FLOT-projektet: - CO-industri

Magasinet 

Nr. 4 · april · 2003 

FLOT-projektet: 

Vi bestemmer 

selv 

Fuld løn til 

lærlinge ved sygdom 

Klart ja til nyt 

Metal og IT- forbund 

Ulovlige 

bonusaftaler

Forside 

Side 3 

Side 4 

Side 6 

Side 7 

Side 8 

Side 10 

Side 11 

Side 12 

Side 14 

Side 15 

Side 16 

Side 18 

Side 19 

Side 20 

Side 22 

Side 24 

FLOT-projektet: Vi bestemmer selv 

Foto: Niels Åge Skovbo, FOKUS 

Ulovlige bonusaftaler rammer især kvinder 

Nyt Metal-IT-forbund parat til nye 

fusioner 

Cheminova indstillet til uddannelsespris/ 

Ny souschef i CO-industri 

Glade for at blive ved A.P. Møller 

Nye lønsystemer skal aftales i samarbejde 

Tillidsvalgte ”sorteret” fra 

Nye ordrer til Lindø et kapløb med tiden 

FLOT-projektet: Vi bestemmer selv 

FLOT-projektet/Lokale 

arrangementer 

Fuld løn til lærlinge under sygdom 

Faglig orientering 

International fagbevægelse 

Klip fra fagbladene 

TR-portræt: Skibsværft mangler 

medarbejdere 

Noter 

CO-Magasinet udgives af 

Centralorganisationen af 

Industriansatte. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

og fax red. 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

E-mail: co@co-industri.dk 

Medlem af 

-Magasinet 

INDHOLD 

Nr. 4 · april · 2003 

Som at vinde i Lotto 

-Magasinet 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). 

e-mail: bk@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes primært til 

tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter 

og andre med tillidshverv 

inden for CO-industri, som alle modtager 

bladet via registrering i de enkelte 

forbund. Adresseændring skal ikke 

meddeles til CO-industri, men til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange om året - 

hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen 

er normalt den tredje torsdag i 

måneden. 

Oplag: 24.800 

Papir Gallery Art Silk 

Nordisk Svanemærke 

Layout: Thomas Olivarius 

Repro og tryk: Hafnia tryk a·s 

ISSN 1395-9344 

Topmålt hykleri 

LEDER 

Vi oplever hver eneste dag, hvordan befolkningerne verden over bliver 

manipuleret med informationer og misinformation. Hvordan politikere 

og topembedsmænd åbenlyst fylder os med løgn og bedrag. 

Krigen i Irak står fortsat helt frisk i billedet hos millioner af tv-seere verden 

over. Vi så hvordan Iraks storsmilende informationsminister Mohammed 

Saeed Al-Sahaf - iført sort baret og militæruniform - foran et batteri 

af mikrofoner dagligt ”informerede” verdenspressen om slagets gang. Til 

det sidste hævdede han, at ikke en eneste amerikansk soldat var i nærheden 

af Bagdad, selv om pressen selv kunne både se og høre de amerikanske 

kampvogne i byens centrum. Og hvordan han dagligt fortalte, at de 

irakiske helte havde fuld kontrol over situationen og var ved at omringe 

og dræbe de indtrængende amerikanere. 

”Martyr-død” 

Vi oplevede, hvordan 5.000 vrede og skrigende demonstranter i Syrien 

hyldede en ung dansk/palæstinenser, der blev påstået dræbt af amerikanske 

granater i en irakisk bus på vej for at kæmpe som martyr i Irakkrigen. 

Åbenbart var han død på et hospital i Damaskus i Syrien af en 

ondartet lungebetændelse, mens han aflagde besøg hos sin familie. Men 

historien om den dræbte martyr passede bedre ind i det billede, hans venner 

og familie forsøgte at bilde verden ind. 

På den hjemlige arena har vi netop oplevet, at hvad der ellers tegnede 

til at blive et hyldestportræt af statsministeren i et tv-dokumentar-program 

”Fogh bag facaden” har udviklet sig til noget af en politisk skandale. 

Der var for nogle år siden ingen grænser for forargelsen hos Venstrepolitikerne, 

da den daværende EU-kommissær Ritt Bjerregaard ville 

udsende en dagbog om livet bag de lukkede døre i EU. Ritt Bjerregaard 

trak dagbogen tilbage fra forlaget, men ”skaden” var allerede sket, da en 

række af detaljerne alligevel var sluppet ud. 

Fra Venstres partiformand Uffe Ellemann-Jensen og EU-parlamentsmedlem 

Niels Anker Kofoed til nuværende integrations- og EUminister 

Bertel Harder lød kravet - dengang: Ritt må gå. 

Foghs forfængelighed 

Forleden kunne Danmarks befolkning se en storsmilende Anders Fogh 

Rasmussen for åbne tv-kameraer afsløre intime detaljer fra forhandlingerne 

bag de lukkede døre på EU-topmødet i København før jul. Afsløringer 

om den tyske udenrigsminister Joschka Fischers fortrolige bemærkninger 

til udenrigsminister Per Stig Møller om bl.a. Tyrkiets muligheder for medlemskab 

af EU. Og andre ting af samme skuffe fra fortrolige samtaler mellem 

danske ministre og deres europæiske kolleger, der ikke anede, at de 

ville blive afsløret for åbent tv. 

For alle andre end Anders Fogh Rasmussen er det dybt rystende, at landets 

statsminister ikke fik pillet lige netop det afsnit ud af tv-portrættet. 

På samme måde som han sammen med Statsministeriets departementschef 

efter aftalen med tv har pillet andre afsnit ud, der ikke faldt i 

statsministerens smag eller generede forholdet til fremmede magter eller 

afslørede hemmeligheder om den interne beslutningsproces i Danmark 

og EU. 

Men måske var statsministeren så benovet over hyldestportrættet, at 

han i sin forfængelighed overså ”bruddet på god tone og satte Danmarks 

ry som en solid og troværdig forhandlingspartner over styr”. Som hans 

egne partifæller beskyldte Ritt Bjerregaard for i sin tid. Og netop statsministerens 

godkendelse af tv-filmen gør fadæsen langt værre. 

Det er ikke kun ynkeligt. Det er topmålt hykleri. 

CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 2

Ulovlige bonusaftaler 

rammer især kvinder 

CO-industri parat til at rejse krav om 

tilbagebetalinger for ulovlige aftaler om mødebonus 

Stadig flere virksomheder belønner 

medarbejdere, der aldrig eller sjældent 

er syge, med en særlig mødebonus. 

Men langt de fleste aftaler om 

mødebonus er i strid med loven, og 

opdager vi dem, risikerer virksomhederne, 

at der bliver rejst krav om tilbagebetalinger 

fem år tilbage i tiden, siger faglig 

sekretær i CO-industri Aase Dybart. 

Det er både små og store virksomheder, 

der har indført ulovlige bonusaftaler. 

Det kan i givet fald blive dyrt for virksomhederne 

og give stort administrativt 

besvær. Dels skal de tilbagebetale den 

løn, medarbejderne er blevet snydt for 

fem år tilbage i tiden. Og dels skal de 

udrede pensionsbidrag, feriepenge og 

søgnehelligdagsbetaling fem år tilbage. 

- Inden for en uge har jeg været ude på 

fem virksomheder til forhandlinger om 

lønsager. På to af virksomhederne havde 

man ulovlige mødebonus-aftaler. På den 

ene virksomhed var der en mødebonus 

på 3,50 krone pr. time og på den anden 

virksomhed en mødebonus på 5,50 kr. 

pr. time. 

Rammer især kvinder 

Begge steder indeholdt aftalerne alle de 

elementer, der under ingen omstændigheder 

må være i en bonusaftale. Det vil 

sige, at medarbejderne bliver trukket for 

alt slags fravær. Begge steder faldt 

bonus væk, hvis medarbejderne havde 

bare en enkelt fraværsdag på grund af 

sygdom, ved barns sygdom, ved barsel 

og fædreorlov. Og det må virksomhederne 

ikke i henhold til lov om ligebehandling. 

Det er ordninger, der først og 

fremmest rammer kvinderne. Derfor er 

de i strid med ligebehandlingsloven, 

siger Aase Dybart. 

- De fleste aftaler om fremmøde-bonus 

følger en lønperiode. Derfor kan medarbejdere, 

der bliver syge i den sidste del 

af en lønperiode og i første del af en 

anden lønperiode, miste mødebonus 

hele to gange. 

Dårlig ledelse 

- Det er fastslået flere gange, at den slags 

ordninger er ulovlige. Allerede for et år 

siden advarede CO-industri virksomhederne 

mod ulovlige bonusaftaler, og vi 

gjorde det klart, at vi ville rejse sager 

gennem det fagretlige system med krav 

om efterbetalinger til de ansatte. Alligevel 

tyder det ikke på, at virksomhederne 

holder sig tilbage, men indgår stadig flere 

bonusaftaler, siger Aase Dybart. 

- Jeg kan godt se, at det kan være fristende 

for tillidsrepræsentanter at sige ja 

til en særlig mødebonus, hvis de sidder i 

en lønforhandling med ledelse og ikke 

rigtigt kan få et konkret resultat ud af 

forhandlingen. Det er imidlertid i strid 

med både overenskomst og lovgivning. 

- Er der problemer på en arbejdsplads 

med for højt sygefravær, skal ledelsen 

tage en snak med den enkelte medarbejder 

i stedet for at indføre en kollektiv 

afstraffelse i form af mødebonus. Folk 

skal have løn for at møde på arbejde og 

ikke bonus. Det er kun udtryk for dårlig 

ledelse af en virksomhed, når man forsøger 

at begrænse højt sygefravær gennem 

en særlig fremmøde-bonus, siger 

hun. 

- På en af de virksomheder, jeg lige har 

været ude på, er man efterfølgende blevet 

enige om at ændre systemet, så de 

ansatte får 1,50 kr. på mødebonus og 

1,00 på deres grundløn, så deres mødebonus 

nu er på 5,00 kr. Men samtidig 

Aase Dybart, faglig sekretær i 

CO-industri. 

har de fået den rettet til, så fravær i forbindelse 

med barns sygdom, fædreorlov 

og barselsorlov er fjernet. 

- Men tilbage står et krav om efterbetaling 

for de seneste fem år. Det bliver rejst 

gennem en ny sag med krav om tilbagebetaling 

med baggrund i, at den hidtidige 

mødebonus-ordning ikke har levet op 

til ligebehandlingsloven. Virksomheden 

skal nu gennemgå lønregnskaberne fem 

år tilbage og gøre op, hvem der uretmæssig 

har mistet deres mødebonus. 

Det kan blive et stort administrativt besvær. 

● 

Af Bjarne Kjær 

Foto Harry Nielsen 

side 3 · nr. 4 · april 

CO-Magasinet · 2003

Metals ekstraordinære 

kongres sagde enstemmigt 

ja til fusionen 

med Telekommunikationsforbundet. 

Nyt Metal-IT-forbund 

parat til nye fusioner 

Sammenlægningen af Dansk Metal og Telekommunikationsforbundet 

nu en realitet - Enstemmig opbakning til fusionen på 

ekstraordinær Metal-kongres 


Foto Alex Tran 

Det nye Metal- og IT-forbund blev 

en realitet, da Dansk Metal på 

en ekstraordinær kongres 12. 

april enstemmigt godkendte sammenlægningen 

med Telekommunikationsforbundet. 

Det er en af de største sammenlægninger 

i dansk fagbevægelse i 

nyere tid. Det nye Metal- og IT-forbund, 

der fra starten har 150.000 medlemmer, 

er parat til nye sammenlægninger. 

- Jeg tror begge forbund gerne ser, at 

Dansk El-Forbund tilslutter sig vores 

fællesskab, for vi har jo netop den vision, 

at vi ønsker at samle branchen, fordi 

det giver det stærkeste udgangspunkt 

for at skabe gunstige arbejdsbetingelser 

for branchens ansatte, sagde Metal-formand 

Max Bæhring på Metals ekstraordinære 

sammenlægningskongres. 

- Men også andre forbund og lønmodtagergrupper 

kunne tænkes at tiltræde 

vores fællesskab, og vi kan se frem til, at 

en sådan vision kan virkeliggøres, sagde 

Max Bæhring. 

Vildtvoksende branche 

Han understregede, at det vildtvoksende, 

pioneragtige billede, der har præget 

IT-området, skal erstattes af faglige regler, 

som gør det muligt at skabe en anstændig 

og vedvarende beskæftigelse i 

denne branche. 

- Vi har set eksempler på total ukontrollerede 

arbejdssituationer. Unge nørder 

har arbejdet i døgndrift, engageret 

og optaget af deres interesse, men de har 

ikke gjort sig overvejelser om, at man 

ikke kan arbejde i 24 timer i døgnet hele 

sit liv. 

- De vildtvoksende forhold omkring 

arbejdstiden har også gjort sig gældende 

for aflønningsforholdene. Vi har set 

unge gå ind i et job med det formål at 

uddanne sig, hvor de ikke har modtaget 

løn det første år og således har måttet 

have penge med hjemmefra. Vi har set 

aflønninger baseret på en minimal løn, 

men med gyldne løfter for fremtiden. 

- Vi har kunnet notere os, at mange 

ansatte i branchen ikke har haft forståelse 

for den nødvendige sikkerhed, man 

må have som lønmodtager, hvis man 

skulle blive ramt af ledighed. Alt dette 

og meget mere har været hverdag på det 

vildtvoksende IT-område. Men vi kunne 

da også konstatere, at de gyldne løfter 

langtfra holdt, da IT-boblen bristede. 

- Med sammenlægningen af vore to 

forbund skaber vi en fornyet styrke, som 


vil komme til at sætte præg på hverdagen 

for vore medlemmer, sagde Max 

Bæhring. 

Klart ja 

Efter en gennemgang af den fagpolitiske 

aftale, der blev forhandlet på plads i 

efteråret 2002, vedtog de 530 delegerede 

enstemmigt sammenslutningen mellem 

Dansk Metal og Telekommunikationsforbundet 

til det nye forbund: Dansk 

Metal – Forbundet for IT-ansatte. Sammenlægningen 

trådte i kraft med vedtagelsen 

på kongressen. 

Det betyder, at Telekommunikationsforbundet 

ikke længere eksisterer, men 

indgår som en del af Metal. 

I forvejen havde Telekommunikationsforbundet 

ved en urafstemning sagt 

klart ja til fusionen. Ved afstemningen 

deltog 5.312 af de 10.414 stemmeberettigede 

medlemmer - det svarer til en 

stemmedeltagelse på 51 procent. 4.301 

eller 81 procent stemte ja til fusionen, 

der blev bekræftet på en ekstraordinær 

kongres i TKF den 31. marts. 

I en overgangsperiode på i alt tre kongresperioder 

(9 år) vil Telekommunikationsforbundet 

være sikret en post som 

kongresvalgt forbundssekretær, og seks 

pladser i Metals hovedbestyrelse vil 

være sikret repræsentanter fra afdelinger 

med baggrund i TKF, ligesom forretningsudvalget 

udvides med to tilforordnede 

repræsentanter fra afdelinger med 

baggrund i TKF. 

