Bilag 3: Kystvande - Lolland Kommune

Bilag 3 

Målsætninger for Kystvande i Storstrøms Amt 

Regionplan 2005 - 2017

MÅLSÆTNINGER 

FOR 

KYSTVANDE 

I 

STORSTRØMS AMT

MÅLSÆTNINGSSYSTEM FOR KYSTVANDE 

Det er et overordnet mål, at alle kystvande i amtet har et alsidigt dyreog planteliv med en 

sammensætning, som er naturlig og opnåelig for de pågældende områder. 

Kulturpåvirkninger eller naturgivne forhold gør, at dette overordnede mål ikke er nået i store 

dele af amtets kystvande. Som et administrativt og planlægningsmæssigt værktøj fastlægger 

regionplanen derfor målsætninger for miljøkvaliteten i de respektive kystvande, således at de 

områder, hvor der bør ske en styrket indsats f.eks. over for spildevandsudledning, lader sig 

afgrænse og identificere. 

Det anvendte målsætningssystem tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning i 

recipientkvalitetsplanlægning fra 1983, der opererer med tre kategorier af målsætninger: 

Generel målsætning: Den almindeligt gældende målsætning. Områderne skal have 

et naturligt dyreog planteliv, som kun er svagt kulturpåvirket. 

Lempet målsætning: Tildeles områder, hvor der af kulturbetingede årsager må 

accepteres en forringet miljøkvalitet. 

Skærpet målsætning: Tildeles områder, hvor hensynet til beskyttelsen af marine 

naturværdier eller særlige rekreative interesser gør det påkrævet at sætte begrænsninger 

for områdernes anvendelse til andre formål. 

I regionplanen anvendes en række operationelle mål til vurdering af målsætningsopfyldelsen i 

områderne. 

Disse mål omfatter biologiske parametre, herunder sammensætningen af bundvegetationen og 

i enkelte områder også bundfaunaen. Målene fastlægges ud fra de naturgivne forhold i de 

respektive kystvande, historiske data, samt nyere overvågningsresultater (regional overvågning/statslig 

overvågning). 

De operationelle mål er nærmere beskrevet under de enkelte områder.

1. Generel målsætning 

Den generelle målsætning gælder for størstedelen af amtets kystvande, hvor særlige beskyttelseshensyn 

eller anvendelsesinteresser ikke nødvendiggør en skærpet eller en lempet målsætning. 

Det generelle mål er, at kystvandene skal have et for områderne naturligt dyreog 

planteliv, som kun er svagt kulturpåvirket. Hovedparten af amtets naturbeskyttelsesområder 

er således udlagt med den generelle målsætning. 

Enkelte kystområder, hvor et reduceret dyreog planteliv skyldes naturgivne forhold eller 

moderate kulturpåvirkninger, er ligeledes omfattet af den generelle målsætning. Dette gælder 

for følgende områder: 

• sejlrender og dyb 

• lystbådehavne 

• nærområder omkring små spildevandsudledninger 

1.1 Sejlrender og dyb 

I sejlrender og dyb, hvor særlige strøm- og sedimentationsforhold periodevis medfører iltfattigt 

bundvand, har både dyreog plantelivet naturligt forringede levevilkår. Områder med 

naturligt forekommende iltsvind findes i Hjelm Bugt og i de dybere dele af Smålandsfarvandet. 

1.2 Lystbådehavne 

Lystbådehavne er udlagt med generel målsætning ud fra forventningen om, at vandkvaliteten i 

havnene gradvist vil forbedres, efter at anvendelsen af antibegroningsmidlet tributyltin (TBT) 

i bundmaling i 1991 blev forbudt til både under 25 m længde. Den alment voksende bevidsthed 

om nødvendigheden af en forbedret miljøadfærd i lystbådehavne vil ligeledes være med 

til at højne vandkvaliteten. 

Da havnebassiner virker som kunstige sedimentationsområder, hvor bundmaterialet jævnligt 

forstyrres bl.a. ved sejladsen i havnen, vil det tilstedeværende dyreog planteliv være 

naturligt forringet. Målsætningen for lystbådehavnene sigter derfor primært på at opnå en god 

hygiej-nisk vandkvalitet, som vil muliggøre bl.a. periodevis ophold af potentielle spisefisk. 

Erhvervshavne er tildelt lempet målsætning (se side 6). 

1.3 Små spildevandsudledninger 

Området omkring udløbet af spildevandsbelastede vandløb og små kystudledninger af 

spildevand, hvor påvirkningen holder sig inden for 25 m fra udløbet, tildeles generel 

målsætning. Spildevandet må i disse nærområder ikke give anledning til slamaflejringer, som 

i væsentligt omfang forringer de hygiejniske og æstetiske forhold inden for 25 m grænsen.

2. Lempet målsætning 

Lempet målsætning tildeles følgende kulturpåvirkede delområder, hvor den generelle 

målsætning vurderes ikke at kunne overholdes: 

• spildevandsnærområder for havledninger, havbrug og elektrodestation 

• dyrkningsbelastede områder 

• erhvervshavne 

• klappladser 

• kølevandsudledning 

2. 1 Spildevandsnærområder 

Havudledninger: For spildevandsudløb, for hvilke der i udledningstilladelsen er udlagt et 

spildevandsnærområde, stiller tilladelsen en række specifikke krav til spildevandets rensning 

og fortynding med det formål at sikre, at påvirkningen af udledningsområdet ikke overskrider 

spildevandsnærområdets grænser. 

Inden for spildevandsnærområder skal følgende generelle krav alle opfyldes: 

1. Ingen synlig misfarvning af vandet eller spor af overfladeaktive stoffer. 

2. Ingen akut giftvirkning efter spildevandets initialfortynding. 

3. Ingen varige slamaflejringer eller større sammenhængende bakteriebelægninger. 

4. Ingen smagsforringelse af fisk. 

Der er i amtets kystvande udlagt 10 spildevandsnærområder for havledninger med lempet 

målsætning.

Størrelsen og formen af de enkelte spildevandsnærområder er fastlagt ud fra de beregninger og 

vurderinger, som lå til grund for de gældende udledningstilladelser. For flere spildevandsudløb er 

belastningen siden hen reduceret kraftigt, hvorfor spildevandsnærområdet ikke længere afspejler 

påvirkningsområdes faktiske udstrækning. Det gælder bl.a. spildevandsnærområdet for 

centralrenseanlægget ved Hunseby Strand og Nykøbing Sukkerfabriks udledning i den centrale del 

af Guldborgsund. Da spildevandsnærområderne indgår som vilkår i de givne tilladelser, kan deres 

størrelse og form ikke justeres i overensstemmelse med den forbedrede rensning, før en 

genbehandling af udledningstilladelserne finder sted. Spildevandsnærområdernes udformning 

fremgår af oversigtskort under de enkelte områder. 

