Lokale Strategier (PDF) - Social

forebyggelse 

af ekstremisme 

en håndbogsserie 

lokale 

strATEGIER

Indsatser over for enkeltpersoner 

Indhold 

05 Indledning 

06 Forebyggelse af diskrimination og radikalisering i Aarhus 

10 Et regionalt netværk af ressourcepersoner – forebyggelse af 

radikalisering i Midt- og Vestjylland 

14 Odense Kommune – lokalt kriseberedskab og 

forebyggelse af radikalisering 

20 Radikaliseringsgruppen i Gladsaxe 

24 Inklusion og forebyggelse af radikalisering i København 

02 

forebyggelse af Ekstremisme 

lokale strategier 



03


Indledning 

I mange kommuner og lokalsamfund kender man til problemer med mistrivsel, social marginalisering, 

hærværk, chikane og vold i forbindelse med forskellige former for ekstremistiske miljøer – ikke 

mindst ungdomsmiljøer. 

Flere og flere kommuner og andre lokale aktører har – eller er ved at udvikle – strategier og et 

fagligt beredskab til at forebygge og håndtere disse problemer. 

Til gensidig inspiration følger her nogle udvalgte eksempler på lokale forebyggelsesstrategier. 

Hvem kan bruge dette hæfte? 

Hæftet henvender sig til både ledelse og medarbejdere i kommuner, politi, boligorganisationer, 

foreninger og andre med interesse for at tilrettelægge eller videreudvikle en lokal indsats, der 

skal forebygge radikalisering og ekstremisme. 



05


Forebyggelse af 

diskrimination 

og radikalisering i 

Aarhus 

06 


lokale strategier

Forebyggelse af diskrimination og radikalisering i Aarhus 

Forebyggelse af diskrimination 

og radikalisering i Aarhus 

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune har de seneste 4 år haft et tværfagligt samarbejde med det 

formål at forebygge radikalisering af unge. 

Som en særlig del af dette samarbejde er der efter hollandsk forbillede etableret et ”Infohus”, som 

tilbyder rådgivning til borgere og medarbejdere i kommunen, der er bekymrede for unge, der viser 

tegn på radikalisering eller færdes i ekstremistiske miljøer. 

Radikalisering som bekymringsparameter i SSP 

Radikaliseringsindsatsen er et led i det kriminalpræventive SSP-samarbejde mellem Østjyllands 

Politi og Aarhus Kommune. Det betyder i praksis, at radikalisering er et bekymringsparameter for 

risikoadfærd på linje med andre former for bekymrende adfærd, for eksempel skoleforsømmelser, 

butikstyverier og udadreagerende adfærd. Indsatsen tager, ligesom den øvrige kriminalpræventive 

indsats i Aarhus Kommune, udgangspunkt i inklusion og forebyggelse af diskrimination. 

I forbindelse med den nødvendige opkvalificering af medarbejdere er der gennemført temadage og 

opmærksomhedsoplæg. Formålet har været at styrke medarbejdernes forudsætninger for at kunne 

identificere og forebygge problemer med radikalisering, herunder kendskab til Infohuset. 

”Vi har fået et system, der gør, at vi kan opfange signalerne. Og vi har fået en almindelig 

sund tilgang til, hvordan det her spiller ind på de unges liv, og hvordan vi skal 

handle på det.” 

Leder af SSP, Aarhus Kommune 

”Selvom radikalisering er et meget lille problem her, så er vækstgrundlaget 

bekymrende stort. Aarhus er blandt andet hjemstavn for en højreekstremistisk 

gruppe, hvoraf flere medlemmer har alvorlige kriminelle løbebaner, der omfatter 

både vold og racisme. Blandt andet derfor forener Aarhus Kommune og Østjyllands 

Politi kræfterne i en forebyggende indsats.” 

Politikommissær, Østjyllands Politi 

Arbejdet med at indføre radikalisering som bekymringsparameter har 

indtil nu kørt i faser med forskellige målgrupper: 

• Fase 1: 

Medarbejdere ved Østjyllands Politi og Aarhus Kommune, der er beskæftiget i den kriminalpræventive 

indsats over for børn og unge. 

• Fase 2: 

Øvrige faggrupper, der arbejder med børn og unge i Aarhus Kommune, for eksempel skolelærere 

og klubmedarbejdere. 