● 

Nyt IT-sekretariat 

Med sammenslutningen mellem 

Dansk Metal og Telekommunikationsforbundet 

opretter 

det nye forbund et særligt IT-sekretariat. 

Leder er det nye IT-sekretariat bliver 

Bo Stenør Larsen, den hidtidige formand 

for TKF. 

Han er på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde 

efter den ekstraordinære 

kongres blevet konstitueret som ny forbundssekretær 

i Metal og til chef for det 

nye IT-sekretariat. 

Bo Stenør Larsen er 56 år og har været 

formand for Telekommunikationsforbundet 

siden 1996. Han er oprindeligt 

uddannet typograf, men blev i sin tid 

ansat ved Rigstelefonen. For 30 år siden 

blev han tillidsrepræsentant, og han var 

i 1986 med til at samle medarbejderne 

fra Rigstelefonen, 

KTAS, 

Jydsk Telefon 

og Fyns 

Kommunale 

Telefonselskab 

i Dansk 

Teleforbund, 

Bo Stenør Larsen, der bliver ny leder af 

Metals IT-sekretariat, og Max Bæhring efter 

vedtagelsen af fusionen. 

der 1. januar 1995 sluttede sig sammen 

med en række mindre foreninger i 

Dansk TeleSamvirke (under FTF) i Telekommunikationsforbundet. 

Alle telefonselskaberne 

indgår nu i TDC, hvor Bo 

Stenør Larsen er medarbejderrepræsentant 

i bestyrelsen. 

Han er europæisk formand for Union 

Network International, UNI-Europa, der 

omfatter faglige organisationer inden for 

handel, finans, telekommunikation, post 

og medier. 

Telekommunikationsforbundet, der nu 

er lagt sammen med Metal, blev medlem 

af CO-industri med omkring 11.000 

medlemmer 1. juli 2001. Bo Stenør Larsen 

har siden været medlem af CO-industris 

forretningsudvalg, først som tilforordnet 

medlem og siden som fast medlem 

af forretningsudvalget. 

Det nye IT-sekretariat bemandes desuden 

med tre faglige sekretærer med baggrund 

i Dansk Metal og tre faglige 

sekretærer med baggrund i TKF. 

Metals forhandlingssekretariat bemandes 

med yderligere to faglige sekretærer, 

som har baggrund i det tidl. TKF, primært 

med henblik på at sikre og varetage 

det tilpassede overenskomstgrundlag 

til CO-industri. 

● 

Mandehørm i 

Metal væk? 

En helt anden konsekvens af sammenlægningen 

mellem Metal og 

TKF bliver oprettelsen af et permanent 

ligebehandlingsudvalg i det 

nye forbund. 

Det skal bestå af repræsentanter 

for både Metal og TKF. I de første 

tre kongresperioder med en formand 

med baggrund i det tidl. TKF. 

Baggrunden er, at det nye forbund 

med fusionen får tilgang af et stort 

antal kvindelige medlemmer. 

- Så kan vi måske få fjernet noget 

af Metals mandehørm, sagde Max 

Bæhring på sammenlægningskongressen. 

Den havde i øvrigt kun otte kvindelige 

delegerede ud af 530. 



Cheminova kandidat til 

Industriens Uddannelsespris 

Af Erik Sandager 

Foto Jens Bach 


Foto Harry Nielsen 

Et kreativt rotations- og uddannelsesprojekt, 

hvor 48 ufaglærte får 

chancen for at tage en uddannelse 

som procesoperatører, i stedet for at gennemføre 

bebudede afskedigelser – 

omtalt i CO-Magasinet i februar – er 

begrundelsen for, at kemikalievirksomheden 

Cheminova er nomineret til Industriens 

Uddannelsespris 2003. 

Det oplyser fællestillidsrepræsentant 

Gunnar Andersen fra Cheminova A/S, 

der som repræsentant for medarbejderne 

har indgået aftalen om rotations- og 

uddannelse af 48 voksenlærlinge med 

produktionsmester Villy Bjerreskov, Cheminova. 

Med aftalen er det lykkedes at 

undgå planlagte afskedigelser. 

- Det faglige udvalg for procesoperatør-uddannelsens 

motivation til at indstille 

Cheminova A/S til Industriens 

Uddannelsespris 2003 er – som det kan 

ses af vedhæftede artikel fra februarudgaven 

af CO-Magasinet – aktuelt 

inspireret af det store uddannelsesprojekt, 

lyder anbefalingen. 

- Det konkrete initiativ her i foråret 

2003, hvor virksomheden i første 

omgang var nødsaget til at tilpasse organisationen 

og varsle afskedigelser, er i 

stedet blevet ændret til en investering i 

kompetence i fremtiden, som betyder, at 

48 medarbejdere nu går i gang med 

uddannelsen, skriver Procesindustriens 

Faglige Udvalg i sin indstilling. 

Efter udvalgets opfattelse er der tale 

om et initiativ, der kraftigt fremmer den 

kompetenceudvikling, virksomheden 

tilstræber, og et initiativ, der imødekommer 

et stort ønske om kompetenceløft 

hos de enkelte medarbejdere, og sidst 

men ikke mindst et initiativ, som har 

betydet, at enkelte opsigelser har kunnet 

trækkes tilbage. 

Satser på uddannelse 

Uddannelse af medarbejderne indgår i 

Cheminova A/S’ forretningsstrategi: 

- Forudsætningen for, at vi kan 

bevæge os i retning af vores vision og nå 

vore forretningsmæssige mål, er, at vi 

udvikler ”det bedste hold”. Et ”hold”, 

der er kompetent og indstillet på at 

anvende og dele deres viden, påtage sig 

ansvar og yde det bedste. 

Fællestillidsrepræsentant Gunnar 

Andersen oplyser, at det har haft en 

positiv afsmitning i hele organisationen, 

Ny souschef i CO-industri 

Henrik Kjærgaard til ny souschef i COindustri. 

forretningsudvalg 

har på sit seneste 

møde udnævnt fag- 

CO-industris 

lig sekretær Henrik Kjærgaard til ny 

souschef. 

Henrik Kjærgaard, der er 40 år, kom til 

CO-industri fra Dansk Metal den 1. 

januar i år. I Dansk Metal var han ansat i 

forbundets forhandlingssekretariat og 

IT-team. 

Henrik Kjærgaard er uddannet som 

maskinarbejder i 1983 og blev i 1986 

ansat som ungdomssekretær i Dansk 

Metal. Nogle år senere blev han sekretær 

i Metals uddannelsessekretariat. I 1996 

blev han ansat i forhandlingssekretariatet 

og har siden 1999 været tilknyttet 

Det har haft positiv afsmitning for hele 

organisationen, at Cheminova gennem årene 

har øget antallet af faglærte procesoperatører, 

siger Gunnar Andersen. 

at Cheminova gennem årene har øget 

antallet af faglærte procesoperatører og 

derfor har kunnet uddelegere mere og 

mere ansvar og kompetence til operatørgruppen. 

Det har medført jobberigelse 

og større ansvars- og arbejdsområder for 

operatørerne. 

● 

Dansk Metals IT-team. Han har bl.a. 

været med til at forhandle en række 

overenskomster på medieområdet. 

I CO-industri afløser han Jørgen Juul 

Rasmussen, der fratrådte 1. december 

2002, efter at han kort forinden var valgt 

til ny næstformand i Dansk El-Forbund. 

Jørgen Juul Rasmussen havde været 

ansat i CO-industri siden 1. juli 2000. 

I CO-industri skal Henrik Kjærgaard 

først og fremmest indgå i den daglige 

ledelse. Andre opgaver er CO-industris 

TIME-udvalg (Telekommunikation - 

informationsteknologi - medier - elektronik) 

og udvikling af helt nye arbejdsområder. 

● 


Tilfredshed blandt 

medarbejderne 

med, at A. P. Møller 

opgiver at sælge 

gummidivisionen i 

Roulunds Fabriker 

Glade for at 

blive ved 

A. P. Møller 

- At vi bliver under A. P. Møller, hilser 

kollegerne med tilfredshed. For vi kan 

næppe få større eller stærkere bagland. 

Vi har aldrig været utilfredse med at 

høre under A. P. Møller. Det var Mærsk 

Mc-Kinney, der ville af med os – ikke 

omvendt. 

Sådan lyder kommentaren fra fællestillidsrepræsentant 

Finn Nielsen efter at 

A. P. Møller efter et års forgæves 

bestræbelser har opgivet at frasælge 

gummiaktiviteter i Roulunds Fabriker 

med hovedsæde i Odense. 

Det sidste år har medarbejderne ved 

Roulunds Fabriker, der på globalt plan 

omfatter 3.400 medarbejdere, arbejdet i 

uvished og ikke vidst, om de var købt 

eller solgt. For A. P. Møller satte 24. april 

2002 Roulunds Fabriker med hovedsæde 

i Odense og produktion i Frankrig, 

Indien, Mexico, Kina, Sydkorea og Polen 

samt Maersk Medical på salgslisten. 

Sandsynligvis fordi indtjeningen ikke 

var tilfredsstillende. 

Det lykkedes ret hurtigt – for en 

ukendt ikke-oplyst handelspris – at få 

solgt Maersk Medical A/S til Nordic 

Capital. Maersk Medical A/S producerer 

medicinsk udstyr. Handelen blev i 

marts i år endelig godkendt af monopolmyndighederne. 

Men det har derimod voldt A. P. Møller 

vanskeligheder at opnå en tilfredsstillende 

handelspris for gummidivisionen 

i Aktieselskabet Roulunds Fabriker 

– i øvrigt en af landets ældste industrivirksomheder. 

Så derfor blev det i marts i år definitivt 

opgivet at forsøge at sælge gummidivisionen 

i Roulunds Fabriker. Men friktionssiden, 

Roulunds Braking – bremser 

til lastbil- og bilindustri – skal stadig 

sælges. 

Gummidivisionen udgør tre fjerdedele 

af omsætningen i Aktieselskabet Roulunds 

Fabriker. Omsætningen var i 2001 

Det var Mærsk, der ville af med os. Ikke omvendt, siger Finn Nielsen. Han er glad for, 

at planer om at sælge Roulunds Fabriker er opgivet. 

på 1,8 mia. kr. og gav et beskedent overskud 

på 5 mio. kr. Gummidivisionen 

producerer transportbånd, kileremme, 

ballistiske materialer, flydespærringer 

og slangesystemer. 

Mange job bliver hos A. P. Møller 

Med beslutningen om at aflyse det planlagte 

salg af gummiaktiviteterne i Aktieselskabet 

Roulunds Fabriker forbliver 

ca. 500 arbejdspladser i Odense, 400 

ansatte ved Codan Gummi i Køge, 50 

medarbejdere med Polymax i Århus og 

ca. 20 medarbejdere i handelsselskabet 

RoClean Desmi i Odense i A. P. Møllerregi. 

Men A. P. Møller fortsætter ufortrødent 

bestræbelser på at sælge bremseaktiviteterne 

i Roulunds Fabriker. Og derfor 

er 150 job ved Hestehaven i Odense 

samt 120 arbejdspladser i datterselskabet 

Meneta i Stige stadig i spil. 

● 


Foto Niels Nyholm 



Nye lønsystemer skal 

aftales i samarbejde 


Foto Jens Bach 

Fællestillidsrepræsentant 

Flemming 

Rasmussen, KJ Maskinfabrik, 

Esbjerg. 

Tillidsfolk strømmer til CO-industris lønkurser, 

og der bliver debatteret løn, lønudvikling 

og lønsystemer til den store guldmedalje 

Fællestillidsrepræsentant (Metal) 

Flemming Rasmussen, KJ Maskinfabrik, 

Esbjerg, synes, kursets indhold 

er godt, men hvis deltagerne ikke 

på forhånd har kendskab til andre lønformer 

end fast timeløn, kan det være 

svært at følge med: 

- Når jeg deltager i kursus i Plusløn, er 

det fordi min arbejdsplads – uden større 

- Nogle virksomheder synes ikke de har 

behov for et nyt lønsystem. Det er fint: 

Hvis det går godt, og alle er glade, er der 

ikke behov for at indføre nyt lønsystem. 

Men så lad dog være! Det vigtigste signal 

i forhold til CO-industris tillidsfolk er, at 

det skal ske i et samarbejde. Det skal altid 

aftales, hvordan et nyt lønsystem skal 

indføres og håndteres – ellers har tillidsfolkene 

sovet i timen. 

Sådan lyder det fra lønkonsulent Claus 

Krogh Hansen fra CO-industri til interesserede 

tillidsrepræsentanter, der deltager 

i det 4. kursus om industriens nye lønsystem, 

Plusløn. Det blev holdt på kursuscenter 

Laugesens Have i dagene 7., 8. 

og 9. april, og CO-Magasinet deltog for at 

tale med deltagere og undervisere. 

- Det nye lønsystem vil medføre en 

styrkelse af det faglige arbejde, idet tillidsfolkene 

bliver pisket til at være mere 

fagligt aktive, hvis de skal have lønsystemet 

til at fungere tilfredsstillende, mener 

faglærer Erik Hein. 

Han anslår, at ca. halvdelen af de kursister, 

der deltager i Plusløn-kurser, i forvejen 

har en eller anden form for resultatløn, 

mens de øvrige er ansat i virksomheder 

med ren timeløn. 

Ifølge lønkonsulent Claus Krogh Hansen, 

CO-industri, er der ingen aktuelle 

undersøgelser p. t. der oplyser om, hvor 

udbredt det nye lønsystem Plusløn er i 

industrien, men det er hans indtryk, at 

der er stigende interesse for at indføre 

nye lønsystemer. Det menes, at halvdelen 

af DI´s medlemsvirksomheder benytter 

en eller anden form for resultatløn i form 

af individuel eller fælles bonus. 

Det vigtigste ved industriens nye lønsystem 

er ikke de 4 elementer – basisløn, 

kvalifikationsløn, funktionsløn og resultatløn, 

der i øvrigt kan benyttes enkeltvis 

eller som helhed og som er en videreudvikling 

af 90´ernes lønsystem – men at tillidsfolk, 

medarbejdere og ledelse bliver 

enige om, hvordan lønsystemet skal sammensættes, 

administreres og fungere. 

Udfordringen er at udbrede kendskabet 

til lønsystemet og gøre det gennemskueligt 

for kollegerne. Samtidig må det være 

et krav til enhver arbejdsleder, der skal 

administrere systemet, at vedkommende 

kan forklare, hvorfor en person er placeret 

som han/hun er i lønsystemet. Klart 

og tydeligt. 

Ingen kan beskylde CO-industris tillidsrepræsentanter 

for ikke at interessere 

sig for løndannelse eller for Plusløn. 

Interessen for det nye lønsystem Plusløn 

har oversteget alle forventninger i COindustri. 

