang til pædagoger,
folkeskolelærere og gymnasielærere, da bestemt
tiltalende. Det er jo ikke just fordi, at det er
hverdagskost…!En mere positiv dagsorden i
forhold til undervisningsområdet med fokus på
de dygtige vidensarbejdere, der er på de enkelte
institutioner, hilser jeg bestemt velkommen.
Christine Antorini om Ny Nordisk Skole
Det var derfor med en pæn portion forventninger,
at jeg i oktober måned deltog i en konference
på Svendborg Erhvervsgymnasium, hvor
Christine Antorini var gæstetaler. Hun skulle
netop berige deltagerne med at berette om sin
vision med Ny Nordisk Skole, men essensen i
hendes oplæg var, at visionen indebar, at vi
skulle berige vores egen institution ved at igangsætte
en forandringsproces fra neden for at realisere
de tre mål. Og at det netop var på grund af
hendes respekt for vores professionalisme og i
erkendelse af at forandring sker fra neden, at
der ikke blev trukket noget ned over hovedet på
os. Hmm… Det vil sige, at Christine Antorini
synes det skal være anerledes, men ved ikke
præcist hvordan, og så er det op til os at
udtænke hvordan.
Således kommer vision om Ny Nordisk
Skole i mine øjne mere til at fremstå som en
ramme om en forandringsproces og måske
endda en bevægelse/sekt, idet der på hjemmesiden
henvises til, at man som institution bliver
medlem af Ny Nordisk Skole. Men man kan
ikke bare uden videre blive medlem af denne
10 samfundsfagsnyt marts 2013

NY NORDISK SKOLE
klub, fordi man har gode hensigter – næ nej –
man skal netværke og derigennem forsøge at
indlemme andre medlemmer i klubben på tværs
af uddannelsessektoren.
Så mødet med Christine Antorini levede
ikke helt op til mine forventninger og jeg
tænkte, at det måske ville hjælpe mig at søge
yderlige viden i en mere lokal kontekst. Derfor
henvendte jeg mig til Kristian Würtz, Socialdemokratisk
Børn og Unge Rådmand i Aarhus,
medlem af dialoggruppen bag Ny Nordisk Skole
og ikke mindst dommer ved den jyske regionalfinale
i SamfundsCup.
Kristian Würtz om Ny Nordisk Skole og
samfundsfagsundervisningen
Kristian Würtz berettede, at han i foråret blev
anmodet om at deltage i dialoggruppen, ifølge
ham formentlig fordi Aarhus er pioner på
området med at samtænke og integrere horisontalt
og vertikalt i dagsinstitutionstilbud,
klubber, folkeskoler og ungdomsskoleregi. Han
fortalte desuden, at dialoggruppen består af
mange forskellige ressourcepersoner, og at det
var en lang proces at blive enig om såvel mål,
manifest og dogmer. Han er dog godt tilfreds
med, at man til sidst blev enige om, at det første
og vigtigste mål har fokus på det faglige udbytte
– altså at få uddannet så dygtige unge som
muligt. Han understregede dog, at det faglige
udbytte skal have et mere anvendelsesorienteret
perspektiv, som kan styrkes ved udvikle den
anvendte faglighed i de gymnasiale uddannelser,
så eleverne oplever, at deres viden og kunnen
kan skabe konkret værdi og innovative løsninger.
Mere anvendelsesorienteret undervisning
vil være til gavn for både de elever, der kommer
fra bogligt stærke hjem, og de elever, der kommer
fra uddannelsesfremmede hjem. Og at det
er en opgave, som vi på gymnasierne godt kan
blive bedre til at løse. Direkte adspurgt mente
Kristian Würtz, at samfundsfag bestemt har
noget at byde på i den forbindelse. Hans anbefalinger
til samfundsfag handler basalt set om at
komme mere ud i virkeligheden, men at det skal
ske med en faglig forankring, så der også er
fokus på de klassiske dyder. Det handler ifølge
ham også om slid, hårdt arbejde og ha’ næsen i
bøgerne. Selv om innovationsdagsordenen er
dominerende, er det vigtigt at huske på, at de
færreste gode ideer kommer af ingenting. Den
faglige substans er nødvendig.
Jeg gik fra mødet med Kristian Würtz en
smule klogere på ræsonnementet bag Ny Nordisk
Skole og samfundsfags mulige rolle, men
samtidig også forsikret om, at der er politiske
agenter, der stadig har blik for den faglige fordybelse.
Samfundsfag og Ny Nordisk Skole
Som det jo fremgår af ovenstående beretning,
besidder jeg en vis portion skepsis i forhold til
”visionen” om Ny Nordisk Skole, men jeg er
trods alt så pragmatisk indstillet og omstillingsparat,
at jeg er med på at afsøge mulighederne
for at integrere nogle af tankerne i den daglige
samfundsfagsundervisning. Således er jeg måske
ikke så begejstret for implementeringen af hele
konceptet, men tankerne om at styrke de mere
anvendelsesorienterede arbejdsformer ligger fint
i tråd med nogle af de områder og didaktiske
overvejelser, der i forvejen interessere mig i
samfundsfagsundervisningen.
Som tovholder for et udviklingsprojekt om,
hvordan vi i samfundsfagsundervisningen kan
fremme elevernes innovative kompetencer og
som den ene af to projektledere på SamfundsCup,
forsøger jeg netop at være med til at
præge en udvikling i retning af, at vi samfundsfagslærere
i vores daglige virke husker ikke kun
at hente virkeligheden ind i klasselokalet men
også kommer ud den.
samfundsfagsnyt marts 2013
11

Økonomiske kriser
– fra finanskrise til gældskrise
Per Henriksen
Finanskrisen der startede i 2008 blev starten på
den mest alvorlige krise i den vestlige verden
siden depressionen i 1930erne.
Økonomiske kriser – fra finanskrise til gældskrise
giver en dybdegående redegørelse for krisens
årsager og forløb i USA, Danmark og Europa.
I fokus er ikke alene finanskrisen, men også
koblingen mellem finanskriser og økonomiske
kriser og mellem økonomiske kriser og
gældskriser. I et selvstændigt kapitel belyses
både den finansielle sektors betydning for den
reale økonomi og sektorens udvikling.
Til at forklare krisen gennemgås tre
økonomiske skoler – den neoklassiske, den
keynesianske og den marxistiske! Hvorfor
opstod krisen? Og hvad kan der gøres?
Bogen afsluttes med et perspektiverende
kapitel, hvor politiske kriser og mistillid
kobles til økonomiske kriser.
Gennemgangen understøttes af mange
figurer, modeller og tabeller og følger dermed
de faglige mål, der er for samfundsfag
i STX og international økonomi i HHX.
Per Henriksen
Økonomiske kriser –
fra finanskrise til gældskrise
Skolepris kr. 109,-
ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag

Brasilien – en ny stormagt!
af Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilia, og Jacob Graves Sørensen,
lektor på Øregård Gymnasium
På kun 30 år - fra 2000 og fremefter - vil de
økonomiske og politiske magtforhold i verden,
som vi har kendt dem i århundreder, efter al
sandsynlighed blive ændret fundamentalt.
Økonomierne i BRIK-landene (Brasilien, Rusland,
Indien og Kina) vil inden for perioden
2025-2030 overhale G7-landenes økonomier
(USA, Canada, UK, Frankrig, Tyskland, Italien
og Japan). Med øget økonomisk styrke følger
også øget politisk magt og indflydelse. Den unipolære
verden, vi så i 90´erne efter Den kolde
Krigs bipolaritet, er allerede nu afløst af en multipolær
verden med en gruppe af nye centrale
globale spillere.
For at forstå denne nye verdensorden må vi
interessere os for og sætte os ind i de synspunkter
og politikker, de nye stormagter står for. En
af disse nye stormagter på den globale scene er
Brasilien, som allerede nu er verdens 6. største
økonomi og måske snart kan overhale Frankrig
og blive den 5. største.
Det er denne udvikling, der er baggrunden
for bogen ”Brasilien – en ny stormagt”.
Brasiliens historie har været præget af fremmede
magters gentagne og hårdhændede indblanding
– under kolonitiden Portugal, senere
England og under Den kolde Krig USA. Svage
demokratiske regeringer har skiftet med diktaturer,
senest militærdiktaturet fra 1964 til 1984.
Social ulighed og undertrykkelse af store fattige
befolkningsgrupper har historisk hørt til dagens
orden. Den historie præger det brasilianske
samfund og brasilianske politikker internt og
eksternt også i dag.
Fra begyndelsen af 90´erne og frem til nu er
det brasilianske samfund økonomisk, socialt og
politisk ændret fundamentalt. Cardoso-regeringen
fra 1994 til 2002 gennemførte en lang række
dybtgående reformer ud fra en rendyrket liberal
filosofi: den såkaldte Washington-consensus
med vægt på balance på statsbudgettet, privatiseringer
og frihandel. Det gjorde ondt på
mange, og ikke alt lykkedes, men det lagde
grunden til et langt mere konkurrencedygtigt og
effektivt Brasilien.
Da Lula endelig - efter tre forgæves forsøg -
kom til magten i 2003, kunne han høste gevinsten
af disse reformer, og hertil kom en periode
med høj global økonomisk vækst. Dette lagde
grunden til en lang stabil højvækstperiode i Brasilien.
Samtidig blev den økonomiske vækst
mere end tidligere anvendt til også at skabe
fremgang for den fattigste del af befolkningen
og en styrket social indsats. Millioner af brasilianere
er derfor kommet ud af dyb fattigdom, og
middelklassen er vokset dramatisk, så den nu
udgør over 50 % af den samlede befolkning.
Demokratiet er styrket, og der er opnået klare
forbedringer på menneskerettighedsområdet.
Brasilianerne har under Lula-tiden rettet ryggen
og kræver øget respekt og indflydelse nationalt
og internationalt.
Det var især i de sidste år af Lula-perioden,
at vi så et nyt og mere selvbevidst Brasilien på
den internationale scene, bl.a. i København
under COP 15 i december 2009, hvor Brasilien
var en helt central og indflydelsesrig aktør. Brasilien
rykkede frem og blev en ny global stor-
samfundsfagsnyt marts 2013
13

TEMA: UDBLIK BRASILIEN
magt - en stormagt, der ikke nødvendigvis delte
de gamle magters holdninger og værdier, men
samtidig så indflydelsesrig, at man i stadig flere
sager må tage skyldigt hensyn til disse nye signaler
og synspunkter.
I den latinamerikanske region tog Brasilien
lederrollen i konkurrence med Mexico. Globalt
var det først i G20-regi og senere i BRIKS-samarbejdet,
at Brasilien søgte magt og indflydelse.
De gamle stormagter i Europa har tabt terræn,
og den økonomiske krise i EU har forstærket
denne proces. Disse lande har nu erkendt, at
vejen frem er et styrket samarbejde med lande
som Brasilien. Så der er nu kø ved indgangen til
det brasilianske udenrigsministerium og ved
præsidentkontoret med henblik på at opnå særlige
”strategiske” samarbejdsrelationer med Brasilien.
Også Danmark er med i denne kø.
Lula sluttede sin præsident-periode i 2010
med uhørt høje popularitetstal og som en national
og international politisk ikon. Det var ham,
der bar Dilma Rousseff frem til at blive valgt
som præsident – det var faktisk første gang, hun
stillede op til en folkevalgt position i samfundet.
Med Dilma ved magten fulgte snart tømmermændene
for det brasilianske samfund efter
festen under Lula. Nu kom der global lavvækst,
og det viste sig hurtigt, at Lula havde forsømt at
bruge de gode år til at få gennemført
nødvendige strukturreformer, og Lula-myten
blegnede.
Den aktuelle tilstand i Brasiliens økonomi
Nu må Dilma så kæmpe med global
lavkonjunktur og en svækket national konkurrenceevne,
især i industrisektoren. De seneste to
år er den økonomiske vækst faldet markant og
regeringens tiltag – inklusive en række protektionistiske
foranstaltninger - har ikke endnu virket
positivt på væksten. Generelt er brasilianerne
imidlertid optimistiske mennesker med
store forventninger til fremtiden. Det gælder
også på det økonomiske område, hvor de sidste
mange års solide økonomiske vækst giver tro
på, at den blot vil fortsætte. Det var denne optimisme,
der medvirkede til, at de fleste prognoser
ved starten af 2012 forudså en BNP-vækst på
4,5-5 % på trods af en vækst på kun 2,5 % i
2011.
Hen gennem 2012 blev forventningerne så
gradvist reduceret, og her lige efter årsskiftet må
Dilma-regeringen nødtvungent indrømme, at
resultatet bliver en vækst på kun ca. 1 % - ikke
just imponerende. Samtidig gentager historien
sig nu med skøn for væksten i 2013 på 4 %. Så
spørgsmålet er, om dette er et realistisk skøn
eller blot optimistisk ønsketænkning.
Det virkeligt svage led i brasiliansk økonomi
er industriproduktionen. Manglende effektivitet,
begrænset innovation, stigende lønudgifter
og et højt omkostningsniveau generelt pga.
ringe infrastruktur og stort bureaukrati har
betydet, at brasilianske industriprodukter ikke
blot har tabt markedsandele internationalt, men
også på det store hjemmemarked. Resultatet er,
at industrien nu ventes at vise et produktionsfald
i 2012 på godt 2 %. Også den traditionelt
stærke landbrugssektor har leveret mindre
vækst i 2012 end i de tidligere år, hvor der var
en stærkere stigning i fødevarepriserne. Tilbage
er der servicesektoren, som kan leve af det store
beskyttede hjemmemarked, og det er stort set
herfra hele væksten kommer – den er på næsten
4 % - og det er her, der skabes mange nye jobs,
så arbejdsløsheden er fortsat lav, og lønningerne
stiger.
Der er derfor endnu ikke noget stærkt politisk
pres fra brede vælgergrupper på Dilmaregeringen
for at rette op på udviklingen. De
nye jobs er imidlertid dels lavtlønnede jobs i
private servicevirksomheder, hvilket ikke giver
eksport eller importreduktion/substitution, dels
højtlønnede jobs i den offentlige sektor, som
øger de offentlige udgifter og oftest kun resulterer
i mere bureaukrati og ikke bedre service.
Dette betyder, at Brasilien har fået et stigende
14 samfundsfagsnyt marts 2013

TEMA: UDBLIK BRASILIEN
underskud på betalingsbalancen og et reduceret
overskud på de offentlige budgetter. Økonomien
er stadig robust, men analytikere minder
regeringen om, at der er behov for at vende
denne udvikling i de kommende år. Det hævder
regeringen også vil ske, og præsidentvalget i
2014 nærmer sig.
Men hvorfor skulle økonomien bedre sig så
markant i 2013? Regeringen peger på, at de
mange tiltag, der er gennemført i 2012 for at
styrke især industriproduktionen og det hjemlige
forbrug, først rigtigt vil slå igennem i 2013.
De tiltag, der er gennemført, er en serie protektionistiske
foranstaltninger, der øger beskyttelsen
for betydelige dele af brasiliansk industri via
toldforhøjelser og krav om øget lokal medproduktion
for at udenlandske firmaer kan deltage
med leverancer til en lang række aktiviteter.
Hertil kommer en massiv rentenedsættelse –
Brasiliens diskonto er nu nede på 7.25 %, hvilket
er et historisk lavt niveau, men stadig meget
højt i forhold til de vestlige i-landes. Desuden
har man i 2012 devalueret valutaen (Realen)
med ca. 10 % i forhold til Euroen, hvilket har
bevirket, at de brasilianske virksomheder nu
bedre kan konkurrere både internationalt ved
eksport og også mod importerede udenlandske
produkter. Det hjemlige forbrug har man søgt
at styrke ved reducerede afgifter på varige
forbrugsgoder, bl.a. biler, samt øgede offentlige
bevillinger til både løbende forbrug og investeringer
i infrastruktur.
Realiteten er, at disse tiltag endnu ikke har
givet sig udslag i større industriproduktion eller
forbrug. Konkurrencen på eksportmarkederne
er øget som følge af den internationale lavkonjunktur,
og også på hjemmemarkedet søger
både europæiske, amerikanske og asiatiske eksportører
at hente noget af det hjem, som tabes
på de traditionelle markeder, og det presser de
ofte ikke særligt effektive brasilianske virksomheder.
Derfor kommer der næppe synderlig
vækst fra denne sektor i 2013. Det private forbrug
viser heller ikke nogen klar stigning. Dette
skyldes ifølge analytikere fra især banksektoren,
at den private gældsætning over de senere år er
vokset, og nu er forbrugere - og banker - tilbageholdende
med nye forbrugslån på trods af de
lavere renter og afgiftsnedsættelserne. Dette
ændrer sig næppe heller markant i 2013.
Hertil kommer, at der ikke er nogen
ændring i et af de fundamentale problemer i
brasiliansk økonomi - nemlig det lave investeringsniveau,
privat som offentligt. Det ligger
samlet på kun ca. 18 % af BNP og har endog
været faldende i 2012 ned til 17 % trods regeringens
forsøg på at accelerere de offentlige investeringer.
Der er bred enighed om, at Brasilien
kun kan have en stabil inflations-fri vækst på
4-5 % - som bør være et realistisk mål for en
ressourcerig udviklingsøkonomi som den brasilianske
- hvis investeringerne kommer op på ca.
25 %. Men der savnes endnu gode argumenter,
der kan overbevise om, at dette vil ske allerede
inden for det kommende år.
Verdensmesterskabet i fodbold i 2014 og de
olympiske lege i 2016 vil naturligvis presse visse
investeringer i sportsinfrastruktur igennem,
men det er en lille andel af den samlede investeringsmasse.
Nybyggeriet eller renoveringen af
de 14 stadions til fodbold-VM vil således kun
udgøre en meget ringe andel af landets samlede
BNP. Samtidig er der allerede tegn på forsinkelser
i de virkeligt samfundsnyttige investeringer,
som skulle være knyttet til disse sportsbegivenheder,
nemlig lufthavne, veje, metroer og andre
togforbindelser. Samlet vil VM og OL sætte
internationalt fokus på Brasilien, men for økonomien
havde det nok været bedre, hvis landet
havde brugt sin politiske og økonomiske kapital
på det, der virkelig kan skabe varig høj vækst -
og det er ikke flere sportsanlæg.
Alt i alt er det formentlig mere realistisk at
vente et vækstniveau i Brasilien, der givet vil
være bedre i 2013 end i 2012, men nok i størrelsesordenen
3-3,5 %. Samtidig er der grund til at
samfundsfagsnyt marts 2013
15

TEMA: UDBLIK BRASILIEN
forvente, at Dilma-regeringen vil fastholde den
protektionistiske linje, og i stedet for at ophæve
de midlertidige toldforhøjelser m.m. vil man
desværre nok indføre yderligere begrænsninger.
Det er også kun begrænset mulighed for, at der
vil ske fremskridt i EU-MERCOSUR frihandelsforhandlingerne.
Danske virksomheder måtte i år betale for
den lavere vækst i Brasilien og devalueringen af
valutaen. Hvor dansk eksport til Brasilien oplevede
en stigning i både 2010 og 2011 på
omkring 40 %, så vil der i 2012 være en eksportvækst
på et noget lavere niveau. Vi ser endvidere
et stigende antal danske virksomheder
etablere sig i Brasilien, og ofte flytter de en del af
produktionen inden for de protektionistiske
mure for at komme tæt på det store marked.
Det giver på kort sigt et fald i Danmarks eksport,
men generelt har de danske virksomheder
i Brasilien en vækst på oftest 10-20 %. Dette vil
både give indtjening til danske moderselskaber,
men også i anden runde trække mere eksport til
Brasilien, idet de mere avancerede komponenter
stadig produceres uden for Brasilien og ofte i
Danmark.
Konklusion
Trods de omtalte problemer er det et stærkt og
selvbevidst Brasilien, der med Dilma ved roret
fortsat vil stille krav til de gamle stormagter og
andre om øget indflydelse i globale institutioner.
Brasilien fokuserer først og fremmest på
kravet om at opnå et permanent sæde i FN´s
Sikkerhedsråd. I denne forbindelse har man
bl.a. etableret IBSA sammen med Indien og
Sydafrika, som også ønsker reformer af de internationale
organisationer.
Danmark er blandt de lande, der støtter
dette krav fra brasiliansk side, men Brasilien
modarbejdes her af bl.a. de to BRIK-kolleger:
Kina og Rusland, der som bekendt allerede har
permanente pladser i Sikkerhedsrådet, og de
bliver jo ud fra en realistisk synsvinkel mindre
værd, hvis flere lande opnår samme status.
Brasiliens muligheder for at få opfyldt sine
udenrigspolitiske ambitioner er i høj grad
afhængige af, at landet igen kommer op på en
stabil økonomisk vækst på 4-5 %, så det lever
op til betegnelsen ”en stor vækstøkonomi”.
Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen er
forfattere til ”Brasilien – en ny stormagt”, som
udkom på Columbus i sommeren 2012.
16 samfundsfagsnyt marts 2013

