FLOT-projektet: - CO-industri

co.industri.dk

FLOT-projektet: - CO-industri

Magasinet

Nr. 4 · april · 2003

FLOT-projektet:

Vi bestemmer

selv

Fuld løn til

lærlinge ved sygdom

Klart ja til nyt

Metal og IT- forbund

Ulovlige

bonusaftaler


Forside

Side 3

Side 4

Side 6

Side 7

Side 8

Side 10

Side 11

Side 12

Side 14

Side 15

Side 16

Side 18

Side 19

Side 20

Side 22

Side 24

FLOT-projektet: Vi bestemmer selv

Foto: Niels Åge Skovbo, FOKUS

Ulovlige bonusaftaler rammer især kvinder

Nyt Metal-IT-forbund parat til nye

fusioner

Cheminova indstillet til uddannelsespris/

Ny souschef i CO-industri

Glade for at blive ved A.P. Møller

Nye lønsystemer skal aftales i samarbejde

Tillidsvalgte ”sorteret” fra

Nye ordrer til Lindø et kapløb med tiden

FLOT-projektet: Vi bestemmer selv

FLOT-projektet/Lokale

arrangementer

Fuld løn til lærlinge under sygdom

Faglig orientering

International fagbevægelse

Klip fra fagbladene

TR-portræt: Skibsværft mangler

medarbejdere

Noter

CO-Magasinet udgives af

Centralorganisationen af

Industriansatte.

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00

Fax 33 63 80 99

og fax red. 33 63 80 90

www.co-industri.dk

E-mail: co@co-industri.dk

Medlem af

-Magasinet

INDHOLD

Nr. 4 · april · 2003

Som at vinde i Lotto

-Magasinet

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ).

e-mail: bk@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes primært til

tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter

og andre med tillidshverv

inden for CO-industri, som alle modtager

bladet via registrering i de enkelte

forbund. Adresseændring skal ikke

meddeles til CO-industri, men til forbundet.

Bladet udkommer 11 gange om året -

hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen

er normalt den tredje torsdag i

måneden.

Oplag: 24.800

Papir Gallery Art Silk

Nordisk Svanemærke

Layout: Thomas Olivarius

Repro og tryk: Hafnia tryk a·s

ISSN 1395-9344

Topmålt hykleri

LEDER

Vi oplever hver eneste dag, hvordan befolkningerne verden over bliver

manipuleret med informationer og misinformation. Hvordan politikere

og topembedsmænd åbenlyst fylder os med løgn og bedrag.

Krigen i Irak står fortsat helt frisk i billedet hos millioner af tv-seere verden

over. Vi så hvordan Iraks storsmilende informationsminister Mohammed

Saeed Al-Sahaf - iført sort baret og militæruniform - foran et batteri

af mikrofoner dagligt ”informerede” verdenspressen om slagets gang. Til

det sidste hævdede han, at ikke en eneste amerikansk soldat var i nærheden

af Bagdad, selv om pressen selv kunne både se og høre de amerikanske

kampvogne i byens centrum. Og hvordan han dagligt fortalte, at de

irakiske helte havde fuld kontrol over situationen og var ved at omringe

og dræbe de indtrængende amerikanere.

”Martyr-død”

Vi oplevede, hvordan 5.000 vrede og skrigende demonstranter i Syrien

hyldede en ung dansk/palæstinenser, der blev påstået dræbt af amerikanske

granater i en irakisk bus på vej for at kæmpe som martyr i Irakkrigen.

Åbenbart var han død på et hospital i Damaskus i Syrien af en

ondartet lungebetændelse, mens han aflagde besøg hos sin familie. Men

historien om den dræbte martyr passede bedre ind i det billede, hans venner

og familie forsøgte at bilde verden ind.

På den hjemlige arena har vi netop oplevet, at hvad der ellers tegnede

til at blive et hyldestportræt af statsministeren i et tv-dokumentar-program

”Fogh bag facaden” har udviklet sig til noget af en politisk skandale.

Der var for nogle år siden ingen grænser for forargelsen hos Venstrepolitikerne,

da den daværende EU-kommissær Ritt Bjerregaard ville

udsende en dagbog om livet bag de lukkede døre i EU. Ritt Bjerregaard

trak dagbogen tilbage fra forlaget, men ”skaden” var allerede sket, da en

række af detaljerne alligevel var sluppet ud.

Fra Venstres partiformand Uffe Ellemann-Jensen og EU-parlamentsmedlem

Niels Anker Kofoed til nuværende integrations- og EUminister

Bertel Harder lød kravet - dengang: Ritt må gå.

Foghs forfængelighed

Forleden kunne Danmarks befolkning se en storsmilende Anders Fogh

Rasmussen for åbne tv-kameraer afsløre intime detaljer fra forhandlingerne

bag de lukkede døre på EU-topmødet i København før jul. Afsløringer

om den tyske udenrigsminister Joschka Fischers fortrolige bemærkninger

til udenrigsminister Per Stig Møller om bl.a. Tyrkiets muligheder for medlemskab

af EU. Og andre ting af samme skuffe fra fortrolige samtaler mellem

danske ministre og deres europæiske kolleger, der ikke anede, at de

ville blive afsløret for åbent tv.

For alle andre end Anders Fogh Rasmussen er det dybt rystende, at landets

statsminister ikke fik pillet lige netop det afsnit ud af tv-portrættet.

På samme måde som han sammen med Statsministeriets departementschef

efter aftalen med tv har pillet andre afsnit ud, der ikke faldt i

statsministerens smag eller generede forholdet til fremmede magter eller

afslørede hemmeligheder om den interne beslutningsproces i Danmark

og EU.

Men måske var statsministeren så benovet over hyldestportrættet, at

han i sin forfængelighed overså ”bruddet på god tone og satte Danmarks

ry som en solid og troværdig forhandlingspartner over styr”. Som hans

egne partifæller beskyldte Ritt Bjerregaard for i sin tid. Og netop statsministerens

godkendelse af tv-filmen gør fadæsen langt værre.

Det er ikke kun ynkeligt. Det er topmålt hykleri.

CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 2


Ulovlige bonusaftaler

rammer især kvinder

CO-industri parat til at rejse krav om

tilbagebetalinger for ulovlige aftaler om mødebonus

Stadig flere virksomheder belønner

medarbejdere, der aldrig eller sjældent

er syge, med en særlig mødebonus.

Men langt de fleste aftaler om

mødebonus er i strid med loven, og

opdager vi dem, risikerer virksomhederne,

at der bliver rejst krav om tilbagebetalinger

fem år tilbage i tiden, siger faglig

sekretær i CO-industri Aase Dybart.

Det er både små og store virksomheder,

der har indført ulovlige bonusaftaler.

Det kan i givet fald blive dyrt for virksomhederne

og give stort administrativt

besvær. Dels skal de tilbagebetale den

løn, medarbejderne er blevet snydt for

fem år tilbage i tiden. Og dels skal de

udrede pensionsbidrag, feriepenge og

søgnehelligdagsbetaling fem år tilbage.

- Inden for en uge har jeg været ude på

fem virksomheder til forhandlinger om

lønsager. På to af virksomhederne havde

man ulovlige mødebonus-aftaler. På den

ene virksomhed var der en mødebonus

på 3,50 krone pr. time og på den anden

virksomhed en mødebonus på 5,50 kr.

pr. time.

Rammer især kvinder

Begge steder indeholdt aftalerne alle de

elementer, der under ingen omstændigheder

må være i en bonusaftale. Det vil

sige, at medarbejderne bliver trukket for

alt slags fravær. Begge steder faldt

bonus væk, hvis medarbejderne havde

bare en enkelt fraværsdag på grund af

sygdom, ved barns sygdom, ved barsel

og fædreorlov. Og det må virksomhederne

ikke i henhold til lov om ligebehandling.

Det er ordninger, der først og

fremmest rammer kvinderne. Derfor er

de i strid med ligebehandlingsloven,

siger Aase Dybart.

- De fleste aftaler om fremmøde-bonus

følger en lønperiode. Derfor kan medarbejdere,

der bliver syge i den sidste del

af en lønperiode og i første del af en

anden lønperiode, miste mødebonus

hele to gange.

Dårlig ledelse

- Det er fastslået flere gange, at den slags

ordninger er ulovlige. Allerede for et år

siden advarede CO-industri virksomhederne

mod ulovlige bonusaftaler, og vi

gjorde det klart, at vi ville rejse sager

gennem det fagretlige system med krav

om efterbetalinger til de ansatte. Alligevel

tyder det ikke på, at virksomhederne

holder sig tilbage, men indgår stadig flere

bonusaftaler, siger Aase Dybart.

- Jeg kan godt se, at det kan være fristende

for tillidsrepræsentanter at sige ja

til en særlig mødebonus, hvis de sidder i

en lønforhandling med ledelse og ikke

rigtigt kan få et konkret resultat ud af

forhandlingen. Det er imidlertid i strid

med både overenskomst og lovgivning.

- Er der problemer på en arbejdsplads

med for højt sygefravær, skal ledelsen

tage en snak med den enkelte medarbejder

i stedet for at indføre en kollektiv

afstraffelse i form af mødebonus. Folk

skal have løn for at møde på arbejde og

ikke bonus. Det er kun udtryk for dårlig

ledelse af en virksomhed, når man forsøger

at begrænse højt sygefravær gennem

en særlig fremmøde-bonus, siger

hun.

- På en af de virksomheder, jeg lige har

været ude på, er man efterfølgende blevet

enige om at ændre systemet, så de

ansatte får 1,50 kr. på mødebonus og

1,00 på deres grundløn, så deres mødebonus

nu er på 5,00 kr. Men samtidig

Aase Dybart, faglig sekretær i

CO-industri.

har de fået den rettet til, så fravær i forbindelse

med barns sygdom, fædreorlov

og barselsorlov er fjernet.

- Men tilbage står et krav om efterbetaling

for de seneste fem år. Det bliver rejst

gennem en ny sag med krav om tilbagebetaling

med baggrund i, at den hidtidige

mødebonus-ordning ikke har levet op

til ligebehandlingsloven. Virksomheden

skal nu gennemgå lønregnskaberne fem

år tilbage og gøre op, hvem der uretmæssig

har mistet deres mødebonus.

Det kan blive et stort administrativt besvær.


Af Bjarne Kjær

Foto Harry Nielsen

side 3 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


Metals ekstraordinære

kongres sagde enstemmigt

ja til fusionen

med Telekommunikationsforbundet.

Nyt Metal-IT-forbund

parat til nye fusioner

Sammenlægningen af Dansk Metal og Telekommunikationsforbundet

nu en realitet - Enstemmig opbakning til fusionen på

ekstraordinær Metal-kongres

Af Bjarne Kjær

Foto Alex Tran

Det nye Metal- og IT-forbund blev

en realitet, da Dansk Metal på

en ekstraordinær kongres 12.

april enstemmigt godkendte sammenlægningen

med Telekommunikationsforbundet.

Det er en af de største sammenlægninger

i dansk fagbevægelse i

nyere tid. Det nye Metal- og IT-forbund,

der fra starten har 150.000 medlemmer,

er parat til nye sammenlægninger.

- Jeg tror begge forbund gerne ser, at

Dansk El-Forbund tilslutter sig vores

fællesskab, for vi har jo netop den vision,

at vi ønsker at samle branchen, fordi

det giver det stærkeste udgangspunkt

for at skabe gunstige arbejdsbetingelser

for branchens ansatte, sagde Metal-formand

Max Bæhring på Metals ekstraordinære

sammenlægningskongres.

- Men også andre forbund og lønmodtagergrupper

kunne tænkes at tiltræde

vores fællesskab, og vi kan se frem til, at

en sådan vision kan virkeliggøres, sagde

Max Bæhring.

Vildtvoksende branche

Han understregede, at det vildtvoksende,

pioneragtige billede, der har præget

IT-området, skal erstattes af faglige regler,

som gør det muligt at skabe en anstændig

og vedvarende beskæftigelse i

denne branche.

- Vi har set eksempler på total ukontrollerede

arbejdssituationer. Unge nørder

har arbejdet i døgndrift, engageret

og optaget af deres interesse, men de har

ikke gjort sig overvejelser om, at man

ikke kan arbejde i 24 timer i døgnet hele

sit liv.

- De vildtvoksende forhold omkring

arbejdstiden har også gjort sig gældende

for aflønningsforholdene. Vi har set

unge gå ind i et job med det formål at

uddanne sig, hvor de ikke har modtaget

løn det første år og således har måttet

have penge med hjemmefra. Vi har set

aflønninger baseret på en minimal løn,

men med gyldne løfter for fremtiden.

- Vi har kunnet notere os, at mange

ansatte i branchen ikke har haft forståelse

for den nødvendige sikkerhed, man

må have som lønmodtager, hvis man

skulle blive ramt af ledighed. Alt dette

og meget mere har været hverdag på det

vildtvoksende IT-område. Men vi kunne

da også konstatere, at de gyldne løfter

langtfra holdt, da IT-boblen bristede.

- Med sammenlægningen af vore to

forbund skaber vi en fornyet styrke, som

CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 4


vil komme til at sætte præg på hverdagen

for vore medlemmer, sagde Max

Bæhring.

Klart ja

Efter en gennemgang af den fagpolitiske

aftale, der blev forhandlet på plads i

efteråret 2002, vedtog de 530 delegerede

enstemmigt sammenslutningen mellem

Dansk Metal og Telekommunikationsforbundet

til det nye forbund: Dansk

Metal – Forbundet for IT-ansatte. Sammenlægningen

trådte i kraft med vedtagelsen

på kongressen.

Det betyder, at Telekommunikationsforbundet

ikke længere eksisterer, men

indgår som en del af Metal.

I forvejen havde Telekommunikationsforbundet

ved en urafstemning sagt

klart ja til fusionen. Ved afstemningen

deltog 5.312 af de 10.414 stemmeberettigede

medlemmer - det svarer til en

stemmedeltagelse på 51 procent. 4.301

eller 81 procent stemte ja til fusionen,

der blev bekræftet på en ekstraordinær

kongres i TKF den 31. marts.