Oprindelig var der kun planlagt 

8 kurser a 16 deltagere i år, men da der 

var over 10 gange flere tilmeldinger end 

der var pladser, har CO-industris forretningsudvalg 

bevilget 22 ekstra kurser i år 

for tillidsrepræsentanter, afdelingsrepræsentanter 

og lønudvalgsmedlemmer. 

Blandt deltagerne i CO-industris Plusløn-kurser 

kommer ca. halvdelen af deltagerne 

fra virksomheder, hvor der er fast 

timeløn. Den mest almindelige indvending 

imod at indføre et nyt lønsystem er, 

at det kan give anledning til uro eller utilfredshed, 

hvis systemet medfører lønforskelle. 

Det er derfor vigtigt, at tillidsrepræsentanter 

og mellemledere er klædt ordentligt 

på, således at de kan håndtere, forklare 

og besvare spørgsmål om det lønsystem, 

virksomheden vælger at indføre. 

- Hvor mange gange ender det godt, 

når der indføres Plusløn, ville en tillidsrepræsentant 

vide. 

- Det er svært at svare på, men jeg vil 

mene, det går godt i langt de fleste tilfælde, 

oplyser lønkonsulent Claus Krogh 

Hansen, CO-industri. Jeg vil mene det 

går godt for 95 procent, men i nogle 

tilfælde er det nødvendigt med en tilretning. 

Det afhænger meget af, hvordan 

folk optager det. Vi skal være rigtig gode 

til at informere om det. 

- Det er vigtigt, at tillidsfolkene er 

klædt rigtigt på til at indgå aftaler om 

nye lønsystemer. Hvis I ikke føler I har 

det helt rigtige værktøj ved hånden til at 

indgå aftaler, så kan man få hjælp i det 

fagretslige system. Fremgangsmåden vil 

normalt være, at man henvender sig i 

afdeling, forbund eller til CO-industri, 

oplyser lønkonsulent Claus Krogh Hansen, 

CO-industri, der har udarbejdet en 

skriftlig fortolkning af Plusløn, der udleveres 

til de mange interesserede deltagere 

i CO-industris kurser. 

● 

Lønforskel på 31 øre giver dårligt klima 

succes – har benyttet 90´ernes lønsystem 

i tre år. Derfor vil jeg se, om jeg kan hente 

nogle ideer fra Plusløn. Problemet hos 

os er, at mellemlederne ikke er ordentlig 

klædt på til at give point til medarbejderne. 

Med det resultat, at lønforskelle 

på 31 øre i timen har givet anledning til 

uro, siger Flemming Rasmussen. 

● 


Succes med Plusløn 

Tillidsrepræsentant (SiD) Jens Erik 

Jensen, Bosal-Sekura, Randers, 

deltager i kurset, fordi virksomheden 

allerede – med stor succes – har 

indført Plusløn, og ordningen omfatter 

også virksomhedens funktionærer. 

Det nye lønsystem har medført større 

effektivitet i virksomheden – et underskud 

i 2001 på 9 mio. kr. er blevet vendt 

til et overskud på 2 mio. kr. i 2002 – og 

samtidig er medarbejdernes løn steget 

med ca. 5 kr. i timen: 

- Det er en udfordring at indføre Plusløn, 

men der er flere fordele end ulemper. 

Det har vist sig, at vi kan tjene penge 

på Plusløn – det gælder for virksomheden 

og for medarbejderne – og alt i alt 

har det været en succes. 

- Det er for at være på forkant med 

udviklingen og se, om der er nogle nye 

argumenter, jeg kan bruge, jeg har tilmeldt 

mig kurset. Er der noget nyt, er 

det om at være på forkant. Mit udbytte 

af kurset har været at høre, hvad andre 

har indført af lønsystemer, og høre om 

deres erfaringer. Det stopper ikke her – 

der vil blive nye lønsystemer mange steder 

i de kommende år. ● Tillidsrepræsentant Jens Erik Jensen, 

Bosal-Sekura, Randers. 

Ønsker ligeløn med mænd 

Tillidsrepræsentant Lone Marie Rise, 

Pharmacia, Esbjerg. 

Tillidsrepræsentant (SiD) Lone 

Marie Rise, Pharmacia, Esbjerg, 

deltager i Plusløn-kurset for at 

være klar til forhandlinger, hvis virksomhedens 

ledelse som tidligere bebudet 

ønsker at indføre Plusløn: 

- På nuværende tidspunkt har vi 

almindelig timeløn, men vor kvindelige 

direktør har talt om at få indført et nyt 

lønsystem. Det er for at være på forkant 

med udviklingen og få nogle værktøjer 

og viden om Plusløn, jeg kan bruge, jeg 

deltager i dette kursus. 

- Det vil være en udfordring at få indført 

Plusløn, men det er ikke et ønske fra 

min side. Alligevel tror jeg, det kan blive 

svært at undgå at få nye lønsystemer 

indført i fremtiden. Personligt foretrækker 

jeg at fastholde timelønsystemet. Til 

gengæld kunne jeg godt tænke mig at få 

indført ligeløn mellem mænd og kvinder 

hos os. 

- På nuværende tidspunkt er der en 

lønforskel på 10-12 kr. i timen mellem 

mænd og kvinder. Mændene hos os har 

en timeløn på 134 kr. og pigerne ligger 

mellem 122 og 124 kr. 

● 

Timeløn giver ro 

Tillidsrepræsentant (Dansk El-Forbund) 

Børge Conradsen, Vestas 

Wind Systems A/S – Styringsfabrikken 

i Lem ved Ringkøbing – deltager 

i Plusløn-kurset, fordi han synes, det 

kunne være spændende at se, hvilke 

tanker der ligger bag det nye lønsystem: 

- Mit udbytte har været, at jeg har fået 

indsigt i, hvordan det nye lønsystem 

kan bygges op. Der er mulighed for at 

benytte enten alle moduler eller kun 

enkelte moduler. Det er det frie valg. 

- Jeg tror, man skal være moden til at 

indføre Plusløn. Det er et system, som 

skal holdes levende og bearbejdes, og 

tillidsfolk og ledelse skal være rigtig 

påklædt, hvis det skal lykkes. 

- På Vestas har vi en fast timeløn for 

faglærte og ufaglærte samt et anciennitetstillæg, 

afhængig af hvor mange år du 

har været ansat. Det gælder for hele 

koncernen, og der er mig bekendt ingen 

planer om at ændre på det system. 

- Fordelen ved Plusløn er vel, at det 

skal motivere medarbejdere til at efteruddanne 

sig, fordi der er en gulerod. 

Fordelen ved fast timeløn er, at det medfører 

ro om lønudviklingen i 11 ud af 12 

måneder om året. Timeløn giver ikke 

anledning til uro og misundelse. 

● 

Tillidsrepræsentant Børge Conradsen, 

Vestas Wind Systems A/S – Styringsfabrikken 

i Lem ved Ringkøbing. 



Tillidsvalgte 

sorteret fra 


To tillidsvalgte, en tillidsrepræsentant og 

en sikkerhedsrepræsentant, blev – i modsætning 

til flertallet af deres kolleger – 

sorteret fra. De blev ikke tilbudt genansættelse, 

da deres arbejdsplads, Alu 

Plast i Skive, blev overtaget af nye ejere. 

De nye ejere overtog ellers alle forpligtelser 

over for medarbejderne, efter at det 

gamle selskab kort forinden var gået 

konkurs. 

- Det var en klokkeklar overtrædelse af 

virksomhedsoverdragelsesloven og af en 

række bestemmelser i Industriens Overenskomst, 

der skal sikre de tillidsvalgte 

beskyttelse imod usaglige afskedigelser, 

mener SiD i Skive, der derfor har taget 

skridt til at anlægge en fagretslig sag 

imod virksomhedens nye ejer. 

Tidligere har Alu Plast A/S i Skive 

været den 3. største virksomhed herhjemme 

med produktion, salg og montage 

af store glasfacader. Alu Plast havde 

ca. 150 ansatte – heraf ca. 60 medarbejdere 

i produktionen – og var medlem af 

Dansk Industri og Entreprenørforeningen. 

- Det gamle firma Alu Plast gik konkurs 

i begyndelsen af januar, fortæller 

Gert Ringgaard, faglig sekretær ved SiD i 

Skive. Alle medarbejdere blev afskediget 

af boet. Kort efter modtagelsen af opsigelsen 

varsles medarbejderne om, at et 

nyt firma – Alu Plast 2003 A/S – er stiftet. 

Det nye firma overtager alle forpligtelser 

og en stor del af aktiviteterne i det 

gamle firma. Så langt, så godt. 

Sortering af medarbejdere 

Principiel sag om beskyttelse af tillids- og 

sikkerhedsrepræsentanter ved virksomhedsoverdragelse 

- Men i forbindelse med genansættelse 

og opstart af produktion sker der en sortering 

af medarbejderne. De tillidsvalgte, 

der blev frasorteret ved genoptagelsen af 

produktionen, fik ikke tilbudt genansættelse. 

De havde virket i tillidshverv siden 

1997 og 1998. 

- Det principielle i sagen er beskyttelsen 

af vore tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. 

En stor del af hele aftalesystemet 

hviler på et samarbejde mellem ligeværdige 

parter, hvor de tillidsvalgte på 

den enkelte arbejdsplads indgår. Vi ved 

jo fra mange sager rundt i landet, at tillidsvalgte 

kan være et meget udsat folkefærd. 

Derfor er beskyttelsen af dem en 

vigtig og principiel sag, fortæller Gert 

Ringgaard. 

Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven 

“bevarer” repræsentanter for de lønmodtagere, 

der berøres af en overdragelse af 

en virksomhed, deres hidtidige retsstilling 

og funktion”. Det er lovens hensigt 

at underbygge den beskyttelse, som de 

tillidsvalgte er sikret i overenskomsten. 

Ifølge Industriens Overenskomst skal 

afskedigelse af en tillidsrepræsentant 

begrundes i ”tvingende årsager”. 

- Jeg vil ikke have 25 mennesker til at 

feje gulv. De vil bare gå og tale med de 

andre, og så falder effektiviteten. Nu skal 

vi arbejde effektivt på at få virksomheden 

til at køre. Sådan siger direktør Poul 

E. Bastrup, Alu Plast, til Skive Folkeblad 

som begrundelse for, at tillids- og sikkerhedsrepræsentanter 

ikke blev genansat. 

Forlig 

Arkivfoto 

Alu Plast udbetaler en godtgørelse på 

ca. to måneders løn til tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne, 

der blev ”sorteret fra” ved 

genansættelserne. 

Efter et fællesmøde afholdt af LO blev 

der indgået et forlig, hvorefter Alu Plast 

udbetaler en godtgørelse på ca. to måneders 

løn, som de tidligere tillids- og sikkerhedsrepræsentanter 

har accepteret. 

Desuden er de blevet fritstillet i opsigelsesperioden. 

- Det er ikke et tilfredsstillende resultat, 

der beskytter ansættelsen for tillidsvalgte. 

Men virksomheden ville ikke 

genansætte os – de ville af med os. Derfor 

har vi valgt at acceptere forliget. Vi 

skal også videre i arbejdslivet, fortæller 

den 42-årige tillidsrepræsentant og den 

38-årige sikkerhedsrepræsentant. 

● 


- Smertegrænsen er nået. 

Det siger fællestillidsrepræsentant 

Claus Jensen, Lindøværftet ved Munkebo 

på Fyn. 

Hverken sidste år eller i år er der kommet 

nye ordrer – og ordrebogen er tom 

fra september 2004. 

- Det er ved at være sidste udkald for 

nye ordrer, siger Claus Jensen. Ellers er 

der risiko for, at der kan opstå huller i 

byggeprogrammet. Til skade for produktion 

og beskæftigelse. 

På grund af ulige konkurrence fra sydkoreanske 

værfter måtte det A. P. Møllerejede 

Odense Stålskibsværft, Lindøværftet, 

i 2002 sige farvel til mellem 600 og 

700 medarbejdere. Det skete over to 

fyringsrunder – og der er ikke udsigt til 

et på gensyn. 

Det lykkedes ikke for EU-Kommissionen 

sidste år at sætte en stopper for Sydkoreas 

ulovlige statsstøtte til skibsværfterne. 

Derfor valgte EU at tillade en 6 

procents statsstøtte til europæiske værfter. 

Samtidig føres der sag mod Sydkorea 

for ulovlig skibsværftsstøtte ved verdenshandelsorganisationen 

WTO. 

Ingen gavebod 

Allerede 15. august 2002 bebudede den 

fynske erhvervsminister Bendt Bendtsen 

(K) at genindføre værftsstøtten. Men det 

har trukket ud, for først 6 måneder senere 

– midt i februar i år – lykkedes det for 

ministeren at fremskaffe 575 millioner kr. 

Det skete efter en del tovtrækkeri med 

Danmarks Skibskreditfond, der meddelte, 

at ”fonden ikke er en gavebod”. 

Ifølge det oprindelige forslag skulle 

staten og Danmarks Skibskreditfond 

bidrage med hver 325 mio. kr., så der ville 

være en værftsstøttepakke med tilsammen 

650 mio. kr. Det var tiltrådt af et 

enigt Folketing. Men efter forhandlinger 

lykkedes det Skibskreditfonden at nedbringe 

deres bidrag til 250 mio. kr., så 

den samlede pakke bliver på 575 mio. kr. 

Samtidig bliver administrationen af 

værftsstøtteordningen, der giver værfter 

og redere mulighed for lavt forrentede 

lån med lange løbetider, overdraget til 

Skibskreditfonden. 

Lang ventetid 

Nye ordrer til Lindø 

et kapløb med tiden 

Fællestillidsrepræsentant Claus Jensen 

fra Lindø beklager, at erhvervsminister 

Bendt Bendtsen ikke har været hurtigere 

til at få aftalen om værftsstøtte forhandlet 

på plads. Han undrer sig over tidligere 

forklaringer på den lange ventetid. 

Det skyldtes ”love, regler og etik i forhold 

til Skibskreditfonden, der skulle 

overholdes”. 

- Det ligner bluff eller forhandlingstaktik, 

når det tilsyneladende blot drejer sig 

om, at Skibskreditfonden i løbet af nogle 

måneder har forhandlet sig frem til en 

rabat på 75 mio. kr. i forhold til det 

oprindelige forslag. Det, synes jeg, ser 

mærkeligt ud, siger Claus Jensen. 

På pinebænken 

Fællestillidsrepræsentanten lægger ikke 

skjul på, at ventetiden har været – og er – 

ubehagelig for de ca. 2.000 tilbageværende 

ansatte på værftet. For Lindø er nye 

ordrer p.t. et kapløb med tiden, og derfor 

føler de ansatte, at de endnu en gang er 

kommet på pinebænken. 

Lykkes det ikke meget snart at få kontraheret 

nye skibe, kan der opstå huller i 

byggeprogrammet. Det store spørgsmål 

blandt værftets ansatte er derfor: Hvornår 

kommer der nye ordrer? 

Ifølge Claus Jensen har medarbejderne 

ikke fået ”noget som helst at vide om 

nye ordrer”. Han har ikke et kvalificeret 

gæt på, hvornår der kommer nye ordrer. 