Guld og ingen grønne skove i Guatemala
af Niels Boel og Finn Rasmussen
Udnyttelsen af kontinentet umådelige naturressourcer
har været Latinamerikas dobbeltæggede
sværd lige siden europæerne invaderede kontinentet:
En gave og en svøbe. Således oplever også
det centralamerikanske land Guatemala sin
nyvundne status som mineland: Som mulig kilde
til økonomisk vækst og samtidig en årsag til
omfattende sociale og miljømæssige problemer.
Vi er langt fra alfarvej. Mere end 300 kilometer
nordvest for hovedstaden Guatemala By. De
sidste to timers kørsel er af små og snoede veje i
San Marcos departementet tæt på grænsen til
Mexico. Frem til målet for rejsen: Marlinminen,
der er Guatemalas største og hidtil eneste
udnyttede guldmine.
Minen breder sig over de to fattige kommuner
San Miguel Ixatahuacán og Sipacapa. Store
gravemaskiner arbejder sig ned i terrænet. Lastbiler
transporterer det opgravede materiale på
grusvejene inden for det afspærrede område.
Der arbejdes konstant. Selv denne søndag, hvor
vi lægger vejen forbi, brummer bulldozere og
lastbiler ideligt.
Guldreserverne her blev opdaget i 1998, og
firmaet Montana Exploradora, der er et datterselskab
af det canadisk-baserede Goldcorp, fik
licens til udnyttelse af minen i 2003. Produktionen
gik dog først i gang i slutningen af 2005
efter at firmaet havde fået opkøbt jordlodder af
de lokale beboere og etableret den nødvendige
infrastruktur til produktionen.
Ingen høring
Lige fra starten af projektet var der en kraftig
modstand fra dele af lokalbefolkningen. De
lokale beboere var i første omgang opbragte
over, at der ikke blev foretaget en lokal høring,
inden påbegyndelsen af arbejdet. Hovedparten
af indbyggerne er Maya Mam- og sipacapenseindianere,
som traditionelt lever af landbrug.
Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation
ILOs konvention nr. 169, skal oprindelige folk
tages med på råd, inden der iværksættes store
projekter med udvinding af naturressourcer på
deres territorier. Men indianerne i San Marcos
blev hverken spurgt eller sågar informeret,
inden Marlin minens etablering. Indbyggere
blev overtalt til at sælge jordlodder til mineselskabet
til en billig pris uden at vide, at der lå 44
tons ren guld i områdets undergrund.
Andre problemer med forurening, sygdomme
og splid i lokalsamfundet kom til
senere. En lokal indbygger, María Hernández,
viser, at hendes træhus i lighed med mange
andre i området slår revner på grund af sprængninger
i undergrunden. Hendes mor, 57-årige
Leonora Hernández, har betalt en høj pris for
naboskabet. Hun mistede sit ene øje, da husstanden
en sen aftentime blev angrebet – tilsyneladende
af tidligere ansatte i mineselskabet.
”De kom ved aftenstid og bad om en kop
kaffe”, fortæller María. Der blev affyret flere
skud, og Leonora Hernández måtte indlægges
på det lokale hospital.
Huset ligger klos op af mineselskabet, og
mineselskabet havde uden at spørge om lov
samfundsfagsnyt marts 2013
17

TEMA: UDBLIK GUATEMALA
anlagt en vej gennem familiens område. Leonora
Hernández havde nægtet selskabet adgang
til vejen.
”Hver nat hælder firmaet giftvand fra deres
vandcontainer ud i åen, der løber ned i Cuilco
floden”, siger María Hernández. Familien har
på den konto mistet en ko, som drak det forgiftede
vand.
Forurenede floder
Mange af områdets indbyggere klager over, at
kvæg pludselig hensygner og dør. Men det er
ikke kun dyrene, som er ofre for minens forurening.
Børn får hudaffarvning, hævelser og
udslet. Aborttallene og tallene for misfostre er
alarmerende. Såvel børn som voksne oplever
mave-tarmsygdomme og hårfald. Floderne ved
byen San Miguel Ixtahuacán er angiveligt generelt
forurenede. Forureningen skyldes blandt
andet kemikalier som kviksølv og arsenik, der
bruges til at udvinde guldet i det opgravede
materiale. Områdets 50.000 indbyggere må
María Hernández´ mor var udsat for et attentat. Hun
mener, at mineselskabet stod bag. Foto: Niels Boel.
drikke vand, der indeholder de giftige stoffer.
Universitetsstudier viser, at lokalbefolkningen
har unormalt højre forekomster af bly i urin og
blod.
Studier fra Tufts Universitetet i USA konkluderende
forrige år, at de langsigtede miljørisici
langt overstiger de kortsigtede økonomiske
gevinster ved Marlin minen. I 2010 krævede
Den Internamerikanske Menneskerettighedskommission
mineaktiviteterne suspenderet
under henvisning til de store miljøproblemer.
Den mest vedholdende kritiker af mineselskabet
er den katolske kirkes lokale miljøorganisation
Pastoral de Medio Ambiente. Madilia
López fra organisationen fortæller om stærke
spændinger blandt lokalbefolkningen i San
Miguel Ixtahuacán, hvor borgmesteren og hans
parti Den Nationale Enhed for Håbet sammen
med mineselskabets ansatte søger at lukke munden
på kritikere. En fredelig demonstration
udviklede sig forrige år til et slagsmål med
mange sårede. Klagesager løber dog ud i sandet.
Rådhuset, lokalrådene og den lokale domstol er
ifølge Madilia López købt af mineselskabet.
”Familier og lokalsamfund er dybt splittet
over minedriften”, siger hun.
Myndighederne har udstedt arrestordre på
15 lokale indbyggere, som har protesteret imod
minedriften.
”Det er ubehageligt at gå igennem byen”,
siger Humberto Velázquez, der også er tilknyttet
den katolske kirke. ”Man risikerer, at fulde
ansatte fra mineselskabet råber efter én”. Antallet
af udskænkningssteder i centrum af San
Miguels Ixtahuacán angiveligt eksploderet fra 2
til over 60.
Inden vi rejste fra Guatemalas hovedstad,
forsøgte vi forgæves at få mineselskabets presseansvarlige
i tale. Goldcorp har tidligere udtalt, at
områdets floder altid har haft et højt indhold af
mineralske stoffer. Selskabet fremhæver, at det
har opført et medborgerhus, en skole og et
hospital.
18 samfundsfagsnyt marts 2013

TEMA: UDBLIK GUATEMALA
Guldets pris: Et tidligere frugtbart landskab efterlades som måneagtige kratere. Foto: Finn Rasmussen.
Guatemalas universalløsning
Minedrift er en forholdsvis ny aktivitet i Guatemala,
men en tiendedel af landet er udset til
minedrift. For eliten – forretningsfolk og politikere
samt medierne, der ejes af enkelte familier
– er udvinding af mineraler en universalløsning
for Guatemalas store problemer med fattigdom
og underudvikling.
For Yuri Melini, direktør for miljøorganisationen
Calas, har minedriften blot udsigt til at
forværre de store uligheder i landet: ”Da man
begyndte at planlægge mineaktiviteter i slutningen
af 1990’erne, fik regeringen rådgivning fra
canadisk udviklingshjælp til at udforme en
minelovgivning. Kort tid efter indgik regeringen
en aftale med det canadiske guldmineselskab
Goldcorp”. Den ny lovgivning indebar, at mineselskabet
kun skulle betale 1 % af guldets værdi
for retten til at udvinde den. På det seneste har
selskabet frivilligt indvilget i at betale 5 % i lyset
af de høje priser på guld under finanskrisen.
Men i forhold til f.eks. Colombia – hvor de
såkaldte royalties er 14 % – er beløbet meget
lille. Og mineselskabet forbeholder sig retten til
at sænke satsen til 1 %, hvis guldpriserne på de
internationale markeder falder.
En af Guatemalas førende journalister Marielos
Mozón siger, at magtstrukturerne i Guatemala
er domineret af en lille, sammenspist elite.
Hun mener, at det såkaldte demokrati i Guatemala
i dag på mange måder er en videreførelse
af statens krig mod befolkningen som prægede
årtiers militærdiktatur, der blev støttet af USA.
Mere end 200.000 personer blev myrdet af politiske
årsager, næsten alle af staten.
”Statsmagten organiserer sig for at undertrykke
befolkningen for at bevare en økonomi,
hvor få familier sidder på alt, mens resten intet
har. Denne model videreføres i dag”.
”Det grundlæggende problem i Guatemala
er den fortsatte racisme”, siger hun. ”Regerin-
samfundsfagsnyt marts 2013
19

TEMA: UDBLIK GUATEMALA
Danmark i Guatemala
Det canadiske selskab Goldcorp etablerede
Marlin-minen i det nordvestlige Guatemala i
2005 med 270 mio. kr. i lånestøtte fra Verdensbanken.
Goldcorp er også under voldsom
kritik for andre mineaktiviteter i Centralamerika,
dels i Siria-dalen i nabolandet Honduras,
dels i Cerro Blanco ved grænsen mellem Guatemala
og El Salvador. Men selskabet kunne i
2012 melde om rekord profitter, bl.a. takket
være Marlin-minen i Guatemala. I følge en
Danwatch-rapport fra 2012 er der flere danske
aktionærer i Goldcorp, blandt andre: Danske
Invest og Nykredit Invest samt pensionskasserne
Pensam, Lærernes Pension og Danica Pension.
Pensionskassen PFA havde tillige for 25
mio. kr. investeringer i Goldcorp, som den afhændede
efterfølgende.
Danida har siden 1992 haft et regionalt program
i Mellemamerika, der har støttet menneskerettigheder
og demokrati med 400 mio. kr.
En del af støtten bakker op om oprindelige
folks rettigheder i forbindelse med udvindingsindustriers
udnyttelse af deres territorier.
Danida har således givet støtte til organisationen
CALAS (Centro de Acción Legal – Ambiental
y Social de Guatemala), der arbejder
med fortalervirksomhed og lobbyarbejde i forbindelse
med miljømæssige og sociale forhold i
Guatemala. CALAS giver juridisk og anden bistand
til lokale organisationer, der er engageret
i forsvaret af rettigheder og miljømæssige
forhold i forbindelse med mine-produktion.
Danida har desuden støttet AJCHMOL, der
arbejder i San Marcos-departementet, og
blandt andet støtter Maya Mam-indianernes
organisationer og sammenslutninger, der forsvarer
oprindelige folks rettigheder i forhold til
Marlin-minen.
gen ser fortsat stort på de indianske folks rettigheder
ved at udvinde mineraler på deres territorier
uden at spørge om lov og ved at slå hårdt
ned på protester. Guatemala har den største
koncentration af helikoptere i verden. Samtidig
rammer den kroniske underernæring 50 % af
børnene. Næsten en verdensrekord, kun sammenligneligt
med de fattigste lande i tropisk
Afrika. Dette land er dømt til at gentage sin voldelige
historie, så længe der ikke er social retfærdighed”.
“Minedriften er et direkte angreb på indianernes
levevis”, konkluderer Marielos Mozón.
”I den vestlige kultur er træer og floder blot og
bar ressourcer, som kan udnyttes. For indianerne
derimod er jorden, dyrene, steder, hvor
de bor, en del af deres liv og forståelse af verden.
Derfor vil indianerne også – trods statens folkemord
i 1980’erne, trods dagens fattigdom og
sult – blive ved med at kæmpe for et bedre liv og
imod de vestlige selskaber”.
Cand. mag. Niels Boel og mag. art. Finn Rasmussen
er forfattere til bogen ”Det nye Latinamerika”
(Forlaget Columbus, december 2010).
De har begge boet i Latinamerika i flere år.
Niels Boel holder foredrag på gymnasier m.v. om
emner som globalisering og Latinamerika;
migration fra Latinamerika herunder latinos i
USA; udviklingen i Cuba; miljø, klima og indianere
i Latinamerika og specielt i Amazon-junglen;,
indianerliv i Andesbjergene; narkokrig i
Mexico og Centralamerika; samt menneskerettigheder
i Guatemala. Han har lavet en række
dokumentarfilm om emnerne, bl.a. ”Stemmer
fra Bolivia”, som fik 5 ud af 6 stjerner i Berlingske
Tidende og ”Migranterne”, som fik 4 stjerner
i Jyllands-Posten, DR Filmland og Politiken (se
www.vffilm.dk).
20 samfundsfagsnyt marts 2013

Fem år efter ’Kinas Eksperimenter’:
reformer og stormagtstatus eller
problemer og afmagts-følelser?
af Clemens Stubbe Østergaard, tidl. lektor tidligere lektor i international politik ved
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet; nu Senior Research Fellow ved Nordisk
Institut for Asienstudier, Københavns Universitet
Når et land firedobler sit BNP på ti år, vil det
knage i alle fuger og bånd. Kina er ingen undtagelse,
og derfor kan et kig tilbage over de sidste
fem år vise nogle store forandringer, i god og
dårlig retning. Det gælder samfund, politik og
økonomi, og også udenrigspolitikken.
De foregående 3.000 år har til gengæld
ændret sig knap så meget, selvom man plejede
at sige om Kina: ”Fortiden ændrer sig hele
tiden, kun fremtiden ligger fast”. Mao Zedongs
rolle er dog et stærkt politiseret emne. Dele af
ledelsen vil gerne have pillet flest mulig fjer af
ham, mens andre har villet bruge ham i et
populistisk ærinde, under devisen ”de gode
gamle dage, hvor folk var lige, og der var orden
på tingene”. Det gjaldt fx den magtfulde borgmester
i verdens største by, Bo Xilai, hvis sag
her i januar blev overdraget til domstolene. Der
er også et ”nyt venstre”, som vil bruge ham i
kampen mod neo-liberalisme, polarisering,
materialisme, korruption, globalisering, etc.
’Kampen om Mao’ fortsætter derfor, og eet greb
er at inddrage udlændinge. Der gives nu arkivadgang
til forskere, der vil skrive om sultkatastrofen
efter Maos Store Spring Fremad. Men
adgangen er selektiv og styret, og som altid med
Kina er problemet at vide, hvad der er repræsentativt,
hvornår man kan generalisere fra
lokale hændelser op til det nationale niveau.
I et land der rummer en femtedel af jordens
befolkning, kan man finde eksempler på det
bedste og det værste. Historien starter heller
ikke med Mao, der var hungersnød-katastrofer
blot tyve år før, i 1942. 1
Men kampen fortsætter, og som en berømt
sinolog, Stuart Schram, sagde: ”no verdict on a
man who changed either the course of history or
accepted patterns of thought (and Mao changed
both) can ever be called final. Many such individuals
are re-evaluated, and argued about,
decades or even centuries after their disappearance.”
2
I den kinesiske offentligheds kollektive erindring
forekommer hans fortjenester fra 1935 til
1955 foreløbigt tilstrækkelige til, at han består
som ‘rigets grundlægger’.
Tiananmen gives der fortsat ikke arkivadgang
til, der er stadig for mange elementer i den
nuværende ledelses-konstellation som kan
påvirkes på uforudsigelig vis, og dermed destabilisere
et-parti systemet. Men ligesom med
Kulturrevolutionen betyder det ikke, at der ikke
forskes i emnet. Foreløbig til mundtlig præsentation,
eller til skrivebordsskuffen. En kinesisk
sociolog-kollega viste mig også, hvordan hans
overbygnings-seminar drev ’oral history’ på
Tianamen-begivenhederne. De studerende
interviewede berørte indbyggere og rekonstruerede
i seminarets løb hvad der skete i de dage.
samfundsfagsnyt marts 2013
21

TEMA: UDBLIK KINA
Who’s driving global growth?
Incremental GDP, US$ billions at current prices
1500
1000
500
0
-500
-1000
2000 2002
2004 2006 2008 2010
Kina USA Japan Germany
Kilde: IMF data.
Samfundet
Byerne breder sig som ringe i vandet. Halvdelen
af befolkningen bor der. Der er 150 med over en
million indbyggere. Jord på landet ejes af staten,
men tilhører kollektivt landsbyen, som leaser
jordstykker ud til bønderne for tredveårsperioder,
som kan forlænges. Kollektivet kan sælge
jord, men ikke direkte til byudvikling, det kan
kun lokale myndigheder. Grådige landsbyledere
kan dog undertiden arrangere sig med disse, så
de kan sælge landsbyens jord til ejendomsspekulanter,
med stort overskud til alle parter, lige
undtagen de lokale beboere. Det giver demonstrationer,
ofte store og voldsomme, senest så vi
det i Wukan. Men i 2008 vedtog Centralkomiteen
faktisk, at landboere kan fremleje eller
bytte deres jordrettighed, sådan at den kan
overføres til effektive landmænd eller agro-businesses,
mod rente eller engangsbeløb. Samtidig
får landboen ret til et nyt hjem muligvis i en by.
Systemet er vedtaget og i gang i flere provinshovedstæder.
Over de næste ti år skal 200 mio.
flytte, og den stavnsbånds-agtige bosteds-registrering
– hukou – afsvækkes for indflytning til
små-og mellemstore byer, men skærpes for de
store, så der fortsat ikke opstår slum. Denne
afvandring vil fordoble jord-tilliggendet for de
tilbageblevne bønder, og give en mere effektiv
brugsstørrelse. 3
Meget afhænger af, om Kina kan løse problemerne
ved denne verdenshistoriens største
vandring, herunder om de nye byboere kan
blive integreret. De er fremmedarbejdere i eget
land, og mange i byerne opfatter dem som uciviliserede
sociale nassere, som tåles fordi de
påtager sig de job ingen vil ha’, til en løn ingen
vil ha’ (minimumslønnen stiger dog hele tiden,
på det seneste med 15-25 % om året). De har
alle et udækket boligbehov, og derfor er rapporter
om boligbobler og spøgelsesbyer også helt
misforståede. Der er en kolossal udækket efterspørgsel
på boliger, måske mangler der ca. 70
mio. enheder. Der laves mindst ti mio. nye om
året, og evt. spøgelsesbyer er udtryk for, at man
lokalt har søgt at forudse en ny sattelit-by, som
så fyldes i løbet af 6-8 måneder, selvom den
ligesom Ørestaden endnu mangler det lokale
byliv. 4
Parti og regeringsorganer kører nu selv
80.000 mikro-blogs, der giver staten en internetstemme.
Samtidig lader man netborgerne
hjælpe myndighederne som vagthund overfor
korruption og misbrug, i en slags undersøgende
journalistik. Den sociale kontrol er stadig mere
svækket, dels af de sociale mediers usvækkede
fremmarch, dels fordi den afgående Hu-Wen
administration ændrede på dens art. Det viser
en ny stor undersøgelse fra Harvard. 5 Fra et forsøg
på censur der blokerede alt, hvad der lignede
offentlig kritik af regeringen, er den
ændret til især at prøve at blokere forsøg på
social mobilisering. Det kan være studenters
organisering af en anti-japansk demonstration
via SMS eller den lokale version af Twitter,
Weibo, med dens 300 mio. brugere eller bønders
organisering af modstand mod forsøg på at
snyde dem ved jordsalg. Alligevel er der
omkring 180.000 demonstrationer om året med
over 100 deltagere. De er rettet mod meget kon-
22 samfundsfagsnyt marts 2013