Havbrug: De havbrugsområder, som er godkendt af Fiskeridirektoratet i forbindelse med godkendelsen 

af de 7 eksisterende havbrug, defineres som spildevandsnærområder. Det samme vil 

gælde, hvis de eksisterende havbrug ændrer deres position, eller der nyoprettes havbrug i amtets 

kystvande. 

Alle 7 havbrug er tildelt lempet målsætning, idet den diffuse stofudledning fra havbrugene reducerer 

miljøkvaliteten i havbrugsområderne. Havbrugene påvirker bundforholdene ved tilførsel af 

organisk stof (foderrester, ekskrementer), kobber (antibegroningsmiddel på netburene) og 

medicinrester (sygdombekæmpelse af fiskene). Tilførsel af kobber sker primært ved afskalning fra 

netburenes masker, hvorimod medicinrester tilføres gennem ekskrementer fra medicinerede fisk. 

Tilførslen af organisk stof bevirker, at der under havbrugene kan dannes bakteriebelægninger på 

bunden. 

Tilførsel af medicinrester kan muligvis gøre bakterier resistente over for antibiotika, hvilket vil 

kunne få indflydelse på det naturlige dyreog planteliv uden for havbrugsområdet. 

Følgende krav skal være opfyldt for spildevandsnærområder for havbrug: 

1. Der skal være mindst 2 meter frit vand under netburene. Havbrugene skal placeres på mindst 9 

meter vanddybde og må ikke placeres i områder med hyppig lagdeling af vandmassen 

(springlagdannelse). 

2. Havbrug må ikke påvirke bundforholdene uden for spildevandsnærområdet. Inden for 

spildevandsnærområdet må spildet af foderrester, ekskrementer, antibiotika og antibegroningsmidler 

ikke påvirke livsbetingelserne i sedimentet væsentligt. 

Havbrugenes placering fremgår af både oversigtskort og detailkort. Placeringen af havbrug er så 

vidt muligt foretaget på baggrund af hjørnekoordinater angivet i havbrugstilladelserne fra 

Fiskeridirektoratet. I de tilfælde, hvor der i tilladelserne kun er opgivet en centerkoordinat, eller 

hvor placeringen blot er skitseret på kort og i tekst, er hjørnekoordinaterne aflæst på søkort eller 

fastsat efter bedste skøn. Indtil hjørnekoordinaterne for alle 7 havbrug er bekræftet fra 

Fiskeridirektoratet, skal de udlagte havbrugsområder i regionplanen betragtes som vejledende. 

Elektrodestation: ELKRAFT har i tilknytning til KONTEK-eltransmissionskablet mellem 

Danmark og Tyskland etableret en elektrodestation ud for Gjorslev Bøgeskov på Stevns. Driften af 

elektrodestationen giver anledning til dannelse af klorforbindelser, primært kloroform, i en årlig 

mængde på omkring 1 gram. Det initiale fortyndingsfelt (hypernærfeltet) strækker sig 1,8 m på hver 

side af hvert enkelt elektrodenet. Det areal, som omfattes af rækken af elektrodenet inklusive 

hypernærfelter defineres i.h.t. Miljøstyrelsens oprindelige udledningstilladelse som et 

spildevandsnærområde og udlægges med lempet målsætning.

2.2 Dyrkningsbelastede områder 

Hvor næringssaltudvaskningen fra dyrkede arealer i oplandet til en fjord eller et nor er uforholdsmæssig 

stor alene på grund af oplandets størrelse, vil biologiske forstyrrelser af udledningsområdet 

i form af periodevis masseforekomst af forureningstolerante alger ikke kunne undgås. 

Målsætningen om et varieret dyreog planteliv lader sig derfor ikke opretholde, hvorfor sådanne 

dyrkningsbelaste-de områder tildeles lempet målsætning. 

Den inderste del af Karrebæk Fjord ved udmundingen af Næstved Havnekanal, som har Susåen som 

opland, samt den inderste del af Nakskov Fjord, hvortil Nakskov Indrefjord udleder, udlægges som 

dyrkningsbelastede områder. 

Inden for dyrkningsbelastede områder gælder følgende krav: 

1. Området skal kunne tjene som opholdssted for fisk. 

2. Der må ikke forekomme større sammenhængende bakteriebelægninger på bunden. 

2.3 Erhvervshavne 

I erhvervshavne, der besejles af skibe over 25 m, som fortsat må behandles med TBT-holdig 

skibsmaling, vil vandets hygiejniske kvalitet ikke være høj nok til, at bl.a. fiskeri efter potentielle 

spisefisk kan anbefales. 

I forbindelse med havnens erhvervsmæssige drift sker der desuden et uundgåeligt spild af miljøskadelige 

stoffer til havnebassinerne, som forringer vandkvaliteten. Sker der spild af større faste 

genstande, vil klapning af oprensningsmaterialer ikke kunne finde sted, før genstandene er fjernet. 

Amtet ser gerne, at spild i erhvervshavnene nedbringes så meget, som det er teknisk og økonomisk 

muligt. I nogle erhvervshavne udlægges området inden for de yderste havnemoler med lempet 

målsætning. I andre erhvervshavne gælder målsætningen det område, hvor havnen garanterer en 

mindste dybde. De målsatte dele af erhvervshavne fremgår af detailkort. Erhvervshavnene er 

desuden markeret på oversigtskort under de enkelte områder. 

2.4 Klappladser 

Klappladser er områder på søterritoriet, hvor opgravet havbundsmateriale fra havne og sejlrender 

dumpes (klappes). Hvor det drejer sig om små mængder af uforurenet havbundsmateriale, kan amtet 

dog efter en nærmere vurdering meddele tilladelse til klapning uden for udlagte klappladser. 

Tilladelse til klapning gives af amtsrådet efter forudgående høring af Fiskeridirektoratet og Skovog 

Naturstyrelsen. Amtets tilladelser kan indankes til Miljøstyrelsen, som har den endelige afgørelse. 

Tilladelse til klapning i fuglebeskyttelsesområder og i områder med en vanddybde under 6 

m kan dog kun meddeles efter forudgående samtykke fra Skov- og Naturstyrelsen. Indankning sker 

til Miljøklagenævnet, som har den endelige afgørelse. 

Tilladelse til klapning forudsætter, at klapmaterialet ikke indeholder væsentlig mængder og 

koncentrationer af tungmetaller eller andre miljøskadelige stoffer. På nuværende tidspunkt baseres 

amtets vurdering overvejende på materialets indhold af tungmetaller med baggrund i Miljøstyrelsens 

vejledning fra 1983 i recipientkvalitetsplanlægning. Det må dog påregnes, at den stigende 

opmærksomhed omkring øvrige forureningskomponenter i havneslam, herunder ikke mindst

organotinforbindelsen TBT, der bruges i skibsmaling, vil kunne begrænse adgangen til klapning. 