Men salgsafdelingen har det sidste halve 

år ”arbejdet på højtryk” for at kalkulere 

nye ordrer. Officielt har det ikke givet 

resultat. Men Rederiet A. P. Møller og 

Lindøværftet er ikke ligefrem kendt for 

åbenhed. Måske holder de eventuelle 

bestillinger på skibe skjult for offentlighed 

og konkurrenter. 

Ifølge udtalelser fra Lindøværftets 

adm. direktør John Skov Hansen til Fyens 

Stiftstidende haster det med at få nye 

ordrer, hvis byggeprogrammet skal hænge 

sammen, og værftet ”arbejder i øjeblikket 

på højtryk med at kalkulere skibe 

og give tilbud på skibe”. Om det er et 

spørgsmål om måneder eller uger, vil 

direktøren ikke svare på. 

Smertegrænsen 

Men ifølge Claus Jensen ”er vi nede på 

smertegrænsen nu”. 

- Kommer der nye ordrer nu, vil det 

være i absolut 11. time, siger han med 

henvisning til frygten for ”huller i byggeprogrammet”, 

der i værste fald kan 

føre til nye afskedigelser. 

Fællestillidsrepræsentanten ved ikke, 

hvor tæt Lindø er på eventuelle nye 

ordrer. Men han håber der snart kommer 

positive nyheder fra Esplanaden. 

Lindøværftet er eneste danske skibsværft 

som bygger større nybygninger 

inden for de områder, der ifølge EU kan 

ydes 6 procents statsstøtte til. Det er containerskibe, 

produkttankskibe og kemikalieskibe. 

Kan sikre job indtil 2007 

For værftspakken kan A. P. Møller lade 

bygge 10 store containerskibe på Lindøværftet 

og få næsten 60 mio. kr. i statsstøtte 

til hvert skib, idet skibene koster 

ca. 750 mio. kr. pr. stk. Hertil kommer 

hvad der svarer til ca. 16.000 containere, 

hvortil der også ydes støtte. Samlet byggepris 

pr. nybygning – ca. 1 mia. kr. – og 

der kan maksimalt ydes 6 procent i statsstøtte. 

Støtten kan ydes til nybygninger, som 

kommer i ordre fra 1. januar 2003 og 

frem til 31. marts 2004. 

- Men så længe kan vi ikke vente, hvis 

der skal holdes gang i beskæftigelsen, 

siger Claus Jensen. 

Skibene skal være færdigbyggede 

senest 3 år efter – altså senest i 2007. 

Danmark er det 3. EU-land der gennemfører 

statsstøtte til nybygninger fra 

skibsværfter. 

Tyskland og Spanien har allerede vedtaget 

lignende ordninger. 

På nuværende tidspunkt har Lindøværftet 

ordrer til september 2004. Det er 

fire containerskibe og to støtteskibe til 

Søværnet. Så er det slut. Ifølge den officielle 

ordrebog. 

● 

Fællestillidsrepræsentant 

Claus Jensen, Lindøværftet. 

Medarbejderne 

på Lindøværftet 

sidder 

atter på 

pinebænken: 

Hvornår kommer 

der nye 

ordrer? 


Foto Niels Nyholm 



FLOT-projektet /Aarhus Olie - Tillidsrepræsentantens nye rolle 

- Vi bestemmer selv 

Fællestillidsrepræsentant Bjarne Uldall 

skal ikke længere bruge tid på at kontrollere, 

om overenskomsten bliver overholdt - 

Det gør den - Derfor kan han bruge tid på 

mere konstruktive opgaver 

Af Ingrid Pedersen 

Foto Niels Åge Skovbo 

Tillidsrepræsentant Bjarne Uldall skal 

ikke bruge tid på at kontrollere, om overenskomsten 

bliver overholdt. Det gør den. I stedet 

kan han bruge sin arbejdstid på konstruktive, 

fremadrettede opgaver. 

Når chokoladerne fra M&M’s 

smelter på tungen – ikke i hånden, 

er det takket være Flemmings 

og Jans omhu i raffinaderiet. Flemming 

Petersen, driftsoperatør, og Jan Bøgh 

Rasmussen, procesoperatør, er begge 

SiD’ere på Aarhus Olie. Jan er desuden 

sikkerhedsrepræsentant. 

Raffineringen er den sidste proces, olien 

skal igennem, inden den sendes ud til 

kunderne. Her gennemgår den forskellige 

behandlinger – afhængigt af, hvad 

den skal bruges til, og af om det er sommer 

eller vinter. Det sidste vender vi tilbage 

til. 

’Olierapperne’, som de kalder sig i 

virksomhedens interne jargon, har over 

500 recepter/opskrifter på olie. Hos dem 

kan den blive hærdet, omestret eller desodoriseret. 

Ordene betyder, at olien får 

tilsat brint for at ændre dens egenskaber, 

usunde fedtsyrer bliver fjernet, og det 

samme gør smag, lugt og pesticidrester. 

Det er undervejs i denne proces, at olien 

får tilført egenskaber, der betyder, at 

de små kulørte chokoladepastiller først 

smelter, når de befinder sig i omgivelser 

med den specielle kombination af fugt 

og temperatur, som mennesket har i 

munden. 

På samme måde ved Flemming og Jan 

også præcist, om det er ’Kærgården’ eller 

’Bakkegården’ der klarer sig bedst gennem 

sommervarmen, og de fortæller, at 

chokolade ofte forekommer både i en 

vinterudgave og en sommerudgave for 

at undgå, at den smelter i varmen. Det 

indretter de olien efter. 

Laver selv vagtplan 

Raffinaderiet er den del af Aarhus Olie, 

der er kommet længst med at arbejde i 

selvstyrende grupper. Ekstraktions- og 

fraktioneringsafdelingerne arbejder på 

en anden måde. 

Jan Bøgh Rasmussen og Flemming 

Petersens gruppe består af 14 personer, 

der arbejder sammen to og to. De har 

ikke faste makkere, men med syv hold 

kan de altid dække hinanden ind – ikke 

bare i de sædvanlige treholdsskift og 

weekender, men også under ferie og sygdom. 

Fællestillidsrepræsentant Bjarne Uldall 

fremhæver, at hver gruppe laver sine 

egne vagtplaner – der findes mindst 20 

forskellige vagtplaner på virksomheden. 

- Det eneste, der er fælles, er at de ikke 

har ret mange nattevagter i træk. 

- Det er bedst for kroppen på den 

måde, forklarer han. 

Halvdelen af gruppen er driftsoperatører, 

halvdelen er procesoperatører. 

- Vores viden er så kompleks, at man 

Flemming Petersen og Jan Bøgh Rasmussen har over 100 tanke, de skal holde øje med 

i raffinaderiet. 


ikke bare kan sætte en vikar ind. Derfor 

skal vi altid kunne erstatte hinanden, 

forklarer Flemming Petersen. 

Gruppen tilrettelægger selv arbejdet. 

Det er dens viden om de forskellige olietypers 

egenskaber, der bestemmer rækkefølgen 

i produktionen, for det har 

betydning, hvordan de forskellige typer 

følger efter hinanden i tankene. Den rigtige 

planlægning betyder, at det ikke er 

nødvendigt at rense tankene mellem de 

forskellige slags olie. Derfor bruges der 

også en del tid på at udveksle viden og 

erfaring i gruppen. 

Gruppen har over 100 tanke, som de 

forskellige olietyper bliver bearbejdet i. 

Under arbejdet med at give olien forskellige 

egenskaber kommer de aldrig i 

kontakt med hverken nødder eller olie. 

De arbejder i et kontrolrum, hvor de har 

styr på alt ved hjælp af syv computerskærme. 

På dem kan de se, hvis der er 

problemer, som skal løses, og via computeren 

flytter de olien rundt mellem tankene. 

Et problem kan f.eks. være, at et glas 

eller en ventil er gået i stykker og skal 

udskiftes. De kan ofte selv foretage reparationen 

– uddannelsen som procesoperatør 

tager fire år og bygger på elementer 

fra laboranters, elektrikeres, smedes og 

operatørernes uddannelse, men desuden 

har de erfaringen i og viljen til selv at 

løse problemer. 

- Det er forskelligt, hvor meget ansvar 

folk ønsker at påtage sig, siger Jan Bøgh 

Rasmussen. 

- Men alle er enige om, at de ikke så 

gerne vil have mesteren ’siddende på 

ryggen’. I vores afdeling har vi overhovedet 

ikke nogen mester eller værkfører. 

Vi kører selv hele produktionen, bestiller 

selv råvarer og hjælpestoffer – og ringer 

efter håndværkere, når det er nødvendigt. 

Aarhus Olie 

Aarhus Olie, der dækker en stor del 

af havnearealet i Århus, er en international 

virksomhed med datterselskaber 

15 steder i verden, men med 

hovedkontor i Århus. Virksomheden 

er grundlagt i 1871 og har ca. 500 

ansatte i Århus. Heraf 350 i produktionen. 

Bortset fra enkelte midlertidigt 

ansatte har de alle funktionærlignende 

ansættelser. 

Hvis et rør eller en ventil springer, kan Jan Bøgh Rasmussen ofte selv foretage en 

reparation, og hvis det er nødvendigt, tilkalder han selv håndværkere. I hans afdeling er der 

hverken mester eller værkfører. 

- Det kræver selvjustits, fordi der ikke 

er en værkfører, der giver en skideballe, 

når der sker fejl. 

Og der sker selvfølgelig fejl, og ofte er 

arbejdet meget stressende, for man skal 

jonglere med mange bolde på én gang, 

så det kræver både uddannelse og selvværd 

at bestride job som vores, lægger 

han ikke skjul på. 

Ny rolle 

Aarhus Olie har i 3-4 år arbejdet med 

ændringer af arbejdsorganiseringen – og 

brugt de metoder og anbefalinger, der 

nævnes i FLOT-projektet, selv om de var 

i gang, inden projektet blev offentliggjort. 

- På tillidsmandsmøder havde jeg hørt 

om, hvordan de gjorde andre steder, og 

det er jo indlysende rigtigt at lade folk 

bruge deres evner og give dem mere 

ansvar, fortæller fællestillidsrepræsentant 

Bjarne Uldall. 

På Aarhus Olie valgte de at lade de 

enkelte afdelinger selv beslutte, hvor 

hurtigt de vil gå frem. Derfor er der stor 

forskel på de forskellige afdelinger, men 

Fabrikken producerer vegetabilsk 

olie til fødevare-, konfekture- og 

kosmetikindustrien. 

Aarhus Olie er et aktieselskab, hvor 

Bech-Nielsens Familiefond ejer halvdelen 

af aktierne. 

Virksomheden har en bonusordning, 

der fordeler otte pct. af overskuddet 

til medarbejderne. Det gav hver af de 

ansatte 12.000 kr. sidste år. Heraf er 

2/3 bundet til køb af aktier i virksomheden. 

virksomheden har altid satset på at videreuddanne 

og dygtiggøre medarbejderne. 

- Helt tilbage i 70’erne kom driftsoperatørerne 

på et 13-ugers kursus. Det var 

vild luksus dengang, nævner Bjarne 

Uldall. Siden blev medarbejderne tilbudt 

fjernundervisning i dansk og matematik. 

En del af undervisningen var i arbejdstiden. 

Alle medarbejdere har været igennem 

et kompetenceafklaringsforløb, så de fik 

mulighed for undervisning på det niveau, 

der passede til dem. 

I dag er det især it-kurser, der er efterspurgte, 

og ofte er det kollegerne, der 

underviser. 

- Mit arbejde som tillidsrepræsentant 

er med tiden blevet lettere og meget 

mere interessant, understreger Bjarne 

Uldall. 

- Det første skyldes især, at folk er blevet 

meget mere tilfredse. Der er sjældent 

brok over småting. 

I dag skal jeg heller ikke bruge tid på at 

kontrollere, om overenskomsten bliver 

overholdt. Det bliver den. Nu bruger jeg 

tid på planlægning, medarbejderudviklingssamtaler 

og på at lytte til kollegerne 

og opfange signaler, hvis der er noget 

galt. Det er mere konstruktivt, erklærer 

han. 

- Det er en helt anden rolle – og langt 

mere behagelig, siger han, men inden alt 

lyder for idyllisk, skynder han sig at 

tilføje, ”at der selvfølgelig stadig er situationer, 

hvor tingene kører op i en spids, 

og der er problemer, der skal løses.” 

Han mener, at den måde, arbejdet fungerer 

på, er en så indarbejdet del af virksomhedens 

kultur, at han ikke frygter, at 

hverken en evt. ny ledelse, dårlige tider 

eller andet kan ødelægge det. 

side 13 · nr. 4 ·april 


Flemming Petersen er 

2. generation på Aarhus 

Olie. Hans far var også 

SiD'er her. Faderens arbejde 

bestod i at bære 80 kilos 

sække fra skibene, mens 

sønnen selv er med til at 

tilrettelægge sin gruppes 

produktion og arbejdsdag. 

En stor del af arbejdstiden 

er foran computeren. 

- Jeg tror alle kan se, at det er det rigtige 

for virksomheden, understreger han. 

Et af resultaterne er bl.a., at sygefraværet, 

der tidligere har været på 

omkring 7-8 procent, nu er faldet til 

omkring 3 pct. Og historierne om ”gamle 

dage”, da det for nogle kolleger var en 

sport at lave så lidt som muligt, kan ikke 

genkendes i dag. 

Fyringer 

Udviklingen har været hård ved medarbejderantallet 

på virksomheden. For 20 

år siden var der flere end dobbelt så 

mange medarbejdere, og produktionen 

er i dag mangedoblet. Undervejs har der 

været hårde og ubehagelige fyringsrunder, 

for arbejdsfunktionerne i dag er helt 

anderledes end for en generation siden. 

Flemming Petersen, der i dag tilbringer 

arbejdsdagen med at træffe krævende 

beslutninger om produktionen, er anden 

generation på fabrikken. 

- Min far var også ansat her. Det er ikke 

mange år siden, at han bar 80 kilos jutesække 

i land på ryggen, fortæller han. 

Den type job findes slet ikke på Aarhus 

Olie mere. 

- Det er de dygtigste, der er blevet tilbage. 

Men vi har selvfølgelig også måttet 

sige farvel til mange dygtige folk, beklager 

Bjarne Uldall. 

Han siger også, at et problem med den 

nye arbejdsorganisering er, at der ikke er 

plads til ’svage’ medarbejdere, og han er 

godt klar over, at Aarhus Olie ikke er 

nogen udpræget rummelig arbejdsplads. 

- Vi skal til at kigge på, om vi kan skabe 

nogle flexjobs eller lignende, erklærer 

han og tilføjer, at man altid har forsøgt at 

finde løsninger for egne medarbejdere, 

der ikke er fuldt arbejdsdygtige. 

