Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven - Dansk Handicap ...

København, 7. november 2006 / SO/jsk
De Samvirkende Invalideorganisationer
Linda Frost Helio
Kirsten Plambech
Hans Knudsens Plads 1A
2100 København Ø
tlf. 39 29 35 55
fax 39 29 39 48
dhf@dhf-net.dk
www.dhf-net.dk
Giro: 600-3435
Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven
Indledningsvis vil vi stille spørgsmål ved, om det hensigtsmæssige i, at man har
sammenskrevet flere forskellige vejledninger. Vejledningerne er meget omfattende og kan
virke en anelse uoverskuelige.
Vi er bekendt med, at vejledningerne er et supplement til love og bekendtgørelser, og at
høringen primært drejer sig om vejledningernes praktiske udførelse og formuleringer. Vi vil
dog alligevel benytte lejligheden til at komme med kommentarer til de områder, hvor vi
mener, at der over tid bør foretages ændringer i lovgivningen.
Vejledning nr. 1
55 VISO
Rådgivning hos VISO er kun vejledende, medens deciderede udredningssager bliver
sjældne. Borgeren kan ikke selv anmode om en udredning hos VISO, og det er frivilligt,
om kommunen ønsker at følge VISO’s anbefalinger. Der er derfor stadig en fare for, at en
kommune af økonomiske årsager vælger at se bort fra VISO’s anbefalinger.
Formuleringerne betyder, at mange risikerer at få frataget muligheden for en kompetent
specialrådgivning/udredning, som er bindende for kommunen.
69 Brugerinddragelse
Kommunen skal selv fastsætte en tidsfrist for hvornår en afgørelse senest skal falde. Det
burde fastsættes en fælles national maksgrænse for, hvor lang denne sagsbehandlingstid
må være.

Det nævnes, at borgeren skal inddrages, men der nævnes intet om hvilke
sanktionsmuligheder der findes, hvis borgeren ikke inddrages på tilfredsstillende vis.
79 Kvalitetsstandarder
Kommunen skal selv fastsætte lokale kvalitetsstandarder. En sådan bestemmelse bør
være suppleret med fælles objektive og nationale minimumsstandarder. I modsat fald kan
en person, som flytter fra en kommune til en anden, opleve forringelser alene som følge af
flytningen. Det vil også kunne forekomme, at to sammenlignelige personer er kompenseret
meget forskelligt, fordi de bor på hver sin side af kommunegrænsen.
84 Handleplaner
Det bør tilføjes, at der skal arbejdes for, at et vigtigt mål er, at opnå en fast tilknytning til
uddannelse og arbejdsmarkedet.
Vejledning nr. 2
15 Ændring af kvalitetsstandarder
Ifølge dette punkt kan kommunen uden videre ændre kvalitetsstandarden, hvis blot
borgeren får en ny individuel vurdering. Denne formulering åbner for en nem adgang til
forringelser af serviceniveauet.
13, 99, 113 Kvalitetsstandarder
Kvalitetsstandarder bør reguleres af et fælles nationalt sæt af minimumskrav, så
serviceniveauet ikke bliver alvorligt skævvredet fra kommune til kommune.
41 Klageråd
Vi finder det problematisk, at handicaporganisationerne kun er repræsenteret af ét DSImedlem
ud af i alt seks medlemmer.
96 Vedligeholdelsestræning
Vi har set et eksempel på, at en kommune alt for hurtigt afviste vedligeholdelsestræning
og i stedet indstillede til kompensation vha. hjælpemidler, selvom borgeren fortsat ville
have gavn af træningen. Det bør nævnes, at selv fastholdelse af et minimalt
2

funktionsniveau bør berette til vedligeholdelsestræning. Selv et minimalt funktionsniveau
kan have afgørende betydning for oplevelsen af livskvalitet og indflydelse på sin egen
tilværelse.
159, 195 Arbejdsmiljø
Personalet skal sikres gode arbejdsforhold i en borgers hjem, men pludselige
arbejdsmiljørelaterede ændringer i borgerens hjem, kan have alvorlige konsekvenser, hvis
ikke ændringerne er et resultat af en grundigt og faglig kompetent vurdering. Vi har set et
eksempel på, at en scleroseramt med dags varsel fik fjernet sin ståstøttelift til fordel for en
helsejlslift, med henvisning til arbejdsmiljøet for hjemmehjælperne. Resultatet var, at
borgerens funktionsniveau i løbet af tre uger var sat væsentligt tilbage. Efter en fornyet
faglig vurdering fandt man, at ståstøtteliften var en afgørende del af den daglige træning,
og at bedre information til hjælperne kunne forhindre belastende arbejdsstillinger for
personalet.
Det bør derfor nævnes, at ændringer altid skal stilles i forhold til borgerens behov, og skal
inddrage alle relevante fagpersoner.
118 Underskrift
Det nævnes, at baggrundsoplysninger eventuelt kan bekræftes af kommunens og brugers
underskrift. Denne fremgangsmåde burde være obligatorisk for at sikre tilfredsstillende
inddragelse af borgeren.
119 Bisiddere
Det bør nævnes, at borgeren også har ret til at benytte en bisidder fra en af
handicaporganisationerne, samt ”hvor aktiv” bisidderen må være i mødet med kommunen.
120 Ansøgerens samlede situation
Vi efterlyser en fast defineret ”fordelingsnøgle” til brug ved vurdering af en ansøgers
samlede situation. Vi oplever, at der er stor forskel på, hvor meget en ”rask” ægtefælle
forventes at kunne bidrage til det huslige arbejde. Samtidig er der også tit problemer med
at vurdere betydningen af hjemmeboende børn. Generelt set er det uacceptabelt, hvis en
borger nægtes støtte til rengøring mm., fordi der er en ”rask” ægtefælle i husstanden.
3

124 Børn
Det er positivt, at der åbnes en kattelem for hjælp til personer med handicap, som oplever
problemer med at passe deres børn uden handicap. Vi savner generelt forbedrede
støttemuligheder for denne gruppe.
130 Inden for rimelig tid
Vejledningens formulering ”inden for rimelig tid” gør det på ingen måde lettere for
sagsbehandlerne at fastsætte en rimelig tidsgrænse. Punktet, som refererer til
bestemmelsen om erstatningshjælp, bør forsynes med en fastsat tidsfrist.
141, 146 Tilskud til hjælp som modtageren selv antager
Gruppen som kommer i betragtning til denne ”lille hjælpeordning”, kalder vi
”mellemgruppen”. Det er personer, som ikke er ”dårlige nok” til at få en § 96, men alligevel
har brug for en del hjælp i hjemmet. Det er uacceptabelt, at denne gruppe tildeles et meget
beskedent antal timer til ledsagelse uden for hjemmet.
Over tid efterlyser vi en mere fleksibel blanding af §§ 95, 96 og 97. Det må være muligt at
revidere disse ordninger, så man ud fra individuelle vurderinger kan yde et mere fleksibelt
timeantal og ændre på de strenge bestemmelser om, hvilke opgave henholdsvis hjælpere
og ledsagere må udføre.
144 Modtagerens pligter
Vi finder det problematisk, at man her henviser til den standardkontrakt, som ikke er
forhandlet med DSI, og som indeholder en lang række fejl og mangler, jf. vores
høringssvar til DSI af 18. april 2006.
153 Kvalifikationer
Der kræves ikke særlige uddannelse for personalet på det sociale område.
Vi mener, at det bør nævnes i bekendtgørelsen, at kommunen som minimum skal tilbyde
forflytningskurser for hjælpere, samt tilbyde efteruddannelse i form af kurser for både
hjælpere og ledsagere.
308 Rådgivning som åbent tilbud
Det er positivt, at kommunen skal stille et åbent tilbud om gratis rådgivning til rådighed.
4

Vi efterlyser i den forbindelse retningslinier for, hvad man gør, såfremt man ikke kan få
denne rådgivning. Hvad sker der, hvis kommunen ikke efterlever denne bestemmelse?
Bilag 2
Befordring
I forbindelse med den individuelle kørselsordning oplever vi ofte, at vores medlemmer må
bruge store beløb til eksempelvis taxakørsel til og fra behandling, terapi eller lignende. Det
bør overvejes, hvordan sådan kørsel kan kompenseres.
Vejledning nr. 3
Afsnit II
Generelt
Det burde bemærkes, at der skal udarbejdes handleplaner for barnet eller den unge med
handicap, som det er tilfældet i servicelovens andre bestemmelser om børn og unge.
Denne del af lovgivning gælder til barnet fylder 18 år, hvorefter man er voksen og flyttes
over til en anden del af lovgivningen.
Overgangsordning
Der er et stort behov for, at der laves en overgangsordning, der gælder i den periode, der
går, medens tingene falder på plads, og det er besluttet, hvad der skal ske omkring
uddannelse, beskæftigelse, botilbud etc. Den unges behov ændrer sig ikke, blot fordi
han/hun fylder 18 år.
Der bør laves en overgangsordning, hvor der er mulighed for, at de ordninger, man
tidligere har haft, kan fortsætte i den periode, hvor det er nødvendigt.
110, 130
Man kan ikke på forhånd i en vejledning beslutte, at det drejer sig om: ”kun meget små og
helt specielle grupper” og ”forholdsvis få”. Dette giver jo enhver kommune ret til at
beslutte, at her drejer det sig fx om ti børn. Dette forhindrer, at man ser individuelt på det
enkelte barn, ligesom ordet grupper giver mulighed for en fortolkning af, at enkelte børn
med handicap, som der kun er een af, ikke hører ind under denne gruppe.
5

130
At unge må fortsætte i et klubtilbud når de er over 18 år, er godt. Men det bliver igen de
enkelte kommunalbestyrelse, der afgør om det tilbud, der var nødvendigt før 18 år, også er
det efter 18 år. Udviklingen for unge med handicap er ofte meget anderledes i puberteten,
og da alt andet forandrer sig, den dag de fylder 18 år, vil det for langt de fleste være af stor
betydning for deres tryghed og stabilitet, at noget forbliver. (Vi ved det fra LAVUK, hvor de
unge kan blive indtil de er 25 år, og igen holder op af egen fri vilje, men deres
hjemkommune tvinger dem til at holde op.) Der er jo penge at spare. Ordlyden burde være
noget i denne stil: ”De unge kan blive i deres klubtilbud til de er 25 år, med mindre der er
forhold, der taler for, at de ikke har gavn af det.”
Kapitel 6
Merudgiftsydelse
Vi stiller spørgsmål ved, om ikke paragraffen merudgiftsydelse for børn med handicap (§
41) bør udregnes og administreres på samme måde, som det er tilfældet med
merudgiftsdækningen for voksne (§ 100). Udregningsmetoden for merudgifter til børn er
uhyre kompliceret.
Kapitel 7
Tabt arbejdsfortjeneste
Vi finder det uacceptabelt, at forældre, som lever af tabt arbejdsfortjeneste, ikke bevarer
retten til at dagpenge ved medlemskab af en a-kasse i fuldt omfang. At modtage tabt
arbejdsfortjeneste bør sidestilles med almindeligt arbejde. Mange års fravær fra
arbejdsmarkedet kræver netop en særlig indsats og dermed også økonomisk tryghed i
opstartsfasen.
193
Vi mener, at den først udmålte tabte arbejdsfortjeneste, skal være den, der er gældende
hele vejen igennem et forløb. At man i en periode har taget et lavere lønnet deltidsjob, skal
ikke berettige til at sænke ydelsen.
209 Bidrag til pensionsordning
Det kan ikke være rigtigt, at personer, der har været privatansat og dokumenteret har haft
15 % arbejdsgiverbetalt pensionsordning ikke kan få mere end 10 % i pensionsbidrag,
men at en ansat med tjenestemandspensionsordning med et anset pensionsbidrag har
mulighed for at få 15 %.
6

225 Ledsagelse
Vi mener, at man bør arbejde for, at aldersgrænsen for ret til ledsagelse for unge, bør
nedsættes til 12 år. Det forekommer urimeligt, at en teenagere ikke kan besøge kæresten
eller vennerne uden bistand fra mor eller far.
Vejledning nr. 5
19 Formålet med ledsagelse
Det fremgår, at bestemmelsen om ledsagelse skal medvirke til normalisering og
integration i samfundet.
Vi tillader os at stille spørgsmål ved, om beskedne 15 timer om måneden kan leve op til
denne målsætning.
37
Det nævnes, at ledsagere bør have en introduktion til arbejdet, samt tilbydes diverse
kurser. Der bør i stedet stå, at dette skal tilbydes ledsagerne.
39
I dette punkt bør man ændre formuleringen om, at kommunen kan yde tilskud til dækning
af ledsagerens udgifter til at kommunen skal yde tilskud.
43
Det er positivt, at også ældre personer kan tildeles hjælpeordningen. Det bør sikres, at det
reelt også bliver udnyttet i praksis.
46
Også her skal det bemærkes, at ”mellemgruppen” meget let kommer i klemme i mellem
ledsageordningen og hjælpeordningen. Der er et stort spring fra 15 timers ledsagelse til en
egentlig hjælpeordning, som giver mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv.
7

72, 139
Det nævnes, at funktionsevnemetoden som udgangspunkt skal benyttes ved ansøgning
om merudgiftsydelse.
Vi mener i stedet, at metoden skal anvendes. I punkt 150 er der skrevet skal, hvilket er
positivt. Det kan diskuteres, hvor god metoden egentlig er, men den er pt. den eneste
mulighed for at sikre en vis grad af objektivitet i sagsbehandlingen. Der bør fortsat sikres
uddannelse af sagsbehandlerne i korrekt brug af metoden.
129
Vi mener, at retten til merudgiftsydelse skal bevares efter folkepensionsalderen.
Handicappet forsvinder ikke, fordi man bliver folkepensionist.
132
Det nævnes, at kommunen bør fremsende en skriftlig afgørelse. Dette bør erstattes af et
skal.
154
Der bør arbejdes for, at alle sagsbehandlere rent faktisk pålægges at arbejde udfra
handicapdefinitionen i FN’s standardregler, da den er en forudsætning for at yde en
korrekt sagsbehandling af merudgiftsparagraffen.
169
Det nævnes, at kommunen kan udarbejde en ydelsesoversigt. Dette bør erstattes af et
skal. Igen er det et spørgsmål om at få § 100 til at fungere på en retssikkerhedsmæssigt
tilfredsstillende måde.
Kapitel 43
Metode for inddragelse af borgeren
Godt kapitel. Erfaringerne viser dog, at langt fra alle sagsbehandlere lever op til de
forkromede principper om brugerinddragelse.
8

Der er derfor fortsat brug for information og uddannelse i god brugerinddragelse. Samtidig
har det ikke nogen konsekvenser for kommunen, hvis de undlader at inddrage borgeren i
tilstrækkelig omfang.
162
Der ønskes klarere formuleringer omkring rettigheder, hvis man ikke kan samarbejde med
sin sagsbehandler. Hvilke klage-/sanktionsmuligheder findes der?
Vejledning nr. 6
6 Uopsættelighed
Formuleringen bør være, at kommunen skal yde støtte, hvis behovet er uopsætteligt.
10 Den daglige tilværelse i hjemmet
Der savnes en afgrænsning af, hvordan niveauet skal lægges. Stor forskel fra kommune til
kommune på betydningen af ”rask” ægtefælle og hjemmeboende børn.
13 Opholdskommune og mellemkommunal refusion
Der savnes en præcision af hvad der sker, hvis der opstår et akut problem, medens man
opholder sig i en anden kommune. Her tænkes især på akut reparation af hjælpemiddel.
16 Rådgivning og vejledning
Det bør præciseres, at vejledningen skal udføres af en medarbejder, som er tværfagligt
kompetent og kender alle de lovgivningsmæssige hjælpemidler.
19
Det ville være hensigtsmæssigt, hvis den rådgivende person ikke samtidig er den, som
skal bevilge hjælpen.
9

26, 38
Formuleringen bør være det bedst egnede hjælpemiddel i stedet for bedst og billigst
egnede.
30/109 Personer i botilbud
For personer i botilbud finder vi det vigtigt, at de på trods af, at botilbuddet kan stille visse
hjælpemidler til rådighed, fortsat modtager en grundig individuel vurdering af deres
situation.
32 Borgerens medvirken
Hvilke retningslinier findes der, såfremt borgeren ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget i
sagsbehandlingen?
33 Sagsbehandlingstid
Der savnes fælles definitioner og grænser for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være.
35 Bisiddere
Det bør fremgå af vejledningen, at borgeren har ret til at benytte en bisidder fra en af
handicaporganisationerne.
43, 44 Reparation af hjælpemidler
Vi har flere gange oplevet, at borgere, hvis kørestol for eksempel er punkteret, er blevet
henvist til selv at gå til en cykelsmed. Det er ikke alle, der har mulighed for at klare dette
på egen hånd. Og det kan være et alvorligt problem at skulle klare sig uden sit
hjælpemiddel medens reparationen pågår. Der savnes en præcisering af, under hvilke
omstændigheder man kan forvente en fuldstændig reparation og samtidig midlertidig
kompensation fra kommunens side.
48, 50 Forbrugsgoder
Det fremgår ikke tydeligt nok af vejledningen, hvilke forbrugsgoder der kan tænkes
bevilget. Den individuelle vurdering bliver for problematisk, hvis man ikke har flere
eksempler på, hvad der kan blive bevilget.
10

52
Igen bør formuleringen være bedst egnede i stedet for billigst egnede.
54
En computer kan ikke betragtes som et forbrugsgode. Men hvad med særligt ekstraudstyr
som specialtastatur, mus og lignende?
58, 77 Udlandsophold
Vi oplever ofte eksempler på, at kommuner nægter at refundere udgifter til hjælp ved
udlandsophold, jf. udlandsbekendtgørelsen. Der er tilsyneladende brug for en uddybende
forklaring i vejledningen, så kommunerne reelt lever op til bestemmelserne i
udlandsbekendtgørelsen.
141 Kommunens genbrug af kørestol
Vi er utilfredse med, at kommunen kan fratrække 15 % i bevillingen til en borger, hvis blot
man kan tilbyde en brugt kørestol. Der er en fare for, at kommunen så bare tilbyder en
brugt kørestol og kalder den bedst egnet, og på den måde sparer en masse penge, hvis
borgeren ønsker at benytte sig af det frie leverandørvalg.
163 Støtte til bil
Hvad gør man, hvis man ”kun” har en aktiv tilværelse, men ikke har arbejde eller er under
uddannelse?
188
Vi mener, at fritidsaktiviteter bør vægtes højere i forhold til bilstøtte. Mange, som er på
førtidspension, har en meget aktiv tilværelse, som aktive i foreninger/organisationer mm.
Det bør fremgå mere tydelig af vejledningen, at disse aktiviteter tæller på lige fod med
arbejde og uddannelse.
11

Kapitel 15
Generelt
Hvis man bevilges beløbet på 142.000 kr., bør man frit kunne vælge bil inden for
lånerammen. Det er ikke rimeligt, at man tvinges til at købe en billigere bil.
201
Igen bør formuleringen ændres fra billigst egnede til bedst egnede.
237 Reparation af den særlige indretning
Det er ofte forbundet med alvorlige konsekvenser, hvis bilen pga. reparation er ude af drift
i en længere periode. Det bør pålægges kommunen at tilbyde alternative
transportløsninger.
275 Individuel befordring
At gå til behandlinger af længere varighed bør være omfattet af reglerne om individuel
befordring. Dette er ikke muligt med den individuelle kørselsordning, hvorfor nogle kan
risikere at skulle bruge store summer på taxakørsel etc.
Med venlig hilsen
Susanne Olsen
Landsformand
12