Oprenset havneslam, som ikke kan tillades klappet på grund af et for højt forureningsindhold, vil 

efter nærmere vurdering kunne tillades henlagt i et havneslamsdepot, eventuelt anlagt i tilknytning 

til den pågældende havn. Der er endnu ikke udlagt havneslamsdepoter i amtet, som kan modtage 

havneslam fra andre havne. 

Oprenset havbundsmateriale, især fra åbne strømrender, kan i nogle tilfælde genanvendes som 

råstof f.eks. i forbindelse med anlæg af moler eller nyttiggøres på anden vis f.eks. til kystfodring. 

Amtet ser gerne, at en sådan nyttiggørelse af klapmaterialer fremmes mest muligt, således at 

behovet for klapning mindskes. 

For klappladser skal følgende generelle krav være opfyldt: 

1. Materialespredningen fra klappladsen må ikke have et sådant omfang, at den truer 

opfyldelsen af målsætningen uden for klappladsen. 

Der er i amtet udlagt 16 klappladser med lempet målsætning inklusive 3 klappladser placeret 

umiddelbart uden for afgrænsningen af amtets kystterritorium. 

Nedlagte klappladser tildeles den målsætning, der gælder for de områder, de er udlagt i. Det forventes 

dog ikke, at målsætningen i alle tilfælde er opfyldt eller lader sig opfylde, da der tidligere kan 

være klappet forholdsvis tungmetalforurenet materiale på klappladserne. 

Klappladserne placering i amtet fremgår af både oversigtskort og detailkort. 

2.5 Kølevandsudledning 

Elkraftværket på Masnedø udleder kølevand til Masnedsund. Den del af udledningsområdet, hvor 

overtemperaturen er over 1 0 C i mere end 80 % af tiden defineres som et spildevandsnærområde og 

udlægges med lempet målsætning. Overtemperaturen må dog på intet tidspunkt af døgnet overstige 

5 0 C efter initialfortynding. Inden for 100 m fra udløbet accepteres en påvirkning af bundfaunaen. 

Nærområdets placering fremgår af oversigtskort under området. 

3. Skærpet målsætning 

Skærpet målsætning tildeles et begrænset antal delområder, hvor hensynet til beskyttelsen af marine 

naturværdier eller særlige rekreative interesser gør det påkrævet at sætte begrænsninger for områdernes 

anvendelse til andre formål. 

3.1 Marine naturværdier 

Områder af marinbiologisk værdi omfatter områder af havbunden, som rummer særligt beskyttelsesværdige 

bunddyr eller bundplanter. 

Der er udlagt forskellige typer af marinbiologiske interesseområder, hvoraf flere indgår som del af 

EF-fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder eller Habitatområder. Områdernes placering er

markeret på oversigtskortene under de enkelte områder. 

Stenrev har ofte et særligt rigt og varieret dyreog planteliv. Områderne er vigtige levesteder for 

fisk og opvækstområder for bl.a. fiskeyngel. 

Følgende områder er udlagt som marinbiologiske interesseområder: 

• Stevns rev 

• Klinteskovens kalkgrund 

• Kirkegrund 

• Knudshoved rev 

• Bøtchers rev 

• Gedser rev 

I Habitatdirektivet er kystlaguner udlagt som prioriterede naturtyper, som i kraft af deres dynamiske 

natur ofte rummer særligt bevaringsværdige arter. 

Følgende områder er udlagt som kystlaguner: 

• Stege Nor 

• Søndernor 

• Dybsø Fjord 

• Fladstrand ved Karrebæk Fjord 

• Kragesholmsstrøm mellem Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord 

• Noret ved indløbet til Præstø Fjord 

Enkelte områder har tidligere haft bestande af sjældne bundplanter, som amtet gerne ser genetableret. 

F.eks. er blomsterplanten stor najade tidligere fundet to steder i amtets kystområder. Stor 

najade er rødlistet og klassificeret som akut truet art. 

Som referenceområde er valgt et af amtets mest upåvirkede marinbiologiske lokaliteter: 

• Havområdet omkring Vejrø 

3.2 Fiskeinteresser 

Det kan blive aktuelt at overveje en skærpet målsætning for at beskytte fiskerimæssige interesser i 

områder, som har særlig betydning som gyde- og opvækstområder for fisk. 

Amtet foretager en begrænset overvågning af fiskebestanden, og har kendskab til enkelte vigtige 

yngle- og opvækstområder for fisk i amtets kystvande. De fleste områder af fiskerimæssig 

betydning er dog allerede omfattet af beskyttelseshensyn gældende for fuglelivet, og fiskerimæssige 

hensyn vil derved automatisk indgå i reguleringen af forurenende aktiviteter i områderne. 

Der udlægges derfor ikke områder med skærpet målsætning alene med henvisning til deres 

fiskerimæssige betydning. 

3.3 Badeinteresser 

Mange af amtets kyststrækninger er velegnede til badeformål og udgør udflugtsmål af stor rekreativ 

betydning, såvel for lokalbefolkningen som for den stadigt voksende turisme.

Badevandskvaliteten kontrolleres jævnligt i badesæsonen på ca. 90 kontrolstationer i amtet. Konstateres 

forurening af et badeområde, og forureningen ikke straks kan bringes til ophør, frarådes 

badning ved skiltning. Skilte opsættes af kommunen efter samråd med Amtet og embedslægeinstitutionen. 

Det største badeområde i amtet - Marielyst på Falsters østkyst – er udlagt med skærpet målsætning 

for at sikre den rekreative udnyttelse af området til badeformål.

Oversigtskort over målsatte kystområder 

Områderne er i det følgende beskrevet i alfabetisk rækkefølge.

Dybsø Fjord 

Fjorden, der har et areal på 17 km 2 , er lavvandet med et relativt beskedent opland på 45 km 2 . Den 

største vandudveksling med Karrebæksminde Bugt sker gennem en smal passage mellem Svinø og 

Dybsø. Bunden består hovedsageligt af rent sand eller sand med sten. 

Efter en lang årrække med begrænset udbredelse af kransnålalger i fjorden er der siden 2000 sket en 

tydelig fremgang i bestanden. Før 1960 fandtes der tætte og vidstrakte bestande af kransnålalger, 

men de forsvandt mere eller mindre i løbet af 60'erne, angiveligt på grund af massive og 

vedvarende opblomstringer af eutrofieringsbetingede trådalger. Fjorden har i øvrigt et varieret dyreog 

planteliv. 

Generel målsætning: - 

Skærpet målsætning: Hele fjorden, der er 

udlagt som kystlagune. 

Andet: Hele fjorden er udlagt som naturbeskyttelsesområde 

(EF-fugle-beskyttelsesområde 

nr. 81, Ramsarområde nr. 20 og 

habitatområde nr. 148). Den nordlige del af 

fjorden indgår desuden i et vildtreservat. 