• Fase 3: 

Øvrige faggrupper, der arbejder med børn og unge i Aarhus, for eksempel ansatte ved 

Teknisk skole, Handelsskolen og gymnasierne. 

08 



lokale strategier lokale strategier 9


Et 

regionalt 

netværk af 

ressourcepersoner 

– forebyggelse af radikalisering 

i Midt- og Vestjylland 

10 





11

Et regionalt netværk af ressourcepersoner 

– forebyggelse af radikalisering i Midt- og Vestjylland 

Et regionalt netværk af 

ressourcepersoner – forebyggelse af 

radikalisering i Midt- og Vestjylland 

Kommunerne og politiet i Midt- og Vestjyllands politikreds har etableret et regionalt netværk af 

ressourcepersoner, der skal modvirke, at unge bliver radikaliseret. Netværket er etableret i tæt 

samarbejde med regionens SSP-Samråd og inkluderer alle 11 kommuner i Midt- og Vestjylland. 

Hver kommune har mindst én koordinator, der har en særlig viden om ekstremisme og radikalisering. 

Blandt andet har koordinatorerne deltaget i PET’s og Social- og Integrationsministeriets 

undervisningstilbud om disse emner. 

Koordinatorerne mødes med jævne mellemrum for at dele viden og koordinere eventuelle indsatser 

på tværs af kommunegrænserne. Den viden, som oparbejdes i forbindelse med samarbejdet, bliver 

samlet i en form for vidensbank. 

De enkelte kommuners koordinatorer samarbejder løbende med en bred vifte af medarbejdere og 

frivillige med ungekontakt. Samarbejdet er en udvidelse af det eksisterende SSP-samarbejde, så 

det også inkluderer for eksempel uddannelsesinstitutioner, klubmedarbejdere og trænere. 

Det regionale netværk arbejder for, at alle medarbejdere og frivillige med ungekontakt er opmærksomme 

på trivselsproblemer og mulige bekymringstegn i forbindelse med ekstremisme blandt de 

unge. De lokale medarbejdere kan henvende sig til den enkelte kommunes koordinator og få sparring 

og rådgivning om eventuelle bekymringer. 

Centrale værdier i det regionale netværk er: 

• At bygge på den eksisterende indsats for trivsel og inklusion. 

• At de lokale medarbejdere kan have tillid til, at oplysninger om 

de unge bliver behandlet professionelt. 

”Ved at udvide SSP-samarbejdet når vi ud til en større del af befolkningen. Om 

det er de voksne, der bliver bekendt med en bekymring, eller det er de unge, 

der oplever en ven, der bliver marginaliseret, betyder ikke så meget. Det, der er 

projektets hensigt, er, at man ved, hvor man kan gå hen med sin bekymring, og 

at oplysningerne bliver behandlet på en professionel måde.” 

Tovholder for det regionale netværk 

12 





Odense 

Kommune 

– lokalt kriseberedskab og 

forebyggelse af 

radikalisering 

14 





15

Odense kommune – lokalt kriseberedskab og 


Odense Kommune 

– lokalt kriseberedskab og 


Da en række terrormistænkte blev anholdt i Vollsmose i Odense i 2006, var det en stor udfordring 

for de lokale SSP- og gadeplansarbejdere at skabe ro og forklare situationen for beboerne. 

Hændelsen er en del af baggrunden for, at man i Odense har etableret en faglig gruppe forankret i 

kommunens SSP-samarbejde, som skal håndtere lokale kriser og forebygge radikalisering. Denne 

forebyggende indsats er rettet mod både den militante islamisme og den nationalistiske og politiske 

ekstremisme. 

Den Faglige Gruppe er sammensat af ni fagpersoner med særlig viden om ekstremisme og 

radikalisering på tværs af Odense Kommunes Børne- og Ungeforvaltning, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning 

og Ældre- og Handicapforvaltning samt en repræsentant fra Fyns Politi. I gruppens 

arbejde inddrages desuden den regionale og lokale SSP- og SSP+-organisation samt øvrige 

relevante institutioner og nøglepersoner. 

Den Faglige Gruppe arbejder med: 

• At give medarbejdergrupper med kontakt til unge indsigt i forebyggelsen af 

ekstremisme gennem for eksempel tilbud om opmærksomhedsoplæg på medarbejder- 

og afdelingsmøder eller via fælleskommunale temadage. Der er i denne 

forbindelse blevet udarbejdet en informationsfolder, som opfordrer relevante 

medarbejdergrupper til at være opmærksomme på de tidlige tegn på ekstremisme 

og radikalisering og benytte Den Faglige Gruppe til råd og vejledning. 