● 

Af Ingrid Pedersen 

FLOT-projektet 

FLOT-projektet, der består af fire publikationer, 

er et redskab til tillidsrepræsentanter, 

der står over for ændringer i 

virksomhedens måde at organisere 

arbejdet på. Den nye rolle handler om at 

samarbejde med ledelsen og gå i spidsen 

for forandringer, der inddrager medarbejdernes 

viden og erfaringer i virksomhedens 

udvikling. 

Ved præsentationen af FLOT-projektet 

fremhævede projektleder Irene Odgaard, 

at tillidsrepræsentanterne fortsat skal 

bokse med ledelsen, når det er nødvendigt, 

men også skal danse med den, når 

det handler om udvikling af medarbejdere 

og virksomhed – en udvikling væk 

fra det opsplittede, kedelige arbejde ved 

samlebåndet. 

En af pjecerne er et idékatalog med 

metoder til at inddrage hele virksomheden 

i fornyelsesprocessen. Her er eksempler 

på, hvordan andre virksomheder 

har gjort, og en vejledning i, hvordan 

man kommer i gang. Det kan være et 

velforberedt virksomhedsbesøg, en dialogkonference, 

et fremtidsværksted eller 

besøg af en teatergruppe, der skildrer 

problemstillingerne ved store forandringer. 

Fotosafari i en anden virksomhed kan 

også være en mulighed for at sætte gang 

i diskussionen om, hvordan tingene 

gøres – eller burde gøres – i ens egen 

virksomhed. Undervejs kan der være 

mulighed for at komme i kortvarig praktik 

og afprøve nogle arbejdsfunktioner i 

den anden virksomhed. 

Pjecen foreslår også, at en gruppe tillidsrepræsentanter 

kan tage på fotosafari 

hos hinanden og illustrere et bestemt 

tema, f.eks.: 

● gode forandringer 

● dårlige forandringer. 

Der er også mulighed for, at virksomheder 

bytter medarbejdere i en kort periode, 

så de kan lære af kollegernes gode 

og dårlige erfaringer. 

I udviklingsværktøjet ’Den Gode Arbejdsorganisation’ 

er der beskrevet 23 

faktorer, der er afgørende for arbejdspladsen, 

og ved hjælp af dem kan man 

danne sig et overblik over, hvor godt ens 

egen virksomhed fungerer. 

Det kan eksempelvis være, hvor godt 

ens egen faglige organisation er tilpasset 

arbejdspladsens organisation. Herunder 

er der en række beskrivelser, og ved at 

vælge den beskrivelse, der passer bedst 

på ens egen arbejdsplads, får man et 

overblik over sin egen virksomhed. 

Den tredje pjece handler direkte om 

”Tillidsrepræsentanten og virksomhedens 

udvikling”. Den bygger bl.a. på 

erfaringer fra NKT Cables. Den fjerde 

”Ud i det uvisse” er en historisk gennemgang 

af samarbejdet på arbejdsmarkedet 

siden 1862. 

FLOT står for Fleksible organisationer 

– tillidsrepræsentantens nye rolle. 

● 

Lokale arrangementer 

De fire FLOT-publikationer ”Tillidsrepræsentanten og virksomhedens 

udvikling”, ”Den Gode Arbejdsorganisation”, ”Idékatalog” 

og ”Ud i det uvisse” udleveres kun i et samlet sæt. Der er så 

meget viden samlet heri, at CO-industri opfordrer til, at medlemsforbundenes 

afdelinger evt. laver lokale arrangementer om 

forandringsprocesser i virksomhederne lokalt med flere forbund. 

Til hjælp ved lokale møder kan man evt. trække på repræsentanter 

for CO-industris tillidsrepræsentantudvalg ved at kontakte 

CO-industris sekretariat tlf.: 

33 63 80 00. 

Materialet kan i øvrigt ses på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk under pressemeddelelser (6. marts 2003). 


Fuld løn til 

lærlinge 

under sygdom 

Faglig voldgift fastslår, at en virksomhed 

ikke bare kan sende en lærling på sygedagpenge 

Lærlinge, der er 

omfattet af Industriens 

Overenskomst, 

har ret til fuld løn 

under sygdom. Det er 

fastslået ved en faglig voldgift rejst af 

CO-industri for SiD mod Dansk Industri 

for virksomheden Kifa Plast i Herning. 

Det er sjældent, at lærlingesager når helt 

frem til afgørelse ved en faglig voldgift. 

Men afgørelsen er af stor principiel 

betydning, da den helt klart fastslår, at 

virksomhederne skal betale lærlingeløn 

svarende til overenskomstens mindstesats 

under sygdom. Virksomhederne 

kan med andre ord ikke bare lade deres 

sygemeldte lærlinge overgå til at modtage 

sygedagpenge fra kommunen. 

Der var opstået uenighed om virksomhedens 

betalingsforpligtigelse efter 

Industriens Overenskomsts lærlingebestemmelse 

om løn under sygdom (§ 10). 

I den konkrete sag var lærlingen i 

sommeren 1997 begyndt på en 4-årig 

uddannelse som plastmager. I september 

1998 kom han alvorligt til skade ved 

et færdselsuheld og blev sygemeldt på 

ubestemt tid. 

I de første to uger efter uheldet udbetalte 

virksomheden ham løn svarende til 

mindstebetalingssatsen for lærlinge, der 

dengang var på 40,85 kr. pr. time. Derefter 

overgik han til dagpenge direkte fra 

kommunen. 

I august 1999 – mens lærlingen endnu 

var syg – ophævede virksomheden 

uddannelsesaftalen med virkning fra 

den dag i 1998, hvor lærlingen kom til 

skade. Ophævelsen blev meddelt 

erhvervsskolen, og i et følgebrev anførte 

virksomheden, at begrundelsen var 

færdselsuheldet året før. Plastindustriens 

Faglige udvalg godkendte kort tid 

efter ophævelsen med virkning fra september 

1999, da der ikke umiddelbart 

var udsigt til en raskmelding. 

SiD indbragte ophævelsen for Tvistighedsnævnet 

med krav om erstatning og 

efterbetaling på grund af virksomhedens 

ensidige ophævelse med tilbagevirkende 

kraft. I august 2002 blev sagen 

forligt i Tvistighedsnævnet bl.a. på vilkår 

om efterbetaling af satsreguleringen 

fra 1. marts til 6. august 1999 med tillæg 

af feriepenge heraf, mens virksomheden 

blev frifundet for påstanden om uretmæssig 

ophævelse af uddannelsesaftalen. 

SiD forbeholdt sig imidlertid at 

videreføre lønkravet. 

I december 2001 gav det faglige 

udvalg erhvervsskolen en alvorlig 

”næse” for behandlingen af sagen. Det 

fremgår, at udvalget i august 1999 modtog 

en ophævelse af uddannelsesaftalen, 

som man accepterede. Udvalget har 

imidlertid efterfølgende bemærket, at 

ophævelsen er sket med tilbagevirkende 

kraft, ”idet aftalen er underskrevet af 

virksomheden den 6. 8. 1999, men 

ophævelsen er dateret til den 4. 9. 1998, 

hvilket ikke er lovligt og for øvrigt ganske 

uforståeligt”. 

Den uheldige lærling bestod i øvrigt i 

december 2001 sin svendeprøve efter en 

periode i skolepraktik. 

Under sagen hævdede virksomheden/DI, 

at der består en mangeårig 

praksis, hvorefter den enkelte virksomhed 

kan vælge mellem at udbetale løn til 

lærlingen under sygdom eller at lade 

lærlingen overgå til at modtage sygedagpenge 

fra kommunen. CO-industri/SiD 

har bestridt eksistensen af en 

sådan praksis. 

Opmanden, højesteretsdommer Poul 

Sørensen, fastslår i sin afgørelse, at 

lærlingebestemmelsens § 10 sammenholdt 

med erhvervsuddannelseslovens § 

55 og § 56 ”må forstås således, at lærlingen 

under hele uddannelsesforholdets 

varighed, herunder også i sygeperioder, 

har krav på egentlig løn med deraf følgende 

ferieberettigelse”. Opmanden 

fastslår desuden, at virksomheden ikke 

har godtgjort, at der eksisterer en – også 

offentlig godkendt – fast praksis for, at 

der under sygeperioder alene tilkommer 

lærlingen en dagpengeret. 

Opmanden fastslår desuden, at uanset 

at det faglige udvalg i 1999 havde overset, 

at virksomheden havde ophævet 

uddannelsesaftalen med virkning tilbage 

fra september 1998, gælder ophævelsen 

fra august 1999. 

Opmanden fastslår derfor i sin kendelse, 

at virksomheden ”har været forpligtet 

til under lærlingens sygeperiode at 

betale ham lærlingeløn, svarende til den 

efter overenskomsten til enhver tid gældende 

mindstebetalingssats fra den 4. 

september 1998 til den 6. august 1999”, 

ligesom den skal betale ham feriepenge, 

”12 1 / 2 procent af den ham tilkommende 

lærlingeløn” for samme periode. 

● 





På disse sider bringes de seneste informationer 

om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og 

tryksager, kurser og konferencer, faglige 

voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med 

faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på 

hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre 

nærmere herom i CO-industri på tlf. 33 63 80 00. 

Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster 

frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/ 

Overenskomster uden faglige afgørelser. 

CO-Meddelelser 

De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er 

udsendt: 

2003/034 

FLOT-projektet - Fleksible organisationer, tillidsrepræsentantens nye rolle. 

2003/048 

Partikelfiltre - udskiftning og rensning - Branchevejledning og checkliste. 

2003/047 

Pjece om klimapolitik. 

2003/045 

CO-DI - Industripolitisk udvalg i amterne - konference om en kommunalreform - 27. 

februar 2003. 

2003/044 

Revisionsgrave - Branchevejledning og checkliste. 

2003/043 

Airbags og selestrammere - Branchevejledning og checkliste. 

2003/042 

Limning - Branchevejledning og checkliste. 

2003/041 

Bremseprøvestande - Branchevejledning og checkliste. 

2003/040 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd - Alternative legeringer - En undersøgelse af mulighederne 

for at finde erstatninger for bly i bronze. 

2003/039 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd - Fjederviklermaskiner - Katalog over løsninger og 

metoder til sikring. 

2003/038 

OK 2004 - Overenskomstforslag. 

2003/037 

Fleksjobaftale. 

2003/036 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd - Værktøj til systematisk arbejdsmiljøarbejde - 

Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien. 

OK-nyt 

OK-forslag 

CO-industris forretningsudvalg 

har besluttet, at kravene 

til OK 2004 skal være COindustri 

i hænde senest den 1. 

oktober 2003. Det gælder for 

Industriens Overenskomst 

inklusive speciel del og 

lærlingebestemmelserne, 

Industriens Funktionæroverenskomst 

og Organisationsaftaler. 

CO-industri er ved at udarbejde 

et særligt program, hvor 

forbundene kan taste forslagene 

direkte ind via CO-industris 

hjemmeside. Det ventes, 

at forbundene inden sommerferien 

vil få besked på, hvordan 

det nye program fungerer, 

ligesom der vil blive 

udarbejdet en vejledning med 

en beskrivelse af sikkerheden 

omkring det. 

Fleksjobaftale 

Med henvisning til den indgåede 

aftale med Dansk Industri 

fra 13. september 2002 om 

pension for fleksjobbere (CO- 

Meddelelse nr. 2002/089) har 

Industriens Pension bedt COindustri 

undersøge, hvilke 

overenskomstparter der har 

fulgt op på aftalen. CO-industri 

har derfor opfordret medlemsforbundene 

til at gennemgå 

en udsendt kodeoversigt 

fra Industriens Pension. 

Tilbagemeldingerne skal bruges 

ved Industriens Pensions 

forhandlinger med de øvrige 

pensionsselskaber om overflytningsregler. 



Pjecer og tryksager 

FLOT-projektet 

Som led i FLOT-projektet (Fleksible 

organisationer - Tillidsrepræsentantens 

nye rolle) er udsendt fire publikationer: 

”Tillidsrepræsentanten og virksomhedens 

udvikling”, ”Den Gode Arbejdsorganisation”, 

”Idékatalog - metoder til 

inddragelse af hele virksomheden i fornyelsesarbejdet” 

og ”Ud i det uvisse”. 

Materialet er udsendt i et samlet sæt 

og tænkes anvendt på møder i afdelinger, 

i klubber, for tillidsrepræsentanter 

eller på virksomheder m.v. Til hjælp 

ved lokale møder kan man trække på 

repræsentanter fra CO-industris tillidsrepræsentantudvalg. 

Projektet har i fire år involveret en 

fokusgruppe bestående af en række tillidsrepræsentanter. 

Det har været styret 

af CO-industris tillidsrepræsentantudvalg 

med teknologikonsulent Irene 

Odgaard, SiD, som projektleder. 

Så længe der er midler i projektet vil 

materialet være gratis. Herefter vil prisen 

være 1000 kroner pr. sæt til alle 

inden for CO-forbundene og 1.500 kr. 

pr. sæt for øvrige. 

(2003/034) 

Partikelfiltre 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har 

udarbejdet en ny branchevejledning og 

checkliste ”Partikelfiltre - udskiftning 

og rensning”. Vejledningen er tænkt 

som et værktøj for det lokale sikkerheds- 

og sundhedsarbejde i autoværksteder. 

(2003/048) 

Klimapolitik 

CO-industri og Dansk Industri har 

udarbejdet et fælles debatoplæg om klimapolitik. 

Debatoplægget ”Klimapolitikken 

- muligheder og udfordringer i 

de fleksible mekanismer” blev lagt frem 

på de to organisationers klimakonference 

25. marts. 

På konferencen ¨åbnede” Dansk Industri 

op til at arbejde for kvotehandel 

samt forskning og udvikling, hvor man 

tidligere kun gik efter gevinsten ved 

kvotehandel over grænserne. Socialdemokratiet 

åbnede på konferencen for en 

debat om handel med CO 2 -kvoter. 

Pjecen kan bruges ved debatter i afdelinger 

og virksomheder om klimapolitikken 

og de konsekvenser, den har for 

industriens virksomheder. 

(2003/047). 

Bremseprøvestande 


udsendt en ny og revideret vejledning 

om bremseprøvestande. Den er et hjælpeværktøj 

for autoværksteder i arbejdet 

med at forebygge skader. 

(2003/041) 

Limning 


udsendt en ny og revideret vejledning 

og checkliste om limning. Vejledningen 

handler om planlægning og tilrettelæggelse 

af arbejde med lim i autobranchen. 

(2003/042) 

Revisionsgrave 


udarbejdet en ny vejledning og checkliste 

om ”Revisionsgrave”. Den kan 

anvendes ved arbejdet på autoværksteder 

i revisionsgrave (reparations- og 

smøregrave) for alle former for køretøjer. 

(2003/044) 

Airbags og selestrammere 


udsendt en ny vejledning og checkliste 

om airbags og selestrammere. Vejledningen 

har til formål at forebygge skader. 

Alt arbejde med airbags og selestrammere 

er omfattet af vejledningen. 

(2003/043) 

Alternative legeringer 


udsendt pjecen ”Alternative legeringer 

- en undersøgelse af mulighederne for 

at finde erstatninger for bly i bronze”. 

