HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

19. maj 2011 2043/82 Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103 Kvantitative metoder 2098/97 2097/112 3.4.2 Den klassiske sociologi: medborgerskab og social kapital Som vi har set tidligere i opgaven, var Marshall en af de første til at lave en eksplicit teori vedrørende medborgerskab. Vi så der, hvordan Marshall selv mente, at medborgerskabet kunne have integrerende effekter på et samfund, ved at folk følte en tilknytning til samfundet som helhed. Velfærdsstaten bidrog også til dette, ved at folk fik lige muligheder, og at alle fik en følelse af loyalitet til samfundet, i kraft af at alle bidrog til at nå et fælles mål. Vi mener, at det, Marshall beskriver, kan betragtes som værende en form for social kapital her i Putnamsk forstand. Loyalitet og tilknytningsfølelse, som Marshall lægger vægt på, mener vi, er en anden måde at omtale tillid og dermed også social kapital på. Med dette in mente vil vi gå videre til at se på den klassiske sociologi og dennes implicitte teori vedrørende medborgerskab. Den klassiske sociologi, der opstod som en reaktion på overgangen til det moderne, var netop interesseret i at finde en form for socialt medlemskab i et samfund, hvor kapitalismen havde brudt de traditionelle bånd i relationerne mellem individer: herunder familie- og lokalsamfund. Da vi allerede har argumenteret for, at medborgerskab kan ses som en form for social kapital, mener vi derfor på baggrund af ovenstående tanker at kunne argumentere for, at den klassiske sociologis implicitte teorier vedrørende medborgerskab også er implicitte teorier vedrørende social kapital og dermed relevante for denne opgave. Vi vil her fokusere på Durkheim og hans syn på socialt medlemskab i det moderne samfund. Med bogen ”Professional Ethics and Civil Morals” begyndte Emilie Durkheim at skabe en teori, som fokuserede på socialt medlemskab i en urban verden. Han beskrev, hvordan medborgerskabet kunne fungere som en base af sekulær solidaritet, der kunne erstatte religion som grundlaget for solidariteten mellem mennesker, som ellers havde været karakteristisk for det traditionelle samfund (Turner 1993: 4). Durkheim mente altså med andre ord, at medborgerskab kunne fungere som en sekulariseret form af de præmoderne bånd mellem mennesker, som var baseret på traditioner, religion og lokalitet (Ibid.: 5). Dette var altså en ny form for social deltagelse i samfundet, hvor man ikke længere tilbragte dagen sammen med familien og med lokalsamfundet, men i stedet med arbejdskollegaer, kassedamer og andre fremmede. Basen for, at 18
19. maj 2011 2043/82 Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103 Kvantitative metoder 2098/97 2097/112 man skulle føle solidaritet med de fremmede, kom dermed fra medborgerskabet. Vi vil mene, at Durkheim her understøtter Putnam i hans teorier vedrørende social kapital, og hvordan den opbygges gennem fællesskaber. Dette mener vi på baggrund af, at Durkheim beskriver medborgerskab som grundlag for solidaritet, og at vi tidligere har argumenteret for, at medborgerskab også er en form for social kapital. Mens Putnam for det meste ser på den sociale kapital og dens positive konsekvenser for samfundet, har Durkheim i langt større grad også fokus på patologier i samfundet, og hvordan et samfund kan bryde sammen på grund af manglende social integration (Ibid.: 5). Durkheim mener, at en stat med for lidt interaktion mellem borgerne vil blive anomisk, hvilket vil sige et brud med normer, tillid og forståelse for hinanden borgerne imellem (Ibid.: 5). Det, Durkheim beskriver som mangel på interaktion mellem mennesker, kan sammenlignes med Putnam, når han beskriver, hvordan mennesker i mindre og mindre grad kommer sammen i fællesskaber så som foreninger, og det anomiske samfund kan med andre ord siges at være et samfund uden social kapital. Ved at se på Durkheims implicitte teori vedrørende social kapital, mener vi at have sat Putnams social kapitalbegreb i et større perspektiv. Vi mener dog, at Durkheim i stor grad understøtter Putnams teorier vedrørende social kapital og dermed også denne opgaves fundament. Det, at Durkheim går længere ind i at se på konsekvenserne af manglende social kapital end Putnam, mener vi, understøtter denne opgaves sociologiske relevans. 3.5 Konklusion Vi har nå gjennomgått hovedpunktene i teorier vedrørende sosial kapital, i kraft av institusjonell og generell tillit, og sammenhengskraft. Ut ifra dette mener vi å ha grunnlag for å hevde at sosial kapital kommer til uttrykk som tillit og dette er hovedbestanddelen i samfunnets lim. Ut i fra Putnam har vi argumentert for at arbeidsløse vil ha mindre tillit til samfunnets institusjoner enn de beskjeftigede; ved at de har mindre sosial omgang og dermed også mindre sosial kapital. Vi har sett hvordan en liten grad av institusjonell tillit også, med stor sannsynlighet, 19
Page 1 and 2: 19-5-2011 HVAD SKAL VI BRUGE DE AND
Page 3 and 4: 19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 17: 19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 69 and 70:
19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 71 and 72:
Page 73:
show all

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?