I en overgangsperiode på i alt tre kongresperioder

(9 år) vil Telekommunikationsforbundet

være sikret en post som

kongresvalgt forbundssekretær, og seks

pladser i Metals hovedbestyrelse vil

være sikret repræsentanter fra afdelinger

med baggrund i TKF, ligesom forretningsudvalget

udvides med to tilforordnede

repræsentanter fra afdelinger med

baggrund i TKF.


Nyt IT-sekretariat

Med sammenslutningen mellem

Dansk Metal og Telekommunikationsforbundet

opretter

det nye forbund et særligt IT-sekretariat.

Leder er det nye IT-sekretariat bliver

Bo Stenør Larsen, den hidtidige formand

for TKF.

Han er på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde

efter den ekstraordinære

kongres blevet konstitueret som ny forbundssekretær

i Metal og til chef for det

nye IT-sekretariat.

Bo Stenør Larsen er 56 år og har været

formand for Telekommunikationsforbundet

siden 1996. Han er oprindeligt

uddannet typograf, men blev i sin tid

ansat ved Rigstelefonen. For 30 år siden

blev han tillidsrepræsentant, og han var

i 1986 med til at samle medarbejderne

fra Rigstelefonen,

KTAS,

Jydsk Telefon

og Fyns

Kommunale

Telefonselskab

i Dansk

Teleforbund,

Bo Stenør Larsen, der bliver ny leder af

Metals IT-sekretariat, og Max Bæhring efter

vedtagelsen af fusionen.

der 1. januar 1995 sluttede sig sammen

med en række mindre foreninger i

Dansk TeleSamvirke (under FTF) i Telekommunikationsforbundet.

Alle telefonselskaberne

indgår nu i TDC, hvor Bo

Stenør Larsen er medarbejderrepræsentant

i bestyrelsen.

Han er europæisk formand for Union

Network International, UNI-Europa, der

omfatter faglige organisationer inden for

handel, finans, telekommunikation, post

og medier.

Telekommunikationsforbundet, der nu

er lagt sammen med Metal, blev medlem

af CO-industri med omkring 11.000

medlemmer 1. juli 2001. Bo Stenør Larsen

har siden været medlem af CO-industris

forretningsudvalg, først som tilforordnet

medlem og siden som fast medlem

af forretningsudvalget.

Det nye IT-sekretariat bemandes desuden

med tre faglige sekretærer med baggrund

i Dansk Metal og tre faglige

sekretærer med baggrund i TKF.

Metals forhandlingssekretariat bemandes

med yderligere to faglige sekretærer,

som har baggrund i det tidl. TKF, primært

med henblik på at sikre og varetage

det tilpassede overenskomstgrundlag

til CO-industri.


Mandehørm i

Metal væk?

En helt anden konsekvens af sammenlægningen

mellem Metal og

TKF bliver oprettelsen af et permanent

ligebehandlingsudvalg i det

nye forbund.

Det skal bestå af repræsentanter

for både Metal og TKF. I de første

tre kongresperioder med en formand

med baggrund i det tidl. TKF.

Baggrunden er, at det nye forbund

med fusionen får tilgang af et stort

antal kvindelige medlemmer.

- Så kan vi måske få fjernet noget

af Metals mandehørm, sagde Max

Bæhring på sammenlægningskongressen.

Den havde i øvrigt kun otte kvindelige

delegerede ud af 530.

side 5 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


Cheminova kandidat til

Industriens Uddannelsespris

Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

Af Bjarne Kjær

Foto Harry Nielsen

Et kreativt rotations- og uddannelsesprojekt,

hvor 48 ufaglærte får

chancen for at tage en uddannelse

som procesoperatører, i stedet for at gennemføre

bebudede afskedigelser –

omtalt i CO-Magasinet i februar – er

begrundelsen for, at kemikalievirksomheden

Cheminova er nomineret til Industriens

Uddannelsespris 2003.

Det oplyser fællestillidsrepræsentant

Gunnar Andersen fra Cheminova A/S,

der som repræsentant for medarbejderne

har indgået aftalen om rotations- og

uddannelse af 48 voksenlærlinge med

produktionsmester Villy Bjerreskov, Cheminova.

Med aftalen er det lykkedes at

undgå planlagte afskedigelser.

- Det faglige udvalg for procesoperatør-uddannelsens

motivation til at indstille

Cheminova A/S til Industriens

Uddannelsespris 2003 er – som det kan

ses af vedhæftede artikel fra februarudgaven

af CO-Magasinet – aktuelt

inspireret af det store uddannelsesprojekt,

lyder anbefalingen.

- Det konkrete initiativ her i foråret

2003, hvor virksomheden i første

omgang var nødsaget til at tilpasse organisationen

og varsle afskedigelser, er i

stedet blevet ændret til en investering i

kompetence i fremtiden, som betyder, at

48 medarbejdere nu går i gang med

uddannelsen, skriver Procesindustriens

Faglige Udvalg i sin indstilling.

Efter udvalgets opfattelse er der tale

om et initiativ, der kraftigt fremmer den

kompetenceudvikling, virksomheden

tilstræber, og et initiativ, der imødekommer

et stort ønske om kompetenceløft

hos de enkelte medarbejdere, og sidst

men ikke mindst et initiativ, som har

betydet, at enkelte opsigelser har kunnet

trækkes tilbage.

Satser på uddannelse

Uddannelse af medarbejderne indgår i

Cheminova A/S’ forretningsstrategi:

- Forudsætningen for, at vi kan

bevæge os i retning af vores vision og nå

vore forretningsmæssige mål, er, at vi

udvikler ”det bedste hold”. Et ”hold”,

der er kompetent og indstillet på at

anvende og dele deres viden, påtage sig

ansvar og yde det bedste.

Fællestillidsrepræsentant Gunnar

Andersen oplyser, at det har haft en

positiv afsmitning i hele organisationen,

Ny souschef i CO-industri

Henrik Kjærgaard til ny souschef i COindustri.

forretningsudvalg

har på sit seneste

møde udnævnt fag-

CO-industris

lig sekretær Henrik Kjærgaard til ny

souschef.

Henrik Kjærgaard, der er 40 år, kom til

CO-industri fra Dansk Metal den 1.

januar i år. I Dansk Metal var han ansat i

forbundets forhandlingssekretariat og

IT-team.

Henrik Kjærgaard er uddannet som

maskinarbejder i 1983 og blev i 1986

ansat som ungdomssekretær i Dansk

Metal. Nogle år senere blev han sekretær

i Metals uddannelsessekretariat. I 1996

blev han ansat i forhandlingssekretariatet

og har siden 1999 været tilknyttet

Det har haft positiv afsmitning for hele

organisationen, at Cheminova gennem årene

har øget antallet af faglærte procesoperatører,

siger Gunnar Andersen.

at Cheminova gennem årene har øget

antallet af faglærte procesoperatører og

derfor har kunnet uddelegere mere og

mere ansvar og kompetence til operatørgruppen.

Det har medført jobberigelse

og større ansvars- og arbejdsområder for

operatørerne.


Dansk Metals IT-team. Han har bl.a.

været med til at forhandle en række

overenskomster på medieområdet.

I CO-industri afløser han Jørgen Juul

Rasmussen, der fratrådte 1. december

2002, efter at han kort forinden var valgt

til ny næstformand i Dansk El-Forbund.

Jørgen Juul Rasmussen havde været

ansat i CO-industri siden 1. juli 2000.

I CO-industri skal Henrik Kjærgaard

først og fremmest indgå i den daglige

ledelse. Andre opgaver er CO-industris

TIME-udvalg (Telekommunikation -

informationsteknologi - medier - elektronik)

og udvikling af helt nye arbejdsområder.


CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 6


Tilfredshed blandt

medarbejderne

med, at A. P. Møller

opgiver at sælge

gummidivisionen i

Roulunds Fabriker

Glade for at

blive ved

A. P. Møller

- At vi bliver under A. P. Møller, hilser

kollegerne med tilfredshed. For vi kan

næppe få større eller stærkere bagland.

Vi har aldrig været utilfredse med at

høre under A. P. Møller. Det var Mærsk

Mc-Kinney, der ville af med os – ikke

omvendt.

Sådan lyder kommentaren fra fællestillidsrepræsentant

Finn Nielsen efter at

A. P. Møller efter et års forgæves

bestræbelser har opgivet at frasælge

gummiaktiviteter i Roulunds Fabriker

med hovedsæde i Odense.

Det sidste år har medarbejderne ved

Roulunds Fabriker, der på globalt plan

omfatter 3.400 medarbejdere, arbejdet i

uvished og ikke vidst, om de var købt

eller solgt. For A. P. Møller satte 24. april

2002 Roulunds Fabriker med hovedsæde

i Odense og produktion i Frankrig,

Indien, Mexico, Kina, Sydkorea og Polen

samt Maersk Medical på salgslisten.

Sandsynligvis fordi indtjeningen ikke

var tilfredsstillende.

Det lykkedes ret hurtigt – for en

ukendt ikke-oplyst handelspris – at få

solgt Maersk Medical A/S til Nordic

Capital. Maersk Medical A/S producerer

medicinsk udstyr. Handelen blev i

marts i år endelig godkendt af monopolmyndighederne.

Men det har derimod voldt A. P. Møller

vanskeligheder at opnå en tilfredsstillende

handelspris for gummidivisionen

i Aktieselskabet Roulunds Fabriker

– i øvrigt en af landets ældste industrivirksomheder.

Så derfor blev det i marts i år definitivt

opgivet at forsøge at sælge gummidivisionen

i Roulunds Fabriker. Men friktionssiden,

Roulunds Braking – bremser

til lastbil- og bilindustri – skal stadig

sælges.

Gummidivisionen udgør tre fjerdedele

af omsætningen i Aktieselskabet Roulunds

Fabriker. Omsætningen var i 2001

Det var Mærsk, der ville af med os. Ikke omvendt, siger Finn Nielsen. Han er glad for,

at planer om at sælge Roulunds Fabriker er opgivet.

på 1,8 mia. kr. og gav et beskedent overskud

på 5 mio. kr. Gummidivisionen

producerer transportbånd, kileremme,

ballistiske materialer, flydespærringer

og slangesystemer.

Mange job bliver hos A. P. Møller

Med beslutningen om at aflyse det planlagte

salg af gummiaktiviteterne i Aktieselskabet

Roulunds Fabriker forbliver

ca. 500 arbejdspladser i Odense, 400

ansatte ved Codan Gummi i Køge, 50

medarbejdere med Polymax i Århus og

ca. 20 medarbejdere i handelsselskabet

RoClean Desmi i Odense i A. P. Møllerregi.

Men A. P. Møller fortsætter ufortrødent

bestræbelser på at sælge bremseaktiviteterne

i Roulunds Fabriker. Og derfor

er 150 job ved Hestehaven i Odense

samt 120 arbejdspladser i datterselskabet

Meneta i Stige stadig i spil.


Af Erik Sandager

Foto Niels Nyholm

side 7 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


Nye lønsystemer skal

aftales i samarbejde

Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

Fællestillidsrepræsentant

Flemming

Rasmussen, KJ Maskinfabrik,

Esbjerg.

Tillidsfolk strømmer til CO-industris lønkurser,

og der bliver debatteret løn, lønudvikling

og lønsystemer til den store guldmedalje

Fællestillidsrepræsentant (Metal)

Flemming Rasmussen, KJ Maskinfabrik,

Esbjerg, synes, kursets indhold

er godt, men hvis deltagerne ikke

på forhånd har kendskab til andre lønformer

end fast timeløn, kan det være

svært at følge med:

- Når jeg deltager i kursus i Plusløn, er

det fordi min arbejdsplads – uden større

- Nogle virksomheder synes ikke de har

behov for et nyt lønsystem. Det er fint:

Hvis det går godt, og alle er glade, er der

ikke behov for at indføre nyt lønsystem.

Men så lad dog være! Det vigtigste signal

i forhold til CO-industris tillidsfolk er, at

det skal ske i et samarbejde. Det skal altid

aftales, hvordan et nyt lønsystem skal

indføres og håndteres – ellers har tillidsfolkene

sovet i timen.

Sådan lyder det fra lønkonsulent Claus

Krogh Hansen fra CO-industri til interesserede

tillidsrepræsentanter, der deltager

i det 4. kursus om industriens nye lønsystem,

Plusløn. Det blev holdt på kursuscenter

Laugesens Have i dagene 7., 8.

og 9. april, og CO-Magasinet deltog for at

tale med deltagere og undervisere.

- Det nye lønsystem vil medføre en

styrkelse af det faglige arbejde, idet tillidsfolkene

bliver pisket til at være mere

fagligt aktive, hvis de skal have lønsystemet

til at fungere tilfredsstillende, mener

faglærer Erik Hein.

Han anslår, at ca. halvdelen af de kursister,

der deltager i Plusløn-kurser, i forvejen

har en eller anden form for resultatløn,

mens de øvrige er ansat i virksomheder

med ren timeløn.

Ifølge lønkonsulent Claus Krogh Hansen,

CO-industri, er der ingen aktuelle

undersøgelser p. t. der oplyser om, hvor

udbredt det nye lønsystem Plusløn er i

industrien, men det er hans indtryk, at

der er stigende interesse for at indføre

nye lønsystemer. Det menes, at halvdelen

af DI´s medlemsvirksomheder benytter

en eller anden form for resultatløn i form

af individuel eller fælles bonus.

Det vigtigste ved industriens nye lønsystem

er ikke de 4 elementer – basisløn,

kvalifikationsløn, funktionsløn og resultatløn,

der i øvrigt kan benyttes enkeltvis

eller som helhed og som er en videreudvikling

af 90´ernes lønsystem – men at tillidsfolk,

medarbejdere og ledelse bliver

enige om, hvordan lønsystemet skal sammensættes,

administreres og fungere.

Udfordringen er at udbrede kendskabet

til lønsystemet og gøre det gennemskueligt

for kollegerne. Samtidig må det være

et krav til enhver arbejdsleder, der skal

administrere systemet, at vedkommende

kan forklare, hvorfor en person er placeret

som han/hun er i lønsystemet. Klart

og tydeligt.

Ingen kan beskylde CO-industris tillidsrepræsentanter

for ikke at interessere

sig for løndannelse eller for Plusløn.

Interessen for det nye lønsystem Plusløn

har oversteget alle forventninger i COindustri.