Bundtype Parameter Mål 

Blød bund Kransnålalger: dækning 0,5 – 2,0 m >40% 

Kransnålalger: dybdeudbredelse 

>2,0 m (maks. bunddybde) 

Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% 

Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% 

Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder 

Fakse Bugt 

Bugten er lavvandet med dybder ned til 14 meter. Vandskiftet er stort, da bugten er en del af 

farvandet mellem Øresund og Østersøen. Bugten er derfor præget at vand fra disse områder. 

Bunden består overvejende af sand, hvor specielt ålegræs dominerer. Centralt i bugten ligger et 

stenrev, Gyldenløves Flak, som dog mest består af mindre sten. 

Generel målsætning: Hovedparten af 

bugten. 

Skærpet målsætning: - 

Lempet målsætning: Rødvig Havn og Fakse 

Havn, samt 4 klappladser (8.1, 8.1a, 8.2 og 

8.3a). 

Andet: Bugten er udlagt som naturbeskyttelsesområder 

(EF-fuglebeskyttelsesområde 

nr. 89, Ramsarområde og habitatområde 

nr. 147 og 206). Området nord for 

Nyord er desuden udlagt som vildreservat. 

Strandgård-Feddet er et geologisk interesseområde. 


Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 - 4,5 m >40% 

Ålegræs: hovedudbredelse 

>6,0 m 

Havgræs: dækning 0,5 - 1,5 m >30% 

Kransnålalger: 0,5 - 1,5 m 

til stede 



Femer Bælt 

Området grænser ud til et stor og åbent havområde. Bunden består overvejende af sand med 

småsten og spredte store sten. 

Langs kysten er der en tæt vegetation, især af rødalger, ud til 10 meters dybde. 


området. 


Lempet målsætning: Rødbyhavn og 2 

spildevandsnærområder ved udløbet fra 

henholdsvis Rødbyhavn Renseanlæg og 

Nakskov Sukkerfabrik, samt 1 klapplads (nr. 

4.1) vest for Rødbyhavn. 



Andet Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder 

Guldborgsund 

Området er et lavvandet, smalt sund, der forbinder Smålandsfarvandet med Rødsand. Kun i 

sejlrenden findes der dybder over 4 meter. Den største dybde er på 16 meter. Mod syd udvider 

sundet sig til et stenfyldt, lavvandet bassin, Bredningen. Bunden består overvejende af sand. Dog er 

der stedvis i Bredningen meget tørv lige under sandet. 

Trods er stort vandskifte er dyreog plantelivet nord for Bredningen præget at en forholdsvis stor 

næringssaltpåvirkning, hvor trådalger dominerer. I Bredningen er bundvegetationen mere varieret 

med blandt andet fine bestande af både kransnålalger og ålegræs. 


sundet. 


Lempet målsætning: Nykøbing Falster 

havn og 2 spildevandsnærområder for 

Nykøbing Sukkerfabrik. 

Andet: Guldborgsund inklusive Bredningen 

er udlagt som naturbeskyttelsesområder (EFfuglebeskyttelsesområde 

nr. 86, Ramsarområde 

nr. 25 og habitatområde nr. 152). 

Derudover indgår området i et vildtreservat.

Guldborgsund 


Blød bund Ålegræs: dækning 1,0 m – sejlrenden >50% 


til sejlrenden 


Kransnålalger: 0,5 – 1,5 m 

til stede 



30% 

Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% 



Karrebæk Fjord 

Fjorden udgør sammen med Fladstrand og Krageholmsstrøm et meget lavvandet område. Dybder 

over 1 m findes kun i den centrale del af fjorden undtagen i den gravede sejlrende, hvor dybden når 

ned på 6 meter. Bunden er de fleste steder sandet med få sten. 

Lokaliteterne er meget præget af det næringsrige udløb fra Susåen og har om sommeren store 

problemer med meget søsalat og mange trådalger. 


Karrebæk Fjord. 

Skærpet målsætning: Fladstrand og Krageholmsstrøm, 

der er udlagt som kystlaguner. 

Fladstrand har tidligere haft en bestand af 

den sjældne plante stor najade. 

Lempet målsætning: Karrebæksminde 

Havn, Næstved Havn og havnekanal, samt 

området ud for havnekanalens udløb. 

Andet: Området er udlagt som naturbeskyttelsesområde 



habitatområde nr. 148). Fladstrand og 

Krageholmsstrøm indgår desuden i et vildtreservat. 









Karrebæksminde Bugt & Avnø Fjord 

Fra land skråner bunden ud mod et ca. 11 meter dybt bassin. Bunden består på dybere vand af sand 

og silt, mens den på lavere vand mest består af småsten og sand. Tæt på kysten ligger der store sten. 

Avnø Fjord er lavvandet med et smalt, 7 meter dybt centralbassin. Bunden består af sand og silt 

med spredte store sten. Stenrevene Knudshoved Rev, Venegrund og Kirkegrund markerer 

overgangen til Smålandsfarvandet. 

Området har en bundvegetation, der varierer fra store flotte bestande af blomsterplanter og ålegræs 

til store områder med dominans af trådalger. Dette skyldes dels de varierede bundforhold og dels de 

meget forskellige belastningsforhold. Således er den inderste del af Avnø Fjord mere næringssaltbelastet 

end resten af området, og trådalger dominerer derfor ofte på lokaliteten. 


området. 

Skærpet målsætning: Stenrevene Knudshoved 

Rev, Venegrund og Kirkegrund. 

Lempet målsætning: - 

Andet: En stor del af området er udlagt som 

naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområde 

nr. 81, Ramsarområde nr. 20 

og habitatområde nr. 148). Knudshoved 

Odde er et geologisk interesseområde. 

Karrebæksminde Bugt 


Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – 5,5 m >60% 


>7,0 m 


Kransnålalger: 0,5 – 1,5 m 

til stede 


Flerårige, fastsiddende makroalger: diversitet 

>12 arter 


Blød bund Ålegræs dækning: 1,0 – 4,0 m >40% 


>4,5 m 





Klinteskov Kalkgrund (Møns Klint) og Stevns Rev 

Klinterne ligger eksponeret mht. vind og strøm. Tæt på kysten ligger vanddybden omkring 2 meter, 

men falder derefter jævnt til ca. 20 meter. Bunden består af kridt, stenplader og sten af varierende 

størrelse. Næringssalttilførslen sker primært fra Østersøen og Øresund. Naturlig udvaskning af kridt 

fra klinten kan i perioder forringe lysforholdene i vandet og derved begrænse bundplanternes vækst. 

