FLOT-projektet: - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Flemming Petersen er 2. generation på Aarhus Olie. Hans far var også SiD'er her. Faderens arbejde bestod i at bære 80 kilos sække fra skibene, mens sønnen selv er med til at tilrettelægge sin gruppes produktion og arbejdsdag. En stor del af arbejdstiden er foran computeren. - Jeg tror alle kan se, at det er det rigtige for virksomheden, understreger han. Et af resultaterne er bl.a., at sygefraværet, der tidligere har været på omkring 7-8 procent, nu er faldet til omkring 3 pct. Og historierne om ”gamle dage”, da det for nogle kolleger var en sport at lave så lidt som muligt, kan ikke genkendes i dag. Fyringer Udviklingen har været hård ved medarbejderantallet på virksomheden. For 20 år siden var der flere end dobbelt så mange medarbejdere, og produktionen er i dag mangedoblet. Undervejs har der været hårde og ubehagelige fyringsrunder, for arbejdsfunktionerne i dag er helt anderledes end for en generation siden. Flemming Petersen, der i dag tilbringer arbejdsdagen med at træffe krævende beslutninger om produktionen, er anden generation på fabrikken. - Min far var også ansat her. Det er ikke mange år siden, at han bar 80 kilos jutesække i land på ryggen, fortæller han. Den type job findes slet ikke på Aarhus Olie mere. - Det er de dygtigste, der er blevet tilbage. Men vi har selvfølgelig også måttet sige farvel til mange dygtige folk, beklager Bjarne Uldall. Han siger også, at et problem med den nye arbejdsorganisering er, at der ikke er plads til ’svage’ medarbejdere, og han er godt klar over, at Aarhus Olie ikke er nogen udpræget rummelig arbejdsplads. - Vi skal til at kigge på, om vi kan skabe nogle flexjobs eller lignende, erklærer han og tilføjer, at man altid har forsøgt at finde løsninger for egne medarbejdere, der ikke er fuldt arbejdsdygtige. ● Af Ingrid Pedersen FLOT-projektet FLOT-projektet, der består af fire publikationer, er et redskab til tillidsrepræsentanter, der står over for ændringer i virksomhedens måde at organisere arbejdet på. Den nye rolle handler om at samarbejde med ledelsen og gå i spidsen for forandringer, der inddrager medarbejdernes viden og erfaringer i virksomhedens udvikling. Ved præsentationen af FLOT-projektet fremhævede projektleder Irene Odgaard, at tillidsrepræsentanterne fortsat skal bokse med ledelsen, når det er nødvendigt, men også skal danse med den, når det handler om udvikling af medarbejdere og virksomhed – en udvikling væk fra det opsplittede, kedelige arbejde ved samlebåndet. En af pjecerne er et idékatalog med metoder til at inddrage hele virksomheden i fornyelsesprocessen. Her er eksempler på, hvordan andre virksomheder har gjort, og en vejledning i, hvordan man kommer i gang. Det kan være et velforberedt virksomhedsbesøg, en dialogkonference, et fremtidsværksted eller besøg af en teatergruppe, der skildrer problemstillingerne ved store forandringer. Fotosafari i en anden virksomhed kan også være en mulighed for at sætte gang i diskussionen om, hvordan tingene gøres – eller burde gøres – i ens egen virksomhed. Undervejs kan der være mulighed for at komme i kortvarig praktik og afprøve nogle arbejdsfunktioner i den anden virksomhed. Pjecen foreslår også, at en gruppe tillidsrepræsentanter kan tage på fotosafari hos hinanden og illustrere et bestemt tema, f.eks.: ● gode forandringer ● dårlige forandringer. Der er også mulighed for, at virksomheder bytter medarbejdere i en kort periode, så de kan lære af kollegernes gode og dårlige erfaringer. I udviklingsværktøjet ’Den Gode Arbejdsorganisation’ er der beskrevet 23 faktorer, der er afgørende for arbejdspladsen, og ved hjælp af dem kan man danne sig et overblik over, hvor godt ens egen virksomhed fungerer. Det kan eksempelvis være, hvor godt ens egen faglige organisation er tilpasset arbejdspladsens organisation. Herunder er der en række beskrivelser, og ved at vælge den beskrivelse, der passer bedst på ens egen arbejdsplads, får man et overblik over sin egen virksomhed. Den tredje pjece handler direkte om ”Tillidsrepræsentanten og virksomhedens udvikling”. Den bygger bl.a. på erfaringer fra NKT Cables. Den fjerde ”Ud i det uvisse” er en historisk gennemgang af samarbejdet på arbejdsmarkedet siden 1862. FLOT står for Fleksible organisationer – tillidsrepræsentantens nye rolle. ● Lokale arrangementer De fire FLOT-publikationer ”Tillidsrepræsentanten og virksomhedens udvikling”, ”Den Gode Arbejdsorganisation”, ”Idékatalog” og ”Ud i det uvisse” udleveres kun i et samlet sæt. Der er så meget viden samlet heri, at CO-industri opfordrer til, at medlemsforbundenes afdelinger evt. laver lokale arrangementer om forandringsprocesser i virksomhederne lokalt med flere forbund. Til hjælp ved lokale møder kan man evt. trække på repræsentanter for CO-industris tillidsrepræsentantudvalg ved at kontakte CO-industris sekretariat tlf.: 33 63 80 00. Materialet kan i øvrigt ses på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk under pressemeddelelser (6. marts 2003). CO-Magasinet · 2003 nr. 4 · april · side 14