Oprindelig var der kun planlagt

8 kurser a 16 deltagere i år, men da der

var over 10 gange flere tilmeldinger end

der var pladser, har CO-industris forretningsudvalg

bevilget 22 ekstra kurser i år

for tillidsrepræsentanter, afdelingsrepræsentanter

og lønudvalgsmedlemmer.

Blandt deltagerne i CO-industris Plusløn-kurser

kommer ca. halvdelen af deltagerne

fra virksomheder, hvor der er fast

timeløn. Den mest almindelige indvending

imod at indføre et nyt lønsystem er,

at det kan give anledning til uro eller utilfredshed,

hvis systemet medfører lønforskelle.

Det er derfor vigtigt, at tillidsrepræsentanter

og mellemledere er klædt ordentligt

på, således at de kan håndtere, forklare

og besvare spørgsmål om det lønsystem,

virksomheden vælger at indføre.

- Hvor mange gange ender det godt,

når der indføres Plusløn, ville en tillidsrepræsentant

vide.

- Det er svært at svare på, men jeg vil

mene, det går godt i langt de fleste tilfælde,

oplyser lønkonsulent Claus Krogh

Hansen, CO-industri. Jeg vil mene det

går godt for 95 procent, men i nogle

tilfælde er det nødvendigt med en tilretning.

Det afhænger meget af, hvordan

folk optager det. Vi skal være rigtig gode

til at informere om det.

- Det er vigtigt, at tillidsfolkene er

klædt rigtigt på til at indgå aftaler om

nye lønsystemer. Hvis I ikke føler I har

det helt rigtige værktøj ved hånden til at

indgå aftaler, så kan man få hjælp i det

fagretslige system. Fremgangsmåden vil

normalt være, at man henvender sig i

afdeling, forbund eller til CO-industri,

oplyser lønkonsulent Claus Krogh Hansen,

CO-industri, der har udarbejdet en

skriftlig fortolkning af Plusløn, der udleveres

til de mange interesserede deltagere

i CO-industris kurser.


Lønforskel på 31 øre giver dårligt klima

succes – har benyttet 90´ernes lønsystem

i tre år. Derfor vil jeg se, om jeg kan hente

nogle ideer fra Plusløn. Problemet hos

os er, at mellemlederne ikke er ordentlig

klædt på til at give point til medarbejderne.

Med det resultat, at lønforskelle

på 31 øre i timen har givet anledning til

uro, siger Flemming Rasmussen.


CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 8


Succes med Plusløn

Tillidsrepræsentant (SiD) Jens Erik

Jensen, Bosal-Sekura, Randers,

deltager i kurset, fordi virksomheden

allerede – med stor succes – har

indført Plusløn, og ordningen omfatter

også virksomhedens funktionærer.

Det nye lønsystem har medført større

effektivitet i virksomheden – et underskud

i 2001 på 9 mio. kr. er blevet vendt

til et overskud på 2 mio. kr. i 2002 – og

samtidig er medarbejdernes løn steget

med ca. 5 kr. i timen:

- Det er en udfordring at indføre Plusløn,

men der er flere fordele end ulemper.

Det har vist sig, at vi kan tjene penge

på Plusløn – det gælder for virksomheden

og for medarbejderne – og alt i alt

har det været en succes.

- Det er for at være på forkant med

udviklingen og se, om der er nogle nye

argumenter, jeg kan bruge, jeg har tilmeldt

mig kurset. Er der noget nyt, er

det om at være på forkant. Mit udbytte

af kurset har været at høre, hvad andre

har indført af lønsystemer, og høre om

deres erfaringer. Det stopper ikke her –

der vil blive nye lønsystemer mange steder

i de kommende år. ● Tillidsrepræsentant Jens Erik Jensen,

Bosal-Sekura, Randers.

Ønsker ligeløn med mænd

Tillidsrepræsentant Lone Marie Rise,

Pharmacia, Esbjerg.

Tillidsrepræsentant (SiD) Lone

Marie Rise, Pharmacia, Esbjerg,

deltager i Plusløn-kurset for at

være klar til forhandlinger, hvis virksomhedens

ledelse som tidligere bebudet

ønsker at indføre Plusløn:

- På nuværende tidspunkt har vi

almindelig timeløn, men vor kvindelige

direktør har talt om at få indført et nyt

lønsystem. Det er for at være på forkant

med udviklingen og få nogle værktøjer

og viden om Plusløn, jeg kan bruge, jeg

deltager i dette kursus.

- Det vil være en udfordring at få indført

Plusløn, men det er ikke et ønske fra

min side. Alligevel tror jeg, det kan blive

svært at undgå at få nye lønsystemer

indført i fremtiden. Personligt foretrækker

jeg at fastholde timelønsystemet. Til

gengæld kunne jeg godt tænke mig at få

indført ligeløn mellem mænd og kvinder

hos os.

- På nuværende tidspunkt er der en

lønforskel på 10-12 kr. i timen mellem

mænd og kvinder. Mændene hos os har

en timeløn på 134 kr. og pigerne ligger

mellem 122 og 124 kr.


Timeløn giver ro

Tillidsrepræsentant (Dansk El-Forbund)

Børge Conradsen, Vestas

Wind Systems A/S – Styringsfabrikken

i Lem ved Ringkøbing – deltager

i Plusløn-kurset, fordi han synes, det

kunne være spændende at se, hvilke

tanker der ligger bag det nye lønsystem:

- Mit udbytte har været, at jeg har fået

indsigt i, hvordan det nye lønsystem

kan bygges op. Der er mulighed for at

benytte enten alle moduler eller kun

enkelte moduler. Det er det frie valg.

- Jeg tror, man skal være moden til at

indføre Plusløn. Det er et system, som

skal holdes levende og bearbejdes, og

tillidsfolk og ledelse skal være rigtig

påklædt, hvis det skal lykkes.

- På Vestas har vi en fast timeløn for

faglærte og ufaglærte samt et anciennitetstillæg,

afhængig af hvor mange år du

har været ansat. Det gælder for hele

koncernen, og der er mig bekendt ingen

planer om at ændre på det system.

- Fordelen ved Plusløn er vel, at det

skal motivere medarbejdere til at efteruddanne

sig, fordi der er en gulerod.

Fordelen ved fast timeløn er, at det medfører

ro om lønudviklingen i 11 ud af 12

måneder om året. Timeløn giver ikke

anledning til uro og misundelse.


Tillidsrepræsentant Børge Conradsen,

Vestas Wind Systems A/S – Styringsfabrikken

i Lem ved Ringkøbing.

side 9 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


Tillidsvalgte

sorteret fra

Af Erik Sandager

To tillidsvalgte, en tillidsrepræsentant og

en sikkerhedsrepræsentant, blev – i modsætning

til flertallet af deres kolleger –

sorteret fra. De blev ikke tilbudt genansættelse,

da deres arbejdsplads, Alu

Plast i Skive, blev overtaget af nye ejere.

De nye ejere overtog ellers alle forpligtelser

over for medarbejderne, efter at det

gamle selskab kort forinden var gået

konkurs.

- Det var en klokkeklar overtrædelse af

virksomhedsoverdragelsesloven og af en

række bestemmelser i Industriens Overenskomst,

der skal sikre de tillidsvalgte

beskyttelse imod usaglige afskedigelser,

mener SiD i Skive, der derfor har taget

skridt til at anlægge en fagretslig sag

imod virksomhedens nye ejer.

Tidligere har Alu Plast A/S i Skive

været den 3. største virksomhed herhjemme

med produktion, salg og montage

af store glasfacader. Alu Plast havde

ca. 150 ansatte – heraf ca. 60 medarbejdere

i produktionen – og var medlem af

Dansk Industri og Entreprenørforeningen.

- Det gamle firma Alu Plast gik konkurs

i begyndelsen af januar, fortæller

Gert Ringgaard, faglig sekretær ved SiD i

Skive. Alle medarbejdere blev afskediget

af boet. Kort efter modtagelsen af opsigelsen

varsles medarbejderne om, at et

nyt firma – Alu Plast 2003 A/S – er stiftet.

Det nye firma overtager alle forpligtelser

og en stor del af aktiviteterne i det

gamle firma. Så langt, så godt.

Sortering af medarbejdere

Principiel sag om beskyttelse af tillids- og

sikkerhedsrepræsentanter ved virksomhedsoverdragelse

- Men i forbindelse med genansættelse

og opstart af produktion sker der en sortering

af medarbejderne. De tillidsvalgte,

der blev frasorteret ved genoptagelsen af

produktionen, fik ikke tilbudt genansættelse.

De havde virket i tillidshverv siden

1997 og 1998.

- Det principielle i sagen er beskyttelsen

af vore tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.

En stor del af hele aftalesystemet

hviler på et samarbejde mellem ligeværdige

parter, hvor de tillidsvalgte på

den enkelte arbejdsplads indgår. Vi ved

jo fra mange sager rundt i landet, at tillidsvalgte

kan være et meget udsat folkefærd.

Derfor er beskyttelsen af dem en

vigtig og principiel sag, fortæller Gert

Ringgaard.

Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven

“bevarer” repræsentanter for de lønmodtagere,

der berøres af en overdragelse af

en virksomhed, deres hidtidige retsstilling

og funktion”. Det er lovens hensigt

at underbygge den beskyttelse, som de

tillidsvalgte er sikret i overenskomsten.

Ifølge Industriens Overenskomst skal

afskedigelse af en tillidsrepræsentant

begrundes i ”tvingende årsager”.

- Jeg vil ikke have 25 mennesker til at

feje gulv. De vil bare gå og tale med de

andre, og så falder effektiviteten. Nu skal

vi arbejde effektivt på at få virksomheden

til at køre. Sådan siger direktør Poul

E. Bastrup, Alu Plast, til Skive Folkeblad

som begrundelse for, at tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

ikke blev genansat.

Forlig

Arkivfoto

Alu Plast udbetaler en godtgørelse på

ca. to måneders løn til tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne,

der blev ”sorteret fra” ved

genansættelserne.

Efter et fællesmøde afholdt af LO blev

der indgået et forlig, hvorefter Alu Plast

udbetaler en godtgørelse på ca. to måneders

løn, som de tidligere tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

har accepteret.

Desuden er de blevet fritstillet i opsigelsesperioden.

- Det er ikke et tilfredsstillende resultat,

der beskytter ansættelsen for tillidsvalgte.

Men virksomheden ville ikke

genansætte os – de ville af med os. Derfor

har vi valgt at acceptere forliget. Vi

skal også videre i arbejdslivet, fortæller

den 42-årige tillidsrepræsentant og den

38-årige sikkerhedsrepræsentant.


CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 10


- Smertegrænsen er nået.

Det siger fællestillidsrepræsentant

Claus Jensen, Lindøværftet ved Munkebo

på Fyn.

Hverken sidste år eller i år er der kommet

nye ordrer – og ordrebogen er tom

fra september 2004.

- Det er ved at være sidste udkald for

nye ordrer, siger Claus Jensen. Ellers er

der risiko for, at der kan opstå huller i

byggeprogrammet. Til skade for produktion

og beskæftigelse.

På grund af ulige konkurrence fra sydkoreanske

værfter måtte det A. P. Møllerejede

Odense Stålskibsværft, Lindøværftet,

i 2002 sige farvel til mellem 600 og

700 medarbejdere. Det skete over to

fyringsrunder – og der er ikke udsigt til

et på gensyn.

Det lykkedes ikke for EU-Kommissionen

sidste år at sætte en stopper for Sydkoreas

ulovlige statsstøtte til skibsværfterne.

Derfor valgte EU at tillade en 6

procents statsstøtte til europæiske værfter.

Samtidig føres der sag mod Sydkorea

for ulovlig skibsværftsstøtte ved verdenshandelsorganisationen

WTO.

Ingen gavebod

Allerede 15. august 2002 bebudede den

fynske erhvervsminister Bendt Bendtsen

(K) at genindføre værftsstøtten. Men det

har trukket ud, for først 6 måneder senere

– midt i februar i år – lykkedes det for

ministeren at fremskaffe 575 millioner kr.

Det skete efter en del tovtrækkeri med

Danmarks Skibskreditfond, der meddelte,

at ”fonden ikke er en gavebod”.

Ifølge det oprindelige forslag skulle

staten og Danmarks Skibskreditfond

bidrage med hver 325 mio. kr., så der ville

være en værftsstøttepakke med tilsammen

650 mio. kr. Det var tiltrådt af et

enigt Folketing. Men efter forhandlinger

lykkedes det Skibskreditfonden at nedbringe

deres bidrag til 250 mio. kr., så

den samlede pakke bliver på 575 mio. kr.

Samtidig bliver administrationen af

værftsstøtteordningen, der giver værfter

og redere mulighed for lavt forrentede

lån med lange løbetider, overdraget til

Skibskreditfonden.

Lang ventetid

Nye ordrer til Lindø

et kapløb med tiden

Fællestillidsrepræsentant Claus Jensen

fra Lindø beklager, at erhvervsminister

Bendt Bendtsen ikke har været hurtigere

til at få aftalen om værftsstøtte forhandlet

på plads. Han undrer sig over tidligere

forklaringer på den lange ventetid.

Det skyldtes ”love, regler og etik i forhold

til Skibskreditfonden, der skulle

overholdes”.

- Det ligner bluff eller forhandlingstaktik,

når det tilsyneladende blot drejer sig

om, at Skibskreditfonden i løbet af nogle

måneder har forhandlet sig frem til en

rabat på 75 mio. kr. i forhold til det

oprindelige forslag. Det, synes jeg, ser

mærkeligt ud, siger Claus Jensen.

På pinebænken

Fællestillidsrepræsentanten lægger ikke

skjul på, at ventetiden har været – og er –

ubehagelig for de ca. 2.000 tilbageværende

ansatte på værftet. For Lindø er nye

ordrer p.t. et kapløb med tiden, og derfor

føler de ansatte, at de endnu en gang er

kommet på pinebænken.

Lykkes det ikke meget snart at få kontraheret

nye skibe, kan der opstå huller i

byggeprogrammet. Det store spørgsmål

blandt værftets ansatte er derfor: Hvornår

kommer der nye ordrer?

Ifølge Claus Jensen har medarbejderne

ikke fået ”noget som helst at vide om

nye ordrer”. Han har ikke et kvalificeret

gæt på, hvornår der kommer nye ordrer.

