samfundsfagsnyt - FALS

ANMELDELSER
samfundet skal føle, at de indgår
i et nationalt fællesskab,
der skal legitimere staten som
den bærende institution i samfundet.
Den franske sociolog Emile
Durkheim, der ikke selv anvender
ordet civilreligion, beskæftiger
sig i ’Det religiøse
livs elementære former’ fra
1912 med religion og social integration.
For Durkheim
kunne den moderne religion
ikke baseres på troen på overnaturlige
guddomme. For individet
i det moderne samfund
måtte troen funderes på verdslige
fænomener og symboler.
Hvor Rousseau mente, at civilreligionen
skulle komme oppefra
i samfundet, havde Durkheim
den opfattelse, at
civilreligionen var et kulturelt
fænomen og måtte komme nedefra
i samfundet, og som bestod
af spontane værdier, der
kunne sørge for den sociale integration.
For Durrkheim var
al religiøs udøvelse en dyrkelse
af samfundet. I det moderne
samfund ville der således opstå
nye symboler, ritualer og
ceremonier, der ville kunne
forbinde individerne med hinanden
og med samfundet.
Durkheim henviser til den
franske revolution, hvor værdier
som individets frihed, de
demokratiske institutioner og
menneskerettigheder blev genstand
for en slags civilreligiøs
dyrkelse.
I slutningen af 1960’erne
fremsatte den amerikanske sociolog
Robert N. Bellah sin teori
om den amerikanske civilreligion.
Bellah fremsatte ideen
om, at religion var et universelt
fænomen, og at samfundet var
baseret på en moralsk-religiøs
forståelse. Selvom samfundet
var præget af sekularisering, så
kunne religionen ikke helt udgrænses
af den politiske verden.
Den religiøse dimension
indgik som en del af det politiske
samfundsliv. Uanset de
forskellige religiøse retninger i
USA, så eksisterede der en fælles
religiøs faktor, som spiller
en stor rolle i amerikansk politik.
De seneste årtiers diskussion
om civilreligion har primært
taget udgangspunkt i Bellahs
opfattelse af civilreligion. Det
er ligeledes det udgangspunkt
som bogen lægger ned over fænomenet
civilreligion. Den
handler i overvejende grad om
amerikansk civilreligion og i
væsentlig mindre grad om civilreligion
i Danmark. Bogen
lægger ud med at afdække de
civilreligiøse symboler i det
amerikanske samfund. Det
gøres ved at henvise til den
amerikanske historie og de
specifikke karakteristika, der
har præget den religiøse og politiske
udvikling. Pointen af
analysen bliver, at den amerikanske
civilreligion er stærkt
forbundet med præsidentembedet.
Herefter gennemgås
præsidenterne fra Harry S.
Trumann til Barack Obama og
deres forhold til religion. Præsidenternes
partikulære religion
og den civilreligiøse dimension,
der fremkommer i
deres officielle taler, undersøges.
Konklusionen på undersøgelsen
bliver, at alle præsidenter
har spillet på den
civilreligiøse dimension i deres
taler, uanset hvilken kristenreligiøs
baggrund de har haft.
Det er selvfølgelig en interessant
konklusion, men det ligner
en harmonisering af materialet.
Forfatteren vil med fynd
og klem bevise, at man kan
tale om en amerikansk civilreligion.
Her burde forfatteren
nok have gravet lidt dybere og
undersøgt hvornår, hvordan
og hvorfor anvender præsidenterne
henvisninger til Bibelen
og religiøse klicheer i deres taler
og med hvilket formål. Når
nu bogens teoretiske udgangspunkt
tages i Rousseau, Durkheim
og Bellah, der ser civilreligion
som en reaktion på
eller konsekvens af det moderne
eller senmoderne samfunds
etablering, hvor omdrejningspunktet
i teorierne er den
sociale integration i samfundet,
så burde der nok have været
mere fokus på dette end at
finde steder i præsidenternes
taler, hvor der kan konstateres
civilreligiøse udsagn. Man savner,
at forfatteren havde gået
skridtet videre og fået det sat
ind i en teoretisk kontekst.
samfundsfagsnyt marts 2013
51