Pjecen er en sammenfatning af rapporten 

”Forsøg med alternative legeringer 

til erstatning af blyholdige bronzer”, 

som er udarbejdet af Institut for 

produktion og ledelse, DTU i 2001. 

(2003/040) 

Fjederviklermaskiner 


udsendt pjecen ”Fjederviklermaskiner - 

katalog over løsninger og metoder til 

sikring”. Kataloget indeholder 11 

løsninger og 7 metoder til sikring af fjederviklermaskiner. 

Det kan anvendes i 

forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet 

omkring virksomhedernes nuværende 

fjederviklermaskiner samt som inspirationskilde 

til krav i forbindelse med 

indkøb af maskiner. 

(2003/039) 

Systematisk arbejdsmiljøarbejde 


udsendt en samlet mappe ”Værktøj til 

systematisk arbejdsmiljøarbejde - 

Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien”. 

Den er udarbejdet af Jern- og 

metalbranchens arbejdsmiljøudvalg 

som hjælp til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. 

Den giver en række konkrete 

bud på, hvad virksomhederne 

skal gøre for at leve op til kravene i 

praksis. 

(2003/036) 

Kommunalreform 

I forbindelse med CO-industris og 

Dansk Industris konference 27. februar 

2003 med repræsentanter for de regionale 

industripolitiske udvalg fremlagde 

de to organisationer debatoplægget 

”Udviklingen i den offentlige sektor”. 

I debatoplægget foreslås en ny struktur 

for den offentlige sektor, hvor 

amterne nedlægges og kommunerne 

sammenlægges til større enheder. 

Debatoplægget kan i øvrigt ses på 

CO-industris hjemmeside www.coindustri.dk 

under pressemeddelelser. 

(2003/045) 

NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan 

bestilles i CO-industris pjeceafdeling 

tlf. 33 63 80 50 el. på fax 33 63 80 99, 

att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling 

skal pjecenummer opgives. 

De kan desuden bestilles direkte via 

CO-industris hjemmeside www.coindustri 

under menupunktet CO-industri/Pjecer 

og tryksager. Her kan en del 

af pjecerne også ses som pdf-filer. 

Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd kan 

desuden ses og downloades på I-BARs 

hjemmeside på www.ibar.dk 



International fagbevægelse 

Protest mod nye overgreb i Zimbabwe 

Præsident Robert Mugabes styre i Zimbabwe 

fortsætter overgrebene mod den demokratiske 

opposition i landet. Senest er godt 400 

blevet arresteret af agenter for regimet efter 

en to-dages generalstrejke den 18. og 19. 

marts arrangeret af oppositionen i Zimbabwe. 

Blandt de anholdte er et større antal fagforeningsmedlemmer, 

hvoraf flere er blevet 

tortureret. 

I en konkret og dokumenteret sag blev 

Viola Shamus mand kidnappet, slået til 

plukfisk og efterladt døende. Viola Shamus er 

ansat i landbrugs- og plantagearbejdernes 

fagforbund. Også hendes to børn blev alvorligt 

kvæstet, og hun har selv måttet gå 

under jorden. Der er også adskillige andre 

rapporter om trusler mod fagforeningslederes 

liv og sikkerhed. 

De internationale faglige organisationer 

protesterer mod de seneste tilfælde af 

undertrykkelse sat i scene af præsident 

Robert Mugabe. Regeringerne i Afrika og 

andre steder i verden opfordres til at øge 

presset på regimet for at få gjort en ende på 

de fortsatte overgreb mod menneskerettighederne 

og til at øge støtten til dem, der 

søger at få indført demokrati i Zimbabwe. 

● 

Arkivfoto 

Storstrejke i Brasilien 

For at understrege deres krav om lønforbedringer 

indledte 23.000 metalarbejdere i São 

Paulo-regionen i Brasilien i slutningen af 

marts en strejke. De strejkende arbejdere er 

en del af Forca Sindical Union, der har 

750.000 medlemmer. 

Det er den første større strejke i Brasiliens 

industri, siden den tidligere metalarbejder 

Luiz Inácio da Silva - ”Lula”- overtog posten 

som Brasiliens præsident 1. januar i år. 

Strejken, der har ramt 40 fabrikker i São 

Paulo metalindustri, skyldes virksomhedernes 

nej til at forhandle om en justering af 

arbejdernes reallønstab. På trods af, at arbejderne 

i november opnåede en lønforhøjelse 

på 10,26 procent som kompensation for prisstigninger, 

er det forlængst blevet udhulet, 

mener fagforbundene. 

Normalt genforhandler Forca Sindical løn 

hvert år i november, men med den nuværende 

inflation kan vi ikke vente i otte måneder, 

siger fagforbundet. 

Brasilien kæmper i øjeblikket med en 

rekord-høj inflation og arbejdsløshed. 

ICFTU fordømmer 

militærkup i Afrika 

Den internationale sammenslutning af fagforbund, 

Frie Faglige Internationale (ICFTU) 

og den regionale ICFTU-organisation i Afrika 

fordømmer på det skarpeste militærkuppet 

i Den Centralafrikanske Republik. Ved 

kuppet blev mindst otte dræbt. Kuplederen, 

general François Bozize, der for nylig blev 

fyret som hærens stabschef, har suspenderet 

landets forfatning, opløst parlamentet og 

erklæret landet i undtagelsestilstand. 

ICFTUs afrikanske medlemsorganisationer 

opfordres til at tage skridt til at beskytte 

befolkningen i Den Centralafrikanske 

Republik og til at arbejde for genindførelse af 

den demokratisk valgte regering. 

ICFTU repræsenterer 158 millioner arbejdere 

i 231 medlemsorganisationer i 150 lande. 

Protest mod massefyringer 

i Belgien 

I solidaritet med de tusinder af belgiske 

arbejdere, der bliver ramt af lukningen af 

stålkoncernen Arcelors afdelinger i Liegeregionen 

i Belgien, har det europæiske 

metalarbejderforbund EMF opfordret til en 

europæisk aktionsdag den 25. april. 

Arcelor meddelte beslutningen om lukningen 

for to måneder siden uden de lovpligtige 

konsultationer med de ansatte. 

Ifølge EMF vil lukningen koste 3.300 ansatte 

deres job, mens næsten 3.000 hos underleverandører 

i området mister deres job. 

Lukningen i Liege i Belgien er et led i en 

strukturrationalisering i stålproduktionen i 

Belgien, Tyskland og Frankrig. 

Arcelor blev dannet i 2002 ved en sammenslutning 

af Luxembourgs Arbed, spanske 

Aceralia og franske Usinor og er i dag verdens 

største stålproducent. 

Lønaftale hos 

Ford i Brasilien 

En strejke omfattende 4.700 arbejdere ved 

Fords bilfabrik i Camacári i det nordøstlige 

Brasilien sluttede efter tre dage med en aftale 

mellem metalarbejdernes fagforbund og 

Ford-ledelsen om lønforhøjelser. 

Aftalen giver en samlet lønstigning på 15 

procent. Bl. a. en øjeblikkelig lønforhøjelse på 

8 procent, reduktion af udgifter til transport 

svarende til 5 procent og en nedsættelse af 

arbejdernes sikkerheds- og sundhedsbidrag 

svarende til 2 procent. Desuden indgår det i 

aftalen, at der oprettes en arbejderkomité på 

fabrikken. 

Ifølge Aurino Pedreira, formand for fagforbundet, 

lå lønninger hos de ansatte på Fordfabrikken 

omkring 600 kroner under gennemsnittet 

for øvrige metalarbejdere i området. 

Dette års lønforhandlinger med Ford-ledelsen 

står i øvrigt i skærende kontrast til forløbet 

i 2002, hvor adskillige arbejdere blev 

kvæstet ved et helt uprovokeret angreb fra 

militærpolitiet. 

Omkring 1.700 af de ansatte ved Fordfabrikken 

i Camacári, der åbnede i oktober 

2001, er direkte ansat af Ford, mens næsten 

3.000 andre er ansat hos 30 underleverandører, 

der også arbejder på selve fabrikken. 

Den fremstiller Ford Fiesta og den nye 

EcoSport-model. 

Hård kritik af Burundi 

I en rapport til verdenshandelsorganisationen 

WTO om forholdene i Burundi beretter 

Frie Faglige Internationale, ICFTU, om fortsatte 

brud på de internationale konventioner 

om arbejdernes rettigheder. ICFTU opfordrer 

samtidig myndighederne i Burundi til ikke 

at blande sig i de interne forhold i fagbevægelsen, 

f.eks. i arbejdernes valg af egne 

repræsentanter til nationale og internationale 

organisationer. Bl.a. til FNs arbejdsorganisation 

ILO. 

Myndighederne i Burundi har således 

nægtet at godkende valg til fagforbundenes 

ledelser og har forhindret lederne i sammenslutningen 

af landets fagforbund COSYBU i 

at repræsentere Burundi ved ILO. 

Rapporten beskriver endvidere omfattende 

diskrimination af kvinders adgang til 

arbejdsmarkedet. Og i landområder har 

kvinder ikke samme muligheder for uddannelse 

som mænd. Det skyldes delvis en gammel 

tradition, hvor forældre ikke sender 

piger i skole. Der foregår også omfattende 

diskrimination mellem de to etniske grupper 

hutuer og tutsier. 


● KLIP FRA FAGBLADENE ● 

Situationen omkring børnearbejde betegnes 

som alarmerende. De fleste børn i Burundi 

arbejder, især i landbruget og i den 

uformelle sektor i byerne. 

Endelig fastslår rapporten, at selv om 

tvangsarbejde er forbudt ved lov, er der 

adskillige rapporter om tvangsarbejde også 

omfattende børn. Både i hæren og blandt 

oprørsgrupper. 

Nye mord i Colombia 

Endnu syv fagforeningsmedlemmer er blevet 

myrdet i Colombia. Ifølge rapporter fra 

den internationale sammenslutning af fagforbund 

inden for landbrugssektoren IUL 

trængte medlemmer af FARC-guerillaen 

for nylig ind på en bananplantage i udkanten 

af byen Apartado og myrdede syv 

medlemmer af landarbejdernes fagforening 

Sintrainagro. To andre personer helt uden 

tilknytning til bananarbejderne eller fagforeningen 

blev myrdet, da de ved et tilfælde 

opholdt sig på stedet. 

Mordene blev begået i et område, som 

hæren for nylig har trukket sig tilbage fra. 

Med de seneste mord er mere end fire 

hundrede medlemmer af landbrugsarbejdernes 

fagforbund blevet myrdet siden 

1989, tidligere i år fagforeningslederne Juan 

Montiel og Emilio Villeras Durán. 

Fagforbundet har igen og igen bedt myndighederne 

beskytte de truede fagforeningsmedlemmer, 

men uden resultat. 

Faglige ledere på Cypern 

fængslet 

Frie Faglige Internationale, ICFTU, protesterer 

mod anholdelsen af fem topledere 

fra Cyperns fagforbund. Den fem anholdte 

er formændene og generalsekretærer for 

deres fagforbund. De blev anholdt og taget 

i forvaring af politistyrker under en fredelig 

borgerretsdemonstration for at få en folkeafstemning 

om EU-medlemskab af et 

forenet Cypern. 

ICFTUs generalsekretær, Guy Ryder, 

udtrykker sin alvorlige bekymring over 

meldinger fra Cyperns tyrkiske faglige 

sammenslutning, at de anholdte fagforeningsledere 

vil blive tilbageholdt, indtil de 

kan stilles for en domstol. 

ICFTU kræver en øjeblikkelig løsladelse 

af de fængslede fagforeningsledere og 

opfordrer det tyrkisk-cypriotiske samfund 

til at sikre de fundamentale rettigheder for 

de faglige ledere - som arbejdernes repræsentanter 

og som cypriotiske borgere - og 

at deres ret til at arbejde for demokrati, fred 

og solidaritet bliver respekteret. 

● 

Ældre mere stabil arbejdskraft 

»Vi ældre elektrikere kan 

håndværket, vi har erfaringen 

og er kvalitetsbevidste. Og vi er også mere 

stabil arbejdskraft, fordi vi ikke har små børn. Der 

er flere hovsaløsninger hos de unge, de vil hurtigt 

videre. 

De unge elektrikere har en anden mentalitet end 

min generation. Vi er oplært med, at det kan betale 

sig at spare på materialer og f.eks. gemme kabelrester 

af en vis længde i stedet for bare at smide det 

hele ud. Da jeg var i lære, fik vi udbetalt de penge, 

som var sparet på den konto. Første gang fik jeg 

700 kroner, som jeg købte en motorcykel for.« 

● 

Elektriker Nils Hagstrøm, 60 år, i Elektrikeren (Dansk 

El-Forbund). Han satte for nylig en annonce i avisen 

for at få job, men det var kun journalister, der ringede 

tilbage. 

Opkvalificering af arbejdskraften 

»Hvis den økonomiske 

afmatning fortsætter, hvor 

vil man så vælge at skære ned? Det er jo naivt at 

tro, at man etablerer en ny virksomhed i udlandet 

for så at lukke den igen. 

Arbejdsgiverne bør bruge det øjeblikkelige 

pusterum til at opkvalificere arbejdskraften i stedet 

for kun at tænke i afskedigelser og udflytning. 

De virksomheder, der formår at få viden ind i 

produktionen, er også dem, der overlever.« 

● 

Gruppeformand Børge Frederiksen i Fagbladet (SiD) 

om den stigende ledighed i industrien. Selv om mange 

store virksomheder har planer om at investere i udlandet 

uden at drosle ned i Danmark, er han bekymret. 

Ikke god nok til det politiske spil 

»Jeg er godt klar over, at 

min manglende erfaring 

gjorde, at jeg ikke var god nok til at spille det politiske 

spil. Jeg regnede ganske enkelt ikke med, at 

jeg skulle lægge så megen energi i selve organisationsarbejdet. 

Jeg kom jo udefra som medlem og 

havde en klar forventning om, hvad der skulle til 

for at styrke medlemmernes sag. 

Jeg er godt klar over, at Teknisk Landsforbund 

ikke har medlemsfremgang, men netop derfor forventede 

jeg at møde en organisation tæt på, som i 

højere grad var tunet ind på den problemstilling 

og de svære beslutninger, der skal til.« 

● 

Tidl. næstformand Marlene-Chatrine Skov, 30 år, i Teknikeren 

(Teknisk Landsforbund). Hun har efter to år på 

posten valgt fagforeningen fra, men ønsker at fortsætte 

arbejdet med mennesker. 

For hårdt og for ulækkert 

»Det handler om at være 

fiks på fingrene. Så hvis 

man ikke kan bestille 

noget i en fart, er det ikke den rigtige arbejdsplads. 

Man skal ikke nødvendigvis være ung for at 

arbejde hurtigt. De fleste medarbejdere på Skandia 

Ørredeksport er godt oppe i årene, og de betegner 

sig selv som pensionistklubben. 