Men salgsafdelingen har det sidste halve

år ”arbejdet på højtryk” for at kalkulere

nye ordrer. Officielt har det ikke givet

resultat. Men Rederiet A. P. Møller og

Lindøværftet er ikke ligefrem kendt for

åbenhed. Måske holder de eventuelle

bestillinger på skibe skjult for offentlighed

og konkurrenter.

Ifølge udtalelser fra Lindøværftets

adm. direktør John Skov Hansen til Fyens

Stiftstidende haster det med at få nye

ordrer, hvis byggeprogrammet skal hænge

sammen, og værftet ”arbejder i øjeblikket

på højtryk med at kalkulere skibe

og give tilbud på skibe”. Om det er et

spørgsmål om måneder eller uger, vil

direktøren ikke svare på.

Smertegrænsen

Men ifølge Claus Jensen ”er vi nede på

smertegrænsen nu”.

- Kommer der nye ordrer nu, vil det

være i absolut 11. time, siger han med

henvisning til frygten for ”huller i byggeprogrammet”,

der i værste fald kan

føre til nye afskedigelser.

Fællestillidsrepræsentanten ved ikke,

hvor tæt Lindø er på eventuelle nye

ordrer. Men han håber der snart kommer

positive nyheder fra Esplanaden.

Lindøværftet er eneste danske skibsværft

som bygger større nybygninger

inden for de områder, der ifølge EU kan

ydes 6 procents statsstøtte til. Det er containerskibe,

produkttankskibe og kemikalieskibe.

Kan sikre job indtil 2007

For værftspakken kan A. P. Møller lade

bygge 10 store containerskibe på Lindøværftet

og få næsten 60 mio. kr. i statsstøtte

til hvert skib, idet skibene koster

ca. 750 mio. kr. pr. stk. Hertil kommer

hvad der svarer til ca. 16.000 containere,

hvortil der også ydes støtte. Samlet byggepris

pr. nybygning – ca. 1 mia. kr. – og

der kan maksimalt ydes 6 procent i statsstøtte.

Støtten kan ydes til nybygninger, som

kommer i ordre fra 1. januar 2003 og

frem til 31. marts 2004.

- Men så længe kan vi ikke vente, hvis

der skal holdes gang i beskæftigelsen,

siger Claus Jensen.

Skibene skal være færdigbyggede

senest 3 år efter – altså senest i 2007.

Danmark er det 3. EU-land der gennemfører

statsstøtte til nybygninger fra

skibsværfter.

Tyskland og Spanien har allerede vedtaget

lignende ordninger.

På nuværende tidspunkt har Lindøværftet

ordrer til september 2004. Det er

fire containerskibe og to støtteskibe til

Søværnet. Så er det slut. Ifølge den officielle

ordrebog.


Fællestillidsrepræsentant

Claus Jensen, Lindøværftet.

Medarbejderne

på Lindøværftet

sidder

atter på

pinebænken:

Hvornår kommer

der nye

ordrer?

Af Erik Sandager

Foto Niels Nyholm

side 11 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


FLOT-projektet /Aarhus Olie - Tillidsrepræsentantens nye rolle

- Vi bestemmer selv

Fællestillidsrepræsentant Bjarne Uldall

skal ikke længere bruge tid på at kontrollere,

om overenskomsten bliver overholdt -

Det gør den - Derfor kan han bruge tid på

mere konstruktive opgaver

Af Ingrid Pedersen

Foto Niels Åge Skovbo

Tillidsrepræsentant Bjarne Uldall skal

ikke bruge tid på at kontrollere, om overenskomsten

bliver overholdt. Det gør den. I stedet

kan han bruge sin arbejdstid på konstruktive,

fremadrettede opgaver.

Når chokoladerne fra M&M’s

smelter på tungen – ikke i hånden,

er det takket være Flemmings

og Jans omhu i raffinaderiet. Flemming

Petersen, driftsoperatør, og Jan Bøgh

Rasmussen, procesoperatør, er begge

SiD’ere på Aarhus Olie. Jan er desuden

sikkerhedsrepræsentant.

Raffineringen er den sidste proces, olien

skal igennem, inden den sendes ud til

kunderne. Her gennemgår den forskellige

behandlinger – afhængigt af, hvad

den skal bruges til, og af om det er sommer

eller vinter. Det sidste vender vi tilbage

til.

’Olierapperne’, som de kalder sig i

virksomhedens interne jargon, har over

500 recepter/opskrifter på olie. Hos dem

kan den blive hærdet, omestret eller desodoriseret.

Ordene betyder, at olien får

tilsat brint for at ændre dens egenskaber,

usunde fedtsyrer bliver fjernet, og det

samme gør smag, lugt og pesticidrester.

Det er undervejs i denne proces, at olien

får tilført egenskaber, der betyder, at

de små kulørte chokoladepastiller først

smelter, når de befinder sig i omgivelser

med den specielle kombination af fugt

og temperatur, som mennesket har i

munden.

På samme måde ved Flemming og Jan

også præcist, om det er ’Kærgården’ eller

’Bakkegården’ der klarer sig bedst gennem

sommervarmen, og de fortæller, at

chokolade ofte forekommer både i en

vinterudgave og en sommerudgave for

at undgå, at den smelter i varmen. Det

indretter de olien efter.

Laver selv vagtplan

Raffinaderiet er den del af Aarhus Olie,

der er kommet længst med at arbejde i

selvstyrende grupper. Ekstraktions- og

fraktioneringsafdelingerne arbejder på

en anden måde.

Jan Bøgh Rasmussen og Flemming

Petersens gruppe består af 14 personer,

der arbejder sammen to og to. De har

ikke faste makkere, men med syv hold

kan de altid dække hinanden ind – ikke

bare i de sædvanlige treholdsskift og

weekender, men også under ferie og sygdom.

Fællestillidsrepræsentant Bjarne Uldall

fremhæver, at hver gruppe laver sine

egne vagtplaner – der findes mindst 20

forskellige vagtplaner på virksomheden.

- Det eneste, der er fælles, er at de ikke

har ret mange nattevagter i træk.

- Det er bedst for kroppen på den

måde, forklarer han.

Halvdelen af gruppen er driftsoperatører,

halvdelen er procesoperatører.

- Vores viden er så kompleks, at man

Flemming Petersen og Jan Bøgh Rasmussen har over 100 tanke, de skal holde øje med

i raffinaderiet.

CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 12


ikke bare kan sætte en vikar ind. Derfor

skal vi altid kunne erstatte hinanden,

forklarer Flemming Petersen.

Gruppen tilrettelægger selv arbejdet.

Det er dens viden om de forskellige olietypers

egenskaber, der bestemmer rækkefølgen

i produktionen, for det har

betydning, hvordan de forskellige typer

følger efter hinanden i tankene. Den rigtige

planlægning betyder, at det ikke er

nødvendigt at rense tankene mellem de

forskellige slags olie. Derfor bruges der

også en del tid på at udveksle viden og

erfaring i gruppen.

Gruppen har over 100 tanke, som de

forskellige olietyper bliver bearbejdet i.

Under arbejdet med at give olien forskellige

egenskaber kommer de aldrig i

kontakt med hverken nødder eller olie.

De arbejder i et kontrolrum, hvor de har

styr på alt ved hjælp af syv computerskærme.

På dem kan de se, hvis der er

problemer, som skal løses, og via computeren

flytter de olien rundt mellem tankene.

Et problem kan f.eks. være, at et glas

eller en ventil er gået i stykker og skal

udskiftes. De kan ofte selv foretage reparationen

– uddannelsen som procesoperatør

tager fire år og bygger på elementer

fra laboranters, elektrikeres, smedes og

operatørernes uddannelse, men desuden

har de erfaringen i og viljen til selv at

løse problemer.

- Det er forskelligt, hvor meget ansvar

folk ønsker at påtage sig, siger Jan Bøgh

Rasmussen.

- Men alle er enige om, at de ikke så

gerne vil have mesteren ’siddende på

ryggen’. I vores afdeling har vi overhovedet

ikke nogen mester eller værkfører.

Vi kører selv hele produktionen, bestiller

selv råvarer og hjælpestoffer – og ringer

efter håndværkere, når det er nødvendigt.

Aarhus Olie

Aarhus Olie, der dækker en stor del

af havnearealet i Århus, er en international

virksomhed med datterselskaber

15 steder i verden, men med

hovedkontor i Århus. Virksomheden

er grundlagt i 1871 og har ca. 500

ansatte i Århus. Heraf 350 i produktionen.

Bortset fra enkelte midlertidigt

ansatte har de alle funktionærlignende

ansættelser.

Hvis et rør eller en ventil springer, kan Jan Bøgh Rasmussen ofte selv foretage en

reparation, og hvis det er nødvendigt, tilkalder han selv håndværkere. I hans afdeling er der

hverken mester eller værkfører.

- Det kræver selvjustits, fordi der ikke

er en værkfører, der giver en skideballe,

når der sker fejl.

Og der sker selvfølgelig fejl, og ofte er

arbejdet meget stressende, for man skal

jonglere med mange bolde på én gang,

så det kræver både uddannelse og selvværd

at bestride job som vores, lægger

han ikke skjul på.

Ny rolle

Aarhus Olie har i 3-4 år arbejdet med

ændringer af arbejdsorganiseringen – og

brugt de metoder og anbefalinger, der

nævnes i FLOT-projektet, selv om de var

i gang, inden projektet blev offentliggjort.

- På tillidsmandsmøder havde jeg hørt

om, hvordan de gjorde andre steder, og

det er jo indlysende rigtigt at lade folk

bruge deres evner og give dem mere

ansvar, fortæller fællestillidsrepræsentant

Bjarne Uldall.

På Aarhus Olie valgte de at lade de

enkelte afdelinger selv beslutte, hvor

hurtigt de vil gå frem. Derfor er der stor

forskel på de forskellige afdelinger, men

Fabrikken producerer vegetabilsk

olie til fødevare-, konfekture- og

kosmetikindustrien.

Aarhus Olie er et aktieselskab, hvor

Bech-Nielsens Familiefond ejer halvdelen

af aktierne.

Virksomheden har en bonusordning,

der fordeler otte pct. af overskuddet

til medarbejderne. Det gav hver af de

ansatte 12.000 kr. sidste år. Heraf er

2/3 bundet til køb af aktier i virksomheden.

virksomheden har altid satset på at videreuddanne

og dygtiggøre medarbejderne.

- Helt tilbage i 70’erne kom driftsoperatørerne

på et 13-ugers kursus. Det var

vild luksus dengang, nævner Bjarne

Uldall. Siden blev medarbejderne tilbudt

fjernundervisning i dansk og matematik.

En del af undervisningen var i arbejdstiden.

Alle medarbejdere har været igennem

et kompetenceafklaringsforløb, så de fik

mulighed for undervisning på det niveau,

der passede til dem.

I dag er det især it-kurser, der er efterspurgte,

og ofte er det kollegerne, der

underviser.

- Mit arbejde som tillidsrepræsentant

er med tiden blevet lettere og meget

mere interessant, understreger Bjarne

Uldall.

- Det første skyldes især, at folk er blevet

meget mere tilfredse. Der er sjældent

brok over småting.

I dag skal jeg heller ikke bruge tid på at

kontrollere, om overenskomsten bliver

overholdt. Det bliver den. Nu bruger jeg

tid på planlægning, medarbejderudviklingssamtaler

og på at lytte til kollegerne

og opfange signaler, hvis der er noget

galt. Det er mere konstruktivt, erklærer

han.

- Det er en helt anden rolle – og langt

mere behagelig, siger han, men inden alt

lyder for idyllisk, skynder han sig at

tilføje, ”at der selvfølgelig stadig er situationer,

hvor tingene kører op i en spids,

og der er problemer, der skal løses.”

Han mener, at den måde, arbejdet fungerer

på, er en så indarbejdet del af virksomhedens

kultur, at han ikke frygter, at

hverken en evt. ny ledelse, dårlige tider

eller andet kan ødelægge det.

side 13 · nr. 4 ·april

CO-Magasinet · 2003


Flemming Petersen er

2. generation på Aarhus

Olie. Hans far var også

SiD'er her. Faderens arbejde

bestod i at bære 80 kilos

sække fra skibene, mens

sønnen selv er med til at

tilrettelægge sin gruppes

produktion og arbejdsdag.

En stor del af arbejdstiden

er foran computeren.

- Jeg tror alle kan se, at det er det rigtige

for virksomheden, understreger han.

Et af resultaterne er bl.a., at sygefraværet,

der tidligere har været på

omkring 7-8 procent, nu er faldet til

omkring 3 pct. Og historierne om ”gamle

dage”, da det for nogle kolleger var en

sport at lave så lidt som muligt, kan ikke

genkendes i dag.

Fyringer

Udviklingen har været hård ved medarbejderantallet

på virksomheden. For 20

år siden var der flere end dobbelt så

mange medarbejdere, og produktionen

er i dag mangedoblet. Undervejs har der

været hårde og ubehagelige fyringsrunder,

for arbejdsfunktionerne i dag er helt

anderledes end for en generation siden.

Flemming Petersen, der i dag tilbringer

arbejdsdagen med at træffe krævende

beslutninger om produktionen, er anden

generation på fabrikken.

- Min far var også ansat her. Det er ikke

mange år siden, at han bar 80 kilos jutesække

i land på ryggen, fortæller han.

Den type job findes slet ikke på Aarhus

Olie mere.

- Det er de dygtigste, der er blevet tilbage.

Men vi har selvfølgelig også måttet

sige farvel til mange dygtige folk, beklager

Bjarne Uldall.

Han siger også, at et problem med den

nye arbejdsorganisering er, at der ikke er

plads til ’svage’ medarbejdere, og han er

godt klar over, at Aarhus Olie ikke er

nogen udpræget rummelig arbejdsplads.

- Vi skal til at kigge på, om vi kan skabe

nogle flexjobs eller lignende, erklærer

han og tilføjer, at man altid har forsøgt at

finde løsninger for egne medarbejdere,

der ikke er fuldt arbejdsdygtige.


