samfundsfagsnyt - FALS

ANMELDELSER
stykker selv, til et langt undervisningsforløb
på planlagte 14
moduler uden udenrigspolitik.
Til gengæld behøvede jeg ikke
at bruge tid på at lede efter
supplerende aktualiserende
tekster. Jeg medtog dog
nærmest for syns skyld en anmeldelse
af Thomas E Mann
og Norman J Ornstein: ”It’s
even worse than it looks –
How the American Constitutional
System Collided with
the New Politics of Extremism”
(Inf. 8.9.2012). Og så var
der naturligvis aviskommentarerne
til valgresultatet dagen
derpå.
Brøndum og Rasmussens
USA-bog er således topaktuel.
Den kan pt. stå alene, kan nok
genbruges til midtvejsvalget
om to år, men ved næste præsidentvalg
om 4 år er den sikkert
tvivlsom med de mange
til den tid lidt bedagede referencer.
Min kritik af bogens voldsomme
omfang kan imødegås
med henvisning til forordet,
hvor man både på A- og B-niveau
foreslår, at USA gennem
hele studieforløbet anvendes
som supplerende case til
grundbøgers kernestof. Det er
naturligvis en idé, men bliver
en spændetrøje, hvis den praktiseres
konsekvent.
Jeg har omvendt brugt USA
som anledning til at repetere
det danske politiske system, og
vil på lignende vis vende tilbage,
når vi i foråret gennemgår
EU. Klassens integrationsforløb
og projekt i 1.-2. g er på
samme vis tilføjet supplerende
betragtninger med bl.a. ”melting
pot” og ”salat bowl” (s.
22).
Gymnasiet er imidlertid andet
end underisningsforløb,
hvilket forfatterne også er opmærksomme
på. Bogens fyldighed
er berettiget, når det
handler store skriftlige opgaver
som SRO og SRP. Det sidste
var naturligvis også en bagtanke
ved erhvervelsen af bogen.
Det er muligvis noget vi
er for dårlige til at inddrage i
vores overvejelser over indkøb
af lærebøger?
I modsætning til mit 3.g. A-
hold for tre år siden, som jeg
ligeledes havde i både samfundsfag
og historie, var ”USA
i dag” ikke den store hitter i år.
En enkelt fra klassen valgte
dog school-shooting (EN-SA)
og to piger: komparative analyser
af det amerikanske og
franske præsidentvalg (EN-
FR). Bagtanken med deres fagvalg
var, at de her bedre kunne
dupere med deres samfundsfaglige
baggrund og USA-indsigt.
Det var anderledes med
USA’s historie (EN-HI) med
tre opgaver om uafhængigheden,
to om Borgerrettighedsbevægelsen
og en om Milk og
homoseksuelles rettigheder. I
den forbindelse er bogens første
kapitel: ”USA – en nation
eller en idé” vellykket. Flere af
eleverne har været gode til at
tage begreberne den
amerikanske exceptionalisme
(s. 31) og civilreligion (s. 36-
37) til sig. Disse begreber er
også rigtig gode til at diskutere
meningen i historien, og hvordan
de (og vi) lever i eller ligefrem
er historien - siger historielæreren
i mig.
Anmeldere elsker at svælge i
værkers fejl og mangler for at
demonstrere deres grundighed
og kløgt. Og jeg kan heller
ikke nære mig for at inddrage
detaljen:
Figur 2.29 s. 102: ”Issue-voting:
Nærhed eller retning” er
misvisende. Men spørgsmålet
er, om jeg vil opfordre til at
rette i modellen, for det var en
rigtig god time, da eleverne
sloges med en model, som de
med vold og magt ville have til
at passe, men til sidst fandt
frem til, at kandidat B også
repræsenterer nærhedsprincippet
og skulle flyttes meget længere
ud til højre, hvis det ikke
skulle være tilfældet.
Derimod vil jeg gerne have,
at definitionen af betalingsbalancen
(s. 136) rettes, således
at den omfatter mere end handelsbalancen.
Elever og mange
andre blander ofte den offentlige
gæld og landets udlandsgæld
sammen. Her er bogen
meget lidt hjælpsom. Den
amerikanske gæld i fig. 3.10
handler om den offentlige
gæld. Teksten bør ligeledes
præciseres.
samfundsfagsnyt marts 2013
45