Den stenede bund giver gode vækstbetingelser for makroalger, hvilket gør vegetationen unik i et 

område med lav saltholdighed. I området er der fundet 21 arter af makroalger, hvoraf kun de 6 er 

énårige og forureningstolerante. Desuden forekommer der mange blåmuslinger fæstnet til sten. 

Klinteskov kalkgrund 

(Møns Klint) 

Stevns Rev 


Skærpet målsætning: Stenrevene ved 

dele af Stevns Klint og hele Klinteskov 

Kalkgrund (Møns Klint). 

Lempet målsætning: Bøgeskov Havn 

og Rødvig Havn, 2 spildevandnærområder 

ved henholdsvis elektrodestationen 

for Kontekforbindelsen og 

udløbet fra Omya A/S - Stevns Kridtbrud, 

samt 1 klapplads (nr. 8.4) ud for 

Bøgeskov Havn. 

Andet: Områderne er udlagt som 

naturbeskyttelsesområde (habitatområde 

nr. 206). Stevns Klint og Høje Møn er 

geologiske interesseområder. 


Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >60% 

Flerårige fastsiddende makroalger: diversitet 

>15 arter


Langelandsbæltet 

Området omfatter et åbent havområde ud for Lollands nordvestkyst. Bunden skråner jævnt nedad 

mod ca. 10 meters dybde. Bunden består overvejende af sand og sandet dynd. 

Plante- og dyrelivet er præget af nærheden til det egentlige Langelandsbælt, som er et stort gennemstrømningsfarvand. 

Vegetationen består primært af ålegræs. 


området. 


Lempet målsætning: Onsevig Havn, samt 1 

klapplads (nr. 2.5) ud for havnen. 




>7,0 m 



Nakskov Fjord 

Fjorden har et areal på 45 km 2 og fremtræder som et istidslandskab med mange små øer og holme. I 

den ydre del af fjorden falder dybden mod Langelandsbæltet, mens den indre del af fjorden fremtræder 

som et stort, lavvandet bassin. I den sydvestlige del af fjorden udmunder den lavvandede 

kystlagune Søndernor, der mod Langelandsbæltet afgrænses af krumodden Albuen. 

I Søndernor og den ydre del af fjorden findes der et varieret dyreog planteliv, hvorimod den indre 

del af fjorden er præget af trådalger og søsalat forårsaget af næringssaltbelastningen fra det store 

opland. I strømfyldte områder findes der meget ålegræs, som i den inderste del af fjorden er begroet 

med forureningstolerante alger. 


fjorden. 

Skærpet målsætning: Søndernor, der er 

udlagt som en kystlagune. 

Lempet målsætning: Nakskov Havn, Langø 

Havn, Tårs Fiskerihavn, Tårs Færgehavn 

samt den inderste del af fjorden, som er 

udlagt som dyrkningsbelastet område. 

Endvidere 1 klapplads (nr. 3.2) vest for Tårs 

Havn. 

Andet: Fjorden er udlagt som naturbeskyttelsesområde 



habitatområde nr. 158). Nakskov Fjord er 

desuden udlagt som vildtreservat. 

Nakskov Fjord 




til sejlrende 


Kransnålalger: dækning 0,5 - 1,5 m >10% 



Søndernor 


Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 m – maksimal dybde >50% 


maksimal bunddybde 





Præstø Fjord 

Fjorden har et areal på 22 km 2 og er generelt lavvandet. Den inderste, centrale del af fjorden har 

karakter af et afgrænset bassin med dybder på godt 5 meter. I den sydlige del af fjorden findes der 

flere lavvandede tærskler, som begrænser vandskiftet i fjorden. Bunden består af blødt sand med 

spredte, større sten. I det centrale bassin er bunden mere siltet. 

Fjorden er præget af næringssaltbelastning og har store forekomster af trådalger. Lokalt findes der 

dog fine bestande af kransnålalger og ålegræs. I området indgår også den lavvandede kystlagune 

Noret ved Maderne syd for indløbet til Præstø Fjord. 


området. 

Skærpet målsætning: Noret ved 

Maderne, som er udlagt som kystlagune. 

Lempet målsætning: Præstø Havn og 1 

spildevandsnærområde omkring udløbet 

fra Præstø Renseanlæg (Dasholmen). 

Andet: Området er udlagt som naturbeskyttelsesområde 



habitatområde nr. 147). Undtaget er er 

området lige omkring Præstø by. Den 

sydlige del af fjorden er indgår i et 

vildtreservat. 


Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 m – sejlrende >50% 


>4 m 





Rødsand 

Rødsand er et ca. 200 km 2 stort område syd for Lolland, der mod Femer Bælt afgrænses af 

landtangen Hyldekrog og af Rødsandrevlen. Mod vest er området lavvandet med dybder under 3 

meter, mens vanddybden mod øst når ned til 8 meter. I den vestlige del findes der store sandflader, 

som periodevis tørlægges. Bunden er sandet og stenfyldt på det lave vand, mens bunden på større 

dybder mest består af mudderblandet sand. Området fungerer som gyde- og opvækstområde for fisk 

og som raste- og yngleplads for fugle. Desuden findes der en fast sælbestand i området. 

På det lave vand mod vest forekommer ålegræs spredt og er begroet med forureningstolerante alger. 

Desuden dominerer måtter af trådalger. I den østlige del findes derimod veludviklet ålegræs og 

andre blomsterplanter og makroalger, heriblandt kransnålalger. Fiskebestanden er varieret med både 

standfisk og vandrende fisk. 

Generel målsætning: Størstedelen af 

området. 


Lempet målsætning: Nysted Havn og 

Gedser Færgehavn. 

Andet: Hele området er udlagt som naturbeskyttelsesområde 


nr. 83 Ramsarområde nr. 25 og 

habitatområde nr. 152). Desuden er den 

vestlige del af Rødsand, samt holmene 

udlagt til vildtreservat. Rødsand-Guldborgsund 

er et geologisk interesseområde. 


Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 - 4 m >40% 


>6,0 m 




generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder 

Smålandsfarvandet 

Området omfatter de relativt lavvandede farvande omkring øerne Femø, Fejø, Rågø og Vejrø samt 

Sakskøbing Fjord og Tårs Vig. Bunden består overvejende af sand og silt med spredte sten. 

Der er en stor artsrigdom af både dyr og planter, og området rummer nogle af landets største 

ålegræsbestande. Lokalt i Sakskøbing Fjord findes der bestande af kransnålalger. Havområdet 

omkring Vejrø er det mindst kulturpåvirkede område i amtet og er derfor udlagt som referenceområde. 


området. 

Skærpet målsætning: Den del af 

havområdet omkring Vejrø, der er udlagt 

som referenceområde. 

Lempet målsætning: Bandholm Havn, 

Askø Havn, Femø Havn, Dybvig Havn, 

Kragenæs Havn, Sakskøbing Havn og 

Vesterby Havn, 2 klappladser (nr. 2.1 og 

2.4), 4 havbrug mellem Rågø og Vejrø, samt 

1 spildevandsnærområde ved udløbet for 

Hunseby Strand renseanlæg. 