TEMA: UDBLIK KINA
krete utilfredsheder: forurening, korruption,
manglende lønudbetaling, jord-overgreb, konkret
hårdhændet politi-fremfærd, etc.
Paradoksalt nok er der fortsat langt mindre
politi, og meget færre i fængsel, pr. indbygger,
end tilfældet er for fx USA med en fængselsbefolkning
på 2,3 mio. I disse måneder reformeres
et af Amnestys faste kritikpunkter på menneskerettighedsområdet:
Laojia-systemet. Det har
givet politiet mulighed for administrativ frihedsberøvelse
i helt op til 3-4 år. Selvom de ca.
100.000 her primært har været narkomaner,
sexarbejdere, vagabonder, etc. er der givetvis
røget ’vanskelige’ lokale med i købet, udenom
domstolen. Retssystemet har selv været i en
ujævn udvikling det seneste tiår. På den ene side
en stadig professionalisering af domstolspersonalet,
og forbedring af procedurer, men på den
anden side en opbremsning efter 2006 i den
bredspektrede frigørelse af domstolene fra partiindblanding
som ellers var påbegyndt i 1999. En
ledende forsker forklarer det med den frygt for
’regime change’ udefra, som fulgte med de vestligt
støttede ’farve-revolutioner’ i ex-Sovjet. 6 De
fleste af de 11 mio. retssager i 2010 forløb dog
helt udramatisk. Der er 200.000 sagførere i
Kina, og vi kan registrere fremskridtet ved, at
det vi nu hæfter os ved er de 20-30 aktivistiske
’rettighedssagførere’, når de generes af lokale
eller centrale myndigheder. Menneskerettighedssituationen
generelt er forbedret de sidste
otte-ti år, og rettighedsbevidstheden stigende.
Netop udvikling i retssystemets uafhængighed
bliver dog en prøvesten for den nye ledelses vilje
til at sætte ind, bl.a. over korruptionen.
Korruptionsmæssigt befinder Kina sig nu i
en bedre placering end Indien og Rusland, men
dårligere end fx Brasilien og Syd-Afrika. Blandt
Transparency Internationals 183 lande ligger de
nr.80 i ’renhed’. Det er Kinas held, at den stærke
økonomiske vækst efter 1992 fik omtrent ti års
forspring for den stærke udvikling i korrupt
berigelse fra ca. 2003 frem. Derfor er korruptionen
en parasit, der er afhængig af at dens værtsorganisme
vokser og har det godt. Og ikke et
kleptokratisk uhyre. Med 12 % årlig real vækst i
BNP siden 1990 har der været gode muligheder
for at tappe nogle promille af til eget brug. Det
er ikke engang altid ulovligt. Dels er der stadig
mangler i lovgivning om fx habilitet og insiderviden,
dels er den blotte familierelation til en
leder nok til at give fordele fra forretningspartnere
i håb om ’guanxi’ (netværksforbindelse) i
fremtiden. Befolkningen afskyr det som en
unfair privilegering, og fordi den umådeholdne
livsstil som nyrige demonstrerer associeres med
korruption, berettiget eller ej.
Polariseringen tager til. Det er ikke lykkedes
Hu-Wen administrationen at vende den voksende
ulighed med deres ”New Deal”-lignende
politik. Men man kan spørge, hvad der var sket
hvis de ikke havde forsøgt. Og på eet punkt har
de nok gjort en forskel. Væksten i den regionale
ulighed er fladet ud, den storstilede ”Gå mod
Vest”-politik har bedret forholdet mellem kystog
indlandsprovinser. Skal man tro tal for Ginikoefficienten
2003-12 fra Kinas Statistiske
Bureau, så toppede den i 2008 med 0,491 og var
sidste år 0,474, dvs. næsten præcis som USA’s
0,477. Men for en befolkning der for tyve år
siden lå på et dansk Gini-tal er det hårdt at
opleve, og en medvirkende forklaring på Maonostalgien.
Samtidig er der sket en del på velfærds- og
sundhedsområdet. Nu er der dog 622 mio kinesere
der er dækket af en pensionsordning, hvor
arbejdsgiveren typisk indbetaler 20 % af lønnen,
den ansatte 8 %. En sundhedsreform over de
seneste tre år har givet 90 % dækning med et
basalt sundhedssystem, og sænket den enkeltes
udgiftsandel fra halvdelen til en tredjedel.
Socialreformer er svære at få overblik over, dels
fordi de gennemføres decentralt, i provinser og
storbyer, og derfor oftest er svære for mobile
migrantarbejdere at blive del af. Dels fordi vedtagelser
er een ting, mens en anden ting er at
samfundsfagsnyt marts 2013
23

TEMA: UDBLIK KINA
fremskaffe de nødvendige kontanter. (Og at
hindre at fonde, mm ender i de forkerte lommer).
Resultatet er et stratificeret velfærdssystem,
hvor Kina dog kan rose sig af, at arbejdere
i by-virksomheder har ret til social sikringsdækning.
Og mens antallet af den slags arbejdere stiger
voldsomt med urbaniseringen, så er dækningen
fortsat ligelig: ens ret til velfærdsydelser
forandres ikke med virksomheders varierende
ejerforhold. Senest har Socialsikringsloven fra
juli 2011 også givet migrantarbejdere ret til at
overføre deres velfærdsydelser fra en by til en
anden. Financieringen af den forbedrede velfærd
giver problemer, dels for trængte lokale
myndigheder der let fristes til nogle hurtige
jordsalg (jf. ovenfor), dels for den centrale
administration, der får alt for lidt del i de velbeslåede
statsejede virksomheders store overskud.
Det synes den nye ledelse at ville lave om på,
men disse virksomheder er formidable modstandere
af den slags forandringer i deres behagelige
status quo.
Civilsamfundet vokser fortsat og kan også
være en del af løsningen i velfærdssammenhænge,
og i presset for reformer. Regeringens
politik overfor dets mange forskellige fremtrædelsesformer
er meget differentieret: ”graduated
controls” har en forsker kaldt det, eller det
modsatte af ’one size fits all’. Dermed kan man
bevare stram kontrol med det helt uønskede,
hvad enten det er kult-fænomener, mafiaer eller
forsøg på partidannelser, og samtidig lade andre
trives, hvis de skønnes nyttige og stabiliserende.
Politik
Det er spørgsmålet, om Kina er ved at nå til den
situation som findes i mange asiatiske lande, at
et antal økonomisk stærke familier forsøger at
sætte sig på sektorer af økonomien og på det
politiske system. Det kunne dels være i de resterende
halvandet-hundrede meget store statsejede
virksomheder, hvis direktørlag udnævnes
af partiets øverste organisationsafdeling, dels
ved at lederes børn, svigerbørn, hustruer, etc.
får dominerende poster i økonomien. En sådan
tendens, med en vis neo-klientilisme, ville
fremme en udvikling mod arvelighed, et dynastisk
element, som det kendes fra ’princeling’-
fænomenet hvor børn af revolutionens ledere
får høje poster. Det kan godt kombineres med
meritokrati, så længe der er mange kvalificerede
at vælge imellem. Ofte har de også fået meget
privilegerede højere uddannelser i udlandet.
I så fald må vi i højere grad faktorere politiske
familier ind i analysen af (ikke kun) Kina.
Det politiske liv bliver en kamp – og et samarbejde
– mellem mange større lederfamilier. Så
mange at det ikke bliver et dynastisk system. De
ved at der er grænser for konflikt, nemlig betinget
af det sammenhold, som er nødvendigt for
at man kan fastholde magten. Samtidig er der
løbende tilsat et element af nytilkomne ’meritokrater’,
a la homo novus i det gamle Rom, som
har arbejdet sig op fra græsrødderne, gennem
partiapparatet, som Hu og Wen. Wright Mills,
”The Power Elite”, fra 1956 er en mulig tilgang.
Flere i den nuværende kinesiske topledelse har
også med interesse læst de Tocquevilles ” L’Ancien
Regime et la Revolution” fra 1856, måske
for dens påvisning af hvordan afgørende strukturer
overlevede på tværs af revolutionen,
måske for andre synspunkter.
Demokratisering er ikke på disse familiers
dagsorden. Desværre kan man sige det samme
om flere andre lag. For funktionærer på andre
niveauer vanskeliggør det teknokraters arbejde,
hvis der er utidig indblanding. Og fra den brat
udviklede meget store middelklasse (300 mio.)
og ’kapitalisterne’ er der en frygt for, hvad mere
indflydelse til bønder og arbejdere vil betyde, og
en følelse af at deres nyerhvervede rigdom
måske bedst beskyttes af et stærkt parti, der
gerne vil have dem som medlemmer. De er blevet
afhængige af staten og bange for masserne.
24 samfundsfagsnyt marts 2013

TEMA: UDBLIK KINA
China: street life
Urbanisation rate, pct.
Migrant workers, millons
Net income per capita, renembi ‘000
55
50
45
40
35
30
25
300
250
200
150
100
50
25
20
15
10
5
Urban
Rural
20 1982 1990 2000 2012
0
2008 2010 2012
Living outside their home province
Living in their home province
0 1990 2000 2012
Også i takt med stigende korruption og ulighed.
Et nyt element er i øvrigt erhvervslivets meget
effektive lobbyvirksomhed overfor myndighederne.
Alle disse velerhvervede interesser ser fordele
ved status quo, og dermed næsten en fetischering
af ’stabilitet’. Politisk reform er interessant,
hvis den er systemstabiliserende: professionelle
rekrutteringsstandarder, nye former for
direkte politisk deltagelse på lokalt niveau, mere
autonomi for parlamentssystemets lokale plan,
nye mekanismer for offentlighedens indflydelse
på regeringskontorer (fx i form af høringer),
samt intra-parti demokrati. Et-partisystemet
fastholdes, men man vil gerne forbedre partiets
managements-evner, statens transparens, dele af
civilsamfundet, samt et sikkerhedsnet under
reform-tabere (helt i Steinckes ånd). Det som
tegner sig er et konsultativt autoritært system,
med ganske stor tilpasningsevne, som også bruger
elementer af deliberativt demokrati.
Udformningen af den ovennævnte sundhedsreform
fra 2009 var resultat ikke alene af en interbureaukratisk
kamp, men også af inputs fra
medicinalindustrien, lægerne, hospitalsdirektørerne,
og også offentligheden. Også medierne
var uafhængigt aktive. Alle fik deres større eller
mindre fingeraftryk på den endelige reform.
Der er behov for at arbejde med et udvidet legitimitetsbegreb,
hvis man vil forstå hvorfor det
kinesiske system fortsat lever og har det godt.
Økonomien
Den afgående ledelse har stået for tiåret med
den største vækst i Kinas historie. På deres vagt
er Kina blevet den største vareproducent (2008),
den andenstørste økonomi (2010) den største
handelsnation (2012), det største mål for direkte
udenlandske investeringer (2012), indehaver af
de største valutareserver, etc. Realindkomsten
er tredoblet og andelen af befolkningen der har
under $2 om dagen er halveret fra de 51,2 % i
2002. Samtidig fik ledelsen Kina uskadt gennem
de globale følger af den amerikanske finanskrise
og landet har siden 2007 drevet den globale
vækst. Der er også blevet taget hul på nogle nye
reformer, men man kan godt sige, at den forventning
der for fem år siden var til politiske
reformer og til noget større strukturreformer på
økonomien, ikke er blevet indfriede. Listen over
forsømte opgaver er lang. Her har man stået i
stampe, hvad enten det skyldes manglen på en
samfundsfagsnyt marts 2013
25

TEMA: UDBLIK KINA
0.500
0.490
0.480
0.470
NBS data
WB data
0.460
0.450
0.440
0.430
0.420
0.410
0.400
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Warning level
set by the UN
reform-’dynamo’, eller ihærdigheden af den
modstand som ’hævdvundne interesser’ har
udfoldet, eller det skyldes en kombination af
den amerikanske finanskrises følger og den
amerikanske tendens til på ny at ’omringe’ Kina
med alliancer, styrker og baser. Et styre der føler
sig trygt tør bedre reformere. Der burde være
taget hul på mere deregulering, valutakonvertibilitet,
gennemførelse af anti-monopol-lovgivning,
og allermest: reform af de statsejede virksomheders
privilegerede situation, en reform
der samtidig ville dæmpe korruptionen.
De statsejede virksomheder var ellers blevet
bragt under kontrol, men vækstspurten fra 2003
frem genoplivede deres styrke. De blev også passet
og plejet som potentielle transnationale selskaber
og fik lov at beholde, og geninvestere
deres meget store overskud. Det kan være en af
grundene til den udbredte fejlopfattelse, at statseje
dominerer Kinas økonomi på bekostning af
de private. Men statens andel af økonomiens
værdier, investeringer og output faldt stejlt fra
1998 til 2006. Den faldt fortsat 2006-10 i alle
økonomiens 19 sektorer. Dens andel af produktionen
var i 2011 34 %. Tilsvarende er den private
sektor steget gennem hele perioden. Den
beskæftiger nu 81 % af by-arbejderne og har 68
% af anlægsinvesteringerne. Små og mellemstore
virksomheder skal slås med mange udfordringer
– nu også begyndende reelle valg til fagforeninger
– men privatiseringen fortsætter.
Kina er en blandingsøkonomi, selvom staten
bevarer en hånd på kontrollen med blandingen.
Den hånd vil fremover udvide den private sektors
rolle, men den vil fortsat styre med makroøkonomiske
midler.
Kontinuiteten i den økonomiske politik brydes
ikke af den netop overståede partikongres,
eller den nationale folkekongres i marts 2013.
Den ligger i langsigtede detaljerede dokumenter
som indikative femårsplaner og tiårs udsigter
(som i øvrigt rummer solide grønne elementer).
Den seneste blev udarbejdet i Hu-Wen administrationens
anden periode, under medvirken af
de to topledere som nu forventes at lede Kina
frem til 2022, samt en hulens masse dygtige
økonomer. Der er flere og flere Djøf’ere i Kinas
top, hvor de afløser ingeniørerne.
Udenrigspolitik
Kina er fortsat ikke en revisionistisk magt, men
godt tilfreds med hovedtrækkene i det internati-
26 samfundsfagsnyt marts 2013

TEMA: UDBLIK KINA
onale system. Landet har mere blød magt end vi
ofte antager, nemlig i verden udenfor de vestlige
lande. 7 BRIK(S)-samarbejdets udvikling er en
faktor. 8
Men et element, som ikke kunne forudses i
2007, var at den amerikanske finanskrise ville
komme til at give Kina en meget pludseligt forøget
international rolle. En rolle det ikke var
klar til at udfylde, blandt andet fordi udenrigspolitikken
var blevet nedprioriteret ift. de store
økonomiske udviklingsryk, og højprofilerede
opgaver som OL, EXPO og folkerepublikkens
60-årsdag. Den diplomatiske indsats blev primært
på topmødeplan, overfor USA, eller i
G20-sammenhæng. Samtidig anså man, at et
styrket Kina måtte kunne have en normal sikkerhedspolitisk
sfære omkring sig, og ikke have
syv amerikanske hangarskibsgrupper sejlende
op og ned ad kysten, eller 15 luftbaser liggende
lige udenfor på Okinawas øer. (og så var det
hele oven i købet lånefinansieret med kinesiske
penge). 9
Efter en kort honeymoon i 2009, præget af
Obama-effekten og USA’s usikre situation,
vendte amerikansk politik fra januar 2010 tilbage
til en konsolidering af de bilaterale alliancer
i Asien. Udenrigsminister for Asien, Kurt
Campbell, tidligere vice-forsvarsminister var
formentlig instrumentel. En afgørende udfordring
var en ny japansk regerings ønske om at
nærme sig Kina. Et uudtalt amerikansk mål går
selvsagt på at holde Japan og Kina adskilt. Dels
for at bevare Japan som vigtigste strategiske allierede
i Asien, dels fordi de ville udgøre en helt
overvældende økonomisk magtkombination.
En forbedret integration i Østasien, efter en
sådan forbrødring, ville hægte USA af og oven i
købet reducere mulighederne for militær eksport
til regionen, samt undergrave især flådens
og luftvåbnets positioner i forsvarsbudgettet.
Efter min opfattelse trykkede Campbell derfor
på en del knapper der med stor forudsigelighed
gav hidsige kinesiske reaktioner. Til dels på
grund af udenrigspolitikkens lave prioritering
gik man klodset i de opstillede fælder, og de
vildfarne får i Asien-Stillehavsområdet kunne
kyses tilbage i folden med henvisning til Kinas
aggressive adfærd. 10
Den fremprovokerede konflikt omkring
klippeskær i Øst-Kinahavet, viser hvor skadelig
denne strategi har været for regionen og for
lande som i øvrigt er stærkt afhængige af Kina
økonomisk set. I stedet for at lade dem ligge til
senere generationer og i mellemtiden lave fælles
udforskning og udvinding af evt. ressourcer, er
der nu pustet til en farlig eskalering, og en nationalistisk
reaktion i begge lande, som med
tabene på det kinesiske marked har bragt Japans
økonomi i recession igen. Kina skal de næste
otte år investere globalt i en størrelsesorden af
$6-12.000 mia., og det bliver næppe heller i
større omfang i nabolandet Japan. 11
Samme problemer overalt?
Det er slående hvordan Kinas problemer ligner
dem vi finder overalt:
• integration af ’immigranter’
• uligheden, med de 99 % overfor den ene 1 %
, eller top10 % overfor bund10 %
• finansieringen af velfærdstiltag, inkl. ældrepukkel
forude
• stigende minimumsløn påvirker konkurrencedygtigheden
• mangler i skatteligningen, især ift. selskaber
• nexus mellem økonomisk og politisk magt,
med lobbyisme så nødvendige reformer forhindres
• svindelagtige populistiske borgmestre
• svært at få udkantsområderne med
• miljø, vand og klimaproblemer
• energi og ressourceforsyningssikkerhed (især
når man er verdens fabrik)
• at få folk til at forbruge mere i stedet for at
spare op
samfundsfagsnyt marts 2013
27

TEMA: UDBLIK KINA
• tilliden til det politiske system, som eliten
dominerer
Den nye ledelse sammensættes først endeligt i
marts, med de statslige udnævnelser, og det var
ventet, at dens nye politik først blev fremlagt
sidst på 2013. Men i begyndelsen af februar, faktisk
i skrivende stund, fremlagde den uventet en
større plan for at tackle indkomstuligheden.
Den tager mere af overskuddet fra de statsejede
virksomheder, for at finansiere udviklingen af
de seneste års store nye velfærdsprogrammer,
den øger de lavere indkomster, og den deregulerer
renten. Samtidig begynder man at ændre på
de statsejedes monopol-situation, og letter på de
private virksomheders vilkår. Privatisering af
landbrugsjorden tager man fat på over en femårsperiode,
begyndende nu med en omfattende
kortlægning – og dermed beskyttelse - af de
eksisterende rettigheder til jord. En lovende
start, -også på øget forbrug - men som altid er
det implementeringen i det store land der er
humlen. Som bekendt ville mindst 26 af Kinas
31 provinser figurere på en liste over verdens
top-100 største økonomier, og befolkningsmæssigt
ville 19 af dem være blandt de top-50 folkerigeste
lande. Når ting lykkes er tallene til gengæld
også umådelig store: 660 mio er bragt ud
af fattigdom siden 1981. 12
Clemens Stubbe Østergaard er bl.a. forfatter til
”Kinas Eksperimenter” Forlaget Columbus 2008
samt kapitel 5 ”Kina som stormagt” i International
Politik NU, Systime 2012.
Noter:
1 Mens Chang og Halliday’s bog er del af kampen,
så synes den helt nye Pantsov og Steven
Levine: ”Mao. The Real Story” trods titlen at
være en redelig fremstilling. Der er også Philip
Shorts gode biografi.
2 Her cit fra Schrams nekrolog, China Quarterly
212, 2013 s. 1115
3 Om de økonomiske effekter af urbaniseringen,
se CSØ: ”Kilder til Kinas vækst over det
næste ti-år”, i ’Samfundsøkonomen’ Nov. 2011
4 Se fx. Tom Miller: “China’s Urban Billion”
Zed Books 2012
5 Se King, Pan, Roberts: “How censorship in
China allows government criticism but silences
collective expression”, forthcoming, American
Political Science Review 2013
6 Titus Chen: ’Recalibrating the measure of
justice’, Journal of Contemporary China, vol.21,
nr 75 2012
7 Se undersøgelser fra BBC og fra PEW Global
Surveys
8 Se Mette Skak et al. ”Fremtidens stormagter”,
Aarhus Universitetsforlag 2010
9 Til disse spørgsmål se CSØ: Er Kina en militær
trussel- og for hvem? ”Militært Tidsskrift”,
vol.139, nr.2 s.159-66
10 Se Joseph Nye herom i NYT. januar 2013
11 For mere velovervejede betragtninger om
udenrigspolitik, se mit kapitel 5 i Bülow og
Knudsen(ed):International Politik NU, Systime
2010
12 Jf Economist 3.3 2012
28 samfundsfagsnyt marts 2013