• At rådgive og vejlede kommunale medarbejdere, der i deres daglige arbejde med 

de unge oplever konkrete tilfælde af bekymrende adfærd, som kunne tyde på 

ekstremisme eller radikalisering. 

”Vi skal lære at balancere mellem medarbejdernes skærpede pligt til at underrette 

politiet eller kommunen og den tillid, de nyder i de familier, de kommer 

hos. Og så skal vi se på, hvad tidlige samtaler med forældre og unge kan gøre.” 

Fritidskonsulent, Den Faglige Gruppe, Odense Kommune 

16 




Odense kommune – lokalt kriseberedskab og 


”Også i det forebyggende arbejde for at modvirke radikalisering har det vist sig meget 

værdifuldt at have en mangfoldig arbejdsplads, idet medarbejderne med anden etnisk 

baggrund har stor indsigt og viden om, hvad der kan betragtes som ”normal” adfærd, og 

hvornår den skal give anledning til bekymring. De har således vist sig at have bedre forudsætninger 

for at kunne skelne mellem den anderledes ”kulturelle” og den ”bekymrende” 

adfærd.” 

Integrationschef, Odense Kommune 

18 





Radikaliseringsgruppen i 

Gladsaxe 

20 





21

adikaliseringsgruppen i gladsaxe 

Radikaliseringsgruppen i Gladsaxe 

Daværende børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune tog i 2008 initiativ til at oprette en 

”Radikaliseringsgruppe” for at være på forkant med mulige tendenser til radikalisering. Gruppen 

består af en skoleleder, to SSP-konsulenter, en ungdomsskoleinspektør, en socialfaglig konsulent 

og en pædagogisk konsulent. Som noget af det første udarbejdede gruppen en pjece, som i 

december 2008 blev sendt ud til kommunens medarbejdere med ungekontakt. 

Radikaliseringsgruppen har tre overordnede formål: 

• At sikre den fornødne kompetenceudvikling og formidling af viden til kommunens medarbejdere 

med ungekontakt 

Gladsaxe Kommunes retningslinjer for sager, der har med ekstremisme at gøre: 

• En ansat i Gladsaxe Kommune, der får kendskab til eller har en mistanke om ekstremisme, skal altid 

henvende sig til sin leder. 

• Institutionen prøver selv at løse konflikten. 

• Lederen henvender sig til Radikaliseringsgruppen og rapporterer skriftligt, hvad man har iagttaget og gjort. 

• Gruppen kan søge rådgivning hos andre offentlige instanser og anerkendte private institutioner. 

• At yde støtte og vejledning i konkrete sager 

• At indstille gruppens anbefalinger i konkrete sager til børne- og kulturdirektøren. 

Kompetenceudvikling 

Radikaliseringsgruppen har til formål at sikre den fornødne kompetenceudvikling og formidling 

af viden om ungdomskulturer og ekstreme politiske og religiøse grupper til personalet i skoler og 

klubber, hvor unge mødes. Radikaliseringsgruppen kan derfor kontaktes, hvis en lærer, pædagog, 

beboerrådgiver eller andre ønsker det, for eksempel når et eller flere børn eller unge vedvarende: 

• kommer med ekstremistiske udtalelser, der er krænkende for andre 

• har en voldelig og truende adfærd, rettet mod bestemte grupper 

• har en voldelig og truende adfærd i bestemte situationer 

• søger at rekruttere til ekstremistiske grupper/organisationer. 

”Vi vil gerne støtte medarbejdere i Gladsaxe Kommune, så vi i samarbejde kan 

få en konstruktiv dialog med de unge. Ved at tage fat i eventuelle bekymringer 

om radikalisering på et tidligt tidspunkt har det vist sig, at vi kan få inkluderet 

de unge, i stedet for at skubbe dem længere væk.” 

