samfundsfagsnyt - FALS

Brasilien – en ny stormagt!
af Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilia, og Jacob Graves Sørensen,
lektor på Øregård Gymnasium
På kun 30 år - fra 2000 og fremefter - vil de
økonomiske og politiske magtforhold i verden,
som vi har kendt dem i århundreder, efter al
sandsynlighed blive ændret fundamentalt.
Økonomierne i BRIK-landene (Brasilien, Rusland,
Indien og Kina) vil inden for perioden
2025-2030 overhale G7-landenes økonomier
(USA, Canada, UK, Frankrig, Tyskland, Italien
og Japan). Med øget økonomisk styrke følger
også øget politisk magt og indflydelse. Den unipolære
verden, vi så i 90´erne efter Den kolde
Krigs bipolaritet, er allerede nu afløst af en multipolær
verden med en gruppe af nye centrale
globale spillere.
For at forstå denne nye verdensorden må vi
interessere os for og sætte os ind i de synspunkter
og politikker, de nye stormagter står for. En
af disse nye stormagter på den globale scene er
Brasilien, som allerede nu er verdens 6. største
økonomi og måske snart kan overhale Frankrig
og blive den 5. største.
Det er denne udvikling, der er baggrunden
for bogen ”Brasilien – en ny stormagt”.
Brasiliens historie har været præget af fremmede
magters gentagne og hårdhændede indblanding
– under kolonitiden Portugal, senere
England og under Den kolde Krig USA. Svage
demokratiske regeringer har skiftet med diktaturer,
senest militærdiktaturet fra 1964 til 1984.
Social ulighed og undertrykkelse af store fattige
befolkningsgrupper har historisk hørt til dagens
orden. Den historie præger det brasilianske
samfund og brasilianske politikker internt og
eksternt også i dag.
Fra begyndelsen af 90´erne og frem til nu er
det brasilianske samfund økonomisk, socialt og
politisk ændret fundamentalt. Cardoso-regeringen
fra 1994 til 2002 gennemførte en lang række
dybtgående reformer ud fra en rendyrket liberal
filosofi: den såkaldte Washington-consensus
med vægt på balance på statsbudgettet, privatiseringer
og frihandel. Det gjorde ondt på
mange, og ikke alt lykkedes, men det lagde
grunden til et langt mere konkurrencedygtigt og
effektivt Brasilien.
Da Lula endelig - efter tre forgæves forsøg -
kom til magten i 2003, kunne han høste gevinsten
af disse reformer, og hertil kom en periode
med høj global økonomisk vækst. Dette lagde
grunden til en lang stabil højvækstperiode i Brasilien.
Samtidig blev den økonomiske vækst
mere end tidligere anvendt til også at skabe
fremgang for den fattigste del af befolkningen
og en styrket social indsats. Millioner af brasilianere
er derfor kommet ud af dyb fattigdom, og
middelklassen er vokset dramatisk, så den nu
udgør over 50 % af den samlede befolkning.
Demokratiet er styrket, og der er opnået klare
forbedringer på menneskerettighedsområdet.
Brasilianerne har under Lula-tiden rettet ryggen
og kræver øget respekt og indflydelse nationalt
og internationalt.
Det var især i de sidste år af Lula-perioden,
at vi så et nyt og mere selvbevidst Brasilien på
den internationale scene, bl.a. i København
under COP 15 i december 2009, hvor Brasilien
var en helt central og indflydelsesrig aktør. Brasilien
rykkede frem og blev en ny global stor-
samfundsfagsnyt marts 2013
13