Fuld løn til lærlinge under sygdom Faglig voldgift fastslår, at en virksomhed ikke bare kan sende en lærling på sygedagpenge Lærlinge, der er omfattet af Industriens Overenskomst, har ret til fuld løn under sygdom. Det er fastslået ved en faglig voldgift rejst af CO-industri for SiD mod Dansk Industri for virksomheden Kifa Plast i Herning. Det er sjældent, at lærlingesager når helt frem til afgørelse ved en faglig voldgift. Men afgørelsen er af stor principiel betydning, da den helt klart fastslår, at virksomhederne skal betale lærlingeløn svarende til overenskomstens mindstesats under sygdom. Virksomhederne kan med andre ord ikke bare lade deres sygemeldte lærlinge overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen. Der var opstået uenighed om virksomhedens betalingsforpligtigelse efter Industriens Overenskomsts lærlingebestemmelse om løn under sygdom (§ 10). I den konkrete sag var lærlingen i sommeren 1997 begyndt på en 4-årig uddannelse som plastmager. I september 1998 kom han alvorligt til skade ved et færdselsuheld og blev sygemeldt på ubestemt tid. I de første to uger efter uheldet udbetalte virksomheden ham løn svarende til mindstebetalingssatsen for lærlinge, der dengang var på 40,85 kr. pr. time. Derefter overgik han til dagpenge direkte fra kommunen. I august 1999 – mens lærlingen endnu var syg – ophævede virksomheden uddannelsesaftalen med virkning fra den dag i 1998, hvor lærlingen kom til skade. Ophævelsen blev meddelt erhvervsskolen, og i et følgebrev anførte virksomheden, at begrundelsen var færdselsuheldet året før. Plastindustriens Faglige udvalg godkendte kort tid efter ophævelsen med virkning fra september 1999, da der ikke umiddelbart var udsigt til en raskmelding. SiD indbragte ophævelsen for Tvistighedsnævnet med krav om erstatning og efterbetaling på grund af virksomhedens ensidige ophævelse med tilbagevirkende kraft. I august 2002 blev sagen forligt i Tvistighedsnævnet bl.a. på vilkår om efterbetaling af satsreguleringen fra 1. marts til 6. august 1999 med tillæg af feriepenge heraf, mens virksomheden blev frifundet for påstanden om uretmæssig ophævelse af uddannelsesaftalen. SiD forbeholdt sig imidlertid at videreføre lønkravet. I december 2001 gav det faglige udvalg erhvervsskolen en alvorlig ”næse” for behandlingen af sagen. Det fremgår, at udvalget i august 1999 modtog en ophævelse af uddannelsesaftalen, som man accepterede. Udvalget har imidlertid efterfølgende bemærket, at ophævelsen er sket med tilbagevirkende kraft, ”idet aftalen er underskrevet af virksomheden den 6. 8. 1999, men ophævelsen er dateret til den 4. 9. 1998, hvilket ikke er lovligt og for øvrigt ganske uforståeligt”. Den uheldige lærling bestod i øvrigt i december 2001 sin svendeprøve efter en periode i skolepraktik. Under sagen hævdede virksomheden/DI, at der består en mangeårig praksis, hvorefter den enkelte virksomhed kan vælge mellem at udbetale løn til lærlingen under sygdom eller at lade lærlingen overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen. CO-industri/SiD har bestridt eksistensen af en sådan praksis. Opmanden, højesteretsdommer Poul Sørensen, fastslår i sin afgørelse, at lærlingebestemmelsens § 10 sammenholdt med erhvervsuddannelseslovens § 55 og § 56 ”må forstås således, at lærlingen under hele uddannelsesforholdets varighed, herunder også i sygeperioder, har krav på egentlig løn med deraf følgende ferieberettigelse”. Opmanden fastslår desuden, at virksomheden ikke har godtgjort, at der eksisterer en – også offentlig godkendt – fast praksis for, at der under sygeperioder alene tilkommer lærlingen en dagpengeret. Opmanden fastslår desuden, at uanset at det faglige udvalg i 1999 havde overset, at virksomheden havde ophævet uddannelsesaftalen med virkning tilbage fra september 1998, gælder ophævelsen fra august 1999. Opmanden fastslår derfor i sin kendelse, at virksomheden ”har været forpligtet til under lærlingens sygeperiode at betale ham lærlingeløn, svarende til den efter overenskomsten til enhver tid gældende mindstebetalingssats fra den 4. september 1998 til den 6. august 1999”, ligesom den skal betale ham feriepenge, ”12 1 / 2 procent af den ham tilkommende lærlingeløn” for samme periode. ● Af Bjarne Kjær side 15 · nr. 4 · april CO-Magasinet · 2003
Page 1 and 2: Magasinet Nr. 4 · april · 2003 FL
Page 3 and 4: Ulovlige bonusaftaler rammer især
Page 5 and 6: vil komme til at sætte præg på h
Page 7 and 8: Tilfredshed blandt medarbejderne me
Page 9 and 10: Succes med Plusløn Tillidsrepræse
Page 11 and 12: - Smertegrænsen er nået. Det sige
Page 13: ikke bare kan sætte en vikar ind.
Page 17 and 18: Faglig orientering Pjecer og tryksa
Page 19 and 20: ● KLIP FRA FAGBLADENE ● Situati
Page 21 and 22: Valgt på arbejdspladsen af om der
Page 23 and 24: 1. maj-plakat En plakat med nyudspr

FLOT-projektet: - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?