SSP-konsulent, Radikaliseringsgruppen, Gladsaxe Kommune 

Støtte og vejledning i enkeltsager 

Støtte og vejledning i enkeltsager kan ydes i for eksempel særligt tilspidsede situationer, hvor 

medarbejdere med ungekontakt oplever, at de ikke har den fornødne interkulturelle kompetence 

til at gennemføre en indsats på institutionen. Det kan for eksempel være en vedvarende etnisk, 

religiøs eller politisk konflikt i den gruppe af børn/unge, som institutionen arbejder med. Her kan 

Radikaliseringsgruppen anvise en mediator, der kan agere konflikthjælper i uoverensstemmelser 

mellem unge eller elever og lærere. Ligeledes kan gruppen varetage samtaler med unge og/eller 

forældre, hvor det er relevant. 

Anbefalinger til børne- og kulturdirektøren 

Henvendelser til Radikaliseringsgruppen vurderes straks, og der afgives indstilling til børne- og 

kulturdirektøren om den videre behandling af sagen. Er der grundlag for politianmeldelse, indgår 

dette i indstillingen. Børne- og kulturdirektøren er ansvarlig for orientering af borgmesteren og det 

politiske system. 

22 





Inklusion og 

forebyggelse 

af radikalisering i 

24 



København 


lokale strategier 25

inklusion og forebyggelse af radikalisering i københavn 

Inklusion og forebyggelse af 

radikalisering i København 

”Det skal være nemt at være københavner, og alle skal have mulighed for at føle sig hjemme i 

København.” Det er budskabet i Københavns Kommunes politik ”Bland dig i byen. Medborgerskab 

og inklusion”, der opfordrer alle københavnere til at være aktive medborgere og til at mødes på 

tværs. 

Med dette og andre tiltag ønsker Københavns Kommune at være en åben, mangfoldig og imødekommende 

storby, hvor diskrimination, kriminalitet og utryghed modvirkes aktivt. 

Ressourcepersoner 

VINK råder over ca. 10 ressourcepersoner, der kan give sparring og rådgivning til medarbejdere med 

ungekontakt, der har en konkret bekymring. Ressourcepersonerne har vidt forskellige baggrunde. De 

er lige fra folkeskolelærer, opsøgende gadeplansmedarbejder og jobkonsulent til psykolog og teolog. 

De har selv erfaring med arbejdet med udsatte og/eller marginaliserede unge og er efteruddannet i forskellige 

metoder til tidlig forebyggelse af radikalisering. Ressourcepersonerne er primært en støtte for 

medarbejderne og overtager ikke sager eller sagsbehandling, men VINK kan i særlige tilfælde deltage i 

for eksempel trekantsamtaler eller samtaler direkte med den unge. 

Københavns Kommune arbejder blandt andet med: 

• Indsatser, der fejrer medborgerskab og mangfoldighed – dette ligger i forlængelse af den 

succesfulde VI KBH’R’-kampagne, som løb fra 2008 til 2010 og synliggjorde den kulturelle 

mangfoldighed, som København rummer. 

• Tryghedsindsatser og målrettede hotspotindsatser, hvor der er problemer med kriminalitet, kriminalitetstruede 

unge, udsatte familier og oplevelsen af utryghed. 

• Rådgivning og hjælp til personer, som har oplevet diskrimination, og mulighed for anonymt at 

registrere oplevet diskrimination. 

• Opkvalificering og rådgivning af personalet i Københavns Kommune inden for områder som ligebehandling, 

inklusion og forebyggende arbejde. VINK-programmet, der står for ”Viden Inklusion 

København”, er et af omdrejningspunkterne for dette. 

VINK – et målrettet inklusionsprogram i Københavns Kommune 

VINK (Viden Inklusion København) er et tilbud til alle medarbejdere med ungekontakt i Københavns 

Kommune. Gennem VINK får medarbejderne adgang til en række tilbud, der kan styrke kontakten 

til marginaliserede unge og minimere grobunden for frustrationer, der kan gøre unge sårbare for 

politisk eller religiøs radikalisering. 

VINK tilbyder: 

• Ressourcepersoner, der står klar med personlig vejledning i konkrete bekymringssager. 

• Skræddersyede temaoplæg for medarbejdere og/eller dialogarrangementer for unge og 

medarbejdere. 

• Webbaseret værktøjskasse, hvor man kan søge information om relevant litteratur og metoder 

til inklusion. 

• Telefonrådgivning, hvor medarbejdere kan få kvalificeret støtte til håndtering af bekymringer i 

konkrete sager. 

• Netværk til erfaringsudveksling med andre. 