Af Ingrid Pedersen

FLOT-projektet

FLOT-projektet, der består af fire publikationer,

er et redskab til tillidsrepræsentanter,

der står over for ændringer i

virksomhedens måde at organisere

arbejdet på. Den nye rolle handler om at

samarbejde med ledelsen og gå i spidsen

for forandringer, der inddrager medarbejdernes

viden og erfaringer i virksomhedens

udvikling.

Ved præsentationen af FLOT-projektet

fremhævede projektleder Irene Odgaard,

at tillidsrepræsentanterne fortsat skal

bokse med ledelsen, når det er nødvendigt,

men også skal danse med den, når

det handler om udvikling af medarbejdere

og virksomhed – en udvikling væk

fra det opsplittede, kedelige arbejde ved

samlebåndet.

En af pjecerne er et idékatalog med

metoder til at inddrage hele virksomheden

i fornyelsesprocessen. Her er eksempler

på, hvordan andre virksomheder

har gjort, og en vejledning i, hvordan

man kommer i gang. Det kan være et

velforberedt virksomhedsbesøg, en dialogkonference,

et fremtidsværksted eller

besøg af en teatergruppe, der skildrer

problemstillingerne ved store forandringer.

Fotosafari i en anden virksomhed kan

også være en mulighed for at sætte gang

i diskussionen om, hvordan tingene

gøres – eller burde gøres – i ens egen

virksomhed. Undervejs kan der være

mulighed for at komme i kortvarig praktik

og afprøve nogle arbejdsfunktioner i

den anden virksomhed.

Pjecen foreslår også, at en gruppe tillidsrepræsentanter

kan tage på fotosafari

hos hinanden og illustrere et bestemt

tema, f.eks.:

● gode forandringer

● dårlige forandringer.

Der er også mulighed for, at virksomheder

bytter medarbejdere i en kort periode,

så de kan lære af kollegernes gode

og dårlige erfaringer.

I udviklingsværktøjet ’Den Gode Arbejdsorganisation’

er der beskrevet 23

faktorer, der er afgørende for arbejdspladsen,

og ved hjælp af dem kan man

danne sig et overblik over, hvor godt ens

egen virksomhed fungerer.

Det kan eksempelvis være, hvor godt

ens egen faglige organisation er tilpasset

arbejdspladsens organisation. Herunder

er der en række beskrivelser, og ved at

vælge den beskrivelse, der passer bedst

på ens egen arbejdsplads, får man et

overblik over sin egen virksomhed.

Den tredje pjece handler direkte om

”Tillidsrepræsentanten og virksomhedens

udvikling”. Den bygger bl.a. på

erfaringer fra NKT Cables. Den fjerde

”Ud i det uvisse” er en historisk gennemgang

af samarbejdet på arbejdsmarkedet

siden 1862.

FLOT står for Fleksible organisationer

– tillidsrepræsentantens nye rolle.


Lokale arrangementer

De fire FLOT-publikationer ”Tillidsrepræsentanten og virksomhedens

udvikling”, ”Den Gode Arbejdsorganisation”, ”Idékatalog”

og ”Ud i det uvisse” udleveres kun i et samlet sæt. Der er så

meget viden samlet heri, at CO-industri opfordrer til, at medlemsforbundenes

afdelinger evt. laver lokale arrangementer om

forandringsprocesser i virksomhederne lokalt med flere forbund.

Til hjælp ved lokale møder kan man evt. trække på repræsentanter

for CO-industris tillidsrepræsentantudvalg ved at kontakte

CO-industris sekretariat tlf.:

33 63 80 00.

Materialet kan i øvrigt ses på CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk under pressemeddelelser (6. marts 2003).

CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 14


Fuld løn til

lærlinge

under sygdom

Faglig voldgift fastslår, at en virksomhed

ikke bare kan sende en lærling på sygedagpenge

Lærlinge, der er

omfattet af Industriens

Overenskomst,

har ret til fuld løn

under sygdom. Det er

fastslået ved en faglig voldgift rejst af

CO-industri for SiD mod Dansk Industri

for virksomheden Kifa Plast i Herning.

Det er sjældent, at lærlingesager når helt

frem til afgørelse ved en faglig voldgift.

Men afgørelsen er af stor principiel

betydning, da den helt klart fastslår, at

virksomhederne skal betale lærlingeløn

svarende til overenskomstens mindstesats

under sygdom. Virksomhederne

kan med andre ord ikke bare lade deres

sygemeldte lærlinge overgå til at modtage

sygedagpenge fra kommunen.

Der var opstået uenighed om virksomhedens

betalingsforpligtigelse efter

Industriens Overenskomsts lærlingebestemmelse

om løn under sygdom (§ 10).

I den konkrete sag var lærlingen i

sommeren 1997 begyndt på en 4-årig

uddannelse som plastmager. I september

1998 kom han alvorligt til skade ved

et færdselsuheld og blev sygemeldt på

ubestemt tid.

I de første to uger efter uheldet udbetalte

virksomheden ham løn svarende til

mindstebetalingssatsen for lærlinge, der

dengang var på 40,85 kr. pr. time. Derefter

overgik han til dagpenge direkte fra

kommunen.

I august 1999 – mens lærlingen endnu

var syg – ophævede virksomheden

uddannelsesaftalen med virkning fra

den dag i 1998, hvor lærlingen kom til

skade. Ophævelsen blev meddelt

erhvervsskolen, og i et følgebrev anførte

virksomheden, at begrundelsen var

færdselsuheldet året før. Plastindustriens

Faglige udvalg godkendte kort tid

efter ophævelsen med virkning fra september

1999, da der ikke umiddelbart

var udsigt til en raskmelding.

SiD indbragte ophævelsen for Tvistighedsnævnet

med krav om erstatning og

efterbetaling på grund af virksomhedens

ensidige ophævelse med tilbagevirkende

kraft. I august 2002 blev sagen

forligt i Tvistighedsnævnet bl.a. på vilkår

om efterbetaling af satsreguleringen

fra 1. marts til 6. august 1999 med tillæg

af feriepenge heraf, mens virksomheden

blev frifundet for påstanden om uretmæssig

ophævelse af uddannelsesaftalen.

SiD forbeholdt sig imidlertid at

videreføre lønkravet.

I december 2001 gav det faglige

udvalg erhvervsskolen en alvorlig

”næse” for behandlingen af sagen. Det

fremgår, at udvalget i august 1999 modtog

en ophævelse af uddannelsesaftalen,

som man accepterede. Udvalget har

imidlertid efterfølgende bemærket, at

ophævelsen er sket med tilbagevirkende

kraft, ”idet aftalen er underskrevet af

virksomheden den 6. 8. 1999, men

ophævelsen er dateret til den 4. 9. 1998,

hvilket ikke er lovligt og for øvrigt ganske

uforståeligt”.

Den uheldige lærling bestod i øvrigt i

december 2001 sin svendeprøve efter en

periode i skolepraktik.

Under sagen hævdede virksomheden/DI,

at der består en mangeårig

praksis, hvorefter den enkelte virksomhed

kan vælge mellem at udbetale løn til

lærlingen under sygdom eller at lade

lærlingen overgå til at modtage sygedagpenge

fra kommunen. CO-industri/SiD

har bestridt eksistensen af en

sådan praksis.

Opmanden, højesteretsdommer Poul

Sørensen, fastslår i sin afgørelse, at

lærlingebestemmelsens § 10 sammenholdt

med erhvervsuddannelseslovens §

55 og § 56 ”må forstås således, at lærlingen

under hele uddannelsesforholdets

varighed, herunder også i sygeperioder,

har krav på egentlig løn med deraf følgende

ferieberettigelse”. Opmanden

fastslår desuden, at virksomheden ikke

har godtgjort, at der eksisterer en – også

offentlig godkendt – fast praksis for, at

der under sygeperioder alene tilkommer

lærlingen en dagpengeret.

Opmanden fastslår desuden, at uanset

at det faglige udvalg i 1999 havde overset,

at virksomheden havde ophævet

uddannelsesaftalen med virkning tilbage

fra september 1998, gælder ophævelsen

fra august 1999.

Opmanden fastslår derfor i sin kendelse,

at virksomheden ”har været forpligtet

til under lærlingens sygeperiode at

betale ham lærlingeløn, svarende til den

efter overenskomsten til enhver tid gældende

mindstebetalingssats fra den 4.

september 1998 til den 6. august 1999”,

ligesom den skal betale ham feriepenge,

”12 1 / 2 procent af den ham tilkommende

lærlingeløn” for samme periode.


Af Bjarne Kjær

side 15 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


Faglig orientering

På disse sider bringes de seneste informationer

om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og

tryksager, kurser og konferencer, faglige

voldgiftskendelser, OK-nyt m.v.

Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med

faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på

hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre

nærmere herom i CO-industri på tlf. 33 63 80 00.

Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster

frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/

Overenskomster uden faglige afgørelser.

CO-Meddelelser

De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er

udsendt:

2003/034

FLOT-projektet - Fleksible organisationer, tillidsrepræsentantens nye rolle.

2003/048

Partikelfiltre - udskiftning og rensning - Branchevejledning og checkliste.

2003/047

Pjece om klimapolitik.

2003/045

CO-DI - Industripolitisk udvalg i amterne - konference om en kommunalreform - 27.

februar 2003.

2003/044

Revisionsgrave - Branchevejledning og checkliste.

2003/043

Airbags og selestrammere - Branchevejledning og checkliste.

2003/042

Limning - Branchevejledning og checkliste.

2003/041

Bremseprøvestande - Branchevejledning og checkliste.

2003/040

Industriens Branchearbejdsmiljøråd - Alternative legeringer - En undersøgelse af mulighederne

for at finde erstatninger for bly i bronze.

2003/039

Industriens Branchearbejdsmiljøråd - Fjederviklermaskiner - Katalog over løsninger og

metoder til sikring.

2003/038

OK 2004 - Overenskomstforslag.

2003/037

Fleksjobaftale.

2003/036

Industriens Branchearbejdsmiljøråd - Værktøj til systematisk arbejdsmiljøarbejde -

Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien.

OK-nyt

OK-forslag

CO-industris forretningsudvalg

har besluttet, at kravene

til OK 2004 skal være COindustri

i hænde senest den 1.

oktober 2003. Det gælder for

Industriens Overenskomst

inklusive speciel del og

lærlingebestemmelserne,

Industriens Funktionæroverenskomst

og Organisationsaftaler.

CO-industri er ved at udarbejde

et særligt program, hvor

forbundene kan taste forslagene

direkte ind via CO-industris

hjemmeside. Det ventes,

at forbundene inden sommerferien

vil få besked på, hvordan

det nye program fungerer,

ligesom der vil blive

udarbejdet en vejledning med

en beskrivelse af sikkerheden

omkring det.

Fleksjobaftale

Med henvisning til den indgåede

aftale med Dansk Industri

fra 13. september 2002 om

pension for fleksjobbere (CO-

Meddelelse nr. 2002/089) har

Industriens Pension bedt COindustri

undersøge, hvilke

overenskomstparter der har

fulgt op på aftalen. CO-industri

har derfor opfordret medlemsforbundene

til at gennemgå

en udsendt kodeoversigt

fra Industriens Pension.

Tilbagemeldingerne skal bruges

ved Industriens Pensions

forhandlinger med de øvrige

pensionsselskaber om overflytningsregler.

CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 16


Faglig orientering

Pjecer og tryksager

FLOT-projektet

Som led i FLOT-projektet (Fleksible

organisationer - Tillidsrepræsentantens

nye rolle) er udsendt fire publikationer:

”Tillidsrepræsentanten og virksomhedens

udvikling”, ”Den Gode Arbejdsorganisation”,

”Idékatalog - metoder til

inddragelse af hele virksomheden i fornyelsesarbejdet”

og ”Ud i det uvisse”.

Materialet er udsendt i et samlet sæt

og tænkes anvendt på møder i afdelinger,

i klubber, for tillidsrepræsentanter

eller på virksomheder m.v. Til hjælp

ved lokale møder kan man trække på

repræsentanter fra CO-industris tillidsrepræsentantudvalg.

Projektet har i fire år involveret en

fokusgruppe bestående af en række tillidsrepræsentanter.

Det har været styret

af CO-industris tillidsrepræsentantudvalg

med teknologikonsulent Irene

Odgaard, SiD, som projektleder.

Så længe der er midler i projektet vil

materialet være gratis. Herefter vil prisen

være 1000 kroner pr. sæt til alle

inden for CO-forbundene og 1.500 kr.

pr. sæt for øvrige.

(2003/034)

Partikelfiltre

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udarbejdet en ny branchevejledning og

checkliste ”Partikelfiltre - udskiftning

og rensning”. Vejledningen er tænkt

som et værktøj for det lokale sikkerheds-

og sundhedsarbejde i autoværksteder.

(2003/048)

Klimapolitik

CO-industri og Dansk Industri har

udarbejdet et fælles debatoplæg om klimapolitik.

Debatoplægget ”Klimapolitikken

- muligheder og udfordringer i

de fleksible mekanismer” blev lagt frem

på de to organisationers klimakonference

25. marts.

På konferencen ¨åbnede” Dansk Industri

op til at arbejde for kvotehandel

samt forskning og udvikling, hvor man

tidligere kun gik efter gevinsten ved

kvotehandel over grænserne. Socialdemokratiet

åbnede på konferencen for en

debat om handel med CO 2 -kvoter.

Pjecen kan bruges ved debatter i afdelinger

og virksomheder om klimapolitikken

og de konsekvenser, den har for

industriens virksomheder.

(2003/047).

Bremseprøvestande

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt en ny og revideret vejledning

om bremseprøvestande. Den er et hjælpeværktøj

for autoværksteder i arbejdet

med at forebygge skader.

(2003/041)

Limning

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt en ny og revideret vejledning

og checkliste om limning. Vejledningen

handler om planlægning og tilrettelæggelse

af arbejde med lim i autobranchen.

(2003/042)

Revisionsgrave

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udarbejdet en ny vejledning og checkliste

om ”Revisionsgrave”. Den kan

anvendes ved arbejdet på autoværksteder

i revisionsgrave (reparations- og

smøregrave) for alle former for køretøjer.

(2003/044)

Airbags og selestrammere

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt en ny vejledning og checkliste

om airbags og selestrammere. Vejledningen

har til formål at forebygge skader.

Alt arbejde med airbags og selestrammere

er omfattet af vejledningen.