Andet: En stor del af området udlagt som 

naturbeskyttelsesområde (EF-fuglebeskyttelsesområde 


habitatområde nr. 152). Desuden er området 

nord for Rågø udlagt som vildtreservat. 

Smålandsfarvandet 




>7,0 m 




Flerårige, fastsiddende makroalger: diversitet 

10 arter 


Sakskøbing Fjord 


Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – sejlrende >40% 







Stege Bugt og Jungshoved Nor 

Stege Bugt og Bøgestrømmen er præget af nærheden til Storstrømmen og Fakse Bugt. 

Området er generelt lavvandet, men gennemskæres af flere naturlige, dybe strømrender, der 

strækker sig ned gennem Bøgestrømmen. De lavvandede områder har en blød, sandblandet 

mudderbund, mens bunden i strømrenderne mest består af sand med småsten. 

Store områder i den centrale del af Stege Bugt er dækket af ålegræs, mens der ved kysterne 

findes store forekomster af trådalger. Jungshoved Nor er særlig belastet. Miljøtilstanden er 

her forringet med brunt og grumset vand, samt få arter af bundplanter. Jungshoved Nor har 

tidligere rummet den sjældne blomsterplante stor najade. 


Stege Bugt og Bøgestrømmen. 

Skærpet målsætning: Jungshoved Nor, 

da det er udlagt som et område, hvor der 

tidligere er vokset den sjældne plante 

stor najade. 

Lempet målsætning: Stege Havn, samt 

2 spildevandsnærområder ved udløbet 

fra henholdsvis Stege Renseanlæg og 

den tidligere Proms Kemiske Fabrik. 

Andet: Hele området er udlagt som 

naturbeskyttelsesområder (EF- fuglebeskyttelsesområde 

nr. 89, Ramsarområde 

nr. 22 og habitatområde nr. 

147). Området ud for Ulvshale og 

Nyord er desuden udlagt som 

vildtreservat. 

Stege Bugt 


Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – 3,5 m (strømrende) >50% 


>3,5 m (til strømrende) 





Jungshoved Nor 


Blød bund Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% 



Stege Nor 

Stege Nor er en langstrakt, lavvandet kystlagune med et areal på godt 5 km 2 . Gennemsnitsdybden 

er ca. 1,5 meter, men i den centrale del af noret når dybden ned til ca. 3 meter. 

Bunden består af varierende mængder af sand og silt. Omkring Maglegrund er der mange 

store sten. 

Norets dyreog planteliv er relativt artsfattigt. Vegetationen domineres af blomsterplanter, 

men der findes desuden spredte bestande af henholdsvis kransnålalger eller blæretang. Langs 

kysten er trådalgerne i perioder ret dominerende. 


Skærpet målsætning: Hele noret, der 

er udlagt som kystlagune. 

Lempet målsætning: Stege Havn. 

Andet: Stege Nor er udlagt som 

naturbeskyttelsesområde (habitatområde 

nr. 179). 




>2,5 m 





Storstrømmen, Grønsund og Ulvsund 

Området omfatter et forgrenet system af strømrender, der grænser op til lavvandede bugter og 

vige. I de lavvandede områder består bunden består af sand og mudder, mens der i strømrenderne 

findes sand og sten. 

De varierende strømforhold i området medfører en stor variation i plante- og dyrelivet. I de 

lavvandede områder forekommer der en del forureningstolerante alger, mens vegetationen 

længere fra kysten og tæt på strømrenderne består af ålegræs og andre blomsterplanter. I de 

stenfyldte områder findes der desuden mange makroalger. 


området. 


Lempet målsætning: Stubbekøbing 

Havn, Madsnedø Havn, Kalvehave 

Havn, Gl. Kalvehave Havn, Hårbølle 

Havn, Bogø Havn, Vordingborg 

Sydhavn, 2 spildevandsnærområder ved 

henholdsvis udløbet fra Voldingborg og 

Energi E2, 2 klappladser (nr. 7.1 og 7.7) 

og 2 havbrug i Grønsund. 

Andet: Dele af Grønsund og Ulvsund 

er udlagt som naturbeskyttelsesområder 

(EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 84 og 

habitatområde nr. 147). Grønsund og 

Fanefjord indgår desuden i et vildtreservat. 

Storstrømmen 









Grønsund 





Havgræs: dækning 0,5 –1,5 m >30% 

Kransnålalger: 0,5 –1,5 m 

tilstede 



Østersøen 

Området ud for Falsters og Møns øst- og sydkyst er åbent med dybder over 20 meter. Bunden 

består i de dybere dele af mudder, sand og ler. Den lange kyststrækning er flere steder præget 

af store sten, og enkelte steder er der markante stenrev, bl.a. Bøtchers Grund og Præstebjerg 

Rev. 

Bundvegetationen er typisk for Østersøområdet med en rig og varieret, men spæd flora. 


området. 

Skærpet målsætning: Stenrevene ved 

Bøtchers Grund og syd for Gedser, 

samt det rekreative område langs den 

sydlige del af Falsters østkyst. 

Lempet målsætning: Hesnæs Havn og 

Klintholm Havn, samt 4 klappladser 

(5.2a, 7.5a, 9.1 og 10.1). 

Andet: Dele af området ud for 

Grønsund er udlagt som naturbeskyttelsesområde 

(EF- fuglebeskyttelsesområde 

nr. 84 og habitatområde nr. 

147). Høje Møn, Hvide Klint og 

Grønsunds munding er geologiske 

interesseområder.




>7,0 m 




Klappladser

Klapplads nr: 2.1 

Placering: 2,5 sømil NV for Kogrund, Smålandsfarvandet. 

Position: (WGS84): 

55 0 00,61' N 11 0 37,28' Ø 

55 0 00,61' N 11 0 38,43' Ø 

55 0 00,36' N 11 0 38,43' Ø 

55 0 00,36' N 11 0 37,28' Ø 

Oprettelsesår: Før 1987. 

Oprettet af: 

Miljøstyrelsen. 

Senere justeringer: I 1996 flyttet mod NV ud til dybder over 10 m. 

Årsag: 

Skov- og Naturstyrelsen har ønsket at undgå påvirkning af 

områder med vanddybder under 10 m. 

Areal: 561.200 m 2 . 

Dybdeinterval: 11-11,3 m. 

Krævet mindstedybde: 10,2 m (Farvandsvæsenet nov. 2000). 

Kapacitet: 560.000 m 3 (Farvandsvæsenet nov. 2000). 

Kapacitet inden pejling: 112.400 m 3 (Farvandsvæsenet juli 1994). 

Benyttelse 1997-2005: 

Særlige beskyttelseshensyn: Ingen. 