Ungdomsliv i Mellemamerika
af Bettina Gram, forlagsredaktør og Gitte Pedersen, forfatter og underviser
Hvordan ser ungdomsliv ud i Mellemamerika?
Fokus er her på unge i landene Nicaragua, Honduras
og Guatemala, som alle er præget af stor
fattigdom, store sociale problemer og social ulighed
samt ikke mindst ustabile politiske forhold.
Unge mellemamerikanere er naturligvis lige så
forskellige som unge i Danmark. Men for unge i
Mellemamerika gælder i særlig udpræget grad,
at deres liv er afhængige af, hvilken socialklasse
de tilhører. Skolegang og uddannelse er ikke en
selvfølge, men noget der ofte skal kæmpes hårdt
for at opnå.
17-årige Manuel Ignacio Sánchez Orosco og
19-årige Metzi Fassotte Vasconcelos bor begge i
Managua, hovedstaden i Nicaragua. Nicaragua
er det mindst udviklede land i regionen og det
næst fattigste land i hele Latinamerika. Cirka
15 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom,
hvilket betyder under 1 dollar om dagen, og
46,5 % er underbeskæftigede.
Nicaragua er et forholdsvis politisk stabilt
land. Ved sidste valg i 2011 vandt FSLN, den
sandinistiske befrielsesfront, med Daniel Ortega
i spidsen. Siden den sandinistiske revolution i
1979 sejrede over diktatoren Somoza har Ortega
været ved magten i flere omgange, kun afbrudt
af perioder med neoliberalt styre.
Taxachaufføren og den arbejdsløse stemmer
på Ortega og synes, at han har gjort mange
fremskridt for den fattige del af befolkningen –
bl.a. ved at bygge boliger, alle har råd til at bo i.
De intellektuelle og mere velstående nicaraguanere
er utilfredse med Ortega og beskylder ham
for ikke for alvor at få bugt med fattigdommen
og for en udpræget korruption i partiet.
Unge går i byen i Managua
Alt dette bekymrer hverken Manuel eller Metzi i
særlig høj grad. De lever en tryg middelklassetilværelse
i et villakvarter med luksusboliger i
udkanten af Managua. Manuel går i 10. klasse
på en privatskole. Der er også gratis folkeskoler
i Nicaragua, men langt fra alle børn kommer i
skole.
Manuel er glad for sin skole, og han drømmer
om at blive pilot. Dette kræver bl.a. et dyrt
skoleophold i Florida i USA, men det har familien
råd til. Hans drøm er at blive ansat i et
panamansk flyselskab, hvor han får mulighed
for at flyve til andre lande.
Metzi studerer turisme og administration på
universitetet og er samtidig i gang med at
uddanne sig til kok. Hun arbejder desuden otte
timer om ugen på et hotel i turistbyen Granada.
Som Metzi siger, så er det er hårdt med to
uddannelser og et job, men hun synes det er rart
at tjene sine egne penge.
Metzi vil gerne arbejde med bæredygtig
turisme, fx med at arrangere ture for turister ud
til små landsbyer, hvor hun samtidig kan
arbejde for at forbedre forholdene for lokalbefolkningen.
Og eftersom turisterne strømmer til
Nicaragua, skulle man mene, at Metzi har gode
muligheder for at få sine drømme opfyldt. Indtægter
fra turisterhvervet er i løbet af de sidste
12 år steget omkring 300 % og er i dag Nicaraguas
næststørste kilde til udenlandsk kapital.
samfundsfagsnyt marts 2013
29

TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA
Fritiden bruger de begge sammen med vennerne.
De går i biografen, på diskotek eller bar
og drikker øl, ser film og chatter på nettet. De
bruger desuden meget tid på deres familiers
hunde, Manuel har tre American Staffordshire
terriere.
Ungdomsliv er også arbejdsliv
I kaffedyrkningsområdet Matagalpa i den nordlige
del af Nicaragua møder vi 21-årige Daniel
Torres Lira. Han bor i en lille landsby i nærheden
af byen San Ramon. Daniel lever ikke det
ubekymrede ungdomsliv, som Manuel og Metzi
fra hovedstaden, men han har fra tidlig alder
været vant til at tage fat og hjælpe sin far, der er
kaffebonde.
Udover at hjælpe faren med dyrkning af
kaffe, majs og bønner, arbejder han også for
organisationen UCA1, et kooperativ af kaffebønder,
som dyrker kaffe og sælger den til fair
trade-priser. Kaffe er en af Nicaraguas helt store
eksportafgrøder og dermed en vigtig indtjeningskilde
for landet. Udover at tage sig af kaffedyrkningen
arrangerer UCA også ture for
turister ud til kaffeplantagerne i området, og her
er Daniel guide.
Han startede som guide, fordi han gerne
ville lære engelsk og forklare turisterne om kaffebøndernes
vilkår. Daniel er meget optaget af
at fortælle om vigtigheden af fair trade, for ham
er det essentielt at bønderne, der i høsttiden
arbejder fra seks morgen til langt ud på aftenen,
får en ordentlig løn for deres anstrengelser. Som
han siger: - Turisten skal vide, at den kop kaffe
turisten drikker om morgenen har en lang proces
og masser af hårdt arbejde bag sig, og det
skal der betales for.
UCA iværksætter mange forskellige projekter
for at forbedre levevilkårene for bønderne i
området. Men Daniel påpeger at FSLN-regerin-
1 UCA: Union de Cooperativas Agropecuarias Augusto
César Sandino – Landbrugskooperativ.
gen også gør sin del, bl.a. at forbedre ernæringstilstanden
blandt bønderne ved at give dem
nogle høns, en ged eller er ko. Hovedingredienserne
i den nicaraguanske kost består af ris,
bønner og majs. De fattige, som især findes på
landet, har ikke råd til kød, mælk eller andre
grøntsager, så her er regeringens hjælp af stor
betydning.
UCA arbejder også med de unge i området.
Der har bl.a. været problemer med unge uden
arbejde og uddannelse som tog stoffer, drak og
lavede ballade. Her hjælper Daniel også til. Han
har bl.a. med stor succes arrangeret fodboldkampe
og snakket med de unge. Det er især
unge kvinder, han gerne vil hjælpe. I Nicaragua
er der en udbredt machoideologi, hvor kvinder
bliver opfattet som mindre værd end mænd.
Daniel er med til at lave om på dette ved at lave
kurser for unge kvinder og fortælle om, at de
kan de samme ting som mænd.
Han forsøger også at tale om seksualitet,
men emnet er kildent i det katolske land. Der er
ufattelig mange teenagegraviditeter, og fri abort
er afskaffet. Faktisk har der været fri abort i
Nicaragua siden 1800-tallet. Kirken har altid
været imod abort og partiet FSLN for, men i
2006 gjorde Ortega abort ulovlig for at få kirkens
støtte til sin næste valgkampagne.
I Nicaragua siger man, at der skal tre støtter
til at vinde et valg: ungdommen, arbejderne og
kirken. Ortega havde de to første på sin side,
men manglede kirkens opbakning. Så han solgte
kvinders veletablerede rettighed for at opnå
genvalg. Afskaffelsens af den frie abort er et
meget prekært emne i landet, ingen vil rigtig
tale om det. Mange kvinder arbejder ihærdigt
på at få retten genindført.
Daniel er en særdeles aktiv ung mand, for
han studerer også virksomhedsøkonomi på universitetet
i Matagalpa. Han har undervisning
hver lørdag og må finde tid til at læse blandt alle
sine mange andre gøremål. Med et smil fortæl-
30 samfundsfagsnyt marts 2013

TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA
ler han, at han for sjov spiller fodbold om søndagen
sammen med vennerne.
Bananrepublikken Honduras
Fra det forholdsvise trygge Nicaragua går turen
videre til Tegucigalpa, hovedstaden i nabolandet
Honduras. Her møder vi 20-årige Grasia María
Banegas. Hendes politiske og sociale engagement
brænder hurtigt igennem, når hun taler.
Grasia er en ihærdig kritiker af kuppet mod
præsident José Manuel Zelaya Rosales den 28.
juni 2009. Zelaya vandt valget i 2006, og kuppet
var bl.a. en reaktion på nogle af de reformer,
han fik igennem – reformer der udfordrede de
store private selskaber. I Honduras siger man, at
7-10 familier ejer landet, og disse familiers magt
blev også udfordret af Zelaya.
Efter kuppet voksede en modstandsbevægelse,
La Resistencia, frem med Grasia som aktiv
deltager. Hun er yderst kritisk overfor de politiske
og sociale forhold i landet og fortæller
oprørt om en ekstrem fattigdom og en udpræget
korruption.
Mange honduranske mænd tager illegalt til
USA for at finde arbejde og kunne sende penge
hjem. For nogle få lykkes det, men de fleste bliver
enten sendt tilbage igen, bliver slået ihjel på
turen, eller forsvinder undervejs. Det efterlader
mange ægtefæller, der så skal forsørge deres
børn, ofte uden en indkomst.
Den store fattigdom sammen med en
omfattende narkotrafik skaber bander og dermed
en voldsom kriminalitet. Faktisk er kriminaliteten
så omfattende, at den eneste måde
man nogenlunde sikkert kan bevæge sig rundt i
Tegucigalpa på, er i egen bil. At gå på gaden
medfører en stor risiko for at blive slået ned og
berøvet. Som Grasia påpeger, så er benzinen i
Honduras den dyreste i hele Latinamerika og
kun få har råd til egen bil. Grasia bruger derfor
en stor del af sin beskedne indkomst på at køre i
taxa, når hun skal ud.
En af de heldige
Grasia er en af de mere heldige unge. Hun læser
psykologi på det private katolske universitet i
Tegucigalpa. Hun har læst i fire år og mangler
to år. Selvom studierne går godt, er der hele
tiden bekymringer. Hendes far døde for nylig,
og han var hendes økonomiske støtte. På trods
af sin store sorg giver Grasia ikke op og er fast
besluttet på at blive færdig og finde et job som
psykolog.
Der er også et offentligt gratis universitet,
men som Grasia fortæller, så er det absolut ikke
godt, fordi staten ikke udbetaler løn til de
ansatte, og så vil lærerne naturligvis ikke undervise.
Kun 2 % af befolkningen har adgang til
videregående uddannelse i Honduras, og kun 1
% afslutter deres uddannelse.
Danmark som inspiration
I 2010 var Grasia i Danmark inviteret af Mellemfolkeligt
Samvirke som led i projektet ”På
sporet af velfærden”. Grasia ser en verden til
forskel mellem unge i Danmark og unge i Honduras.
Hun er imponeret over vores uddannelses-
og sundhedssystem: at alle børn kommer i
skole, alle har adgang til uddannelse, og at vi
kan gå til lægen, når vi er syge, uden at skulle
betale for det.
Ikke mindst er hun imponeret over at unge
bare kan tage deres cykel og cykle rundt til venner
og gå i byen til langt ud på natten – og samtidig
være sikre på at komme hjem igen. Det
kan man ikke i Tegucigalpa, for her lukker alle
steder kl. 19, og efter dette tidspunkt er det farligt
at opholde sig på gaden. Risikoen for at
blive slået ned er overhængende, så de unge bliver
hjemme. Om dagen mødes de unge i byen
storcentre. Der er to centre, og her mødes de
over en kop kaffe – så ungdomslivet i Tegucigalpa
er ifølge Grasia forfærdeligt kedeligt.
Grasia sætter ikke sit lys under en skæppe,
hendes politiske aktivitet i La Resistencia har
givet hende en ide til en fremtidig beskæftigelse:
samfundsfagsnyt marts 2013
31

TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA
Hun vil gerne være præsident og udrydde korruptionen
og fattigdommen for at skabe en
bedre tilværelse for honduranerne. Som en
udløber af La Resistencia er der blevet dannet et
nyt parti, Libre, som stiller op til næste præsident
valg. Lad os se, om vi ikke kommer til at
høre mere til Grasia.
Ungdomsliv på landet
Så snart man kommer udenfor Tegucigalpa
viser Honduras sig også at være et dejligt land.
Turistbyen Copán de las Ruinas er en magnet
for gamle hippier og rygsækrejsende. Her er alt,
hvad man kan ønske sig af cafeer og natteliv, og
ikke mindst de storslåede mayaruiner, Copán.
Cirka 10 km fra Copán ligger den lille landsby
Sesesmil Primero. Her møder vi 22-årige Raquel
Hernández Manchamé.
I Sesesmil dyrkes der kaffe, og Raquel har
været med til at etablere kvindekooperativet
Dalias del Campo. De er to unge og fire ældre
kvinder. De står for hele produktionen af kaffen:
De sår, plukker kaffen, tørrer den, og rister den.
De pakker bønnerne i poser og sælger kaffen. De
sælger en hel del kaffe til turistbutikkerne i
Copán men også til andre byer. De har desuden
en aftale med den taiwanske ambassade.
Ved siden af sit arbejde med kaffen studerer
Raquel virksomhedsøkonomi i weekenden på en
skole i Copán. Det betyder, at lektierne bliver
læst om aftenen efter arbejdet. Hun læser i den
lille stue, som hun bor i sammen med sine forældre
og søskende. Studierne skal bruges til at få
større indsigt i, hvordan man driver virksomhed,
så Dalias del Campo kan få et større marked.
Ellers er unges muligheder i Sesesmil temmelig
begrænsede. Det er et udpræget fattigt
område, og kaffebønderne her lever på et eksistensminimum.
De unge arbejder og hjælper
deres forældre med at dyrke kaffe, majs og bønner,
så der kan komme mad på bordet. Kun få i
landsbyen har deres egen kaffeplantage, så
mange må finde daglejerarbejde, hvor de kan og
hvis det findes.
Klimatruslen
Dalias del Campo dyrker økologisk kaffe, for
som Raquel siger, så er kaffen bedre uden kemikalier.
Den smager bedre, og den belaster hverken
dem, der drikker den, eller miljøet. Netop
miljøet har Raquels store opmærksomhed. Der
har gennem de senere år været en del fejlslåen
høst, både af kaffe men også af majs og bønner,
som er hovedingredienserne i kosten – for uden
majs og bønner ingen mad.
Der har været høstperioder med tørke, hvor
afgrøderne visner på markerne, og år med al for
megen regn, så afgrøderne rådner. Raquel fortæller,
at de er nødt til at dyrke højere oppe,
hvilket gør det mere besværligt, når den plukkede
kaffe skal bæres ned til landsbyen for at
blive forarbejdet.
I den lille og dybt katolske landsby handler
de. Raquel fortæller, at ved sidste høst, hvor regnen
i den grad manglede, besluttede alle beboerne
sig for at gå sammen og bede til gud om
regn. Dagen efter kom regnen, og høsten blev
reddet.
Guatemala – Mayaernes land
Nord for Honduras ligger Guatemala. Selvom
43 % af Guatemalas befolkning er indianere, er
deres indflydelse i landet ikke-eksisterende.
Indianere betragtes fortsat som mindreværdige
og andenrangsborgere. Flertallet af indianerne
tilhører en af de fire store mayagrupper: k’iche
(Quiché), Mam, Q’eqchi (Kekchi) og Kaqchikel.
Der er også en lille gruppe ikke-mayaer,
Chinka (Xinca). Det officielle sprog er spansk,
men de forskellige grupper har deres egne
sprog, og mange taler ikke spansk.
Guatemalas historie har været blodig og
præget af det ene statskup efter det andet med
efterfølgende militærdiktatorisk styre. Allerede
fra 1960’erne voksede modstanden mod dikta-
32 samfundsfagsnyt marts 2013

TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA
turet, og der opstod guerillabevægelser. I 1975
var der et voldsomt jordskælv i højlandet, Altiplanoet,
hvor størstedelen af den indianske
befolkning bor. Al udenlandsk hjælp til jordskælvsofrene
og genopbygning gik direkte i
lommen på militæret. Den indianske befolkning
tog sagen i egen hånd og gik selv i gang med
genopbygningen. Herved fik de stor erfaring
med selvorganisering.
Dette resulterede i at guerillaen fik en enorm
tilslutning og kontrollerede halvdelen af landet i
begyndelsen af 1980’erne. I 1982 sluttede de forskellige
guerillabevægelser sig sammen i URNG,
Unidad Revolucionaria Nacional Guatemalteca.
I marts samme år skete endnu et militærkup, og
general Efraín Rios Montt blev indsat som præsident.
Han iværksatte straks en blodig kampagne
mod civilbefolkningen. En kampagne
som bestod i, at når man ikke kunne fange
fisken (det enkelte guerillamedlem), måtte man
fjerne vandet (udslette hele landsbyen).
Landsbyboere blev massakreret, og 470
landsbyer blev fuldstændig udraderet og slettet
af landkortet. Flere end 50.000 civile blev dræbt
i løbet af et år, og 200.000 flygtede ud af landet,
primært til nabolandet Mexico. En million guatemalanere
blev gjort til internt fordrevne.
Militæret oprettede såkaldte modellandsbyer,
som i virkeligheden var en slags koncentrationslejre,
hvor de tvangsudskrevne indbygger
skulle dyrke eksportafgrøder i stedet for
deres traditionelle afgrøder. Over 200.000 mennesker
mistede livet under borgerkrigen.
Først i 1996 blev der indgået en fredsaftale,
og der kom demokratiske valg. De dele af fredsaftalen,
der skulle tilgodese den indianske
befolkning, er endnu ikke opfyldt. I 2011 blev
en af generalerne fra borgerkrigen, Otto Pérez
Molina, fra det højreorienterede parti, Partido
Patriota valgt til præsident. Han er blandt andet
blevet valgt på at love at slå hårdt ned på kriminalitet
og vold. Det er der også hårdt brug for.
Guatemala er et meget voldeligt land, men
spørgsmålet er, om den tidligere general har viljen
og muligheden for at sætte en stopper for
den voksende narkotrafik og gøre noget ved den
sociale elendighed, som er allestedsnærværende
i Guatemala?
Som en taxachauffør i Guatemala City siger:
- Det er lige meget hvem, man stemmer på, for
det hele er håbløst, og man må bare gøre, hvad
man kan for at passe på sig selv.
Pilot med social omtanke
I Guatemala City, hovedstaden i Guatemala,
møder vi 19-årige Ricardo Enrique Trabanino
Juárez. Han er lige ved at afslutte sin uddannelse
som pilot på et flyakademi. Ricardo fortæller, at
han er heldig, fordi hans forældre kan betale for
hans uddannelse. Ikke mange unge er lige så
heldige. Der er utrolig mange børn og unge i
Guatemala, som ikke har mulighed for at gå i
skole, endsige at få en uddannelse.
Ricardo fortæller, at det er svært at være ung
i Guatemala City, fordi kriminalitet og narkobander
er en overhængende trussel. Bare det at
gå en tur i en park, er noget, man skal overveje
nøje, fordi uheldet kan være ude. Der er en konstant
frygt, selv når man stiger op i bus er frygten
der, fordi man ikke kan vide, om bussen bliver
holdt op af bander, og passagererne bestjålet
eller måske skudt.
Ricardo kan på en måde godt forstå de
mange børn og unge, som er bandemedlemmer.
Han forklarer: - Mange børn vokser op i fattigdom
og uden støtte fra deres familie, pengene er
små og der er ikke råd til at gå i skole. Og så er
livet i en bande bedre, for her er for børnene og
de unge en slags familie. De får mad, tøj og
penge. Det skaber dog en stor utryghed i dagligdagen,
som alle mærker.
For Ricardo er dagligdagen præget af
uddannelsen på flyakademiet, hvor der er meget
at lære og læse, men den teoretiske del er for
ham næsten slut. Han mangler en eksamen, og
så skal han ud og have en del flyvetimer, før han
samfundsfagsnyt marts 2013
33

TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA
kan kalde sig pilot. Det er svært og ikke mindst
dyrt. Ricardo vil gerne være handelspilot og
flyve med passagerer over store afstande til
andre lande. Det er svært at få et arbejde, fordi
der er mange om buddet, ikke kun nationalt
men også internationalt. Det hele handler om,
hvor mange flyvetimer og hvor stor en erfaring
man har. Ricardo håber på at få et job, så han
kan stifte familie.
Ihærdig gadesælger
Langt fra storbyens larm og utryghed møder vi i
turistbyen Panajachel 13-årige Tomasa Nimacachi
Pérez. Hun er kaqchikelindianer og meget
stolt af at være det. Udover kaqchikel taler hun
godt spansk og engelsk. Hun lever ikke et liv
som danske teenagepiger. For Tomasa går
dagen med skole og arbejde. Hun bor i den lille
landsby Santa Catarina Palopó ved bredden af
Atitlánsøen, nogle kilometer fra Panajachel.
Hver eftermiddag går hun hertil for at sælge de
tæpper, som hun væver sammen med sin mor.
Tomasa er temmelig opvakt og kan snildt få
turisterne til at købe med sin salgstale om
naturlige farver og historier om Guatemalas
nationalfugl Quetzalen. Og med historien om
de to-hovede ørne, som ifølge Tomasa virkelig
lever i området. De to-hovede ørne er egentlig
en gammel mayalegende, men Tomasa ved
bedre. Hun går i skole om formiddagen, og det
er hun meget glad for. Især kan hun lide matematik
og engelsk, for de fag kan hun bruge, når
hun skal sælge sine tæpper til turisterne.
Ofte går hun sammen med kusinen og veninden
Petrona, og de har det sjovt. Men med
fem søskende, en far, der ikke har andet end sin
milpa – et lille stykke jord til at dyrke majs på –
og en mor, der væver, skal der sælges nogle tæpper
for at familien kan få det til at løbe rundt.
Tomasa har også fremtidsdrømme: Hun vil
gerne være turistguide. Det anser hun for at
være en realistisk drøm, og det skal nok også
lykkes for hende.
Farligt job som sikkerhedsvagt
Tilbage i Guatemala City møder vi 27-årige
Miguel Cuc Sam, som arbejder som sikkerhedsvagt.
Miguel er k’icheindianer og kom til
hovedstaden for nogle år siden med sin familie.
Familien kommer fra Cobán, men der var det
ikke muligt at finde arbejde, så familien prøvede
lykken i Guatemala City.
Miguel fortæller, at da de kom, kunne han
næsten ikke tale spansk. Det er kravet for at få et
job. Efterhånden lærte han lidt og blev ansat i et
sikkerhedsvagtfirma. Miguel er ikke specielt
glad for arbejdet. Han fortæller: - Vi møder op
hver dag og får at vide om der er arbejde eller ej.
Hvis der er, får vi at vide, hvor vi skal tage hen,
og hvad vi skal. Arbejdet består mest i at stå vagt
udenfor et hus og kontrollere, hvem der kan
komme ind.
Men som Miguel siger: - Vi er ikke uddannet
til jobbet, vi har bare fået nogle dages introduktion,
og det er det. Hvordan vi skal forholde
os, hvis der sker noget, ved vi faktisk ikke. Vi
har godt nok en radio, så vi kan kontakte firmaet
og tilkalde hjælp, men hvis vagten allerede
er blevet skudt, hvilket der er flere eksempler
på, er firmaet ikke til meget hjælp. Og vores
pistol er bare en attrap og kan ikke bruges til
andet end at skræmme med. Vi bliver ikke regnet
for noget som helst, slutter Miguel.
Miguel vil gerne noget med sit liv, derfor går
han i skole og vil uddanne sig. Hans drøm er at
blive advokat. Han ved det er svært, men livet
som sikkerhedsvagt er meget risikabelt, så derfor
arbejder Miguel hårdt på at gøre sin uddannelse
færdig, så han kan få et mere sikkert job.
Artiklen er blevet til på baggrund af spanskundervisningsbogen:
Jóvenes en América Central ,
L&R Uddannelse, udkommer februar 2013. Rejsen
til Mellemamerika blev foretaget med støtte
fra Danida.
34 samfundsfagsnyt marts 2013

SAMFUNDSFAGORIE
KINESISKE PERSPEKTIVER
Antologi om det kinesiske samfund
Udkommer forår 2013
KINESISKE PERSPEKTIVER er rettet mod undervisningen
i gymnasiet og hf. Bogen er bl.a. velegnet til brug i Kinesiske
Områdestudier. Den giver svar på mange af de spørgsmål der
opstår, når Kina behandles i undervisningen fx:
• Hvad er baggrunden for den økonomiske udvikling i Kina?
• Hvordan fungerer det politiske system i Kina?
• Hvordan er Kinas placering i den internationale politik?
• Hvordan fungerer det kinesiske uddannelsessystem
og hvordan har de unge det i Kina?
• Hvad med menneskerettighederne i Kina?
• Hvordan fungerer de kinesiske medier?
• Hvordan håndterer kineserne miljø- og klimaproblemerne?
Kinesiske perspektiver er inddelt i tre hovedafsnit:
Historie, økonomi og politik – Aktuelle samfunds-tendenser i
Kina – Religion og filosofi. De enkelte kapitler kan bruges uaf-
hængigt af hinanden.
Kr. 169,- ex moms
gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Politiske systemer og politiske kulturer
af Jesper Hjarsbæk Rasmussen, lektor i Historie og Samfundsfag, Nyborg Gymnasium
Som bekendt står det anført i lærerplanen til
Samfundsfag A og B, at eleverne skal indføres i
forskellige typer (af) politiske systemer. Som
oftest leder dette til en undervisning i politiske
pågældende politiske systemer, med særligt
fokus på parlamentariske, præsidentielle og
føderale systemer og hvordan forskellige funktioner
varetages i sådanne systemer.
Hvad der dog oftest overses er, at hvert
system har rod og bliver stabiliseret af den
pågældende stats politiske kultur. Derfor kunne
et studie af den politiske kultur, fint kombineres
med et studie af det politiske system. Her ville
man også kunne tilgodese de ”pinde” i kernestoffet
der omhandler kulturelle mønstre og
magt- og politisk meningsdannelse.
Men hvordan skulle sådan et studie af den
politiske kultur foretages og hvad er politisk
kultur egentlig for noget?
Det følgende er et forslag til et svar på disse
spørgsmål.
Indholdet af den politiske kultur er f.eks. meget
vigtig for at opretholde et demokratisk system.
Det er meget svært at have et demokrati, hvis
borgerne ikke har en demokratisk kultur. I
Danmark respekterer borgerne hinandens ret til
stemme, ligesom vi også anerkender at blive
regeret af nogle partier, som vi ikke stemmer på.
Figur 1 forsøger at illustrere, hvad den politiske
kultur er karakteriseret ved her i Danmark. Som
det fremgår af figuren, er der et kulturelt system
og en politisk socialisering, der påvirker hinanden.
Vores politiske kultur, dvs. vores kulturelle
system jf. figuren, er groft sagt præget af en
række faktorer:
• Demokratisk tolerance: Dvs. vi accepterer at
blive regeret af nogle, vi måske er uenige med
• Ligestilling: Ikke blot mellem kønnene, men
også mellem forskellige religiøse og kulturelle
grupper. Vi accepterer, at andre kulturer, køn
mv. bliver hørt og repræsenteret politisk.
• Sekulært politisk system: I vores politiske kultur
anerkender vi ikke, at kirken skal have en
Politisk kultur:
Kultur er, i den bredeste forstand, den
måde, folk lever på. Sociologer og antropologer
plejer at skelne mellem kultur og natur.
Kultur bliver overført fra generation til
generation, natur er biologisk arveligt.
Politiske forskere bruger begrebet kultur noget
mere snævert. De ser kultur som noget,
der omhandler folks psykologiske orientering
– hvor politisk kultur omhandler det
mønster, hvorefter vi orienterer os ift. politiske
partier, politiske værdier, ideologier, politiske
symboler, regering, interesseorganisationer
mv.
Politisk kultur er ikke det samme som den
offentlige mening/holdning. Politisk kultur
drejer sig om langsigtede værdier, der er
opstået over en længere historisk proces.
Den offentlige mening/holdning er blot
folks (øjeblikkelige) reaktion på et specifikt
problem og/eller politik.
36 samfundsfagsnyt marts 2013

POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER
Figur 1: Model over den politiske kultur. Modellen viser, hvilke faktorer den politiske kultur indeholder
Omgivelserne
Det kulturelle
system:
• Demokratisk
tolerance
• Ligestilling
• Sekulær
Politisk
socialisering:
Indlæring af
kulturens værdier
og leveregler
(konformitet)
Krav
Tilslutning
Det politiske
system
Bindende
beslutninger
Den sociale
struktur:
Uddannelsesskel
Grad af økonomisk
lighed
Feedback
politisk magt. Den danske folkekirke bliver ikke
taget med på råd, når der vedtages love.
Disse værdier, der i grove træk karakteriserer
vores politiske kultur, kommer selvfølgelig
ikke ud af det blå. De er tværtimod et produkt
af en socialisationsproces – en politisk socialisering.
Det kulturelle system og den politiske
socialisering er også påvirket af omgivelserne.
Det kan f.eks. være forhold, der ændrer sig i
udlandet, men også økonomiske kriser, demografiske
ændringer mv. Den sociale struktur er
sammen med det kulturelle system og den politiske
socialisering bestemmende for hvilke krav
og hvilken grad af tilslutning, der er til det politiske
system. Det politiske system tager på baggrund
af krav og tilslutning nogle bindende
beslutninger, der igen har indflydelse på vores
krav og tilslutning.
Et lands politiske kultur kan rent skematisk
undersøges på tre niveauer. Her handler det
om, hvorledes landets borgere orienterer sig i
forhold til disse tre niveauer, som er: Systemniveauet,
Procesniveauet og Politikniveauet.
Systemniveauet handler om, hvordan folket
opfatter de værdier og institutioner, der udgør
det politiske system. Identificerer borgerne sig
med nationen og dets institutioner, og accepterer
de overordnet set det politiske system? Hvis
de gør det, vil det politiske system oftest være
ganske stabilt. Denne identifikation med systemet
kan komme til udtryk i en form for samlet
national identitet, stolthed over nationen og/
eller, at regeringen og det parlamentariske
system har en legitimitet blandt borgerne.
Det andet niveau i den politiske kultur er
procesniveauet. Her handler det om, hvilke forventninger
du har til selve den politiske proces,
og hvad der fra myndighedernes side forventes
af dig som borger. Føler du, at du bliver hørt at
politikerne og de offentlige myndigheder?
Synes du om de forskellige politiske institutioner?
Og gør du dine pligter som borger, som
f.eks. at stemme og betale din skat? Med andre
ord, lever både du og styret op til de rettigheder
og pligter, der er fastsat i landets forfatning?
Dette er nogle af de aspekter, der undersøges på
procesniveau.
samfundsfagsnyt marts 2013
37

POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER
Politisk kultur: De tre undersøgelsesniveauer
Aspekter i den politiske kultur
Systemniveau
Procesniveau
Politikniveau
Eksempler
National stolthed
National identitet
Regeringens legitimitet
Borgernes rolle
Opfattelsen af de politiske rettigheder
Regeringens rolle
Regeringens politiske prioriteringer
Bearbejdet fra: Powell, et al.: Comparative Politics Today. 10th ed. 2012. s.44
Det tredje og sidste niveau, politikniveau,
handler om hvilke forventninger du som borger
har til regeringens politik og politiske mål.
Hvad skal være de politiske mål for en regering
være, og hvad hvordan skal man opnå disse
mål?
For at beskrive og undersøge et lands politiske
kultur, kan man undersøge, hvorledes det
står til på disse tre niveauer.
Læreren kunne således dele eleverne op i
grupper og lade dem finde empiri indenfor de
forskellige niveauer, og dermed samlet bidrage
til en forståelse af, ikke blot det politiske system,
men også den underliggende politiske kultur.
Der findes forskellige online databaser omhandler
værdiundersøgelser – både på nationalt,
europæiske og globalt plan. F.eks. kan www.
worldvaluesurvey.com og http://www.europeanvaluesstudy.eu/
bruges, idet der er nemt tilgængelige
både for elever og lærere, ligesom de
er gratis. Om end tallene er lidt gamle (der
skulle være nyere data på vej) så kan de stadig
bruges til af finde nogle vigtige kendetegn ved
forskellige staters politiske kulturer.
Det er klart at en forudsætning for en
undersøgelse af den politiske kultur, er en gennemgang
af særlige kendetegn ved og historikken
bag statens politiske system. Men når dette
er gjort, burde man kunne lade eleverne selv
finde data for de politiske værdier, der kendetegner
den valgte stat.
Et eksempel: USA
Nedenfor er et eksempler på et sådant studie af
de tre niveauer. I dette tilfælde anvendt på
USA’s politiske kultur.
På systemniveauet undersøges der som
nævnt, hvilke værdier, der karakteriserer amerikanernes
syn på det politiske system.
Som det fremgår af tabel 1 så er stoltheden
blandt amerikanerne over deres nation ganske
stor. Hele 65,3% af endog meget stolte af deres
land. Dette forhold hænger langt hen ad vejen
sammen med, begrebet exceptionalisme introduceret.
Med dette menes, at man er noget særligt,
og man skal spille en særlig global rolle.
Dette hænger naturligvis også sammen med en
stor stolthed over ens nation, som det jo netop
fremgår af tabel 1.
Vendes blikket mod amerikanernes holdning
til forskellige politiske systemer (tabel 2),
kan det ses at opbakningen bag deres demokratiske
system er markant. På den anden side ses
Tabel 1: National stolthed
Spm: Hvor stolt er du af at være borger i dit
land?
Meget stolt 65,3 %
Ret stolt 26,6 %
Ikke særlig stolt 7,3 %
Overhovedet ikke stolt 0,8 %
Total 100 %
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.
38 samfundsfagsnyt marts 2013

POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER
Tabel 2: Amerikanernes holdning til forskellige politiske systemer
Politisk system: At have en stærk leder der ikke vælges og som ikke står til regnskab for et parlament?
Meget godt 6,9%
Nogenlunde godt 26,0%
Nogenlunde dårligt 31,9%
Meget dårligt 35,2 %
Total 100%
Politisk system: At eksperter og ikke en regning beslutter, hvad de mener er bedst for landet?
Meget godt 6,5%
Nogenlunde godt 39,0%
Nogenlunde dårligt 36,2%
Meget dårligt 18,3%
Total 100%
Politisk system: At hæren regerer landet?
Meget godt 1,4%
Nogenlunde godt 13,0%
Nogenlunde dårligt 32,5%
Meget dårligt 53,1%
Total 100%
Politisk system: At have et demokratisk politisk system?
Meget godt 45.2%
Nogenlunde godt 40,4%
Nogenlunde dårligt 10,7%
Meget dårligt 3,7%
Total 100%
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.
det også, at cirka en tredjedel af de adspurgte
synes godt om en stærk leder. Dette forhold kan
forklares med, at den amerikanske præsident jo
netop har udstrakte beføjelser i sammenligning
med en tysk præsident eller engelsk premierminister.
Rettes blikket på procesniveauet undersøges
tiltroen og holdningen til de forskellige politiske
institutioner. Som det kan ses af figur 2, nærer
amerikanerne meget lille tillid til centrale aktører
i det politiske system, som de politiske partier
og parlamentet – kongressen.
Dette forhold er ikke noget nyt fænomen. I
1958 blev amerikanerne spurgt, hvorvidt de sto-
lede på deres regering, og her svarede 73 %, at
de altid eller det meste af tiden havde tillid til
deres regering. Siden dengang er der sket et
skifte. Med både Vietnamkrigen og Watergateskandalen
er tilliden til regeringen blevet mere
vigende. På samme måde har centralregeringen
i Washington heller ikke kunnet komme med
holdbare løsninger på den aktuelle økonomiske
krise. Dette øger blot mistilliden til det politiske
system. Når det går godt for den enkelte amerikaner
rent økonomisk, er der en tendens til, at
man også har mere tillid til regeringen. Når det
går skidt, har han mindre tillid til regeringen.
Og efter den globale finansielle krise i 2008 og
samfundsfagsnyt marts 2013
39

POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER
Figur 2: Pct. af den amerikanske befolkning som har tillid til..
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Politiske partier
Parlamentet
Pressen
Fjernsyn
Fagforeninger
Off. myndigheder
Retten
Kirker
Politiet
Hæren
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.
2009, hvor arbejdsløsheden i USA steg til nye
højder, faldt amerikanernes tillid til deres regering
også. I 2010 var det kun 22% af amerikanerne,
der havde tillid til, at deres regering ville
gøre det rigtige.
Men der åbner sig lidt af et paradoks her. For
som vi så på systemniveauet, så er amerikanerne
meget stolte af deres land, og undersøgelser har
vist, at 71% er villige til at kæmpe for det. På
den ene side stoler amerikanerne ikke så meget
på deres politikere, men på den anden side er de
villige til at dø for dem og deres land. En forklaring
på dette ligger i to forhold.
På den ene side ser amerikanerne sig selv og den
enkelte almindelige borger som gode, solide og
stabile folk, med en god portion sund fornuft,
der lever i et USA, der er et skønt land. På den
anden side føler mange amerikanere, at deres
regering og politikere generelt er, som den tidligere
præsident Ronald Reagan sagde, ”the problem,
not the solution”. Mange amerikanere
oplever, at deres politikere ofte er selvcentrerede
og nogle letvægtere, der ikke har evnen til at tage
modige og vidtrækkende beslutninger til landet
bedste. Med andre ord er den amerikanske poli-
tiske kultur karakteriseret ved det forhold, at
mange amerikanere elsker deres land, men de
stoler ikke på de politikere, der styrer det.
Som det også fremgår af figur 2, så har
mange amerikanere stor tillid til kirken. Dette
forhold spiller en særlig rolle i den amerikanske
politiske kultur. Den amerikanske befolkning er
meget interesseret i deres politikeres forhold til
religion. Ikke bare præsidenten, men politikere
på alle niveauer – skal være religiøse. 67 procent
af amerikanerne svarer ja til, at det er vigtigt for
dem, at en præsident har en ”stærk religiøs
overbevisning”. Man behøver f.eks. ikke at følge
en amerikansk valgkamp i mange minutter, før
man bemærker, religionen fylder en del, og at
tilstedeværelsen af religion i politik har fuld
opbakning over stort set hele det politiske spektrum,
også blandt de mere venstreorienterede
demokrater. Under valgkampen i 2004 holdt
demokraternes daværende præsidentkandidat,
John Kerry, flere taler fra kirkers prædikestole.
Det samme gjorde hans vicepræsidentkandidat,
John Edwards. Ofte anbefalede kirkens præst
bagefter sin menighed at stemme på dem. En
stor del af Obamas valgsejr i 2008 tillægges, at
40 samfundsfagsnyt marts 2013

POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER
Tabel 3: Skatteunddragelse
Spm: Snyder du i skat?
Aldrig 63.8%
2 11,4%
3 7,7%
4 3,7%
5 7,6%
6 2,7%
7 0,8%
8 0,8%
9 0,1%
Altid 1,5%
Total 100%
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.
Tabel 4: Regeringens ansvar vs. Individets ansvar
Regeringens skal tage mere 8,8%
ansvar for alle
2 3.1%
3 7,7%
4 8,7%
5 16,8%
6 10,7%
7 12,6%
8 12,5%
9 6,3%
Individet skal tage mere
12,8%
ansvar for sig selv
Total 100%
Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.
mange afroamerikanske præster anbefalede
deres menigheder at stemme på ham. 1
Vender vi blikket mod borgernes opmærksomhed
på deres pligter, er det karakteriseret
ved en stor grad af opfyldelse. Som det fremgår
af tabel 3, så er det meget få amerikanere, der
snyder i skat. 63,8% af de adspurgte snyder
aldrig i skat.
På politikniveauet er der også en tendens til,
at den amerikanske konsensus omkring en lille
stat og fri markedsøkonomi slår igennem. Som
det ses af tabel 4, er der en klar tendens til, at
individet selv har et ansvar for dets velfærd.
Hvorvidt den almindelige borger oplever,
at de bliver hørt og tilgodeset af de offentlige
myndigheder, er også en dimension af politikniveauet.
På dette punkt scorer amerikanere
generelt højere end befolkningerne i andre
lande som f.eks. Storbritannien, Tyskland og
Italien.
Et andet kendetegn ved den politiske kultur
i USA er, at mange amerikanere, uanset hudfarve,
køn og alder, oplever, at de har nogle helt
basale rettigheder. Disse rettigheder gør amerikanerne
gældende ved ikke at vente på den lovgivende
og udøvende magt i Washington eller
deres delstat, men ved at tage sagen i egen hånd
og gennem sagsanlæg tvinge offentlige myndigheder
eller private borgere/firmaer/organisationer
til at efterkomme disse rettigheder. 2
Jesper Hjarsbæk Rasmussen er forfatter til
Politisk Sociolog, som udkommer på Forlaget
Columbus i foråret 2013.
1 Per Thiemann:”Amerikanerne: Vores politikere skal
være religiøse”. Politiken. 1. august. 2012.
2 Powell, et al.: Comparative Politics Today. 10th ed.
2012. S. 679f.
samfundsfagsnyt marts 2013
41

Stress – en konsekvens af senmoderniteten?
Stress er både en introduktion til sociologisk
teori og en temabog om stress.
Udover at været et stort og muligvis voksende
samfundsproblem er stress også et meget tidstypisk
fænomen. Desuden er stress interessant i
et samfundsmæssigt perspektiv – stress rammer
på tværs af socialgrupper, uddannelsesniveau
og familietyper.
Stress ser ikke på stress i et psykologisk perspektiv,
men udelukkende sociologisk. Fokus
ligger på identitetsdannelse og socialisation – og
hvordan disse størrelser bliver påvirket af den
generelle samfundsudvikling. Bogen afsluttes af
essays af stressforskere og politikere.
Bogen henvender sig til samfundsfag på B- og
A-niveau. Stress kan anvendes som afrunding på
et mere traditionelt sociologiforløb, men bogen
er samtidig fuldt ud dækkende i fht den obliga -
to riske sociologiske teori på B- og A-niveau.
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup
Skov
Bog 124 sider kr. 120,- | Prisen er ekskl. moms og
gælder ved køb hos Systime
Member of European Educational Publishers Group
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
®
iBog
Fordi den digitale fremtid er nu

ANMELDELSER

Anmeldelser
Peter Brøndum og Annegrete Rasmussen
USA’s udfordringer
Columbus 2012
”USA’s udfordringer” har jeg
valgt som undervisningsbog
på mit 3.g. A-hold frem for Peter
Nedergaard: ”USA – en
grundbog i politik og økonomi”,
som jeg set med egne
øjne gav en forholdsvis pæn
anmeldelse i Samfundsfagsnyt
187, sept. 2012. Det skyldes
ikke, at ”USA’s udfordringer”
er pletfri, men der er meget
mere gods i den, den er spændende,
indsigtsfuld og den er
også velskrevet.
Strukturen i Brøndum og
Rasmussen følger fagets traditionelle
discipliner og er formuleret
med en problemstilling,
der kan have karakter af
en udfordring. Opbygningen
er som følger:
Sociologi - kapitel 1: USA –
en nation eller en idé? (S. 11-
40.) Politik - kapitel 2: Et demokratisk
forbillede eller et
demokrati i krise? (S. 41-114)
Økonomi - kapitel 3: USA›s
økonomi – over the top? (S.
115-156). International poli-
tik/udenrigspolitik - kapitel 5:
USA – hegemon eller supermagt
i frit fald? (S. 191-242).
Og så har kapitel 4 kernestoftemaet:
Et velfærdssamfund,
men også en velfærdsstat? (S.
157-190)
Fagets begreber, modeller og
teorier er på bedste vis integreret
i fremstillingen. Det var
klart en mangel hos Nedergaard,
når vi kom længere hen i
det gymnasiale forløb på B og
A-niveau. Kapitel 5 i ”USA›s
udfordringer” er en sværvægter,
som det anbefales at reservere
til 3.g.
Der er fordele ved den - med
undtagelse af kapitel 4 - disciplinorienterede
tilgang, men
også ulemper. Forståelsen af
præsidentvalg, udenrigspolitik,
regulering af finanskapitalen
m.m. kommer således let
til at leve sit eget liv, hvis man
f.eks. ikke inddrager afhængighed
og personsammenfald
og mobilitet mellem politikere,
statsadministration, finansielle
institutioner og koncerner. Afsnit
2.11.1. ”Penge i den amerikanske
valgkamp” s. 109-112
illustrerer for mig en manglende
tværdisciplinær dybde i
forståelsen af, hvad der styrer
USA. En amerikansk vinkel på
problemstillingen kunne være
salige general og præsident
Eisenhowers kritik af det militær-industrielle
kompleks.
Der er som sagt gods i Brøndum
og Rasmussens værk.
MEN det er et stort arbejde at
plukke den i rimelige lektie-
44 samfundsfagsnyt marts 2013

ANMELDELSER
stykker selv, til et langt undervisningsforløb
på planlagte 14
moduler uden udenrigspolitik.
Til gengæld behøvede jeg ikke
at bruge tid på at lede efter
supplerende aktualiserende
tekster. Jeg medtog dog
nærmest for syns skyld en anmeldelse
af Thomas E Mann
og Norman J Ornstein: ”It’s
even worse than it looks –
How the American Constitutional
System Collided with
the New Politics of Extremism”
(Inf. 8.9.2012). Og så var
der naturligvis aviskommentarerne
til valgresultatet dagen
derpå.
Brøndum og Rasmussens
USA-bog er således topaktuel.
Den kan pt. stå alene, kan nok
genbruges til midtvejsvalget
om to år, men ved næste præsidentvalg
om 4 år er den sikkert
tvivlsom med de mange
til den tid lidt bedagede referencer.
Min kritik af bogens voldsomme
omfang kan imødegås
med henvisning til forordet,
hvor man både på A- og B-niveau
foreslår, at USA gennem
hele studieforløbet anvendes
som supplerende case til
grundbøgers kernestof. Det er
naturligvis en idé, men bliver
en spændetrøje, hvis den praktiseres
konsekvent.
Jeg har omvendt brugt USA
som anledning til at repetere
det danske politiske system, og
vil på lignende vis vende tilbage,
når vi i foråret gennemgår
EU. Klassens integrationsforløb
og projekt i 1.-2. g er på
samme vis tilføjet supplerende
betragtninger med bl.a. ”melting
pot” og ”salat bowl” (s.
22).
Gymnasiet er imidlertid andet
end underisningsforløb,
hvilket forfatterne også er opmærksomme
på. Bogens fyldighed
er berettiget, når det
handler store skriftlige opgaver
som SRO og SRP. Det sidste
var naturligvis også en bagtanke
ved erhvervelsen af bogen.
Det er muligvis noget vi
er for dårlige til at inddrage i
vores overvejelser over indkøb
af lærebøger?
I modsætning til mit 3.g. A-
hold for tre år siden, som jeg
ligeledes havde i både samfundsfag
og historie, var ”USA
i dag” ikke den store hitter i år.
En enkelt fra klassen valgte
dog school-shooting (EN-SA)
og to piger: komparative analyser
af det amerikanske og
franske præsidentvalg (EN-
FR). Bagtanken med deres fagvalg
var, at de her bedre kunne
dupere med deres samfundsfaglige
baggrund og USA-indsigt.
Det var anderledes med
USA’s historie (EN-HI) med
tre opgaver om uafhængigheden,
to om Borgerrettighedsbevægelsen
og en om Milk og
homoseksuelles rettigheder. I
den forbindelse er bogens første
kapitel: ”USA – en nation
eller en idé” vellykket. Flere af
eleverne har været gode til at
tage begreberne den
amerikanske exceptionalisme
(s. 31) og civilreligion (s. 36-
37) til sig. Disse begreber er
også rigtig gode til at diskutere
meningen i historien, og hvordan
de (og vi) lever i eller ligefrem
er historien - siger historielæreren
i mig.
Anmeldere elsker at svælge i
værkers fejl og mangler for at
demonstrere deres grundighed
og kløgt. Og jeg kan heller
ikke nære mig for at inddrage
detaljen:
Figur 2.29 s. 102: ”Issue-voting:
Nærhed eller retning” er
misvisende. Men spørgsmålet
er, om jeg vil opfordre til at
rette i modellen, for det var en
rigtig god time, da eleverne
sloges med en model, som de
med vold og magt ville have til
at passe, men til sidst fandt
frem til, at kandidat B også
repræsenterer nærhedsprincippet
og skulle flyttes meget længere
ud til højre, hvis det ikke
skulle være tilfældet.
Derimod vil jeg gerne have,
at definitionen af betalingsbalancen
(s. 136) rettes, således
at den omfatter mere end handelsbalancen.
Elever og mange
andre blander ofte den offentlige
gæld og landets udlandsgæld
sammen. Her er bogen
meget lidt hjælpsom. Den
amerikanske gæld i fig. 3.10
handler om den offentlige
gæld. Teksten bør ligeledes
præciseres.
samfundsfagsnyt marts 2013
45

ANMELDELSER
I min anmeldelse af Nedergaards
USA bog spurgte jeg,
om man kan undlade at anvende
begrebet imperialisme i
en bog, der behandler USA›s
internationale position og
udenrigspolitik i et historisk
perspektiv?
Begrebet er hos Brøndum og
Rasmussen anvendt i en aktuel
kontekst et enkelt sted (s. 226)
og med forbehold. Beskrivel-
sen af fænomenet er dog til
dels dækket i behandlingen af
det amerikanske hegemoni,
men den økonomisk betingede
imperialisme – eller neoimperialisme
om man vil - fordufter
imidlertid fuldstændig i behandlingen
af de forhold, der
øver indflydelse på amerikansk
udenrigspolitik. Den efterlyste
forstærkede tværdisciplinære
tilgang til politik, herunder
udenrigspolitik, og økonomi
kunne muligvis have forhindret
dette.
Detaljen skal dog ikke
skygge for min indledende
vurdering: Der er gods i Brøndum
og Rasmussens ”USA›s
udfordringer”. Den er en
spændende og indsigtsfuld
USA-bog.
Per Bregengaard, Køge Gymnasium
Mehdi Mozarffari (red.)
10 bud – på kultur, identitet og værdier i Danmark
Systime 2012
Debatten om værdipolitikken
er ikke forstummet og i foråret
2012 udsendte Systime en lille
bog (208 sider) om værdipolitiske
spørgsmål i indvandrerog
integrationsspørgsmål.
Bidragyderne er for de flestes
vedkommende kendt i dagens
debat – f. eks. Jacob Mchangama,
Uffe Østergaard, Karen
Jespersen og Naser Khader –
men bogens mest relevante
indlæg set ud fra en gymnasial
betragtning - ”Kan teksten
bruges til noget helt fagligt?” –
kommer fra Tine Magaard
(ph.d fra Sorbonne i politisk
filosofi) og Muhammad Hee
(cand. mag i arabisk, forfatter
til bogen ”Afhopperen”). De
andre tekster er hver på deres
måde gode nok, men netop de
to tekster fra de nævnte kan
formodentlig gå direkte ind i
en tekstsamling om socialisation
(”Koranskoler i Danmark”)
og normer og regler i
sociale systemer (”Hizb ut-
Tahrir i Danmark”).
Tine Magaard har på vegne
af Integrationsministeriet besøgt
en del koranskoler og
hendes deltagerobservation er
mundet ud i en større rapport,
som bidraget i bogen er et koncentrat
af. ”Religiøs fritidsundervisning
for børn og unge
blandt muslimske trossamfund
i Danmark”(2011). Der
er til kortlægning af forskellige
socialisationsmetoder og mønstre
masser af interessante og
visse steder også flertydige eksempler,
som enten kan berolige
eller forurolige dem, der
ser på koranskoler med stor
skepsis. Forne tiders søndagsskoler
havde en dagsorden,
som lå op ad den DANSKE
hverdag, mens undervisningen
på koranskolerne foregår som
enten et alternativt forløb eller
et direkte modsætningsfyldt
forløb i forhold til f. eks. danske
forestillinger om demokrati,
ytringsfrihed og ligestilling.
Der er endvidere mange
citater til belysning af problemstillingerne.
Muhammad Hee er dansk
konvertit og tidligere medlem
af Hizb ut-Tahrir, som han
derfor kender ganske godt indefra.
Der er her en guldgrube
af både formelle og uformelle
regler, som illustrerer normkrav
og eksempler på gruppepres,
som klassisk sociologi er
fyldt af – og lever af! Organisationen
handler om ”Den islamiske
personlighed, ændringsmetoden
og kalifatet som
endemål”. Der er eksempler på
dybt problematiske tankegange,
men både i antal og
46 samfundsfagsnyt marts 2013

ANMELDELSER
gennemslagskraft er organisationen
langt mere et mediestunt
end en reel trussel mod
danske institutioner. Til gengæld
giver Muhammad Hees
kapitel tankevækkende eksempler,
som i en faglig debat om
krav til borgerne i et demokrati,
meget vel kan bruges.
Opsøgende arbejde er næppe
muligt, når man betænker organisationens
lukkethed.
Bogen lægger op til debat
om principielle samfundsmæssige
spørgsmål og i flere af
kapitlerne er der spændende
synsvinkler til en debat, men
næppe til mere pensumrelaterede
spørgsmål.
Jacob Mchangama skriver
godt og eftertænksomt om
”Har ytringsfriheden nogen
grænser?” om det multikuturelle
problem med hensyntagen
til minoriteter. Hvordan
tackler man problemet med
påtvungen selvcensur overfor
krænkende, men fredsommelige
ytringer? For nogle af os er
debatten præget af overdreven
hensyntagen til i særdeleshed
særligt fornemme religiøse
forestillinger. Det er en god og
subjetiv, men klarhjernet gennemgang
af konsekvenser af
ytringsfrihedens værdi for demokratiet.
Vil man diskutere
elementer i demokratiopfattelser,
er det en rigtig god artikel,
hvis citater burde have været
oversat.
Uffe Østergaard skriver kyndigt
og velorienteret om et fortidigt
Danmark præget af flere
nationaliteter over et homogent
land til dagens Danmark
præget af både globalisering og
flere kulturopfattelser. Den er
særlig god til at illustrere nationalitets-
og identitetsopfattelser
i grænselandet mellem
Danmark og Tyskland. I
spørgsmålet om flertal contra
mindretal får han i en sætning
sat den helt afgørende trumf
ind: ”Det er vigtigt at fastholde,
at mindretalsrettigheder…..er
til for at mindretallene
kan udøve deres
statsborgerlige rettigheder ligeså
godt som flertallet, ikke
fordi de som korporation skal
have særlige rettigheder…..
Hvis vi skal bevare det bedste i
den danske politiske kultur
skal vi ikke begive os ind på
særrettigheds- og særrepræsentationens
glidebane”.
Karen Jespersen skriver klart
og renvasket og der er ikke
mulighed for misforståelser
undervejs. Hun vil et opgør
med den politiske korrekthed.
Hun vil have fokus på vestlige,
demokratiske værdier og ikke
knæfald for muslimske forestillinger.
Også her er der stof
til debat, og indlægget kan
bruges også i religion, men når
det gælder konkret pensum, er
det næppe brugbart. Hendes
bekendelse til ligestilling er indiskutabel,
men i forhold til
andre livsmønstre er hun nok
lidt unuanceret. Der er ikke
tvivl om, at hendes fokus er
europæiske værdier og ikke
muslimske forestillinger. Fra
Dragør lyder meldingen: Pas
på! Jeres europæiske værdier er
reelt truet.
Endelig bør det nævnes at
Jørgen Skov har et tankevækkende
bidrag om ”Integration
over disken – Bazar Vest i Gellerup”.
Der er fine refleksioner
over mange aspekter af integrationen
– f. eks. hjælp til
selvhjælp – og måske bidraget
kan tænkes ind i lokale gymnasiers
arbejde med integrationsproblemer.
Skovs fokus er
baseret på erfaringer fra Bazar
Vest, hvor mottoet kunne være
”Handel er omdrejningspunktet”
for god integration.
Der er i bogen sine steder
alenlange litteraturlister, hvor
det nok var bedre med korte
forslag til yderligere læsning
eller henvisning til relevante
hjemmesider.
Bogen er et prisværdigt bidrag
til en debat om integration,
værdiforestillinger, demokrati-begreber
og som
anført med gode eksempler på
deltagerobservationer.
Måske kan den kreative lærer
finde relevante uddrag, der
ville kunne bruges både i det
daglige arbejde – eller evt. som
bilag til eksamen – men bogen
er primært inspirerende - ikke
super pensumrelevant.
Søren Bald, fhv. studielektor
samfundsfagsnyt marts 2013
47

