HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

19. maj 2011 2043/82
Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103
Kvantitative metoder 2098/97
2097/112
der til spørgsmålet om beskæftigelsesstatus angav enten arbejdsløs, lønmodtager, selvstændigt
erhvervsdrivende eller medhjælpende ægtefælle, og ikke de øvrige.
Variablene tilfredshed med offentlige ydelser til arbejdsløse og nervøsitet i forhold til vold og
trusler om vold er kun præsenteret ved de udfald, der er interessante i forhold til undersøgelsens
sigte. Svarmulighederne Ved ikke og lignende er derfor sorteret fra.
5.4 Teoretisk baggrund for analyse
I repræsentativitetsafsnittet vil vi benytte både Z-test og konfidensinterval, mens vi i testen af
vores empiriske hypoteser vil bruge og enkeltcelle/r xy -test til at undersøge for uafhængighed.
Før vi kan teste på repræsentativiteten af stikprøven og ikke mindst på vores empiriske hypoteser,
er det nødvendigt at gennemgå de – for vores opgave – mest centrale statistiske værktøjer.
5.4.1 Variable og sandsynligheder
Når man arbejder statistisk, benytter man sig af stokastiske variable X i , som hver især kan
antage x i -værdier. Når disse værdier er tællelige, kalder man det en diskret stokastisk variabel,
hvorimod variable med utællelige værdier kaldes for kontinuerte stokastiske variable (ibid.: 77). I
repræsentativitetsafsnittet opstiller vi som nævnt et konfidensinterval for alder. Her er der tale
om en kontinuert stokastisk variabel, da alder her kan antage et uendeligt antal utællelige værdier.
Ellers beskæftiger vi os kun med diskrete stokastiske variable i vores test.
I testene af repræsentativiteten og de empiriske hypoteser ønsker vi ofte at kende
sandsynligheden for, at en bestemt hændelse (at X i = x i ) opstår. Sandsynlighedsfunktionen for en
diskret stokastisk variabel er:
,
hvor P = sandsynlighed (probability). Denne funktion kan kun antage værdier mellem 0 og 1,
og disse værdier skal tilsammen summe til 1:
,
hvor N = alle værdier, som x i kan antage.
26