samfundsfagsnyt - FALS

TEMA: UDBLIK KINA
onale system. Landet har mere blød magt end vi
ofte antager, nemlig i verden udenfor de vestlige
lande. 7 BRIK(S)-samarbejdets udvikling er en
faktor. 8
Men et element, som ikke kunne forudses i
2007, var at den amerikanske finanskrise ville
komme til at give Kina en meget pludseligt forøget
international rolle. En rolle det ikke var
klar til at udfylde, blandt andet fordi udenrigspolitikken
var blevet nedprioriteret ift. de store
økonomiske udviklingsryk, og højprofilerede
opgaver som OL, EXPO og folkerepublikkens
60-årsdag. Den diplomatiske indsats blev primært
på topmødeplan, overfor USA, eller i
G20-sammenhæng. Samtidig anså man, at et
styrket Kina måtte kunne have en normal sikkerhedspolitisk
sfære omkring sig, og ikke have
syv amerikanske hangarskibsgrupper sejlende
op og ned ad kysten, eller 15 luftbaser liggende
lige udenfor på Okinawas øer. (og så var det
hele oven i købet lånefinansieret med kinesiske
penge). 9
Efter en kort honeymoon i 2009, præget af
Obama-effekten og USA’s usikre situation,
vendte amerikansk politik fra januar 2010 tilbage
til en konsolidering af de bilaterale alliancer
i Asien. Udenrigsminister for Asien, Kurt
Campbell, tidligere vice-forsvarsminister var
formentlig instrumentel. En afgørende udfordring
var en ny japansk regerings ønske om at
nærme sig Kina. Et uudtalt amerikansk mål går
selvsagt på at holde Japan og Kina adskilt. Dels
for at bevare Japan som vigtigste strategiske allierede
i Asien, dels fordi de ville udgøre en helt
overvældende økonomisk magtkombination.
En forbedret integration i Østasien, efter en
sådan forbrødring, ville hægte USA af og oven i
købet reducere mulighederne for militær eksport
til regionen, samt undergrave især flådens
og luftvåbnets positioner i forsvarsbudgettet.
Efter min opfattelse trykkede Campbell derfor
på en del knapper der med stor forudsigelighed
gav hidsige kinesiske reaktioner. Til dels på
grund af udenrigspolitikkens lave prioritering
gik man klodset i de opstillede fælder, og de
vildfarne får i Asien-Stillehavsområdet kunne
kyses tilbage i folden med henvisning til Kinas
aggressive adfærd. 10
Den fremprovokerede konflikt omkring
klippeskær i Øst-Kinahavet, viser hvor skadelig
denne strategi har været for regionen og for
lande som i øvrigt er stærkt afhængige af Kina
økonomisk set. I stedet for at lade dem ligge til
senere generationer og i mellemtiden lave fælles
udforskning og udvinding af evt. ressourcer, er
der nu pustet til en farlig eskalering, og en nationalistisk
reaktion i begge lande, som med
tabene på det kinesiske marked har bragt Japans
økonomi i recession igen. Kina skal de næste
otte år investere globalt i en størrelsesorden af
$6-12.000 mia., og det bliver næppe heller i
større omfang i nabolandet Japan. 11
Samme problemer overalt?
Det er slående hvordan Kinas problemer ligner
dem vi finder overalt:
• integration af ’immigranter’
• uligheden, med de 99 % overfor den ene 1 %
, eller top10 % overfor bund10 %
• finansieringen af velfærdstiltag, inkl. ældrepukkel
forude
• stigende minimumsløn påvirker konkurrencedygtigheden
• mangler i skatteligningen, især ift. selskaber
• nexus mellem økonomisk og politisk magt,
med lobbyisme så nødvendige reformer forhindres
• svindelagtige populistiske borgmestre
• svært at få udkantsområderne med
• miljø, vand og klimaproblemer
• energi og ressourceforsyningssikkerhed (især
når man er verdens fabrik)
• at få folk til at forbruge mere i stedet for at
spare op
samfundsfagsnyt marts 2013
27