(2003/043)

Alternative legeringer

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt pjecen ”Alternative legeringer

- en undersøgelse af mulighederne for

at finde erstatninger for bly i bronze”.

Pjecen er en sammenfatning af rapporten

”Forsøg med alternative legeringer

til erstatning af blyholdige bronzer”,

som er udarbejdet af Institut for

produktion og ledelse, DTU i 2001.

(2003/040)

Fjederviklermaskiner

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt pjecen ”Fjederviklermaskiner -

katalog over løsninger og metoder til

sikring”. Kataloget indeholder 11

løsninger og 7 metoder til sikring af fjederviklermaskiner.

Det kan anvendes i

forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet

omkring virksomhedernes nuværende

fjederviklermaskiner samt som inspirationskilde

til krav i forbindelse med

indkøb af maskiner.

(2003/039)

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt en samlet mappe ”Værktøj til

systematisk arbejdsmiljøarbejde -

Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien”.

Den er udarbejdet af Jern- og

metalbranchens arbejdsmiljøudvalg

som hjælp til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Den giver en række konkrete

bud på, hvad virksomhederne

skal gøre for at leve op til kravene i

praksis.

(2003/036)

Kommunalreform

I forbindelse med CO-industris og

Dansk Industris konference 27. februar

2003 med repræsentanter for de regionale

industripolitiske udvalg fremlagde

de to organisationer debatoplægget

”Udviklingen i den offentlige sektor”.

I debatoplægget foreslås en ny struktur

for den offentlige sektor, hvor

amterne nedlægges og kommunerne

sammenlægges til større enheder.

Debatoplægget kan i øvrigt ses på

CO-industris hjemmeside www.coindustri.dk

under pressemeddelelser.

(2003/045)

NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan

bestilles i CO-industris pjeceafdeling

tlf. 33 63 80 50 el. på fax 33 63 80 99,

att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling

skal pjecenummer opgives.

De kan desuden bestilles direkte via

CO-industris hjemmeside www.coindustri

under menupunktet CO-industri/Pjecer

og tryksager. Her kan en del

af pjecerne også ses som pdf-filer.

Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens

Branchearbejdsmiljøråd kan

desuden ses og downloades på I-BARs

hjemmeside på www.ibar.dk

side 17 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


International fagbevægelse

Protest mod nye overgreb i Zimbabwe

Præsident Robert Mugabes styre i Zimbabwe

fortsætter overgrebene mod den demokratiske

opposition i landet. Senest er godt 400

blevet arresteret af agenter for regimet efter

en to-dages generalstrejke den 18. og 19.

marts arrangeret af oppositionen i Zimbabwe.

Blandt de anholdte er et større antal fagforeningsmedlemmer,

hvoraf flere er blevet

tortureret.

I en konkret og dokumenteret sag blev

Viola Shamus mand kidnappet, slået til

plukfisk og efterladt døende. Viola Shamus er

ansat i landbrugs- og plantagearbejdernes

fagforbund. Også hendes to børn blev alvorligt

kvæstet, og hun har selv måttet gå

under jorden. Der er også adskillige andre

rapporter om trusler mod fagforeningslederes

liv og sikkerhed.

De internationale faglige organisationer

protesterer mod de seneste tilfælde af

undertrykkelse sat i scene af præsident

Robert Mugabe. Regeringerne i Afrika og

andre steder i verden opfordres til at øge

presset på regimet for at få gjort en ende på

de fortsatte overgreb mod menneskerettighederne

og til at øge støtten til dem, der

søger at få indført demokrati i Zimbabwe.


Arkivfoto

Storstrejke i Brasilien

For at understrege deres krav om lønforbedringer

indledte 23.000 metalarbejdere i São

Paulo-regionen i Brasilien i slutningen af

marts en strejke. De strejkende arbejdere er

en del af Forca Sindical Union, der har

750.000 medlemmer.

Det er den første større strejke i Brasiliens

industri, siden den tidligere metalarbejder

Luiz Inácio da Silva - ”Lula”- overtog posten

som Brasiliens præsident 1. januar i år.

Strejken, der har ramt 40 fabrikker i São

Paulo metalindustri, skyldes virksomhedernes

nej til at forhandle om en justering af

arbejdernes reallønstab. På trods af, at arbejderne

i november opnåede en lønforhøjelse

på 10,26 procent som kompensation for prisstigninger,

er det forlængst blevet udhulet,

mener fagforbundene.

Normalt genforhandler Forca Sindical løn

hvert år i november, men med den nuværende

inflation kan vi ikke vente i otte måneder,

siger fagforbundet.

Brasilien kæmper i øjeblikket med en

rekord-høj inflation og arbejdsløshed.

ICFTU fordømmer

militærkup i Afrika

Den internationale sammenslutning af fagforbund,

Frie Faglige Internationale (ICFTU)

og den regionale ICFTU-organisation i Afrika

fordømmer på det skarpeste militærkuppet

i Den Centralafrikanske Republik. Ved

kuppet blev mindst otte dræbt. Kuplederen,

general François Bozize, der for nylig blev

fyret som hærens stabschef, har suspenderet

landets forfatning, opløst parlamentet og

erklæret landet i undtagelsestilstand.

ICFTUs afrikanske medlemsorganisationer

opfordres til at tage skridt til at beskytte

befolkningen i Den Centralafrikanske

Republik og til at arbejde for genindførelse af

den demokratisk valgte regering.

ICFTU repræsenterer 158 millioner arbejdere

i 231 medlemsorganisationer i 150 lande.

Protest mod massefyringer

i Belgien

I solidaritet med de tusinder af belgiske

arbejdere, der bliver ramt af lukningen af

stålkoncernen Arcelors afdelinger i Liegeregionen

i Belgien, har det europæiske

metalarbejderforbund EMF opfordret til en

europæisk aktionsdag den 25. april.

Arcelor meddelte beslutningen om lukningen

for to måneder siden uden de lovpligtige

konsultationer med de ansatte.

Ifølge EMF vil lukningen koste 3.300 ansatte

deres job, mens næsten 3.000 hos underleverandører

i området mister deres job.

Lukningen i Liege i Belgien er et led i en

strukturrationalisering i stålproduktionen i

Belgien, Tyskland og Frankrig.

Arcelor blev dannet i 2002 ved en sammenslutning

af Luxembourgs Arbed, spanske

Aceralia og franske Usinor og er i dag verdens

største stålproducent.

Lønaftale hos

Ford i Brasilien

En strejke omfattende 4.700 arbejdere ved

Fords bilfabrik i Camacári i det nordøstlige

Brasilien sluttede efter tre dage med en aftale

mellem metalarbejdernes fagforbund og

Ford-ledelsen om lønforhøjelser.

Aftalen giver en samlet lønstigning på 15

procent. Bl. a. en øjeblikkelig lønforhøjelse på

8 procent, reduktion af udgifter til transport

svarende til 5 procent og en nedsættelse af

arbejdernes sikkerheds- og sundhedsbidrag

svarende til 2 procent. Desuden indgår det i

aftalen, at der oprettes en arbejderkomité på

fabrikken.

Ifølge Aurino Pedreira, formand for fagforbundet,

lå lønninger hos de ansatte på Fordfabrikken

omkring 600 kroner under gennemsnittet

for øvrige metalarbejdere i området.

Dette års lønforhandlinger med Ford-ledelsen

står i øvrigt i skærende kontrast til forløbet

i 2002, hvor adskillige arbejdere blev

kvæstet ved et helt uprovokeret angreb fra

militærpolitiet.

Omkring 1.700 af de ansatte ved Fordfabrikken

i Camacári, der åbnede i oktober

2001, er direkte ansat af Ford, mens næsten

3.000 andre er ansat hos 30 underleverandører,

der også arbejder på selve fabrikken.

Den fremstiller Ford Fiesta og den nye

EcoSport-model.

Hård kritik af Burundi

I en rapport til verdenshandelsorganisationen

WTO om forholdene i Burundi beretter

Frie Faglige Internationale, ICFTU, om fortsatte

brud på de internationale konventioner

om arbejdernes rettigheder. ICFTU opfordrer

samtidig myndighederne i Burundi til ikke

at blande sig i de interne forhold i fagbevægelsen,

f.eks. i arbejdernes valg af egne

repræsentanter til nationale og internationale

organisationer. Bl.a. til FNs arbejdsorganisation

ILO.

Myndighederne i Burundi har således

nægtet at godkende valg til fagforbundenes

ledelser og har forhindret lederne i sammenslutningen

af landets fagforbund COSYBU i

at repræsentere Burundi ved ILO.

Rapporten beskriver endvidere omfattende

diskrimination af kvinders adgang til

arbejdsmarkedet. Og i landområder har

kvinder ikke samme muligheder for uddannelse

som mænd. Det skyldes delvis en gammel

tradition, hvor forældre ikke sender

piger i skole. Der foregår også omfattende

diskrimination mellem de to etniske grupper

hutuer og tutsier.

CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 18


● KLIP FRA FAGBLADENE ●

Situationen omkring børnearbejde betegnes

som alarmerende. De fleste børn i Burundi

arbejder, især i landbruget og i den

uformelle sektor i byerne.

Endelig fastslår rapporten, at selv om

tvangsarbejde er forbudt ved lov, er der

adskillige rapporter om tvangsarbejde også

omfattende børn. Både i hæren og blandt

oprørsgrupper.

Nye mord i Colombia

Endnu syv fagforeningsmedlemmer er blevet

myrdet i Colombia. Ifølge rapporter fra

den internationale sammenslutning af fagforbund

inden for landbrugssektoren IUL

trængte medlemmer af FARC-guerillaen

for nylig ind på en bananplantage i udkanten

af byen Apartado og myrdede syv

medlemmer af landarbejdernes fagforening

Sintrainagro. To andre personer helt uden

tilknytning til bananarbejderne eller fagforeningen

blev myrdet, da de ved et tilfælde

opholdt sig på stedet.

Mordene blev begået i et område, som

hæren for nylig har trukket sig tilbage fra.

Med de seneste mord er mere end fire

hundrede medlemmer af landbrugsarbejdernes

fagforbund blevet myrdet siden

1989, tidligere i år fagforeningslederne Juan

Montiel og Emilio Villeras Durán.

Fagforbundet har igen og igen bedt myndighederne

beskytte de truede fagforeningsmedlemmer,

men uden resultat.

Faglige ledere på Cypern

fængslet

Frie Faglige Internationale, ICFTU, protesterer

mod anholdelsen af fem topledere

fra Cyperns fagforbund. Den fem anholdte

er formændene og generalsekretærer for

deres fagforbund. De blev anholdt og taget

i forvaring af politistyrker under en fredelig

borgerretsdemonstration for at få en folkeafstemning

om EU-medlemskab af et

forenet Cypern.

ICFTUs generalsekretær, Guy Ryder,

udtrykker sin alvorlige bekymring over

meldinger fra Cyperns tyrkiske faglige

sammenslutning, at de anholdte fagforeningsledere

vil blive tilbageholdt, indtil de

kan stilles for en domstol.

ICFTU kræver en øjeblikkelig løsladelse

af de fængslede fagforeningsledere og

opfordrer det tyrkisk-cypriotiske samfund

til at sikre de fundamentale rettigheder for

de faglige ledere - som arbejdernes repræsentanter

og som cypriotiske borgere - og

at deres ret til at arbejde for demokrati, fred

og solidaritet bliver respekteret.


Ældre mere stabil arbejdskraft

»Vi ældre elektrikere kan

håndværket, vi har erfaringen

og er kvalitetsbevidste. Og vi er også mere

stabil arbejdskraft, fordi vi ikke har små børn. Der

er flere hovsaløsninger hos de unge, de vil hurtigt

videre.

De unge elektrikere har en anden mentalitet end

min generation. Vi er oplært med, at det kan betale

sig at spare på materialer og f.eks. gemme kabelrester

af en vis længde i stedet for bare at smide det

hele ud. Da jeg var i lære, fik vi udbetalt de penge,

som var sparet på den konto. Første gang fik jeg

700 kroner, som jeg købte en motorcykel for.«


Elektriker Nils Hagstrøm, 60 år, i Elektrikeren (Dansk

El-Forbund). Han satte for nylig en annonce i avisen

for at få job, men det var kun journalister, der ringede

tilbage.

Opkvalificering af arbejdskraften

»Hvis den økonomiske

afmatning fortsætter, hvor

vil man så vælge at skære ned? Det er jo naivt at

tro, at man etablerer en ny virksomhed i udlandet

for så at lukke den igen.

Arbejdsgiverne bør bruge det øjeblikkelige

pusterum til at opkvalificere arbejdskraften i stedet

for kun at tænke i afskedigelser og udflytning.

De virksomheder, der formår at få viden ind i

produktionen, er også dem, der overlever.«


Gruppeformand Børge Frederiksen i Fagbladet (SiD)

om den stigende ledighed i industrien. Selv om mange

store virksomheder har planer om at investere i udlandet

uden at drosle ned i Danmark, er han bekymret.

Ikke god nok til det politiske spil

»Jeg er godt klar over, at

min manglende erfaring

gjorde, at jeg ikke var god nok til at spille det politiske

spil. Jeg regnede ganske enkelt ikke med, at

jeg skulle lægge så megen energi i selve organisationsarbejdet.

Jeg kom jo udefra som medlem og

havde en klar forventning om, hvad der skulle til

for at styrke medlemmernes sag.

Jeg er godt klar over, at Teknisk Landsforbund

ikke har medlemsfremgang, men netop derfor forventede

jeg at møde en organisation tæt på, som i

højere grad var tunet ind på den problemstilling

og de svære beslutninger, der skal til.«


Tidl. næstformand Marlene-Chatrine Skov, 30 år, i Teknikeren

(Teknisk Landsforbund). Hun har efter to år på

posten valgt fagforeningen fra, men ønsker at fortsætte

arbejdet med mennesker.

For hårdt og for ulækkert

»Det handler om at være

fiks på fingrene. Så hvis

man ikke kan bestille

noget i en fart, er det ikke den rigtige arbejdsplads.

Man skal ikke nødvendigvis være ung for at

arbejde hurtigt. De fleste medarbejdere på Skandia

Ørredeksport er godt oppe i årene, og de betegner

sig selv som pensionistklubben.