26 




inklusion og forebyggelse af radikalisering i københavn 

”Jeg har gennem mit arbejde fået stort indblik i, hvordan unge kan føle sig 

ekskluderet af fællesskabet og få udviklet problemhistorier om sig selv. Som 

ressourceperson i VINK håber jeg på, at jeg kan skabe mulighed for, at unge 

gennem inklusion i fællesskabet kan udvikle deres foretrukne identitet.” 

Psykolog, ressourceperson i VINK 

Efteruddannelsesforløb, temaoplæg og debatarrangementer 

I samarbejde med professionshøjskolerne Metropol og UCC gennemførte VINK i 2010 flere 

kursusforløb med fokus på inklusionspædagogik, ungeidentitet, modstandsadfærd, konfliktløsning, 

interkulturel kommunikation og radikaliseringsprocesser, herunder snitfladen mellem radikalisering 

og voldelig kriminalitet, bandekriminalitet og politisk aktivisme. 

VINK tilbyder også temaoplæg for medarbejdere med ungekontakt på for eksempel skoler og klubber 

og andre aktører, som oplever udfordringer med marginaliserede unge, der kan være tiltrukket 

af ekstremistiske grupperinger eller ideologier. Oplæggene tilpasses efter de ønsker og behov, 

der måtte være i forhold til arrangementets karakter og formål. Derudover holdes der dialogmøder 

og debatarrangementer for unge og medarbejdere om problemstillinger, som optager de unge. 

Ved dialogmøderne skaber VINK en ramme, der tager både medarbejdernes bekymringer og de 

unges frustrationer alvorligt ved at diskutere dem i en åben, kvalificeret og nuanceret debat. VINK 

har opbygget et stort netværk af fagfolk, organisationer og andre, som med faglige eller personlige 

erfaringer kan løfte debatten ved dialogmøderne og give de unge nogle af de svar, de ellers søger 

i radikaliserede miljøer. 

”Vi i VINK kan også bruges til sparring til udformning af en konkret strategi og 

tilgang til en ung og det nærmeste netværk, når der er grund til bekymring for 

radikalisering. Jeg kan sammen med de andre ressourcepersoner bidrage med 

erfaring og viden om de mangeartede faktorer, som fører til radikalisering.” 

Opsøgende gadeplansmedarbejder, ressourceperson i VINK 

Telefonrådgivning og webbaseret værktøjskasse 

VINKs telefonrådgivning er åben med råd og vejledning til alle medarbejdere med en konkret 

bekymring eller et spørgsmål om unge og radikalisering. VINK kan i konkrete sager henvise til den 

af ressourcepersonerne, der bedst kan vejlede medarbejderen, men tager altid udgangspunkt i 

medarbejderens egen relation til den unge og søger i maksimal grad at bygge på eksisterende 

tilbud i det kommunale system. Telefonrådgivningen har åbent mandag-fredag kl. 10-15. 

28 




Her kan du få mere information om ekstremisme og forebyggelse 

www.sm.dk 

Lokale strategier 

En del af håndbogsserien 

’Forebyggelse af ekstremisme’ 

Udgivet af: 

Social- og Integrationsministeriet 

Holmens Kanal 22 

1060 København K 

www.sm.dk 

Udgivet: November 2011 

Oplag: 2000 

Dansk sprogversion, 1. oplag 

Tekst: 

Social- og Integrationsministeriet i 

samarbejde med Aarhus Kommune, Midtog 

Vestjyllands Politi, Odense Kommune, 

Gladsaxe Kommune og Københavns 

Kommune. 

Design og grafisk opsætning: 

Aller Client Publishing 

Foto: 

iStockphoto, Scanpix og aros.dk 

Kommunikationsrådgivning: 

Rostra Kommunikation A/S 

Tryk: 

Rosendahls - Schultz Grafisk a/s 

ISBN-nr: 978-87-7546-259-9 

(trykt udgave) 

ISBN-nr: 978-87-7546-258-2 

(elektronisk udgave) 

Publikationen kan bestilles hos: 

Social- og Integrationsministeriet 

Lovekspeditionen 

Holmens Kanal 22 

1060 København K 

E-post: p-lex@sm.dk


With the support of the Prevention of and Fight 

against Crime Programme European Commission – 

Directorate General Justice, Freedom and Security

Lokale Strategier (PDF) - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?