De unge piger er her ikke så længe. De synes, at 

arbejdet er for hårdt, og at fiskene er en smule 

ulækre. Derfor er Skandia Ørredeksport heller 

ikke bleg for at ansætte folk, der har rundet de 50 

år.« 

● 

Tillidsrepræsentant Henriette Faurbye, Skandia 

Ørredeksport, Lunderskov, i Kvindernes Fagblad 

(KAD). 

Kamp mod sort arbejde 

»Det er almindelig kendt i 

branchen, at man ikke kan 

sælge en tre retters menu for 69 kroner, uden det 

sker på baggrund af ulovligheder. På samme måde 

må det være almindelig kendt, at det ikke kan lade 

sig gøre at få udført rengøring og opvask for 100- 

130 kroner i timen. Men det er ikke desto mindre, 

hvad vi gang på gang støder på, både blandt 

Horesta-virksomheder og uorganiserede forretninger.« 

● 

Næstformand Jan Mathiesen, Hotel- og Restaurationspersonalets 

Fagforening, København, i well done 

(RestaurationsBranchens Forbund) om RBFs og 

arbejdsgiverforeningen Horestas skærpede kamp mod 

sort arbejde. 

Medlemmernes krav til OK 

»Det ligger os meget på sinde, at medlemmerne 

ikke kun bliver hørt, men 

deltager aktivt i at formulere vores 

krav til den nye overenskomst. Desuden er det 

vigtigt, at vi får fastsat nogle klare mål for pensionsudviklingen. 

Både hvad angår størrelse og fleksibilitet. 

Forbundsledelsen ønsker også en debat om de 

seneste års decentralisering på overenskomstområdet. 

Spørgsmålet er, om grænsen for at decentralisere 

nu er nået. Det vil vi høre medlemmernes 

mening om, ligesom vi gerne vil høre deres reaktion 

på arbejdsgivernes konstante krav om større 

fleksibilitet på jobbet.« 

● 

Industrigruppeformand Flemming Andersen i Fagbladet 

TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) om medlemsdebatten 

i forbundet om kravene ved næste overenskomstforhandlinger. 



Valgt på arbejdspladsen 

Mangler 

medarbejdere 


Foto Lars Horn 

Vi må aldrig være 

helt tilfredse. For så 

opnår vi ingen fremskridt 

for vore kolleger, 

siger Villy Johansen. 

Karstensens Skibsværft A/S i Skagen 

har fået en kæmpeordre og udvider 

medarbejderstaben 

- De nye medarbejdere er nemme at 

skaffe. Det er ikke mange år siden, folk i 

Skagen måtte pendle til Frederikshavn 

for at arbejde. For eksempel på Danyard 

Værft, Ørskov Værft og Alpha Diesel. 

Men Danyard Værft er lukket, Ørskov 

Værft skærer ned, og det går ikke for 

godt på Alpha Diesel. Så nu må afskedigede 

værftsarbejdere pendle fra Frederikshavn 

til Skagen for at arbejde. 

Sådan siger fællestillidsrepræsentant 

Villy Johansen, Karstensens Skibsværft 

A/S, Skagen, der p. t. ansætter nye medarbejdere 

i stedet for at afskedige. For 

medarbejderstaben skal udvides fra 140 

til 200 ansatte. 

Det er en kæmpeordre på nybyggeri af 

7 fisketrawlere, der skaber glæde, optimisme 

og travlhed i Skagen. De 7 trawlere 

skal leveres til en irsk reder inden 

udgangen af 2004. Skrogene bliver fremstillet 

i Polen, men udrustningen foregår 

på Karstensens Skibsværft. 

- Vi er glade og taknemlige for, at vi er 

i den situation, at vi kan antage nye 

medarbejdere, hvor mange virksomheder 

i Danmark i stedet må afskedige 

medarbejdere, fortæller fællestillidsrepræsentanten. 

Villy Johansen har en forklaring på, 

hvorfor Karstensens Skibsværft har succes: 

Det kan kun skyldes dygtige medarbejdere, 

en god ledelse og et godt samarbejde. 

For der er benhård konkurrence 

om hver opgave, ingen får noget foræret 

i dag. Konkurrencen omfatter ikke kun 

indenlandske, men også udenlandske 

værfter. 

De næste par år har medarbejderne på 

Karstensens Skibsværft mere end rigeligt 

at se til. Med 7 nybygninger. Foruden 

det løse: Reparationer, kølhalinger, 

maling, vedligeholdelse og sæsonarbejde 

på fiskertrawlere, mindre færger og 

fragtskibe. Men skibsbygning – navnlig 

med nybygninger – er en udsat branche, 

viser erfaringen. 

- Så når de to år er gået, ved vi ikke, 

hvordan det ser ud, siger Villy Johansen. 

Han skønner, at 90 procent af værftets 

opgaver i dag går til eksport. Foruden 

Danmark bygger vi blandt andet skibe 

til Frankrig, Canada, Irland, Skotland, 

Færøerne, Island, Grønland, Norge og 

Sverige. 

Tillidsvalgt i 29 år 

Efter 44 års ansættelse på Karstensens 

Skibsværft er Villy Johansen en af de stabile 

skibstømrere på værftet: 

- Jeg kom i lære som skibstømrer ved 

Nippers Skibsværft i Skagen i 1958, men 

14 år senere – i 1972 – blev værftet overtaget 

af Karstensens Skibsværft, hvor jeg 

så har været ansat siden. I alt har jeg 

været hernede i 44 år. Jeg har aldrig haft 

andre arbejdspladser. 

Efter 29 år som tillidsvalgt – 21 år som 

tillidsrepræsentant og 8 år som sikkerhedsrepræsentant 

– lyder Villy Johansens 

opskrift på en god tillidsmand således: 

- Han skal have gode forhandlingsevner. 

Han skal være klar over, han vil få 

mere kritik end ros. Kritikken skal prelle 

af som vand på en gås. Han må ikke 

være galsindet og fare op under forhandlinger. 

Det er vigtigt at kunne bevare 

roen og fatningen i pressede situationer. 

For mit vedkommende må det være 

lysten, der driver værket – det er i hvert 

fald ikke de skulderklap, man får – men 

jeg vil gerne gøre min indflydelse gældende. 

Villy Johansen har været tillidsrepræsentant 

i to perioder. Første gang fra 

1974 til 1981, hvorefter han i 8 år var sikkerhedsrepræsentant, 

før han i 1989 stillede 

op igen og blev nyvalgt. Han kan 

også se tilbage på en periode som medarbejdernes 

valgte repræsentant i A/Sbestyrelsen. 

Tillidshverv fordelt 

Første gang, Villy Johansen blev valgt 

som tillidsrepræsentant (1974), skulle 

han repræsentere alle timelønnede på 

værftet, og det var ingen nem opgave: 

- Det kan være vanskeligt at tilfredsstille 

alle grupper på én gang: Arbejdsmænd, 

maskinarbejdere, rørlæggere, 

skibsbyggere, svejsere, skibstømrere og 

tømrersvende. 

Men nu er Villy Johansen, som han 

udtrykker det, ”kun” fællestillidsrepræsentant, 

og der er kommet en anden 

og bedre fordeling af opgaverne: 

- I dag er det delt op, så vi har fire tillidsrepræsentanter 

og en fællestillidsrepræsentant. 

På den måde synes jeg samarbejdet 

forløber meget bedre og mere 

effektivt. Vi har kun en klub, Fællesklubben, 

som holder møde efter behov. 

Lærlingenes mand 

Villy Johansen skønner, at han i gennemsnit 

bruger 5-6 timer pr. uge på tillidshvervet. 

Men det kan svinge. Afhængig 


Valgt på arbejdspladsen 

af om der er lønforhandlinger eller 

andre større sager på programmet. Nogle 

uger bruger han 15 timer, andre uger 

kun en enkelt time. 

Arbejdet som fællestillidsrepræsentant 

har ændret sig i takt med, at skibsværftet 

er blevet større, og der er blevet valgt 

flere tillidsrepræsentanter. 

- Hvis for eksempel en kollega føler sig 

forfulgt af en værkfører, må vi have trådene 

redt ud, så vi kan få bedre arbejdsforhold 

til pladsen. Det rent menneskelige, 

synes jeg, er den vigtigste opgave for 

en tillidsmand. At hjælpe mine kolleger, 

vil jeg altid prioritere højest. 

På spørgsmålet om, hvilken bedrift 

Villy Johansen er mest stolt af, nævner 

han, at han i 1990 fik værftets lærlinge 

med i de lokale lønforhandlinger. Det 

har siden medført betydelige reguleringer 

af lærlingenes lønninger. Lærlinge 

ved Karstensens Skibsværft har opnået 

lønninger 25 procent større end mindstebetalingen. 

Ingen kan undværes 

På Karstensens Skibsværft har ufaglærte 

og faglærte haft samme timeløn siden 

Det er ikke mange år siden, folk i Skagen måtte pendle til Frederikshavn 

for at få arbejde. Nu er det omvendt. Afskedigede fra bl.a. Danyard 

og Ørskov pendler fra Frederikshavn til Skagen, siger fællestillidsrepræsentant 

Villy Johansen, Karstensens Skibsværft i Skagen. 

1985, og det har medvirket til at skabe et 

godt og effektivt arbejdsklima: 

- Uanset om du er medlem af SiD, 

Malerne, Metal eller anden faglært eller 

ufaglært gruppe, får alle det samme i 

løn. Indstillingen er, at ingen kan undværes. 

Det store flertal synes, det er en 

god idé. Det har medvirket til at skabe 

stor tilfredshed, bedre samarbejde og 

højere effektivitet. 

Om den nye 2-årige lønaftale oplyser 

Villy Johansen, at der fra begge parter 

skal en god forståelse og samarbejdsvilje 

til at skabe et godt resultat. Med virkning 

fra 1. marts i år blev timelønnen 

hævet med en femmer og fra 1. marts 

2004 lægges der yderligere 4 kr. på timelønnen. 

Timelønnen vil således stige i alt 

med 9 kr. i løbet af perioden - fra 132 til 

141 kr. 

Skulle den gennemsnitlige timeløn stige 

mere andre steder i perioden, er der 

åbnet en kattelem, så medarbejderne 

kan få en efterregulering. Men stiger 

lønnen mindre, skal 

medarbejderne til 

gengæld ikke af med en 

krone. 

- Det, synes jeg, er et 

godt resultat, siger Villy 

Johansen. Men vi må 

aldrig være helt tilfredse. 

For så opnår vi ingen 

fremskridt for vore kolleger. 

Navn: Villy Johansen 

Alder: 60 år 

Fødested: Skagen 

Bopæl: Skagen 

Arbejdsplads: Karstensens 

Skibsværft A/S, Skagen 

Uddannelse: Skibstømrer 

Fagforbund: Dansk Metal 

Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant, 

medlem af Dansk 

Metals afdelingsbestyrelse i Skagen, 

formand for skibsværftsudvalget 

i distrikt 1 

Familie: Gift med Jeanette 

Johansen. Tre voksne sønner – 

32-årige Viktor, 30-årige Visti og 

29-årige Poul 

Fritidsinteresser: Fjerkræavl – 20 

høns og 10 ænder 

E-mail-adresse: Nej. 

● 



Danske noter 

Vælger frihed 

frem for løn 

49,3 procent af slagteriarbejderne hos 

Danish Crown har valgt at omsætte 

deres ”valgfri” andel af den samlede 

lønsum på 2,7 procent til i alt seks 

fridage hver. 36,5 procent har valgt 

højere løn, mens kun 1,6 procent har 

valgt at bruge pengene til højere 

pension. Det fremgår af en opgørelse 

af koncernens 11.070 slagteriarbejdere 

i svine- og oksekødsdivisionen, 

skriver NNF’s hjemmeside. 

9,5 pct. har valgt en kombination af 

løn og fridage, 2,3 pct. kombinerer 

pension og fridage, og 0,5 pct. kombinerer 

pension og løn, mens 0,3 pct. 

kombinerer alle tre dele. 

Organisationssekretær i NNFs 

landbrugsgruppe Tina Møller Kristensen 

betegner det som positivt, at så 

mange vægter fritiden som det vigtigste. 

Ikke mindst fordi de ansatte i 

Danish Crown i forvejen havde otte 

ugers ferie. 

Dansk Industri har udlagt resultatet 

på en noget anden måde. Ifølge 

DIs ugebrev Industrien har knapt 40 

procent af de ansatte valgt at arbejde 

mere frem for fritid. 

”En foreløbig opgørelse viser, at 

næsten 40 procent har valgt at få de 

2,7 procent udbetalt i form af højere 

løn. Omkring halvdelen har valgt fritid, 

mens et par procent har valgt 

højere pensionsbidrag.” 

Underdirektør Erik Kjærgaard, DI, 

vurderer, at de foretagne valg betyder, 

at der vil blive udført flere 

arbejdstimer, da to tredjedele af 

finansieringen af fritvalgspuljen 

udgøres af de fire feriefridage, som 

var indeholdt i forrige overenskomst. 

Kræft i 

arbejdsmiljøet 

Ansatte i træ- og møbelindustrien 

har øget risiko for 

næsekræft, mens mænd, der 

har arbejdet på skibsværfter, 

i isoleringsindustrien eller i 

brancher med asbest, har 

øget forekomst af lunge- og 

lungehindekræft. Og blandt 

kvinder i militær og politi er 

der en overhyppighed af 

brystkræft. 

Det viser en undersøgelse, 

som Kræftens Bekæmpelse 

har udarbejdet for Arbejdstilsynet 

om sammenhænge 

mellem arbejdsmiljø og risiko 

for kræft. 

Den er baseret på knap 

400.000 lønmodtagere, der 

har fået konstateret kræft i 

årene 1970-1997. 

Især inden for fire branchegrupper, 

hotel- og restaurant, 

konserves- og drikkevareindustri, 

transport af 

passagerer samt militær og 

politi konstateres overhyppighed 

af forskellige kræftformer. 

Omvendt kan man 

for landbrug, gartneri og 

skovbrug konstatere underhyppighed 

af kræft. For 

kvindernes vedkommende 

er der inden for kontor og 

administration underhyppighed 

af forskellige kræftformer. 

Rapporten viser, at 

arbejdsmiljøet spiller en 

væsentlig rolle for, hvorfor 

nogle erhverv har større risiko 

for at udvikle bestemte 

kræfttyper, men også tobaksrygning, 

alkohol og sol 

er væsentlige faktorer. 

Hele undersøgelsen kan 

ses på Arbejdstilsynets 

hjemmeside www.at.dk. 

LM Glasfiber fyrer 450 ansatte 

Foto Harry nielsen 

LM Glasfiber, der blandt andet fremstiller vinger til 

vindmøller, har bebudet afskedigelse af omkring 450 

ansatte. Det endelige tal afhænger af lokale forhandlinger. 

Fyringerne vil ramme de ansatte i produktionen på 

vingefabrikkerne i Lunderskov, Engesvang og Hammelev 

og på en formfabrik i Kirkeby. Desuden afskediges 

et antal administrative medarbejdere i Lunderskov. 

