samfundsfagsnyt - FALS

TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA
Hun vil gerne være præsident og udrydde korruptionen
og fattigdommen for at skabe en
bedre tilværelse for honduranerne. Som en
udløber af La Resistencia er der blevet dannet et
nyt parti, Libre, som stiller op til næste præsident
valg. Lad os se, om vi ikke kommer til at
høre mere til Grasia.
Ungdomsliv på landet
Så snart man kommer udenfor Tegucigalpa
viser Honduras sig også at være et dejligt land.
Turistbyen Copán de las Ruinas er en magnet
for gamle hippier og rygsækrejsende. Her er alt,
hvad man kan ønske sig af cafeer og natteliv, og
ikke mindst de storslåede mayaruiner, Copán.
Cirka 10 km fra Copán ligger den lille landsby
Sesesmil Primero. Her møder vi 22-årige Raquel
Hernández Manchamé.
I Sesesmil dyrkes der kaffe, og Raquel har
været med til at etablere kvindekooperativet
Dalias del Campo. De er to unge og fire ældre
kvinder. De står for hele produktionen af kaffen:
De sår, plukker kaffen, tørrer den, og rister den.
De pakker bønnerne i poser og sælger kaffen. De
sælger en hel del kaffe til turistbutikkerne i
Copán men også til andre byer. De har desuden
en aftale med den taiwanske ambassade.
Ved siden af sit arbejde med kaffen studerer
Raquel virksomhedsøkonomi i weekenden på en
skole i Copán. Det betyder, at lektierne bliver
læst om aftenen efter arbejdet. Hun læser i den
lille stue, som hun bor i sammen med sine forældre
og søskende. Studierne skal bruges til at få
større indsigt i, hvordan man driver virksomhed,
så Dalias del Campo kan få et større marked.
Ellers er unges muligheder i Sesesmil temmelig
begrænsede. Det er et udpræget fattigt
område, og kaffebønderne her lever på et eksistensminimum.
De unge arbejder og hjælper
deres forældre med at dyrke kaffe, majs og bønner,
så der kan komme mad på bordet. Kun få i
landsbyen har deres egen kaffeplantage, så
mange må finde daglejerarbejde, hvor de kan og
hvis det findes.
Klimatruslen
Dalias del Campo dyrker økologisk kaffe, for
som Raquel siger, så er kaffen bedre uden kemikalier.
Den smager bedre, og den belaster hverken
dem, der drikker den, eller miljøet. Netop
miljøet har Raquels store opmærksomhed. Der
har gennem de senere år været en del fejlslåen
høst, både af kaffe men også af majs og bønner,
som er hovedingredienserne i kosten – for uden
majs og bønner ingen mad.
Der har været høstperioder med tørke, hvor
afgrøderne visner på markerne, og år med al for
megen regn, så afgrøderne rådner. Raquel fortæller,
at de er nødt til at dyrke højere oppe,
hvilket gør det mere besværligt, når den plukkede
kaffe skal bæres ned til landsbyen for at
blive forarbejdet.
I den lille og dybt katolske landsby handler
de. Raquel fortæller, at ved sidste høst, hvor regnen
i den grad manglede, besluttede alle beboerne
sig for at gå sammen og bede til gud om
regn. Dagen efter kom regnen, og høsten blev
reddet.
Guatemala – Mayaernes land
Nord for Honduras ligger Guatemala. Selvom
43 % af Guatemalas befolkning er indianere, er
deres indflydelse i landet ikke-eksisterende.
Indianere betragtes fortsat som mindreværdige
og andenrangsborgere. Flertallet af indianerne
tilhører en af de fire store mayagrupper: k’iche
(Quiché), Mam, Q’eqchi (Kekchi) og Kaqchikel.
Der er også en lille gruppe ikke-mayaer,
Chinka (Xinca). Det officielle sprog er spansk,
men de forskellige grupper har deres egne
sprog, og mange taler ikke spansk.
Guatemalas historie har været blodig og
præget af det ene statskup efter det andet med
efterfølgende militærdiktatorisk styre. Allerede
fra 1960’erne voksede modstanden mod dikta-
32 samfundsfagsnyt marts 2013