ANMELDELSER
Rune Lykkeberg
Alle har ret - demokrati som princip og problem
Gyldendal
Der er næsten ingen grænser
for de rosende ord til vores alles
selverklærede ’professionelle
generalist’, Rune Lykkeberg,
og hans seneste epos:
Alle har ret. Demokrati som
princip og problem. Bogen er
velskrevet og underholdende
samtidig med, at den kalder på
eftertanke. Denne anmeldelse
kunne sagtens være dobbelt så
lang og tre gange så kritisk.
Men pladsen…
Første gang, jeg stødte på
udgivelsen, var i Deadline i efteråret,
hvor Lykkeberg selv
gav indtryk af, at hans undersøgelse
af demokrati var en
undersøgelse af det levede demokrati
i Danmark, altså en
helt igennem induktiv tilgang:
Demokratiet er, som det leves.
Heldigvis forholder det sig
ikke sådan, for Lykkeberg har
gjort sig sine egne overvejelser,
som her berøres kort.
Alle har ret er på den ene
side en debatbog eller en monografisk
fremstilling af dagens
demokrati. Eller er det en
analyse af det levede demokrati
i lyset af snævre demokratiske
principper? På den
anden side fremdrager Lykkeberg
stiliserede eksempler på
demokratikonflikter fra litteraturens,
religionens og filosofiens
verden, og den digterfilosofisk
essayistiske stil gør
bogen vanskelig at genrebestemme.
Måske skal man
tænke Kierkegaard og Nietzsche,
når man tænker Lykkeberg,
måske Broby-Johansen
og Carsten Jensen? Måske Hal
Koch og Alf Ross? Den foreliggende
demokratikritik ender i
hvert fald som et befriende nyt
kulturradikalt vue over et ellers
fortærsket emne.
Over for den traditionelle
opfattelse af demokrati som
statsform opstiller Lykkeberg
demokrati som et princip, et
forhold mellem mennesker, en
dagligdags præmis, hvor ”de
såkaldt kloge, dannede, ansvarlige
og pæne aldrig har
monopol på indsigt, dannelse,
ansvarlighed og anstændighed.”
(s.11) Alligevel er vore
livsformer ikke kun demokratiske,
men også aristokratiske
og monarkiske. Statslederen er
monarkisk, domstolene aristokratiske,
og… det demokratiske?
”Det store spørgsmål er,
hvad der skal være demokratisk,
og hvad der ikke skal være
demokratisk.” (ibid.)
Det levede demokrati eller
det demokratiske liv er helt
overordnet forholdet mellem
mennesker, i de nære relationer,
venskaber, familie. Således
betragtet trives det demokratiske
princip glimrende i dagens
Danmark. Når det kommer til
de større politiske arenaer, ser
det anderledes ud, for her skal
det demokratiske princip om
lighed stå sin prøve: Ingen bør
underkaste sig andres autoritet.
Samtidig mener autoriteterne,
at folket bør underkaste
sig dem. Eksperterne, eliten,
de intellektuelle er frustrerede
over flertallets dumhed: ”[Der
er] en formel for mange intellektuelles
problem med demokratiet:
Der er kun få, som
tænker, og der er mange, som
ikke tænker.” (s.179) Heri ligger
det klassiske demokratiske
dilemma.
På en måde fanges Lykkeberg
af sin egen kritik. Han er
selv den intellektuelle, der vil
fremme flertallets indflydelse i
det demokratiske system ved –
som Lykkeberg selv nævner, at
den norske retsforsker, Nils
Christie, foreslår – at bruge
små ord om store problemer.
Det er ”en fordring for samfundsforskerne”,
(s.170) og således
også for samfundsfagslærerne
i f.eks. gymnasiet, vil jeg
gerne tilføje. På den måde kan
man forberede mængden til
demokratisk medindflydelse,
men det er og bliver den intellektuelles
forsøg på at nå ud
over sin egen sfære og ned i
folkedybet. Den gode intention
gør det sjældent folkeligt,
men ofte bedrevidende. Her-
48 samfundsfagsnyt marts 2013

ANMELDELSER
bert Marcuse løste som bekendt
problemet ved at overlade
revolutionerne til de
intellektuelle og lade folket
være folket.
Dilemmaet afspejler sig i
Lykkebergs distinktion mellem
den rationelle demokrat
og den romantiske demokrat.
Den rationelle demokrat ønsker
ikke at underkaste sig andre
autoriteter end sin egen,
han følger regler, som han har
været med til at sætte, og han
arbejder for, ”at borgeren besejrer
forbrugeren og privatpersonen
i det enkelte menneske”
(s.84). Den romantiske
demokrat kan ikke følge diktater
udefra og finder det derfor
svært at følge fornuften hele
vejen. Fornuften følger sommetider
andre veje end følelserne.
Vi ser dilemmaet, men
distinktionen anslår også en
overensstemmelse mellem de
to typer demokrater: ikke at
underkaste sig autoriteter udefra.
Spørgsmålet bliver så
hvilke autoriteter, der anerkendes:
Fornuft eller følelse? Lykkeberg
overser tilsyneladende,
at det for nogle kan foranledige
følelsesmæssig anfægtelse,
hvis fornuften ikke råder.
Måske er denne tredje mulighed
blot en rationel demokrats
inderlige håb? Lykkeberg
burde have spurgt Habermas.
Frankfurterfilosoffen står i litteraturlisten,
men den burde
efter min mening også rumme
Hartnack, Montesquieu, Fishkin,
Kant. Det synes at være en
indholdsmæssig mangel. I den
formelle afdeling mangler kilderne
forlag.
For professionelle i lærergerningen
er Alle har ret en interessant
og inspirerende bog.
Flere gange problematiseres
lærer/elev-forholdet som en afledt
effekt af det demokratiske
ekspert/lægmandsproblem. Vi
møder læreren Max (s.36) med
et anstrengt forhold til sin rolle
som autoritet. Krumme fra
Krummebøgerne har sit hyr
med demokratiet i skolen, hvor
”[m]an kan digte om alt”
(s.291). Lykkeberg kalder det
en radikal demokratisering af
den sociale virkelighed, hvorpå
der logisk følger det demokratiske
problem, hvor Yrsa i
Krummes klasse protesterer
over alting, ”fordi det er det
rigtige at gøre” (s.292). Sandheden
er nemlig altid til forhandling.
Jeg har ikke set Ruben Östlunds
film De Ufrivillige, men
den lader i Lykkebergs fremstilling
til at være et velegnet
oplæg til diskussion: En hel
klasse beslutter sig (demokratisk?)
for at marginalisere en
enkelt elev. Det er lærerens
eksperiment: ”Vi har bestemt
os for at vælge det modsatte af
dig” (s.304). Situationen er
ulykkelig for den enkelte, som
ikke kan afgøre noget som
helst rationelt, fordi diskursen
er bestemt til at gå hende
imod. Sandheden er en demokratisk
beslutning.
I den lettere ende finder vi
Alfons Åbergs nivellerende lærerinde,
der også er nervøs den
første skoledag (s.309). I det
hele taget er afsnittet om Alfons
Åberg, der passende hedder
Det demokratiske nulpunkt,
dejlig let, hvor far Åberg
og søn skal finde hinanden i
lighed; en god tekst for unge at
relatere til, selv på gymnasieniveau.
Jeg læste Alle har ret i SRPperioden
og hæftede mig ved
Lykkebergs kommenterende
stil. Jeg læser sjældent lange redegørelser
i andet end elevers
skriftlige arbejder, men her
udfolder Lykkeberg sig som redegører
par excellence. Der redegøres
minutiøst for de litterære
eksempler, men samtidig
med en sideløbende analyse.
For at anskueliggøre metoden
for de elever, der i skriftlige
opgaver hengiver sig til først en
laaang redegørelse for derefter,
med en skarpt adskilt taksonomi
in mente, laver en kort
analyse, kunne man med fordel
læse afsnittet Farpotentiale
(s.102 ff), hvor Lykkeberg endevender
Klovn. The Movie.
Velskrevet og genkendeligt, de
fleste elever kender jo Klovn.
Og måske fanger eleverne,
hvordan den gode fremstilling
kan afvikles.
Når redegørelser og analyser
er tilendebragt, når Lykkeberg
enkle og korte delkonklusio-
samfundsfagsnyt marts 2013
49

ANMELDELSER
ner. Den endelige konklusion
udebliver efter min mening –
måske er den uklar, måske går
den hen over hovedet på mig –
og Lykkeberg kalder da også
klogelig sidste kapitel for Efterskrift.
Her er ingen konklusion
på demokratiets problem. Men
der er på den anden side heller
ingen efterskrift, for demokrati
er som dets problem: en
uafsluttet proces, hvor enhver
beslutning er foreløbig. Således
får Hal Koch (igen) det sidste
ord.
Morten Sestoft,
JohannesGymnasiet
Lotte Møller Bøtcher
Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark
Columbus
I bogen ”Når Gud bliver nationalist”,
defineres civilreligion
som det fænomen, der dækker
over de forestillinger, symboler
og ritualer, der forholder sig til
fortiden, nutiden og fremtiden,
som knytter et folk sammen i
et fællesskab, som overskrider
kulturelle, religiøse, etniske og
politiske grænser mellem forskellige
grupper i samfundet.
Forfatteren pointerer, at ordet
’civil’ i civilreligion henviser til
civilsamfundet. Der er altså
ikke tale om en statsreligion,
men om en national og folkelig
religion. Civilreligion befinder
sig som samfundsmæssigt fænomen
imellem partikulær religion,
som f.eks. kristendom,
islam og buddhisme, der kan
være individets personlige religion
og sekularisering, hvor
der er sket en verdsliggørelse
og afsakralisering af religionen
i samfundet. Sekulariseringen
af det moderne samfundet har
således resulteret i, at religion
er blevet genstand for en privatisering,
differentiering og
marginalisering. Religionen
har ikke mere den fremtrædende
plads i den offentlige
sfære som den havde i det traditionelle
samfund. Forklaringen
på civilreligionens opståen
skal langt hen ad vejen søges i
sekulariseringen.
Den første, der anvender ordet
civilreligion, er den
schweizisk-franske oplysningsfilosof
Jean Jacques Rousseau.
Det sker i ’Samfundspagten’
fra 1762, hvor han fastslår, at et
moderne samfund har brug
for en civilreligion til at intergrere
individerne i samfundet.
Borgerne skulle lære at elske
og ære deres fædreland og dets
love samt udføre de pligter, der
blev pålagt dem. Med indførelse
af religionsfrihed og den
demokratiske styreform var
der en risiko for, at den sociale
integration i samfundet ville
gå tabt, så derfor mente
Rousseau, at magthaverne i
samfundet skulle udfærdige en
række dogmer i civilreligionen,
der fokuserede på, at der
eksisterede en almægtig, alvidende
og barmhjertig guddom,
der kunne belønne eller
straffe borgerne. Denne guddom
skulle være transcendent,
så den var urørlig og upåvirkelig
af menneskene. Det religiøse
forhold skulle således være
et personligt og privat forhold,
mens magthaverne så udviklede
de samfundsmæssige regler
og love. På denne måde
kommer Rousseaus civilreligion
til at tage udformning
som en politisk religion, hvor
magthaverne opstiller et sæt af
nationale trosforstillinger, der
skal resultere i, at borgerne i
50 samfundsfagsnyt marts 2013

ANMELDELSER
samfundet skal føle, at de indgår
i et nationalt fællesskab,
der skal legitimere staten som
den bærende institution i samfundet.
Den franske sociolog Emile
Durkheim, der ikke selv anvender
ordet civilreligion, beskæftiger
sig i ’Det religiøse
livs elementære former’ fra
1912 med religion og social integration.
For Durkheim
kunne den moderne religion
ikke baseres på troen på overnaturlige
guddomme. For individet
i det moderne samfund
måtte troen funderes på verdslige
fænomener og symboler.
Hvor Rousseau mente, at civilreligionen
skulle komme oppefra
i samfundet, havde Durkheim
den opfattelse, at
civilreligionen var et kulturelt
fænomen og måtte komme nedefra
i samfundet, og som bestod
af spontane værdier, der
kunne sørge for den sociale integration.
For Durrkheim var
al religiøs udøvelse en dyrkelse
af samfundet. I det moderne
samfund ville der således opstå
nye symboler, ritualer og
ceremonier, der ville kunne
forbinde individerne med hinanden
og med samfundet.
Durkheim henviser til den
franske revolution, hvor værdier
som individets frihed, de
demokratiske institutioner og
menneskerettigheder blev genstand
for en slags civilreligiøs
dyrkelse.
I slutningen af 1960’erne
fremsatte den amerikanske sociolog
Robert N. Bellah sin teori
om den amerikanske civilreligion.
Bellah fremsatte ideen
om, at religion var et universelt
fænomen, og at samfundet var
baseret på en moralsk-religiøs
forståelse. Selvom samfundet
var præget af sekularisering, så
kunne religionen ikke helt udgrænses
af den politiske verden.
Den religiøse dimension
indgik som en del af det politiske
samfundsliv. Uanset de
forskellige religiøse retninger i
USA, så eksisterede der en fælles
religiøs faktor, som spiller
en stor rolle i amerikansk politik.
De seneste årtiers diskussion
om civilreligion har primært
taget udgangspunkt i Bellahs
opfattelse af civilreligion. Det
er ligeledes det udgangspunkt
som bogen lægger ned over fænomenet
civilreligion. Den
handler i overvejende grad om
amerikansk civilreligion og i
væsentlig mindre grad om civilreligion
i Danmark. Bogen
lægger ud med at afdække de
civilreligiøse symboler i det
amerikanske samfund. Det
gøres ved at henvise til den
amerikanske historie og de
specifikke karakteristika, der
har præget den religiøse og politiske
udvikling. Pointen af
analysen bliver, at den amerikanske
civilreligion er stærkt
forbundet med præsidentembedet.
Herefter gennemgås
præsidenterne fra Harry S.
Trumann til Barack Obama og
deres forhold til religion. Præsidenternes
partikulære religion
og den civilreligiøse dimension,
der fremkommer i
deres officielle taler, undersøges.
Konklusionen på undersøgelsen
bliver, at alle præsidenter
har spillet på den
civilreligiøse dimension i deres
taler, uanset hvilken kristenreligiøs
baggrund de har haft.
Det er selvfølgelig en interessant
konklusion, men det ligner
en harmonisering af materialet.
Forfatteren vil med fynd
og klem bevise, at man kan
tale om en amerikansk civilreligion.
Her burde forfatteren
nok have gravet lidt dybere og
undersøgt hvornår, hvordan
og hvorfor anvender præsidenterne
henvisninger til Bibelen
og religiøse klicheer i deres taler
og med hvilket formål. Når
nu bogens teoretiske udgangspunkt
tages i Rousseau, Durkheim
og Bellah, der ser civilreligion
som en reaktion på
eller konsekvens af det moderne
eller senmoderne samfunds
etablering, hvor omdrejningspunktet
i teorierne er den
sociale integration i samfundet,
så burde der nok have været
mere fokus på dette end at
finde steder i præsidenternes
taler, hvor der kan konstateres
civilreligiøse udsagn. Man savner,
at forfatteren havde gået
skridtet videre og fået det sat
ind i en teoretisk kontekst.
samfundsfagsnyt marts 2013
51

ANMELDELSER
Bogen indeholder et langt
kapitel om civilreligion i amerikansk
indenrigs- og udenrigspolitik
1945-2010. Det er
en fin gennemgang af forskellige
epoker i perioden, hvor
forfatteren forsøger at spore de
amerikanske præsidenters anvendelse
af civilreligion i relation
til tidens politiske problemstillinger.
Her fremlægges
eksempler på, at de forskellige
præsidenter har benyttet civilreligionen
til at fremføre og legitimere
deres politiske tiltag.
Ofte har det været gjort ud fra
en manikæisk vinkel, hvor der
har været lagt vægt på kampen
mellem den gode og det onde –
jfr. Reagans tale om ’det onde
emperie’ og Bush Jr.’s retorik
om ’ondskabens akse’. Det er
en skam, at centrale begreber
som realisme og idealisme
samt forskellige skoler i amerikansk
udenrigspolitik først bliver
præsenteret til sidst i kapitlet.
Teorierne kommer til at
hænge og svæve som et appendix
til kapitlet, uden, at de bliver
brugt.
Kapitlet om civilreligion i
Danmark fokuserer på den
danske historiske udvikling og
de nationale symboler, der er
blevet skabt i bestemte historiske
situationer. Det drejer sig
blandt andet om Dannebrog,
Grundloven, Slaget ved Dybøl,
besættelsestiden og indførelsen
af en officiel flagdag. Men hvad
betyder disse symboler i den
politiske debat? Og hvordan
udnyttes civilreligionen i Danmark?
Det får vi ikke rigtig noget
at vide om. Man savner noget
politologisk teori, der
kunne være med til at få sat en
diskussion i gang om civilreligion
i Danmark. Det drukner i
historie og eksempler. Herudover
kunne det være interessant
at få diskuteret, hvilken
rolle civilreligionen spiller i en
globaliseret verden, når nu civilreligionen
fokuserer på det
nationale. Er civilreligion et
forsøg på at foretage en reaktualisering
af det præmoderne
samfund eller er det det senmoderne
samfunds måde at
samle befolkningen på, så
samfundet ikke helt går i opløsning?
Er det overhovedet
muligt via en civilreligion at
skabe et fællesskab, som overskrider
kulturelle, religiøse, etniske
og politiske grænser
mellem forskellige grupper i
samfundet? Det er i hvert fald
det som definitionen af civilreligion
lægger op til.
Man kan stille mange
spørgsmål og selvfølgelig kan
en bog på 128 sider, der er beregnet
til et tværfagligt samarbejde
mellem fagene historie,
samfundsfag, religion, dansk
og engelsk, ikke svare på alle
spørgsmål, og det skal den da
heller ikke. De mange sprøgsmål
er udtryk for, at fænomenet
civilreligion er et emne
med et omfattende fagligt/
tværfagligt potentiale.
Stig F. Sørensen
Odsherreds Gymnasium
52 samfundsfagsnyt marts 2013

ANMELDELSER
Bøger til anmeldelse
Har du lyst til at anmelde en bog?
Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en
af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger
alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard
Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025.
Helt nye bøger
”Skandalemaskinen – politiske
skandaler i Danmark”, Mark
Blach-Ørsten, Columbus 1
udg. 1 opl. 2012, s 92
”Det politiske Europa”, Hans
Branner, Columbus, 2. udgave
2012, s 160, kr. 109 excl.
moms/ 190, 25 incl. moms,
”Økonomiske kriser”, Per
Henriksen, Columbus, 1. udg.
1. opl. 2012, kr. 109,00 excl.
moms/ kr. 190,25 inkl. moms
”Samfundsstatistik 1012 –
med den digitale håndbog,
red. Henrik Arbo-Bähr, Allan
Christensen og Nils Knap, Columbus
2012, s 159, kr. 102,00
excl. moms
”Luk virksomheden op”, Sofie
Kærn Heding og Marie Louise
Telling Jepsen, Columbus 1.
udg. 1. opl. 2012, kr. 120,00
excl moms/ 216,00 inkl moms
”Demokrati, magt og politik i
Danmark”, Peter M. Christiansen
& Asbjørn S. Nørgaard,
Gyldendal, 2. udg. 1. opl. 2012,
s 318
”Politica – artikler uden fælles
tema”, nr. 1. februar 2013, årgang
45
Øvrige nye bøger:
”Danmark, Europa, Verden –
International politik i det 21.
århundrede”, Anders Wivel,
Gyldendal 2012, 1. udg. 1. opl.,
s 208, kr. 199,00 excl. moms
”Livet efter 11. september. 10
beretninger fra New York”,
Marianne Lentz, Tiderne Skifter
2012, s 256
”Kenneth Waltz”, Birthe Hansen,
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag 2012, s 134
”Karl Marx”, Jørgen Loftager,
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag 2012, s 137
”Demokrati i Mellemøsten.
Den nye verdensorden, politiske
reformer og det arabiske
forår”, Birthe Hansen & Carsten
Jensen, Jurist- og Økonomforbundets
Forlag 2012, 1.
udg. 1. opl., s 224, kr. 325,00
”Brasilien – en ny stormagt”,
Svend Roed Nielsen & Jacob
Graves Sørensen, Columbus,
1. udg. 1. opl. 2012, s 160, kr.
216,00 inkl. moms/120,00 excl.
moms
”Mellemøsten under forandring
– Baggrund og perspektiver”,
Janus Graves Jacobsen
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,
1. udg. 1. opl. 2012, s
128, kr. 190,25 inkl.
moms/109,00 excl. moms
”Kriminalitet og retfærdighed”,
Eva Smith, Columbus, 1.
udg. 1. opl. 2012, s 132, kr.
190,25 inkl. moms/109,00 excl.
moms
samfundsfagsnyt marts 2013
53