De unge piger er her ikke så længe. De synes, at

arbejdet er for hårdt, og at fiskene er en smule

ulækre. Derfor er Skandia Ørredeksport heller

ikke bleg for at ansætte folk, der har rundet de 50

år.«


Tillidsrepræsentant Henriette Faurbye, Skandia

Ørredeksport, Lunderskov, i Kvindernes Fagblad

(KAD).

Kamp mod sort arbejde

»Det er almindelig kendt i

branchen, at man ikke kan

sælge en tre retters menu for 69 kroner, uden det

sker på baggrund af ulovligheder. På samme måde

må det være almindelig kendt, at det ikke kan lade

sig gøre at få udført rengøring og opvask for 100-

130 kroner i timen. Men det er ikke desto mindre,

hvad vi gang på gang støder på, både blandt

Horesta-virksomheder og uorganiserede forretninger.«


Næstformand Jan Mathiesen, Hotel- og Restaurationspersonalets

Fagforening, København, i well done

(RestaurationsBranchens Forbund) om RBFs og

arbejdsgiverforeningen Horestas skærpede kamp mod

sort arbejde.

Medlemmernes krav til OK

»Det ligger os meget på sinde, at medlemmerne

ikke kun bliver hørt, men

deltager aktivt i at formulere vores

krav til den nye overenskomst. Desuden er det

vigtigt, at vi får fastsat nogle klare mål for pensionsudviklingen.

Både hvad angår størrelse og fleksibilitet.

Forbundsledelsen ønsker også en debat om de

seneste års decentralisering på overenskomstområdet.

Spørgsmålet er, om grænsen for at decentralisere

nu er nået. Det vil vi høre medlemmernes

mening om, ligesom vi gerne vil høre deres reaktion

på arbejdsgivernes konstante krav om større

fleksibilitet på jobbet.«


Industrigruppeformand Flemming Andersen i Fagbladet

TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) om medlemsdebatten

i forbundet om kravene ved næste overenskomstforhandlinger.

side 19 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


Valgt på arbejdspladsen

Mangler

medarbejdere

Af Erik Sandager

Foto Lars Horn

Vi må aldrig være

helt tilfredse. For så

opnår vi ingen fremskridt

for vore kolleger,

siger Villy Johansen.

Karstensens Skibsværft A/S i Skagen

har fået en kæmpeordre og udvider

medarbejderstaben

- De nye medarbejdere er nemme at

skaffe. Det er ikke mange år siden, folk i

Skagen måtte pendle til Frederikshavn

for at arbejde. For eksempel på Danyard

Værft, Ørskov Værft og Alpha Diesel.

Men Danyard Værft er lukket, Ørskov

Værft skærer ned, og det går ikke for

godt på Alpha Diesel. Så nu må afskedigede

værftsarbejdere pendle fra Frederikshavn

til Skagen for at arbejde.

Sådan siger fællestillidsrepræsentant

Villy Johansen, Karstensens Skibsværft

A/S, Skagen, der p. t. ansætter nye medarbejdere

i stedet for at afskedige. For

medarbejderstaben skal udvides fra 140

til 200 ansatte.

Det er en kæmpeordre på nybyggeri af

7 fisketrawlere, der skaber glæde, optimisme

og travlhed i Skagen. De 7 trawlere

skal leveres til en irsk reder inden

udgangen af 2004. Skrogene bliver fremstillet

i Polen, men udrustningen foregår

på Karstensens Skibsværft.

- Vi er glade og taknemlige for, at vi er

i den situation, at vi kan antage nye

medarbejdere, hvor mange virksomheder

i Danmark i stedet må afskedige

medarbejdere, fortæller fællestillidsrepræsentanten.

Villy Johansen har en forklaring på,

hvorfor Karstensens Skibsværft har succes:

Det kan kun skyldes dygtige medarbejdere,

en god ledelse og et godt samarbejde.

For der er benhård konkurrence

om hver opgave, ingen får noget foræret

i dag. Konkurrencen omfatter ikke kun

indenlandske, men også udenlandske

værfter.

De næste par år har medarbejderne på

Karstensens Skibsværft mere end rigeligt

at se til. Med 7 nybygninger. Foruden

det løse: Reparationer, kølhalinger,

maling, vedligeholdelse og sæsonarbejde

på fiskertrawlere, mindre færger og

fragtskibe. Men skibsbygning – navnlig

med nybygninger – er en udsat branche,

viser erfaringen.

- Så når de to år er gået, ved vi ikke,

hvordan det ser ud, siger Villy Johansen.

Han skønner, at 90 procent af værftets

opgaver i dag går til eksport. Foruden

Danmark bygger vi blandt andet skibe

til Frankrig, Canada, Irland, Skotland,

Færøerne, Island, Grønland, Norge og

Sverige.

Tillidsvalgt i 29 år

Efter 44 års ansættelse på Karstensens

Skibsværft er Villy Johansen en af de stabile

skibstømrere på værftet:

- Jeg kom i lære som skibstømrer ved

Nippers Skibsværft i Skagen i 1958, men

14 år senere – i 1972 – blev værftet overtaget

af Karstensens Skibsværft, hvor jeg

så har været ansat siden. I alt har jeg

været hernede i 44 år. Jeg har aldrig haft

andre arbejdspladser.

Efter 29 år som tillidsvalgt – 21 år som

tillidsrepræsentant og 8 år som sikkerhedsrepræsentant

– lyder Villy Johansens

opskrift på en god tillidsmand således:

- Han skal have gode forhandlingsevner.

Han skal være klar over, han vil få

mere kritik end ros. Kritikken skal prelle

af som vand på en gås. Han må ikke

være galsindet og fare op under forhandlinger.

Det er vigtigt at kunne bevare

roen og fatningen i pressede situationer.

For mit vedkommende må det være

lysten, der driver værket – det er i hvert

fald ikke de skulderklap, man får – men

jeg vil gerne gøre min indflydelse gældende.

Villy Johansen har været tillidsrepræsentant

i to perioder. Første gang fra

1974 til 1981, hvorefter han i 8 år var sikkerhedsrepræsentant,

før han i 1989 stillede

op igen og blev nyvalgt. Han kan

også se tilbage på en periode som medarbejdernes

valgte repræsentant i A/Sbestyrelsen.

Tillidshverv fordelt

Første gang, Villy Johansen blev valgt

som tillidsrepræsentant (1974), skulle

han repræsentere alle timelønnede på

værftet, og det var ingen nem opgave:

- Det kan være vanskeligt at tilfredsstille

alle grupper på én gang: Arbejdsmænd,

maskinarbejdere, rørlæggere,

skibsbyggere, svejsere, skibstømrere og

tømrersvende.

Men nu er Villy Johansen, som han

udtrykker det, ”kun” fællestillidsrepræsentant,

og der er kommet en anden

og bedre fordeling af opgaverne:

- I dag er det delt op, så vi har fire tillidsrepræsentanter

og en fællestillidsrepræsentant.

På den måde synes jeg samarbejdet

forløber meget bedre og mere

effektivt. Vi har kun en klub, Fællesklubben,

som holder møde efter behov.

Lærlingenes mand

Villy Johansen skønner, at han i gennemsnit

bruger 5-6 timer pr. uge på tillidshvervet.

Men det kan svinge. Afhængig

CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 20


Valgt på arbejdspladsen

af om der er lønforhandlinger eller

andre større sager på programmet. Nogle

uger bruger han 15 timer, andre uger

kun en enkelt time.

Arbejdet som fællestillidsrepræsentant

har ændret sig i takt med, at skibsværftet

er blevet større, og der er blevet valgt

flere tillidsrepræsentanter.

- Hvis for eksempel en kollega føler sig

forfulgt af en værkfører, må vi have trådene

redt ud, så vi kan få bedre arbejdsforhold

til pladsen. Det rent menneskelige,

synes jeg, er den vigtigste opgave for

en tillidsmand. At hjælpe mine kolleger,

vil jeg altid prioritere højest.

På spørgsmålet om, hvilken bedrift

Villy Johansen er mest stolt af, nævner

han, at han i 1990 fik værftets lærlinge

med i de lokale lønforhandlinger. Det

har siden medført betydelige reguleringer

af lærlingenes lønninger. Lærlinge

ved Karstensens Skibsværft har opnået

lønninger 25 procent større end mindstebetalingen.

Ingen kan undværes

På Karstensens Skibsværft har ufaglærte

og faglærte haft samme timeløn siden

Det er ikke mange år siden, folk i Skagen måtte pendle til Frederikshavn

for at få arbejde. Nu er det omvendt. Afskedigede fra bl.a. Danyard

og Ørskov pendler fra Frederikshavn til Skagen, siger fællestillidsrepræsentant

Villy Johansen, Karstensens Skibsværft i Skagen.

1985, og det har medvirket til at skabe et

godt og effektivt arbejdsklima:

- Uanset om du er medlem af SiD,

Malerne, Metal eller anden faglært eller

ufaglært gruppe, får alle det samme i

løn. Indstillingen er, at ingen kan undværes.

Det store flertal synes, det er en

god idé. Det har medvirket til at skabe

stor tilfredshed, bedre samarbejde og

højere effektivitet.

Om den nye 2-årige lønaftale oplyser

Villy Johansen, at der fra begge parter

skal en god forståelse og samarbejdsvilje

til at skabe et godt resultat. Med virkning

fra 1. marts i år blev timelønnen

hævet med en femmer og fra 1. marts

2004 lægges der yderligere 4 kr. på timelønnen.

Timelønnen vil således stige i alt

med 9 kr. i løbet af perioden - fra 132 til

141 kr.

Skulle den gennemsnitlige timeløn stige

mere andre steder i perioden, er der

åbnet en kattelem, så medarbejderne

kan få en efterregulering. Men stiger

lønnen mindre, skal

medarbejderne til

gengæld ikke af med en

krone.

- Det, synes jeg, er et

godt resultat, siger Villy

Johansen. Men vi må

aldrig være helt tilfredse.

For så opnår vi ingen

fremskridt for vore kolleger.

Navn: Villy Johansen

Alder: 60 år

Fødested: Skagen

Bopæl: Skagen

Arbejdsplads: Karstensens

Skibsværft A/S, Skagen

Uddannelse: Skibstømrer

Fagforbund: Dansk Metal

Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant,

medlem af Dansk

Metals afdelingsbestyrelse i Skagen,

formand for skibsværftsudvalget

i distrikt 1

Familie: Gift med Jeanette

Johansen. Tre voksne sønner –

32-årige Viktor, 30-årige Visti og

29-årige Poul

Fritidsinteresser: Fjerkræavl – 20

høns og 10 ænder

E-mail-adresse: Nej.


side 21 · nr. 4 · april

CO-Magasinet · 2003


Danske noter

Vælger frihed

frem for løn

49,3 procent af slagteriarbejderne hos

Danish Crown har valgt at omsætte

deres ”valgfri” andel af den samlede

lønsum på 2,7 procent til i alt seks

fridage hver. 36,5 procent har valgt

højere løn, mens kun 1,6 procent har

valgt at bruge pengene til højere

pension. Det fremgår af en opgørelse

af koncernens 11.070 slagteriarbejdere

i svine- og oksekødsdivisionen,

skriver NNF’s hjemmeside.

9,5 pct. har valgt en kombination af

løn og fridage, 2,3 pct. kombinerer

pension og fridage, og 0,5 pct. kombinerer

pension og løn, mens 0,3 pct.

kombinerer alle tre dele.

Organisationssekretær i NNFs

landbrugsgruppe Tina Møller Kristensen

betegner det som positivt, at så

mange vægter fritiden som det vigtigste.

Ikke mindst fordi de ansatte i

Danish Crown i forvejen havde otte

ugers ferie.

Dansk Industri har udlagt resultatet

på en noget anden måde. Ifølge

DIs ugebrev Industrien har knapt 40

procent af de ansatte valgt at arbejde

mere frem for fritid.

”En foreløbig opgørelse viser, at

næsten 40 procent har valgt at få de

2,7 procent udbetalt i form af højere

løn. Omkring halvdelen har valgt fritid,

mens et par procent har valgt

højere pensionsbidrag.”

Underdirektør Erik Kjærgaard, DI,

vurderer, at de foretagne valg betyder,

at der vil blive udført flere

arbejdstimer, da to tredjedele af

finansieringen af fritvalgspuljen

udgøres af de fire feriefridage, som

var indeholdt i forrige overenskomst.

Kræft i

arbejdsmiljøet

Ansatte i træ- og møbelindustrien

har øget risiko for

næsekræft, mens mænd, der

har arbejdet på skibsværfter,

i isoleringsindustrien eller i

brancher med asbest, har

øget forekomst af lunge- og

lungehindekræft. Og blandt

kvinder i militær og politi er

der en overhyppighed af

brystkræft.

Det viser en undersøgelse,

som Kræftens Bekæmpelse

har udarbejdet for Arbejdstilsynet

om sammenhænge

mellem arbejdsmiljø og risiko

for kræft.

Den er baseret på knap

400.000 lønmodtagere, der

har fået konstateret kræft i

årene 1970-1997.

Især inden for fire branchegrupper,

hotel- og restaurant,

konserves- og drikkevareindustri,

transport af

passagerer samt militær og

politi konstateres overhyppighed

af forskellige kræftformer.

Omvendt kan man

for landbrug, gartneri og

skovbrug konstatere underhyppighed

af kræft. For

kvindernes vedkommende

er der inden for kontor og

administration underhyppighed

af forskellige kræftformer.

Rapporten viser, at

arbejdsmiljøet spiller en

væsentlig rolle for, hvorfor

nogle erhverv har større risiko

for at udvikle bestemte

kræfttyper, men også tobaksrygning,

alkohol og sol

er væsentlige faktorer.

Hele undersøgelsen kan

ses på Arbejdstilsynets

hjemmeside www.at.dk.

LM Glasfiber fyrer 450 ansatte

Foto Harry nielsen

LM Glasfiber, der blandt andet fremstiller vinger til

vindmøller, har bebudet afskedigelse af omkring 450

ansatte. Det endelige tal afhænger af lokale forhandlinger.

Fyringerne vil ramme de ansatte i produktionen på

vingefabrikkerne i Lunderskov, Engesvang og Hammelev

og på en formfabrik i Kirkeby. Desuden afskediges

et antal administrative medarbejdere i Lunderskov.