Baggrunden for fyringerne er faldende efterspørgsel 

på det tyske marked, ligesom afsætningen på det danske 

marked har været faldende. 

Kort før jul fyrede LM Glasfiber næsten 140 ansatte og varslede arbejdsfordeling 

for andre 1.500 ansatte. I marts i år lukkede virksomheden en 

fabrik i Hårup ved Silkeborg med 70 ansatte. 

ILO-kritik af 

regeringen 

FN´s arbejdsorganisation ILO fastslår 

nu, at den danske regerings indgreb 

i overenskomsternes deltidsbestemmelser 

er i strid med ILO´s konventioner 

om retten til at organisere 

sig og til at føre kollektive forhandlinger 

på arbejdsmarkedet. 

ILO´s komité for organisationsfrihed 

har derfor anmodet VK-regeringen 

om at få forholdene bragt i 

orden, blandt andet gennem forhandlinger 

med parterne. 

- Det er glædeligt, at ILO giver LO, 

FTF og AC medhold i, at regeringen 

med loven om deltidsarbejde klart 

har tilsidesat de rettigheder, arbejdsgivere 

og lønmodtagere har til at 

indgå kollektive aftaler, siger LO´s 

formand Hans Jensen. 

– ILO´s afgørelse er truffet enstemmigt 

af repræsentanter for både 

arbejdsgivere, regeringer og lønmodtagere. 

Jeg forventer derfor, at 

regeringen vil tage ILO’s kritik 

meget alvorligt, siger Hans Jensen. 

Beskæftigelsesminister Claus Hjort 

Frederiksen (V) har tidligere udtalt i 

Folketinget, at deltidsindgrebet ikke 

var i strid med ILO-konventionerne. 

Han siger nu, at der ikke er hold i 

ILO’s kritik af deltidsloven. Han 

erklærer sig dog parat til en drøftelse 

mellem regeringen og alle relevante 

parter. 

Frit valg for COOP-ansatte 

NNF og COOP Danmark har indgået ny overenskomst for 

1.150 ansatte på slagteriområdet. Aftalen er to-årig og giver 

en lønstigning på to gange 3,50 kroner i timen. 

Ligesom på det øvrige slagteriområde indføres frit valg 

mellem løn, ferie og pension for en del af lønsummen. På 

pensionen bliver der generelle stigninger på 0,3 og 0,9 procent 

de kommende år. Dermed bliver den samlede pensionsindbetaling 

på 9,9 pct. af lønnen. 

Fuld besked om Europa 

CO-industri og Dansk Industri tager nu igen fat på at informere 

medarbejdere og ledere i industrien om EU-forhold. 

Det sker gennem nyhedsbrevet ”Fuld besked om Europa”. 

Det udsendes til et netværk bestående af 1.200 personer fordelt 

på 800 virksomheder. Informationerne handler først og 

fremmest om emner, der berører virksomheder og medarbejdere, 

folkeafstemningerne i de ti nye EU-lande osv. 

De to organisationer har i forbindelse med de seneste danske 

folkeafstemninger om EU arbejdet sammen på at få EUdebatten 

ud på virksomhederne. I første omgang er nyhedsbrevet 

udsendt til netværket omfattende 1.200 personer. 

Antallet ventes øget så virksomhederne er i centrum for 

europadebatten, når den næste danske folkeafstemning 

annonceres. 

Netværket er åbent for nye medlemmer. Du 

kan henvende dig til en af kontaktpersonerne i 

organisationerne, hvis du vil vide mere eller tilmelde 

kolleger. 

Kontaktpersonen i CO-industri er Jens Boe 

Andersen og i DI Vibe Lindgaard Bach.

1. maj-plakat En plakat med nyudsprungne bøgegrene, 

faner og balloner skal i år 

opfordre LO-medlemmerne til at fejre 

foråret ved at deltage i fagbevægelsens 

1. maj-møder landet over. 

Det er en gammel tradition med en 

1. maj-plakat, som nu tages op igen 

for at skabe fornyet interesse for de 

lokale arrangementer på arbejderbevægelsens 

internationale kamp- og 

festdag. 

Kunstneren bag plakaten er Frank 

Hammershøj. Der er også fremstillet en 

særlig mødeplakat i storformat og 

sanghæfter. Sammen med disse materialer 

kan også bestilles balloner i plakatens 

farver fra LO´s pjecebestilling 

tlf. 35 24 60 00. 

Ingen sag mod SiD-ledelsen 

Politiet har nu afsluttet undersøgelserne i den såkaldte Strube-sag og konstateret, 

at der ikke er nogen sag mod SiD og SiD´s ledelse, skriver SiD´s hjemmeside 

(www.sid.dk). 

- Det er med stor glæde, at vi i SiD har modtaget denne orientering, siger 

SiD´s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. I SiD´s ledelse har vi hele 

tiden haft den klare opfattelse, at der ikke har været noget at komme efter, og 

fastholdt, at de fremsatte påstande var udokumenterede, urigtige og grundløse. 

I betragtning af mediernes meget voldsomme interesse for denne sag er 

det særdeles tilfredsstillende, at politiet nu bekræfter, at der ikke var nogen 

sag i forhold til SiD. 

Tilbage står alene de uafklarede forhold omkring Ole Iversen samt det erstatningskrav, 

som SiD har rejst over for såvel Ole Iversen som mod Willy Strubes 

dødsbo, siger Poul Erik Skov Christensen. 

Fagbevægelsen halter efter med IT 

Selv om fagbevægelsen igennem de seneste ti 

år har investeret enorme beløb i IT, lader teknikken 

stadig meget tilbage at ønske. Det går 

hårdt ud over serviceringen af medlemmerne 

og satsningen på at rekruttere hårdt tiltrængte 

medlemmer. I dag er det for eksempel i hver 

anden fagforening umuligt at melde sig ind 

over nettet. Og fagbevægelsen går glip af vigtig 

viden om medlemmerne, fordi hjemmesider 

og IT-teknik ikke udvikles hurtigt nok. 

Det fremgår af en undersøgelse, rådgivningsfirmaet 

PLS Rambøll har lavet. Den 

omfatter 25 A-kasser og 48 fagforbund, skriver 

LO’s ugebrev A4. 

For A-kassernes vedkommende er 64 procent 

af de IT-systemer, der registrerer medlemmerne, 

mere end fem år gamle. Det samme 

gælder lidt mere end hvert fjerde forbund. Hele 88 procent af A- 

kasserne og 73 procent af forbundene har dog planer om IT-investeringer, 

der kan forbedre servicen over for medlemmerne. 

HK-formand 

opgiver EU 

Formanden for HK/Industri 

Jens Pors opgiver at blive 

socialdemokratisk medlem 

af EU-Parlamentet. 

Han foretrækker i stedet at 

koncentrere sig om arbejdet 

med at få fusionen af 

HK/Industri og HK/Service 

på plads. 

Jens Pors meddelte ellers 

så sent som i begyndelsen 

af marts, at han ville stille 

op som kandidat til EUparlamentsvalget 

næste år 

for Socialdemokraterne i 

Århus Amt efter John Iversen, 

der har valgt ikke at 

genopstille. 

Jens Pors, der er 58 år, har 

nu opgivet sit kandidatur. 

Han begrunder det med, at 

Enighed 

om ændret 

skolepraktik 

LO og DA er blevet enige 

om en række fælles forslag 

til løsning af praktikpladsproblemet. 

Der er tale om et 

gennembrud på erhvervsuddannelsesområdet, 

da 

parterne hidtil har stået 

stejlt over for hinanden i 

forhold til skolepraktikken. 

LO-sekretær Harald Børsting 

er tilfreds med, at LO 

Danske noter 

det for nylig lykkedes at få 

de sidste brikker på plads i 

planerne om at lægge 

HK/Industri og HK/Service 

sammen. Fusionsplanerne 

var ellers stødt på så stor 

intern modstand i 

HK/Industri, at det var 

ventet, at de måtte udskydes 

til slutningen af 2004 

eller begyndelsen af 2005. 

- Nu hvor fusionen bliver 

en realitet allerede til oktober 

i år, venter der et så 

enormt arbejde både internt 

i de to sektorer og eksternt, 

at jeg simpelthen ikke har 

tid til både sektor-sammenlægning 

og EU-valg. Derfor 

har jeg naturligvis valgt at 

gøre mit arbejde i HK færdigt, 

siger Jens Pors til 

NET-redaktionen. 

og DA er blevet enige om, 

at skolepraktikken skal 

opretholdes. Det er helt 

afgørende, hvis virksomhederne 

skal have tilstrækkeligt 

med faglært arbejdskraft 

fremover, siger han. 

Han understreger, at nedgang 

i antallet af skolepraktikpladser 

skal opvejes af 

en tilsvarende stigning i 

antallet af ordinære praktikpladser. 

De skal blandt 

andet skaffes ved at indføre 

mere fleksible uddannelsesaftaler. 

Glade for at gå på arbejde 

Danske lønmodtagere er nærmest overstrømmende glade for at gå 

på arbejde. På en skala fra 1 til 10 opnår tilfredshed med jobbet 

karakteren 7,8. Det viser et jobtilfredshedsbarometer, som Institut 

for Konjunkturanalyse (IFKA) har udarbejdet for LO´s ugebrev 

A4. 

Et repræsentativt udsnit på 1.002 lønmodtagere har fået stillet 14 

spørgsmål om forholdet til deres arbejde. På samtlige spørgsmål er 

der langt flere tilfredse end utilfredse svar. 

Mest tilfredse er danske lønmodtagere med samarbejdet med 

kolleger. Over halvdelen er ”meget tilfredse” og yderligere 35 procent 

”tilfredse”. 

Mindst tilfredshed er der med lønnen. Dog er to ud af tre enten 

”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med løn, pension og andre 

goder.

Postbesørget blad (0900 KHC) 

Som at vinde i Lotto 

Af Camilla Rosengaard 

Communiqué 

”Jeg var netop blevet alene med min søn 

Alexander på 18 måneder. Tusind tanker 

kørte rundt i hovedet på mig, og jeg følte 

mig meget ensom med ansvaret. Derfor 

var det som at vinde i Lotto, da 

Mødrehjælpens socialrådgiver Hanne 

Zimling i juni foreslog mig at tage min 

søn med på en uges ferieophold sammen 

med nogle andre enlige mødre og 

deres børn,” fortæller Anja Drews. 

Turen gik til feriecentret Lalandia ved 

Rødby på Lolland. Anja Drews var af 

sted med fem andre kvinder og ti børn. 

Desuden deltog to af Mødrehjælpens 

socialrådgivere. Dermed var ferien 

meget karakteristisk for de ophold, som 

Mødrehjælpen på grund af Arbejdsmarkedets 

Feriefonds bevilling har mulighed 

for årligt at tilbyde ca. 40 enlige forsørgere 

og deres børn. 

”Vi samler en gruppe enlige mødre 

eller i få tilfælde fædre, der står i en 

svær situation og ofte er meget isolerede. 

Det er primært kvinder med børn i 

før-skolealderen, som kommer med på 

vores ferieophold. Grupperne består af 

både danske kvinder og indvandrerkvinder. 

Vi sørger for at arrangere 

ophold og transport. De medarbejdere 

med socialpædagogisk baggrund, som 

vi sender med, skal stå for det praktiske 

og støtte deltagerne undervejs,” siger 

Hanne Simonsen, direktør i Mødrehjælpen. 

Børnene er omdrejningspunkt 

Det er mødrenes samvær med børnene, 

som er i centrum for ferieopholdet: 

”Kvinderne får en ferie med støtte og 

hjælp, men ansvaret for børnene er deres 

eget. Børnene er i fokus. Et af målene 

med ferieopholdene er blandt andet at 

vise kvinderne ting at foretage sig med 

deres børn, som ikke koster noget. De 

erfaringer kan de også gøre brug af i 

hverdagen,” siger Hanne Simonsen. 

Det var lige præcis muligheden for at 

slippe for spekulationer og slappe af 

Mødrehjælpen tilbyder med støtte i en 

bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond 

hvert år en række enlige forsørgere hjælp til 

at komme på ferie 

med den lille Alexander, som Anja 

Drews i dag husker tilbage på: ”Ferien 

gav mig et skub i en svær tid. Det var 

godt for mig at se, at der var andre i 

samme situation, og at det sagtens kan 

lade sig gøre at være alene med sit barn. 

Desuden gav det en ro, at vi alle var i 

samme båd. Jeg følte ikke, at jeg skulle 

bevise over for nogen, at jeg er en god 

mor. Jeg kunne bare få lov til at holde 

ferie og være sammen med Alexander,” 

siger Anja Drews. 

Snak til den lyse morgen 

Hensigten med ferieopholdet er også, at 

kvinderne får mulighed for at skabe et 

netværk, som de kan gøre brug af i hverdagen. 

Netværket, der fulgte med 

opholdet i Lalandia, har været en vigtig 

sidegevinst ved ferien for Anja Drews: 

”Mange aftener mødtes vi i et af feriehusene 

og snakkede til langt ud på natten. 

Det var fint, at jeg var ”tvunget” til at 

være sammen med andre enlige mødre, 

efter jeg selv lige var blevet alene. Hvor 

skulle jeg ellers møde dem? Når man 

har et lille barn, er man jo meget hjemme. 

Efter ferien har det været rart at 

vide, at der er nogen at ringe til, hvis 

noget går galt.” 

For at støtte kvinderne i at bevare kontakten 

med hinanden efter ferien holder 

Mødrehjælpen et arrangement ca. en 

måned efter hvert ferieophold, hvor det 

er muligt at udveksle billeder og ferieminder. 

Støtte til familier med børn 

Siden september 2001 har Arbejdsmarkedets 

Feriefond støttet ferieophold for 

grupper af vanskeligt stillede personer 

uden økonomisk mulighed for at afholde 

ferie. Når Feriefonden uddeler støttemidler, 

har den særligt fokus på familier 

med børn. Fonden støtter ikke individuelle 

ansøgere, men uddeler udelukkende 

støtte til etablerede organisationer – som 

for eksempel Mødrehjælpen. For at opnå 

støtte skal organisationen være underlagt 

revision og have klare kriterier for 

udvælgelse af deltagere i ferieopholdet. 

Derfor er det ikke muligt direkte at 

søge Mødrehjælpen om ferieophold. 

Mødrehjælpens socialrådgivere foreslår, 

som i Anja Drews’ tilfælde, selv kvinderne 

et ferieophold: ”Vi vælger kun 

kvinder, som kommer her i Mødrehjælpen 

i forvejen. Vi skal kunne stå inde for, 

at deltagerne har et særligt behov for at 

komme af sted,” siger Hanne Simonsen. 

Anja Drews er ikke i tvivl om, at hun i 

sommer havde et særligt behov for at få 

et pusterum i form af en ferietur. ”Hvis 

jeg fik chancen for at komme på en tur 

igen, ville jeg slå til med det samme. 

Men det er nok urealistisk at tro, at man 

kan vinde i lotteriet to gange,” siger 

Anja Drews. 

●

FLOT-projektet: - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?