Femø havn, sejlrende. 

Vesterby havn. 

Dybvig havn. 

Kragenæs havn, indløb. 

Bandholm havn, sejlrende. 

Sakskøbing lystbådehavn. 

Guldborg havn. 

Vordingborg sydhavn + sejlrende. 

Nykøbing Sydhavn, lystbådehavn, Lergraven og Toreby 

Lystbådehavn.


Placering: Ståldyb mellem Fejø og Lolland, Smålandsfarvandet. 

Position (WGS84): 

54 0 55,25' N 11 0 22,72' Ø 

54 0 55,25' N 11 0 23,05' Ø 

54 0 55,09' N 11 0 22,89' Ø 

54 0 55,09' N 11 0 23,23' Ø 


Oprettet af: 


Senere justeringer: 2006. 

Årsag: 

Koordinater ønskes finjusteret. 

Areal: 110.000 m 2 . 

Dybdeinterval: Over 10 m. 

Krævet mindstedybde: 7,2 m (Farvandsvæsenet juli 1994). 

Kapacitet: Mindst 165.000 m 3 . 


Benyttelse 1997-2005: Kragenæs Havn 

Vesterby Havn 

Askø Færgehavn 

Særlige beskyttelseshensyn: Klappladsen ligger i et fuglebeskyttelsesområde, hvor klapning 

kun tillades efter forudgående accept fra Skov- og 

Naturstyrelsen.


Placering: Ståldyb mellem Fejø og Lolland, Smålandsfarvandet. 


54 0 55,25' N 11 0 22,72' Ø 

54 0 55,25' N 11 0 23,05' Ø 

54 0 55,09' N 11 0 22,89' Ø 

54 0 55,09' N 11 0 23,23' Ø 


Oprettet af: 



Årsag: 

Positionen skal finjusteres, da klappladsen rammer områder 

med dybder under 7,2 m. 

Areal: 110.000 m 2 . 

Dybdeinterval: Over 10 m. 




Benyttelse 1997-2005: Ingen. 


kræver forudgående accept fra Skov- og Naturstyrelsen.


Placering: 3 sømil VNV for Tårs, Langelandsbælt. 


54 0 54,06' N 10 0 56,33' Ø 

54 0 54,06' N 10 0 58,93' Ø 

54 0 53,66' N 10 0 58,93' Ø 

54 0 53,66' N 10 0 56,33' Ø 

Oprettelsesår: 1993. 

Oprettet af: 

Storstrøms amt. 

Senere justeringer: 2006 

Årsag: 

Positionen skal finjusteres, da klappladsen rammer områder 

med dybder under 9 m.. 

Areal: 330.000 m 2 . 


Krævet mindstedybde: 9 m (Farvandsvæsenet juli 1994). 



Benyttelse 1997-2005: Tårs Færgehavn og sejlrende. 

Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.


Placering: 2,5 sømil V for Rødbyhavn, Femer Bælt. 


54 0 39,00' N 11 0 16,40' Ø 

54 0 39,00' N 11 0 17,00' Ø 

54 0 38,40' N 11 0 16,60' Ø 

54 0 38,70' N 10 0 16,10' Ø 


Oprettet af: 


Senere justeringer: 

Der er i 1999 fra lokale erhvervsfiskere udtrykt ønske om 

flytning af klappladsen. En evt. ny position er endnu ikke aftalt. 

Areal: 576.000 m 2 . 

Dybdeinterval: >11,5 m-13,8 m. 

Krævet mindstedybde: 11,5 m (Farvandsvæsenet oktober 1999). 

Kapacitet: 500.000 m 3 (Farvandsvæsenet oktober 1999). 

Kapacitet inden pejling: Pejling efter hver klapning. 

Benyttelse 1992-2000: Rødby Færgehavn + sejlrende. 


Klapplads nr: 5.2a 

Placering: 5 sømil SSØ for Gedser. 


54 0 29,97' N 11 0 57,93' Ø 

54 0 29,97' N 11 0 59,13' Ø 

54 0 28,97' N 11 0 59,53' Ø 

54 0 28,97' N 11 0 58,93' Ø 


Oprettet af: 


Senere justeringer: 

Der er i 1999 fra lokale erhvervsfiskere udtrykt ønske om 

flytning af klappladsen. En evt. ny position er endnu ikke aftalt. 

Areal: 1.800.000 m 2 . 

Dybdeinterval: 12,4-15,7 m. 

Krævet mindstedybde: 10,5 m (Farvandsvæsenet oktober 1999). 

Kapacitet: 750.000 m 3 (Farvandsvæsenet oktober 1999). 

Kapacitet inden pejling: 


Særlige beskyttelseshensyn: Ingen. 

Pejling efter hver klapning. 

Gedser færgehavn + sejlrende. 

Gedser Fiskerihavn 

Nysted Havvindmøllepark.


Placering: 0,25 sømil SØ for Masnedø i Kalvestrøm. 


54 0 58,36' N 11 0 53,93' Ø 

54 0 58,36' N 11 0 54,43' Ø 

54 0 58,36' N 11 0 54,13' Ø 


Oprettet af: 



Årsag: 

Afstandskrav til kabelfelt ikke overholdt. Farvandsvæsenet 

leverer forslag til ny placering. 

Areal: 260.000 m 2 . 


Krævet mindstedybde: 7,0 m (Farvandsvæsenet november 2000). 

Kapacitet: >>260.000 m 3 . 

Kapacitet inden pejling: 40.000 m 3 (Farvandsvæsenet november 2000). 


Masnedø Benzinhavn. 

Masnedø Marinecenter. 

Vordingborg Sydhavn, bådehavn. 

Orehoved Havn. 

Kalvehave Havn. 

Stege Lystbådehavn. 

Særlige beskyttelseshensyn: Nærliggende kabelfelt.


Placering: Østlige del af Tolke Dyb, Grønsund. 


54 0 51,95' N 12 0 11,43' Ø 

54 0 51,93' N 12 0 11,91' Ø 

54 0 51,85 N 12 0 12,30' Ø 

54 0 51,77' N 12 0 12,30' Ø 

54 0 51,74' N 12 0 11,43' Ø 


Oprettet af: 



Årsag: 

Positionen justeret af Farvandsvæsenet, da klappladsen rammer 

områder med dybder under 6 m. 

Areal: 254.000 m 2 . 

Dybdeinterval: >6 m. 

Krævet mindstedybde: 6 m (Farvandsvæsenet 2005). 

Kapacitet: 

Vurderes, når klapning bliver aktuel. 

Kapacitet inden pejling: 150.000 m 3 . 

Benyttelse 1997-2005: Oprensning af Nyt Løb/Hestehoved Dyb (Kystinspektoratet). 


kræver forudgående accept fra Skov- og Naturstyrelsen.


Placering: 0,5 sømil SØ for sydlige del af Farøbroen, Grønsund. 


54 0 56,22' N 11 0 58,73' Ø 

54 0 56,22' N 11 0 58,81' Ø 

54 0 55,96' N 11 0 58,96' Ø 

54 0 55,96' N 11 0 59,07' Ø 


Oprettet af: 



Årsag: 

Positionen justeret af Farvandsvæsenet, da klappladsen rammer 

områder med dybder under 10. 

Areal: 50.000 m 2 . 

Dybdeinterval: 10 m - >20 m. 


Kapacitet: 100.000 m 3 (Farvandsvæsenet nov. 2000). 


Benyttelse 1997-2005: Bogø Havn. 

Stubbekøbing Havn 

Sortsø Fritidshavn. 

Særlige beskyttelseshensyn: Kabellinie mellem Farnæs Pynt og Bogø.


Placering: 1 sømil Øst for Sandhage Rende, Bøgestrømmen. 


55 0 07,64' N 12 0 17,23' Ø 

55 0 07,64' N 12 0 16,78' Ø 

55 0 07,38' N 12 0 16,78' Ø 

55 0 07,38' N 12 0 17,23' Ø 


Oprettet af: 


Senere justeringer: Ingen. 

Areal: 160.000 m 2 . 

Dybdeinterval:


Placering: 2,5 sømil NØ for Sandhage Rende, Bøgestrømmen. 


55 0 08,29' N 12 0 17,43' Ø 

55 0 08,29' N 12 0 17,93' Ø 

55 0 08,56' N 12 0 17,93' Ø 

55 0 08,56' N 12 0 17,43' Ø 


Oprettet af: 



Areal: 265.000 m 2 . 

Dybdeinterval: 10 - 11,0 m. 


Kapacitet: >>100.000 m 3 . 


Benyttelse 1997-2005: Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm. 



Placering: 4 sømil SØ for Fakse Ladeplads. 

Position, centrum (WGS84): 

55 0 10,63' N 12 0 15,76' Ø 


Oprettet af: 



Areal: 502.000 m 2 . 

Radius: 0,22 sømil ~ 400 m. 

Dybdeinterval: 12,6 m. 


Kapacitet: >250.000 m 3 . 


Benyttelse 1997-2005: Fakse havn, sejlrende. 

Nyord havn. 



Placering: 2 sømil SSØ for Rødvig. 


55 0 13,51' N 12 0 23,32' Ø 

55 0 13,51' N 12 0 23,56' Ø 

55 0 13,36' N 12 0 23,56' Ø 

55 0 13,36' N 12 0 23,32' Ø 


Oprettet af: 


Senere justeringer: Flyttet 0,25 sømil ~ 500 m stik syd. Arealet formindsket i 2001 

med 90 %. 

Årsag: 

Flytningen blev foretaget for at tilgodese et ønske fra 

Farvandsvæsenet om at respektere et afstandskrav på minimum 

200 m til kapsejlladsbanen ud for Rødvig. Reduktionen i arealet 

begrundet i manglende anvendelse i 1992-2000. 

Areal: 60.000 m 2 . 

Dybdeinterval: 16 m. 

Krævet mindstedybde: 12,5 (Farvandsvæsenet juli 1994). 

Kapacitet: >>100.000 m 3 . 





Placering: 1 sømil NØ for Bøgeskov fiskerihavn. 


55 0 22, 97' N 12 0 26,40' Ø 

55 0 22,97' N 12 0 26,73' Ø 

55 0 22,78' N 12 0 26,73' Ø 

55 0 22,78' N 12 0 26,40' Ø 

Oprettelsesår: før 1987. 

Oprettet af: 


Senere justeringer: Arealet formindsket i 1995 med 2/3 af det oprindelige areal. 

Årsag: 

Afstandskrav til SEAS´s elektrodestation ud for Stevns. 

Areal: 120.000 m 2 . 


Krævet mindstedybde: 12 m (Farvandsvæsenet maj 1995). 

Kapacitet: >100.000 m 3 . 

Kapacitet inden pejling: 24.000 m 3 (Farvandsvæsenet maj 1995). 

Benyttelse 1997-2005: Bøgeskov fiskerihavn, sejlrende. 

Særlige beskyttelseshensyn: Afstandskravet til elektrodestationen skal respekteres.


Placering: 1,5 sømil S for Klintholm havn. 


54 0 55,76' N 12 0 27,87' Ø 

54 0 55,76' N 12 0 27,40' Ø 

54 0 56,00' N 12 0 27,87' Ø 

54 0 56,00' N 12 0 27,40' Ø 


Oprettet af: 



Årsag: 

Positionen skal finjusteres. 

Areal: 220.000 m 2 . 



Kapacitet: >>200.000 m 3 . 





Placering: 2,6 sømil S for Hestehoved Fyr, Hjelm Bugt. 

Position, centrum (WGS84): 

54 0 47,21' N 12 0 09,93' Ø 


Oprettet af: 


Senere justeringer: Arealet formindsket i 2001 med ca. 66 %. 

Årsag: Formindskelsen begrundet i begrænset anvendelse i 1992-2000. 

Areal: 220.000 m 2 . 

Radius: 0,15 sømil ~ 265 m. 

Dybdeinterval: 8,7 - 10 m. 


Kapacitet: >200.000 m 3 . 


Benyttelse 1997-2005: Hesnæs havn. 


Havbrug

C. N. Havbrug (Fejø Havbrug) 

Placering: Ståldyb, ca. 4,5 sømil NV for Fejø. 

Position (WGS84): 55°00,50'N 11°17,76'Ø.

Onsevig Havbrug 

Placering: Ståldyb, ca. 2,8 sømil NV for Rågø. 

Position (WGS84): 55°00,514'N 11°15,594'Ø.

Rågø Havbrug 

Placering: Ståldyb, ca. 1,6 sømil N for Rågø. 

Position (WGS84): 54°59,80'N 11°17,55'Ø.

Skalø Havbrug 

Placering: Femø Sund, ca. 2 sømil N for Fejø. 

Position (WGS84): 54°59,70'N 11°27,00'Ø.

Grønsund Havbrug 

Placering: Grønsund Ø for Sortsø Havn. 

Position (WGS84): 54°55,024'N 11°59,374'Ø (NV hjørne).

Kongsnæs og Sundlax Havbrug 

De 2 havbrug er placeret inden for det samme havbrugsområde. 

Placering: Grønsund, SV for Bogø Havn. 

Position (WGS84): 54°54,5'N 12°02,63'Ø.

Havne

Storstrøms Amt 

Parkvej 37 

4800 Nykøbing F. 

Tlf. 54 84 48 00 

E-mail stoa@stam.dk 

www.stam.dk 

ISBN nr. 87-91994-14-4

Bilag 3: Kystvande - Lolland Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?