Baggrunden for fyringerne er faldende efterspørgsel

på det tyske marked, ligesom afsætningen på det danske

marked har været faldende.

Kort før jul fyrede LM Glasfiber næsten 140 ansatte og varslede arbejdsfordeling

for andre 1.500 ansatte. I marts i år lukkede virksomheden en

fabrik i Hårup ved Silkeborg med 70 ansatte.

ILO-kritik af

regeringen

FN´s arbejdsorganisation ILO fastslår

nu, at den danske regerings indgreb

i overenskomsternes deltidsbestemmelser

er i strid med ILO´s konventioner

om retten til at organisere

sig og til at føre kollektive forhandlinger

på arbejdsmarkedet.

ILO´s komité for organisationsfrihed

har derfor anmodet VK-regeringen

om at få forholdene bragt i

orden, blandt andet gennem forhandlinger

med parterne.

- Det er glædeligt, at ILO giver LO,

FTF og AC medhold i, at regeringen

med loven om deltidsarbejde klart

har tilsidesat de rettigheder, arbejdsgivere

og lønmodtagere har til at

indgå kollektive aftaler, siger LO´s

formand Hans Jensen.

– ILO´s afgørelse er truffet enstemmigt

af repræsentanter for både

arbejdsgivere, regeringer og lønmodtagere.

Jeg forventer derfor, at

regeringen vil tage ILO’s kritik

meget alvorligt, siger Hans Jensen.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort

Frederiksen (V) har tidligere udtalt i

Folketinget, at deltidsindgrebet ikke

var i strid med ILO-konventionerne.

Han siger nu, at der ikke er hold i

ILO’s kritik af deltidsloven. Han

erklærer sig dog parat til en drøftelse

mellem regeringen og alle relevante

parter.

Frit valg for COOP-ansatte

NNF og COOP Danmark har indgået ny overenskomst for

1.150 ansatte på slagteriområdet. Aftalen er to-årig og giver

en lønstigning på to gange 3,50 kroner i timen.

Ligesom på det øvrige slagteriområde indføres frit valg

mellem løn, ferie og pension for en del af lønsummen. På

pensionen bliver der generelle stigninger på 0,3 og 0,9 procent

de kommende år. Dermed bliver den samlede pensionsindbetaling

på 9,9 pct. af lønnen.

Fuld besked om Europa

CO-industri og Dansk Industri tager nu igen fat på at informere

medarbejdere og ledere i industrien om EU-forhold.

Det sker gennem nyhedsbrevet ”Fuld besked om Europa”.

Det udsendes til et netværk bestående af 1.200 personer fordelt

på 800 virksomheder. Informationerne handler først og

fremmest om emner, der berører virksomheder og medarbejdere,

folkeafstemningerne i de ti nye EU-lande osv.

De to organisationer har i forbindelse med de seneste danske

folkeafstemninger om EU arbejdet sammen på at få EUdebatten

ud på virksomhederne. I første omgang er nyhedsbrevet

udsendt til netværket omfattende 1.200 personer.

Antallet ventes øget så virksomhederne er i centrum for

europadebatten, når den næste danske folkeafstemning

annonceres.

Netværket er åbent for nye medlemmer. Du

kan henvende dig til en af kontaktpersonerne i

organisationerne, hvis du vil vide mere eller tilmelde

kolleger.

Kontaktpersonen i CO-industri er Jens Boe

Andersen og i DI Vibe Lindgaard Bach.


1. maj-plakat En plakat med nyudsprungne bøgegrene,

faner og balloner skal i år

opfordre LO-medlemmerne til at fejre

foråret ved at deltage i fagbevægelsens

1. maj-møder landet over.

Det er en gammel tradition med en

1. maj-plakat, som nu tages op igen

for at skabe fornyet interesse for de

lokale arrangementer på arbejderbevægelsens

internationale kamp- og

festdag.

Kunstneren bag plakaten er Frank

Hammershøj. Der er også fremstillet en

særlig mødeplakat i storformat og

sanghæfter. Sammen med disse materialer

kan også bestilles balloner i plakatens

farver fra LO´s pjecebestilling

tlf. 35 24 60 00.

Ingen sag mod SiD-ledelsen

Politiet har nu afsluttet undersøgelserne i den såkaldte Strube-sag og konstateret,

at der ikke er nogen sag mod SiD og SiD´s ledelse, skriver SiD´s hjemmeside

(www.sid.dk).

- Det er med stor glæde, at vi i SiD har modtaget denne orientering, siger

SiD´s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. I SiD´s ledelse har vi hele

tiden haft den klare opfattelse, at der ikke har været noget at komme efter, og

fastholdt, at de fremsatte påstande var udokumenterede, urigtige og grundløse.

I betragtning af mediernes meget voldsomme interesse for denne sag er

det særdeles tilfredsstillende, at politiet nu bekræfter, at der ikke var nogen

sag i forhold til SiD.

Tilbage står alene de uafklarede forhold omkring Ole Iversen samt det erstatningskrav,

som SiD har rejst over for såvel Ole Iversen som mod Willy Strubes

dødsbo, siger Poul Erik Skov Christensen.

Fagbevægelsen halter efter med IT

Selv om fagbevægelsen igennem de seneste ti

år har investeret enorme beløb i IT, lader teknikken

stadig meget tilbage at ønske. Det går

hårdt ud over serviceringen af medlemmerne

og satsningen på at rekruttere hårdt tiltrængte

medlemmer. I dag er det for eksempel i hver

anden fagforening umuligt at melde sig ind

over nettet. Og fagbevægelsen går glip af vigtig

viden om medlemmerne, fordi hjemmesider

og IT-teknik ikke udvikles hurtigt nok.

Det fremgår af en undersøgelse, rådgivningsfirmaet

PLS Rambøll har lavet. Den

omfatter 25 A-kasser og 48 fagforbund, skriver

LO’s ugebrev A4.

For A-kassernes vedkommende er 64 procent

af de IT-systemer, der registrerer medlemmerne,

mere end fem år gamle. Det samme

gælder lidt mere end hvert fjerde forbund. Hele 88 procent af A-

kasserne og 73 procent af forbundene har dog planer om IT-investeringer,

der kan forbedre servicen over for medlemmerne.

HK-formand

opgiver EU

Formanden for HK/Industri

Jens Pors opgiver at blive

socialdemokratisk medlem

af EU-Parlamentet.

Han foretrækker i stedet at

koncentrere sig om arbejdet

med at få fusionen af

HK/Industri og HK/Service

på plads.

Jens Pors meddelte ellers

så sent som i begyndelsen

af marts, at han ville stille

op som kandidat til EUparlamentsvalget

næste år

for Socialdemokraterne i

Århus Amt efter John Iversen,

der har valgt ikke at

genopstille.

Jens Pors, der er 58 år, har

nu opgivet sit kandidatur.

Han begrunder det med, at

Enighed

om ændret

skolepraktik

LO og DA er blevet enige

om en række fælles forslag

til løsning af praktikpladsproblemet.

Der er tale om et

gennembrud på erhvervsuddannelsesområdet,

da

parterne hidtil har stået

stejlt over for hinanden i

forhold til skolepraktikken.

LO-sekretær Harald Børsting

er tilfreds med, at LO

Danske noter

det for nylig lykkedes at få

de sidste brikker på plads i

planerne om at lægge

HK/Industri og HK/Service

sammen. Fusionsplanerne

var ellers stødt på så stor

intern modstand i

HK/Industri, at det var

ventet, at de måtte udskydes

til slutningen af 2004

eller begyndelsen af 2005.

- Nu hvor fusionen bliver

en realitet allerede til oktober

i år, venter der et så

enormt arbejde både internt

i de to sektorer og eksternt,

at jeg simpelthen ikke har

tid til både sektor-sammenlægning

og EU-valg. Derfor

har jeg naturligvis valgt at

gøre mit arbejde i HK færdigt,

siger Jens Pors til

NET-redaktionen.

og DA er blevet enige om,

at skolepraktikken skal

opretholdes. Det er helt

afgørende, hvis virksomhederne

skal have tilstrækkeligt

med faglært arbejdskraft

fremover, siger han.

Han understreger, at nedgang

i antallet af skolepraktikpladser

skal opvejes af

en tilsvarende stigning i

antallet af ordinære praktikpladser.

De skal blandt

andet skaffes ved at indføre

mere fleksible uddannelsesaftaler.

Glade for at gå på arbejde

Danske lønmodtagere er nærmest overstrømmende glade for at gå

på arbejde. På en skala fra 1 til 10 opnår tilfredshed med jobbet

karakteren 7,8. Det viser et jobtilfredshedsbarometer, som Institut

for Konjunkturanalyse (IFKA) har udarbejdet for LO´s ugebrev

A4.

Et repræsentativt udsnit på 1.002 lønmodtagere har fået stillet 14

spørgsmål om forholdet til deres arbejde. På samtlige spørgsmål er

der langt flere tilfredse end utilfredse svar.

Mest tilfredse er danske lønmodtagere med samarbejdet med

kolleger. Over halvdelen er ”meget tilfredse” og yderligere 35 procent

”tilfredse”.

Mindst tilfredshed er der med lønnen. Dog er to ud af tre enten

”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med løn, pension og andre

goder.


Postbesørget blad (0900 KHC)

Som at vinde i Lotto

Af Camilla Rosengaard

Communiqué

”Jeg var netop blevet alene med min søn

Alexander på 18 måneder. Tusind tanker

kørte rundt i hovedet på mig, og jeg følte

mig meget ensom med ansvaret. Derfor

var det som at vinde i Lotto, da

Mødrehjælpens socialrådgiver Hanne

Zimling i juni foreslog mig at tage min

søn med på en uges ferieophold sammen

med nogle andre enlige mødre og

deres børn,” fortæller Anja Drews.

Turen gik til feriecentret Lalandia ved

Rødby på Lolland. Anja Drews var af

sted med fem andre kvinder og ti børn.

Desuden deltog to af Mødrehjælpens

socialrådgivere. Dermed var ferien

meget karakteristisk for de ophold, som

Mødrehjælpen på grund af Arbejdsmarkedets

Feriefonds bevilling har mulighed

for årligt at tilbyde ca. 40 enlige forsørgere

og deres børn.

”Vi samler en gruppe enlige mødre

eller i få tilfælde fædre, der står i en

svær situation og ofte er meget isolerede.

Det er primært kvinder med børn i

før-skolealderen, som kommer med på

vores ferieophold. Grupperne består af

både danske kvinder og indvandrerkvinder.

Vi sørger for at arrangere

ophold og transport. De medarbejdere

med socialpædagogisk baggrund, som

vi sender med, skal stå for det praktiske

og støtte deltagerne undervejs,” siger

Hanne Simonsen, direktør i Mødrehjælpen.

Børnene er omdrejningspunkt

Det er mødrenes samvær med børnene,

som er i centrum for ferieopholdet:

”Kvinderne får en ferie med støtte og

hjælp, men ansvaret for børnene er deres

eget. Børnene er i fokus. Et af målene

med ferieopholdene er blandt andet at

vise kvinderne ting at foretage sig med

deres børn, som ikke koster noget. De

erfaringer kan de også gøre brug af i

hverdagen,” siger Hanne Simonsen.

Det var lige præcis muligheden for at

slippe for spekulationer og slappe af

Mødrehjælpen tilbyder med støtte i en

bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond

hvert år en række enlige forsørgere hjælp til

at komme på ferie

med den lille Alexander, som Anja

Drews i dag husker tilbage på: ”Ferien

gav mig et skub i en svær tid. Det var

godt for mig at se, at der var andre i

samme situation, og at det sagtens kan

lade sig gøre at være alene med sit barn.

Desuden gav det en ro, at vi alle var i

samme båd. Jeg følte ikke, at jeg skulle

bevise over for nogen, at jeg er en god

mor. Jeg kunne bare få lov til at holde

ferie og være sammen med Alexander,”

siger Anja Drews.

Snak til den lyse morgen

Hensigten med ferieopholdet er også, at

kvinderne får mulighed for at skabe et

netværk, som de kan gøre brug af i hverdagen.

Netværket, der fulgte med

opholdet i Lalandia, har været en vigtig

sidegevinst ved ferien for Anja Drews:

”Mange aftener mødtes vi i et af feriehusene

og snakkede til langt ud på natten.

Det var fint, at jeg var ”tvunget” til at

være sammen med andre enlige mødre,

efter jeg selv lige var blevet alene. Hvor

skulle jeg ellers møde dem? Når man

har et lille barn, er man jo meget hjemme.

Efter ferien har det været rart at

vide, at der er nogen at ringe til, hvis

noget går galt.”

For at støtte kvinderne i at bevare kontakten

med hinanden efter ferien holder

Mødrehjælpen et arrangement ca. en

måned efter hvert ferieophold, hvor det

er muligt at udveksle billeder og ferieminder.

Støtte til familier med børn

Siden september 2001 har Arbejdsmarkedets

Feriefond støttet ferieophold for

grupper af vanskeligt stillede personer

uden økonomisk mulighed for at afholde

ferie. Når Feriefonden uddeler støttemidler,

har den særligt fokus på familier

med børn. Fonden støtter ikke individuelle

ansøgere, men uddeler udelukkende

støtte til etablerede organisationer – som

for eksempel Mødrehjælpen. For at opnå

støtte skal organisationen være underlagt

revision og have klare kriterier for

udvælgelse af deltagere i ferieopholdet.

Derfor er det ikke muligt direkte at

søge Mødrehjælpen om ferieophold.

Mødrehjælpens socialrådgivere foreslår,

som i Anja Drews’ tilfælde, selv kvinderne

et ferieophold: ”Vi vælger kun

kvinder, som kommer her i Mødrehjælpen

i forvejen. Vi skal kunne stå inde for,

at deltagerne har et særligt behov for at

komme af sted,” siger Hanne Simonsen.

Anja Drews er ikke i tvivl om, at hun i

sommer havde et særligt behov for at få

et pusterum i form af en ferietur. ”Hvis

jeg fik chancen for at komme på en tur

igen, ville jeg slå til med det samme.

Men det er nok urealistisk at tro, at man

kan vinde i lotteriet to gange,” siger

Anja Drews.


CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 24

More magazines by this user
Similar magazines