ANMELDELSER
”Grundbog i dansk og international
politik”, Ole Hedegaard
Jensen, Systime, 1. udg. 1. opl.
2012, kr. 275,00 inkl.
moms/220,00 excl. moms
”Unge og identitet. Socialisation
i otte forskellige lande”,
Birgitte Prytz Clausen et al,
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,
s 208, kr. 225,00 incl. moms/
128,00 excl. moms
”Netværkssamfundet”, Victor
Bjørnstrup, Tobias Matthiesen
& Oliver Boserup Skov, Columbus,
1. udg. 1. opl. 2012, s
105
”Samfundsfag C”, Henrik Kureer
& Claus Frederiksen, Systime
3. udg. 1. opl. 2012, s
399, kr. 290,00 excl moms
”USA – en grundbog i politik
og økonomi”, Peter Nedergaard,
Systime, 1. udg. 1. opl.
2012, s 232, kr. 220 excl.
moms, e-bog kr. 100 excl.
moms
Nye digitale udgivelser
Gratis tilgængelig PT fra Columbus:
”Protestbevægelser, Idealisme,
identitet, selvforsvar eller meningsløs
vold?”, Keld Mazanti,
2012, se: http://server02.dotminded.com/dotminded/data/
magazine/231538/
1. kap af ”USA´s udfordringer”,
Peter Brøndum og Annagrete
Rasmussen, Columbus, 1. udg.
1. opl. 2012 på http://www.
webbogen.dk/pdf/USA_uddrag.pdf
Uddrag af ”Brasilien – en ny
stormagt”, Svend Roed Nielsen
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,
1. udg. 1. opl. 2012,
http://server02.dotminded.
com/dotminded/data/magazine/807130/
”Mellemøsten under forandring
– Baggrund og perspektiver”,
Janus Graves Jacobsen
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,
1. udg. 1. opl. 2012,
http://server02.dotminded.
com/dotminded/data/magazine/296002/
”Kriminalitet og retfærdighed”,
Eva Smith, Columbus, 1.
udg. 1. opl. 2012: Uddrag:
http://server02.dotminded.
com/dotminded/data/magazine/363429/
Nyt fra Systime (iBøger):
Priser på licenser – se hjemmesiden
”Globalisering - samfundsvidenskabelige
perspektiver
2013” (iBog), Georg Sørensen,
Lasse Ørum Wikman, Martin
Marcussen, Morten Winter
Bülow og Thomas Malthe
Christensen, 2013,
”Miljøpolitik, (iBog), Rune
Gregersen, Systime 2013
”Sociologisk SET - En grundbog
i sociologi” (iBog), Evald
Bundgård Iversen, Maria
Bruun Bundgård og Thomas
Secher Lund, Systime 2013
”EUropa på vej”, (iBog) Julie
Hassing Nielsen og Mads
Christian Dagnis Jensen,
Systime 2013
”Matsamf” (iBog), Morten
Damsgaard-Madsen og Thomas
Schausen, Systime 2013
ӯkonomiNU - en grundbog
til samfundsøkonomi” (iBog),
Henrik Kureer, Systime 2013
”MedierNU - massemedier og
meningsdannelse” (iBog), Andreas
Halskov, Morten Winter
Bülow og Rune Gregersen, Systime
2013
International PolitikNU -
magtbalance, værdier og samarbejde”
(iBog), Systime 2013
”PolitikNU - holdninger, magt
og politiske systemer 2012”,
Aage Frandsen, Jørgen Goul
Andersen, Peter Munk Christiansen
og Rune Gregersen,
2012
54 samfundsfagsnyt marts 2013

KURSER

INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG
Mandag d. 22. april kl. 10.00-15.30 på Nyborg Gymnasium
På kurset om innovative kompetencer i samfundsfag vil du få viden om, hvad social innovation
er samt konkrete redskaber til, hvordan du træner elevernes innovative kompetencer i den daglige
samfundsfagsundervisning på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet
og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger.
Program:
Kl. 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til kurset
Kl. 10.15-11.00: Innovation som metode
Kl. 11.00-12.00: Ekstern oplægsholder: Kristian Delica om social innovation
Kl. 12.00-12.30: Frokost
Kl. 12.30-13.15: Workshop første runde.
Der tilbydes forskellige workshops, der præsenterer konkrete eksempler på hvordan træning af
innovative kompetencer kan integreres i den daglige samfundsfagsundervisning. Det konkrete
indhold af de enkelte workshops præsenteres på selve kursusdagen.
Kl. 13.30-14.15: Workshop anden runde.
Kl. 14.30-15.30: Fagkonsulenten om innovation i samfundsfag
Pris 550 kr. Max. 50 deltagere. Tilmelding senest 8. april 2013 til Ditte Nørtoft Nielsen på
dn@akat.dk.
EU FOR HISTORIE- OG SAMFUNDSFAGSLÆRERE
Onsdag den 30. oktober 2013 kl. 10-16 i Odense
GL-E udbyder i samarbejde med Historielærerforeningen og FALS et gratis dagkursus for historie-
og samfundsfaglærere. Kursustitlen er ’EU›s historiske udvikling, Danmarks fire forbehold og
Unionens aktuelle krise.’ Kurset vil bestå af to oplæg efterfulgt af debat samt en workshop om
praktiske erfaringer med EU i undervisningen.
Derudover udbydes tre gratis 2-dages-kurser om EU, et kursus med vægt på de politiske og økonomiske
aspekter af EU samarbejdet d. 19.-20.9.2013 samt et kursus med vægt på EU›s historiske
udvikling og aktuelle udfordringer d. 3.-4. oktober 2013. Begge kurser afholdes på Hotel
Storebælt i Nyborg.
Mere info om tilmelding/program senere om alle tre kurser i Samfundsfagsnyt og Noter, i Gymnasieskolen,
GL-E’s hjemmeside http://gle.gl.org samt i GL-E-Nyt, som mailes direkte til skolernes
efteruddannelsesansvarlige.
56 samfundsfagsnyt marts 2013

FALS’ BAGKATALOG AF KURSER
På baggrund af tidligere udviklingsprojekter tilbyder FALS nedenstående kurser, der kan rekvireres
som skolekurser eller lign.
Diskursanalyse i samfundsfag
Kurset om diskursanalyse i samfundsfag giver dig viden om, hvad diskursanalyse er samt konkrete
redskaber til, hvordan du anvender diskursanalyse som en empirisk orienteret strategi i
samfundsfagsundervisningen på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet
og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger. Du vil på kurset få
lejlighed til selv at prøve kræfter med små diskursanalytiske øvelser.
Kontakt Jens Folke Harrits (jh@odder-gym.dk) for yderligere oplysninger.
Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag
Kurset byder på en række muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen med henblik på
øget motivation og indlæring. Der bliver lejlighed til selv at afprøve og lave øvelser, der er velegnede
i samfundsfagsundervisningen, og I får ligeledes adgang til mange øvelser til fri inspiration
og afbenyttelse. Vi har blandt andet hentet vores inspiration i Cooperative Learning og kombineret
og tilpasset strukturer herfra med faglige behov og materiale.
Kontakt Lisbeth Basballe (lb@mf-gym.dk) for yderligere oplysninger.
Ny skriftlighed i samfundsfag
På kurset vil deltagerne blive introduceret til konkrete værktøjer, der styrker arbejdet med ny
skriftlighed i samfundsfag samt den didaktiske planlægning af arbejdet med ny skriftlighed.
Kontakt Janne Bisgaard Wikman (akatjb@akat.dk).
SAMARBEJDE MELLEM SAMFUNDSFAG OG DE
NATURVIDENSKABELIGE FAG I STX OG HTX
Kursus-seminar i hvordan undervisningen i samfundsfag og i de naturvidenskabelige fag kan
bindes sammen. Kursets formål er at give deltagerne inspiration til tværfaglig undervisning, herunder
løbende fællesfaglige projekter, AT, SRO og SRP og ligeledes være inspirerende til etableringer
af studieretninger med samfundsfag i kombination med et naturvidenskabeligt fag.
Emner som økonomisk vækst, energipolitik, EU-reguleringer, miljøpolitik, mv., vil blive præsenteret
med en didaktisk og pædagogisk tilgang af undervisere med erfaring på området. Derudover
vil der også være emne-faglige oplæg. Tilrettelæggelsen af kurset vil bestå af workshops, oplæg
og diskussion/erfaringsudveksling. Kurset henvender sig til undervisere i samfundsfag og naturvidenskab
med interesse for emnet eller hvor disse har fælles projekter.
Kursusseminariet er skabt på initiativ af Fals og er et udviklingskursus under UVM-udviklingsprogram.
Tid: 5.-6. december 2013. Forventet pris: 1600 kr. (inkl. overnatning, 1 gang morgenmad,
2 gange frokost og en gang aftensmad). Store dele af kurset forventes at finde sted på et fynsk
gymnasium.
Tilmelding til Jørgen Lassen på joergen.lassen1@skolekom.dk.
samfundsfagsnyt marts 2013
57

STYRK SKRIFTLIGHEDEN MED IT
Mandag d. 16 september 2013 kl. 10-15.30 på Nyborg Gymnasium
Kan elevernes skriftlighed styrkes gennem IT-integreret undervisning?
Der er en udbredt skepsis med hensyn til, hvad IT i undervisningen betyder for elevernes skriftlighed.
Bekymringen går på, om elevernes skriftlige kompetencer bliver forfladigede. Vi hævder
at IT-integreret undervisning rummer potentialet for en styrkelse af både ny og gammel skriftlighed.
På kurset vil vi præsentere dig for vores erfaringer med strategier og værktøjer. Fokus er på:
• Faglig brug af de sociale medier til at afkode samfundsfaglige begreber og de taksonomiske
niveauer (eksempler med Facebook)
• Samarbejde med fælles adgang til filer (som google.docs) kontinuitet og ansvarliggørelse af
eleverne
• Vind klasserummet tilbage. Disciplin i klasserummet demonstreret ved brug af blogs.
Undervejs vil der være mulighed for at kursusdeltagerne får lov til selv at prøve at arbejde med
pågældende værktøjer, så man får en bedre fornemmelse for værktøjets potentiale og begrænsninger.
Pris 550 kr. Max 40 deltagere.
Tilmelding senest 1. september 2013 til Marie-Louise Bach på ml@nyborg-gym.dk.
Forud for kurset skal alle deltagere have oprettet en profil på Google (link med tutorial sendes til
deltagerne ved tilmelding). Det anbefales også at melde sig ind i Facebookgruppen IT didaktik
samfundsfag https://www.facebook.com/groups/367616713335846/ forud for kurset.
GENERALFORSAMLINGSKURSUS 2013
Torsdag d. 31 oktober – fredag d. 1 november 2013 afholder FALS generalforsamlingkursus på
Middelfart Kursuscenter under temaet Klasse og ulighed.
Nærmere info om pris og tilmelding følger i næste nummer af Samfundsfagsnyt.
FALS PÅ FACEBOOK
Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS)” er et virtuelt mødested for foreningens
medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at melde sig ind
gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til Generalforsamlingskursus i november
2013, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer. (https://www.facebook.com/
groups/153505361359163).
Du er også velkommen til at melde dig ind i FALS’ anden Facebookgruppe: IT-didaktik i samfundsfag,
hvor samfundsfagslærere udveksler IT didaktiske ideer. Gode og dårlige oplevelser
med brugen af IT. (https://www.facebook.com/groups/367616713335846/).
58 samfundsfagsnyt marts 2013

iBog® ret.systime.dk
Ret og rimelighed – retssystem, retfærdighed og kriminalitet
Ret og rimelighed er en fuldt udfoldet iBog®.
Kapitlerne indeholder tekst, interaktivitet og
video – fx interview med forsvarsadvokat Sysette
Vinding Kruse og professor Flemming Balvig.
I alle kapitler er der opgavemateriale i form af
læsefokusopgaver, øvelsesopgaver, diskussionsopgaver
samt interaktive opgaver.
I lærervejledning findes vejledende løsninger til
læsefokusspørgsmål og vejledninger til øvelsesog
diskussionsopgaverne.
De retlige problemstillinger er skrevet, så de
henvender sig til elever på ungdomsuddannelserne.
Lise Ravnkilde fra Advokatsamfundet er
lykkedes med at udvikle nye, spændende forløb
og øvelser.
Et eksempel er øvelsesopgaven “Hvad bør straffen
være?”, hvor vi følger retssagen mod Janus,
som har solgt kokain på et diskotek. Eleverne skal
komme med bud på en dom. I lærervejledningen
til opgaven er der links til yderligere litteratur og
‘facit’ til øvelsen.
Ret og rimelighed er udgivet i samarbejde med
Advokatsamfundet med støtte fra Dreyers
Fond, og kan frit tilgås frem til 01/07­2013.
Materialet henvender sig til samfundsfag på C­, B
og A­niveau.
Lise Ravnkilde
iBog ® ret.systime.dk: 15 interaktive opgaver | 29 videoer
| 67 billeder | 21 filer | 114 opgavespørgsmål | 144 sider
Få besøg af en advokat
De klasser, der arbejder med Ret og Rimelighed, kan som en del af
undervisningen få besøg af en advokat som gæstelærer. Se mere på
lab.systime.dk under Ret og rimelighed
Member of European Educational Publishers Group
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
®
iBog
Fordi den digitale fremtid er nu

iBog® basissamf.systime.dk
Ny udgave er klar til at inspirere undervisningen
Basissamf.dk er nu på vej som iBog® og bog i
en op dateret udgave, så det igen fremstår som
en tidssvarende introduktion til samfundsfag.
Basissamf.dk bruger ideologierne og det historiske
perspektiv til at skabe sammenhæng mellem
socia lisering, ideologi og velfærd, økonomi og
arbejdsløshed, politik og EU. Materialet er kort og
lægger op til debat og fordybelse i aktuelle emner.
Basissamf.dk ser samfundet i et udviklingsperspektiv
og er derfor meget velegnet til tværfagligt
samarbejde med historie og religion. På basissamf.
systime.dk kan du finde ideer til, hvordan man
kan bruge materialet i den daglige undervisning.
Basissamf.dk henvender sig til undervisning i
samfundsfag på gymnasiet og hf, men er også
velegnet i tværfaglige sammenhæng, fx kulturfag
på hf og AT­forløb i gymnasiet, samt i samarbejde
med historie og religion.
Jørgen Winding
iBog ® basissamf.systime.dk: Se priser og licenser på
systime.dk
Bog ca. 160 sider kr. 180,- | Prisen er ekskl. moms og
gælder ved køb hos Systime.
Member of European Educational Publishers Group
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
®
iBog
Fordi den digitale fremtid er nu

Bestyrelsen – konstitueret pr. 23.11.2012
Formand, kommunikationskoordinator
Jørgen Lassen
Sct. Knuds Gymnasium
Joergen.Lassen1@skolekom.dk
Webredaktør, GFK-koordinator,
Fagligt Forum (STX), kursusudvikler
Lisbeth Basballe
Mariagerfjord Gymnasium
lb@mf-gym.dk
Næstformand, sekretær,
SamfundsCup
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
Aarhus Katedralskole
akatdn@akat.dk
GFK-koordinator,
kursusudvikler
Lene Nibuhr Andersen
Nyborg Gymnasium
ln@nyborg-gym.dk
Redaktør af Samfundsfagsnyt
(ansv.), Fagligt Forum (HF),
kursusudvikler, GFK-koordinator
Marie-Louise Bach
Nyborg Gymnasium og HF
ml@nyborg-gym.dk
Kasserer, kursusudvikler,
netværkskoordinator
Jens Folke Harrits
Odder Gymnasium
JH@odder-gym.dk /
falskasserer@gmail.com
Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt,
regionskoordinator,
repræsentant i Columbusfonden
Janne Bisgaard Wikman
Aarhus Katedralskole
akatjb@akat.dk
Suppleant, kursusudvikler
Claus Corneliussen
Gl. Hellerup Gymnasium
cc@ghg.dk
Facebookredaktør,
regionskoordinator
Stine Jul Pedersen
Det Fri Gymnasium
sjp@detfri.dk
Mails vedrørende økonomi sendes til:
falskasserer@gmail.com
Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS)” er et virtuelt mødested
for foreningens medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer
til at joine gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til næste års
Generalforsamlingskursus i november, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer.
Se https://www.facebook.com/home.php?sk=group_153505361359163
samfundsfagsnyt marts 2013
61

Øvrige adresser
Regionsrepræsentanter
Nordjylland
Gitte Hermansen
Hasseris Gymnasium
gh@hasseris-gym.dk
Sønderjylland
Ole Østergaard
Alssundgymnasiet Sønderborg
Ole.oestergaard@skolekom.dk
Hederegionen
Thomas Heegaard Sunesen
Holstebro Gymnasium og HF
ts@hogym.dk
Sydvestjylland
Helle Merete Grøn
Esbjerg Gymnasium og HF
hg@egonline.dk
Århus
Linda Petersen
Odder Gymnasium
lp@odder-gym.dk
Fyn
Jannie Wilsted
Svendborg Gymnasium
jw@svendborg-gym.dk
Vestsjælland
Kasper Levring
Slagelse Gymnasium
kl@slagelse-gym.dk
Roskilde
Erik Zinglersen
Roskilde Gymnasium
rgez@roskilde-gym.dk
Storkøbenhavn
Jan Houmann
København VUC
jh@kvuc.dk
Frederiksborg
Agnethe Dybro Pedersen
Frederikssund gymnasium
gap@frsgym.dk
Bornholm
Claes Ludvigsen
Campus Bornholm
claes@tdcadsl.dk
Fondsbestyrelsen
Lone Bentzen
Torvevej 20
2740 Skovlunde
Tlf. 44 84 48 69
lone.bentzen@skolekom.dk
Anna Amby Frejbæk
Sønderborg Statsskole
anna@ambyfrej.dk
Mikael Frydlund
MAQS
Gutenberghus
Pilestræde 58, 4.sal
1112 København K
Per Henriksen
Paderup Gymnasium
ph@forlagetcolumbus.dk
Per Rasmussen
Tlf. 35 42 00 51
pr@forlagetcolumbus.dk
Michael Bang Sørensen
Stevnsgade 11, 4. th.
2200 København N
mbs@detfri.dk
Bente Sørensen
Holstebro Gymnasium
bs@hogym.dk
Janne Bisgaard Wikman
Aarhus Katedralskole
akatjb@akat.dk
Fondsbestyrelsen afholder tre møder
årligt, januar, april og september. På
hvert møde behandles indkomne ansøgninger
til fonden. Se vores hjemmeside
om, hvad man kan få støtte
til, og hvordan man søger.
Øvrige
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54 C
2100 København Ø
Tlf. 35 42 00 51
Fax. 35 42 05 21
info@forlagetcolumbus.dk
Opgavekommission
Formand: Claus Just Andersen
Per Henriksen
Kirsten Krehan
Peter Lundberg Thomsen
Morten Hansen Thorndal
Lasse Ørum Wikman
Fagkonsulent
Bent Fischer-Nielsen
Sølystparken 2
2990 Nivå
Tlf. 25 57 41 52
Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk
Internetsider
Samfundsfag:
www.emu.dk/gym/fag/sa
Forlaget Columbus:
www.forlagetcolumbus.dk
www.fals.info
62 samfundsfagsnyt marts 2013

Protestbevægelser
– idealisme, identitet, selvforsvar eller meningsløs vold?
Kjeld Mazanti Sørensen
Kjeld Mazanti Sørensen
Protestbevægelser –
idealisme, identitet, selvforsvar
eller meningsløs vold
Skolepris kr. 109,-
ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
Bogen beskæftiger sig med en type sociale bevægelser,
som står i et konfliktfuldt forhold til myndigheder,
magthavere, virksomheder, organisationer–
eller hovedkulturens normer og regler.
Den rummer en række teorier om sådanne bevægelsers
baggrund, mobilisering af medlemmer
og deres forskellige aktionsformer. Og som
det afspejles i bogens titel, beskæftiger den sig
også med diskurser om protestbevægelser.
De forskellige teorier, der behandles i bogen,
er tænkt anvendt til konkrete analyser af
forskellige former for protestbevægelsers kollektive
handlen.
Bogen introducerer til forskellige teorier,
som eleverne kan anvende til analyser af konkrete
protestbevægelser. Empirien præsenteres
primært i forbindelse med bogens illustrationer.
Til bogen er der udarbejdet en hjemmeside
med arbejdsspørgsmål og links til forskellige
konkrete protestbevægelser i Danmark
og i resten af verden.
Bogen vil være oplagt i samarbejdet
med fag som historie, sprogfag, dansk
og billedkunst, ligesom den kan danne
udgangspunkt for AT-forløb samt arbejdet
med SRO/SRP-opgaver.
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag

Afsender: Samfundsfagsnyt
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Returneres ved varig adresseændring
Netop udkommet
Se annoncer
side 7, 12 og 63
Nye oplag
Nye bøger på vej
forlaget © columbus
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk