08.11.2014 Views

Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven - Dansk Handicap ...

Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven - Dansk Handicap ...

Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven - Dansk Handicap ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

København, 7. november 2006 / SO/jsk

De Samvirkende Invalideorganisationer

Linda Frost Helio

Kirsten Plambech

Hans Knudsens Plads 1A

2100 København Ø

tlf. 39 29 35 55

fax 39 29 39 48

dhf@dhf-net.dk

www.dhf-net.dk

Giro: 600-3435

Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven

Indledningsvis vil vi stille spørgsmål ved, om det hensigtsmæssige i, at man har

sammenskrevet flere forskellige vejledninger. Vejledningerne er meget omfattende og kan

virke en anelse uoverskuelige.

Vi er bekendt med, at vejledningerne er et supplement til love og bekendtgørelser, og at

høringen primært drejer sig om vejledningernes praktiske udførelse og formuleringer. Vi vil

dog alligevel benytte lejligheden til at komme med kommentarer til de områder, hvor vi

mener, at der over tid bør foretages ændringer i lovgivningen.

Vejledning nr. 1

55 VISO

Rådgivning hos VISO er kun vejledende, medens deciderede udredningssager bliver

sjældne. Borgeren kan ikke selv anmode om en udredning hos VISO, og det er frivilligt,

om kommunen ønsker at følge VISO’s anbefalinger. Der er derfor stadig en fare for, at en

kommune af økonomiske årsager vælger at se bort fra VISO’s anbefalinger.

Formuleringerne betyder, at mange risikerer at få frataget muligheden for en kompetent

specialrådgivning/udredning, som er bindende for kommunen.

69 Brugerinddragelse

Kommunen skal selv fastsætte en tidsfrist for hvornår en afgørelse senest skal falde. Det

burde fastsættes en fælles national maksgrænse for, hvor lang denne sagsbehandlingstid

må være.


Det nævnes, at borgeren skal inddrages, men der nævnes intet om hvilke

sanktionsmuligheder der findes, hvis borgeren ikke inddrages på tilfredsstillende vis.

79 Kvalitetsstandarder

Kommunen skal selv fastsætte lokale kvalitetsstandarder. En sådan bestemmelse bør

være suppleret med fælles objektive og nationale minimumsstandarder. I modsat fald kan

en person, som flytter fra en kommune til en anden, opleve forringelser alene som følge af

flytningen. Det vil også kunne forekomme, at to sammenlignelige personer er kompenseret

meget forskelligt, fordi de bor på hver sin side af kommunegrænsen.

84 Handleplaner

Det bør tilføjes, at der skal arbejdes for, at et vigtigt mål er, at opnå en fast tilknytning til

uddannelse og arbejdsmarkedet.

Vejledning nr. 2

15 Ændring af kvalitetsstandarder

Ifølge dette punkt kan kommunen uden videre ændre kvalitetsstandarden, hvis blot

borgeren får en ny individuel vurdering. Denne formulering åbner for en nem adgang til

forringelser af serviceniveauet.

13, 99, 113 Kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarder bør reguleres af et fælles nationalt sæt af minimumskrav, så

serviceniveauet ikke bliver alvorligt skævvredet fra kommune til kommune.

41 Klageråd

Vi finder det problematisk, at handicaporganisationerne kun er repræsenteret af ét DSImedlem

ud af i alt seks medlemmer.

96 Vedligeholdelsestræning

Vi har set et eksempel på, at en kommune alt for hurtigt afviste vedligeholdelsestræning

og i stedet indstillede til kompensation vha. hjælpemidler, selvom borgeren fortsat ville

have gavn af træningen. Det bør nævnes, at selv fastholdelse af et minimalt

2


funktionsniveau bør berette til vedligeholdelsestræning. Selv et minimalt funktionsniveau

kan have afgørende betydning for oplevelsen af livskvalitet og indflydelse på sin egen

tilværelse.

159, 195 Arbejdsmiljø

Personalet skal sikres gode arbejdsforhold i en borgers hjem, men pludselige

arbejdsmiljørelaterede ændringer i borgerens hjem, kan have alvorlige konsekvenser, hvis

ikke ændringerne er et resultat af en grundigt og faglig kompetent vurdering. Vi har set et

eksempel på, at en scleroseramt med dags varsel fik fjernet sin ståstøttelift til fordel for en

helsejlslift, med henvisning til arbejdsmiljøet for hjemmehjælperne. Resultatet var, at

borgerens funktionsniveau i løbet af tre uger var sat væsentligt tilbage. Efter en fornyet

faglig vurdering fandt man, at ståstøtteliften var en afgørende del af den daglige træning,

og at bedre information til hjælperne kunne forhindre belastende arbejdsstillinger for

personalet.

Det bør derfor nævnes, at ændringer altid skal stilles i forhold til borgerens behov, og skal

inddrage alle relevante fagpersoner.

118 Underskrift

Det nævnes, at baggrundsoplysninger eventuelt kan bekræftes af kommunens og brugers

underskrift. Denne fremgangsmåde burde være obligatorisk for at sikre tilfredsstillende

inddragelse af borgeren.

119 Bisiddere

Det bør nævnes, at borgeren også har ret til at benytte en bisidder fra en af

handicaporganisationerne, samt ”hvor aktiv” bisidderen må være i mødet med kommunen.

120 Ansøgerens samlede situation

Vi efterlyser en fast defineret ”fordelingsnøgle” til brug ved vurdering af en ansøgers

samlede situation. Vi oplever, at der er stor forskel på, hvor meget en ”rask” ægtefælle

forventes at kunne bidrage til det huslige arbejde. Samtidig er der også tit problemer med

at vurdere betydningen af hjemmeboende børn. Generelt set er det uacceptabelt, hvis en

borger nægtes støtte til rengøring mm., fordi der er en ”rask” ægtefælle i husstanden.

3


124 Børn

Det er positivt, at der åbnes en kattelem for hjælp til personer med handicap, som oplever

problemer med at passe deres børn uden handicap. Vi savner generelt forbedrede

støttemuligheder for denne gruppe.

130 Inden for rimelig tid

Vejledningens formulering ”inden for rimelig tid” gør det på ingen måde lettere for

sagsbehandlerne at fastsætte en rimelig tidsgrænse. Punktet, som refererer til

bestemmelsen om erstatningshjælp, bør forsynes med en fastsat tidsfrist.

141, 146 Tilskud til hjælp som modtageren selv antager

Gruppen som kommer i betragtning til denne ”lille hjælpeordning”, kalder vi

”mellemgruppen”. Det er personer, som ikke er ”dårlige nok” til at få en § 96, men alligevel

har brug for en del hjælp i hjemmet. Det er uacceptabelt, at denne gruppe tildeles et meget

beskedent antal timer til ledsagelse uden for hjemmet.

Over tid efterlyser vi en mere fleksibel blanding af §§ 95, 96 og 97. Det må være muligt at

revidere disse ordninger, så man ud fra individuelle vurderinger kan yde et mere fleksibelt

timeantal og ændre på de strenge bestemmelser om, hvilke opgave henholdsvis hjælpere

og ledsagere må udføre.

144 Modtagerens pligter

Vi finder det problematisk, at man her henviser til den standardkontrakt, som ikke er

forhandlet med DSI, og som indeholder en lang række fejl og mangler, jf. vores

høringssvar til DSI af 18. april 2006.

153 Kvalifikationer

Der kræves ikke særlige uddannelse for personalet på det sociale område.

Vi mener, at det bør nævnes i bekendtgørelsen, at kommunen som minimum skal tilbyde

forflytningskurser for hjælpere, samt tilbyde efteruddannelse i form af kurser for både

hjælpere og ledsagere.

308 Rådgivning som åbent tilbud

Det er positivt, at kommunen skal stille et åbent tilbud om gratis rådgivning til rådighed.

4


Vi efterlyser i den forbindelse retningslinier for, hvad man gør, såfremt man ikke kan få

denne rådgivning. Hvad sker der, hvis kommunen ikke efterlever denne bestemmelse?

Bilag 2

Befordring

I forbindelse med den individuelle kørselsordning oplever vi ofte, at vores medlemmer må

bruge store beløb til eksempelvis taxakørsel til og fra behandling, terapi eller lignende. Det

bør overvejes, hvordan sådan kørsel kan kompenseres.

Vejledning nr. 3

Afsnit II

Generelt

Det burde bemærkes, at der skal udarbejdes handleplaner for barnet eller den unge med

handicap, som det er tilfældet i servicelovens andre bestemmelser om børn og unge.

Denne del af lovgivning gælder til barnet fylder 18 år, hvorefter man er voksen og flyttes

over til en anden del af lovgivningen.

Overgangsordning

Der er et stort behov for, at der laves en overgangsordning, der gælder i den periode, der

går, medens tingene falder på plads, og det er besluttet, hvad der skal ske omkring

uddannelse, beskæftigelse, botilbud etc. Den unges behov ændrer sig ikke, blot fordi

han/hun fylder 18 år.

Der bør laves en overgangsordning, hvor der er mulighed for, at de ordninger, man

tidligere har haft, kan fortsætte i den periode, hvor det er nødvendigt.

110, 130

Man kan ikke på forhånd i en vejledning beslutte, at det drejer sig om: ”kun meget små og

helt specielle grupper” og ”forholdsvis få”. Dette giver jo enhver kommune ret til at

beslutte, at her drejer det sig fx om ti børn. Dette forhindrer, at man ser individuelt på det

enkelte barn, ligesom ordet grupper giver mulighed for en fortolkning af, at enkelte børn

med handicap, som der kun er een af, ikke hører ind under denne gruppe.

5


130

At unge må fortsætte i et klubtilbud når de er over 18 år, er godt. Men det bliver igen de

enkelte kommunalbestyrelse, der afgør om det tilbud, der var nødvendigt før 18 år, også er

det efter 18 år. Udviklingen for unge med handicap er ofte meget anderledes i puberteten,

og da alt andet forandrer sig, den dag de fylder 18 år, vil det for langt de fleste være af stor

betydning for deres tryghed og stabilitet, at noget forbliver. (Vi ved det fra LAVUK, hvor de

unge kan blive indtil de er 25 år, og igen holder op af egen fri vilje, men deres

hjemkommune tvinger dem til at holde op.) Der er jo penge at spare. Ordlyden burde være

noget i denne stil: ”De unge kan blive i deres klubtilbud til de er 25 år, med mindre der er

forhold, der taler for, at de ikke har gavn af det.”

Kapitel 6

Merudgiftsydelse

Vi stiller spørgsmål ved, om ikke paragraffen merudgiftsydelse for børn med handicap (§

41) bør udregnes og administreres på samme måde, som det er tilfældet med

merudgiftsdækningen for voksne (§ 100). Udregningsmetoden for merudgifter til børn er

uhyre kompliceret.

Kapitel 7

Tabt arbejdsfortjeneste

Vi finder det uacceptabelt, at forældre, som lever af tabt arbejdsfortjeneste, ikke bevarer

retten til at dagpenge ved medlemskab af en a-kasse i fuldt omfang. At modtage tabt

arbejdsfortjeneste bør sidestilles med almindeligt arbejde. Mange års fravær fra

arbejdsmarkedet kræver netop en særlig indsats og dermed også økonomisk tryghed i

opstartsfasen.

193

Vi mener, at den først udmålte tabte arbejdsfortjeneste, skal være den, der er gældende

hele vejen igennem et forløb. At man i en periode har taget et lavere lønnet deltidsjob, skal

ikke berettige til at sænke ydelsen.

209 Bidrag til pensionsordning

Det kan ikke være rigtigt, at personer, der har været privatansat og dokumenteret har haft

15 % arbejdsgiverbetalt pensionsordning ikke kan få mere end 10 % i pensionsbidrag,

men at en ansat med tjenestemandspensionsordning med et anset pensionsbidrag har

mulighed for at få 15 %.

6


225 Ledsagelse

Vi mener, at man bør arbejde for, at aldersgrænsen for ret til ledsagelse for unge, bør

nedsættes til 12 år. Det forekommer urimeligt, at en teenagere ikke kan besøge kæresten

eller vennerne uden bistand fra mor eller far.

Vejledning nr. 5

19 Formålet med ledsagelse

Det fremgår, at bestemmelsen om ledsagelse skal medvirke til normalisering og

integration i samfundet.

Vi tillader os at stille spørgsmål ved, om beskedne 15 timer om måneden kan leve op til

denne målsætning.

37

Det nævnes, at ledsagere bør have en introduktion til arbejdet, samt tilbydes diverse

kurser. Der bør i stedet stå, at dette skal tilbydes ledsagerne.

39

I dette punkt bør man ændre formuleringen om, at kommunen kan yde tilskud til dækning

af ledsagerens udgifter til at kommunen skal yde tilskud.

43

Det er positivt, at også ældre personer kan tildeles hjælpeordningen. Det bør sikres, at det

reelt også bliver udnyttet i praksis.

46

Også her skal det bemærkes, at ”mellemgruppen” meget let kommer i klemme i mellem

ledsageordningen og hjælpeordningen. Der er et stort spring fra 15 timers ledsagelse til en

egentlig hjælpeordning, som giver mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv.

7


72, 139

Det nævnes, at funktionsevnemetoden som udgangspunkt skal benyttes ved ansøgning

om merudgiftsydelse.

Vi mener i stedet, at metoden skal anvendes. I punkt 150 er der skrevet skal, hvilket er

positivt. Det kan diskuteres, hvor god metoden egentlig er, men den er pt. den eneste

mulighed for at sikre en vis grad af objektivitet i sagsbehandlingen. Der bør fortsat sikres

uddannelse af sagsbehandlerne i korrekt brug af metoden.

129

Vi mener, at retten til merudgiftsydelse skal bevares efter folkepensionsalderen.

Handicappet forsvinder ikke, fordi man bliver folkepensionist.

132

Det nævnes, at kommunen bør fremsende en skriftlig afgørelse. Dette bør erstattes af et

skal.

154

Der bør arbejdes for, at alle sagsbehandlere rent faktisk pålægges at arbejde udfra

handicapdefinitionen i FN’s standardregler, da den er en forudsætning for at yde en

korrekt sagsbehandling af merudgiftsparagraffen.

169

Det nævnes, at kommunen kan udarbejde en ydelsesoversigt. Dette bør erstattes af et

skal. Igen er det et spørgsmål om at få § 100 til at fungere på en retssikkerhedsmæssigt

tilfredsstillende måde.

Kapitel 43

Metode for inddragelse af borgeren

Godt kapitel. Erfaringerne viser dog, at langt fra alle sagsbehandlere lever op til de

forkromede principper om brugerinddragelse.

8


Der er derfor fortsat brug for information og uddannelse i god brugerinddragelse. Samtidig

har det ikke nogen konsekvenser for kommunen, hvis de undlader at inddrage borgeren i

tilstrækkelig omfang.

162

Der ønskes klarere formuleringer omkring rettigheder, hvis man ikke kan samarbejde med

sin sagsbehandler. Hvilke klage-/sanktionsmuligheder findes der?

Vejledning nr. 6

6 Uopsættelighed

Formuleringen bør være, at kommunen skal yde støtte, hvis behovet er uopsætteligt.

10 Den daglige tilværelse i hjemmet

Der savnes en afgrænsning af, hvordan niveauet skal lægges. Stor forskel fra kommune til

kommune på betydningen af ”rask” ægtefælle og hjemmeboende børn.

13 Opholdskommune og mellemkommunal refusion

Der savnes en præcision af hvad der sker, hvis der opstår et akut problem, medens man

opholder sig i en anden kommune. Her tænkes især på akut reparation af hjælpemiddel.

16 Rådgivning og vejledning

Det bør præciseres, at vejledningen skal udføres af en medarbejder, som er tværfagligt

kompetent og kender alle de lovgivningsmæssige hjælpemidler.

19

Det ville være hensigtsmæssigt, hvis den rådgivende person ikke samtidig er den, som

skal bevilge hjælpen.

9


26, 38

Formuleringen bør være det bedst egnede hjælpemiddel i stedet for bedst og billigst

egnede.

30/109 Personer i botilbud

For personer i botilbud finder vi det vigtigt, at de på trods af, at botilbuddet kan stille visse

hjælpemidler til rådighed, fortsat modtager en grundig individuel vurdering af deres

situation.

32 Borgerens medvirken

Hvilke retningslinier findes der, såfremt borgeren ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget i

sagsbehandlingen?

33 Sagsbehandlingstid

Der savnes fælles definitioner og grænser for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være.

35 Bisiddere

Det bør fremgå af vejledningen, at borgeren har ret til at benytte en bisidder fra en af

handicaporganisationerne.

43, 44 Reparation af hjælpemidler

Vi har flere gange oplevet, at borgere, hvis kørestol for eksempel er punkteret, er blevet

henvist til selv at gå til en cykelsmed. Det er ikke alle, der har mulighed for at klare dette

på egen hånd. Og det kan være et alvorligt problem at skulle klare sig uden sit

hjælpemiddel medens reparationen pågår. Der savnes en præcisering af, under hvilke

omstændigheder man kan forvente en fuldstændig reparation og samtidig midlertidig

kompensation fra kommunens side.

48, 50 Forbrugsgoder

Det fremgår ikke tydeligt nok af vejledningen, hvilke forbrugsgoder der kan tænkes

bevilget. Den individuelle vurdering bliver for problematisk, hvis man ikke har flere

eksempler på, hvad der kan blive bevilget.

10


52

Igen bør formuleringen være bedst egnede i stedet for billigst egnede.

54

En computer kan ikke betragtes som et forbrugsgode. Men hvad med særligt ekstraudstyr

som specialtastatur, mus og lignende?

58, 77 Udlandsophold

Vi oplever ofte eksempler på, at kommuner nægter at refundere udgifter til hjælp ved

udlandsophold, jf. udlandsbekendtgørelsen. Der er tilsyneladende brug for en uddybende

forklaring i vejledningen, så kommunerne reelt lever op til bestemmelserne i

udlandsbekendtgørelsen.

141 Kommunens genbrug af kørestol

Vi er utilfredse med, at kommunen kan fratrække 15 % i bevillingen til en borger, hvis blot

man kan tilbyde en brugt kørestol. Der er en fare for, at kommunen så bare tilbyder en

brugt kørestol og kalder den bedst egnet, og på den måde sparer en masse penge, hvis

borgeren ønsker at benytte sig af det frie leverandørvalg.

163 Støtte til bil

Hvad gør man, hvis man ”kun” har en aktiv tilværelse, men ikke har arbejde eller er under

uddannelse?

188

Vi mener, at fritidsaktiviteter bør vægtes højere i forhold til bilstøtte. Mange, som er på

førtidspension, har en meget aktiv tilværelse, som aktive i foreninger/organisationer mm.

Det bør fremgå mere tydelig af vejledningen, at disse aktiviteter tæller på lige fod med

arbejde og uddannelse.

11


Kapitel 15

Generelt

Hvis man bevilges beløbet på 142.000 kr., bør man frit kunne vælge bil inden for

lånerammen. Det er ikke rimeligt, at man tvinges til at købe en billigere bil.

201

Igen bør formuleringen ændres fra billigst egnede til bedst egnede.

237 Reparation af den særlige indretning

Det er ofte forbundet med alvorlige konsekvenser, hvis bilen pga. reparation er ude af drift

i en længere periode. Det bør pålægges kommunen at tilbyde alternative

transportløsninger.

275 Individuel befordring

At gå til behandlinger af længere varighed bør være omfattet af reglerne om individuel

befordring. Dette er ikke muligt med den individuelle kørselsordning, hvorfor nogle kan

risikere at skulle bruge store summer på taxakørsel etc.

Med venlig hilsen

Susanne Olsen

Landsformand

12

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!