FOA-Jubi 2003 d 8/3
FOA-Jubi 2003 d 8/3
FOA-Jubi 2003 d 8/3
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE<br />
Pionererne
De første formænd<br />
Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det<br />
nystiftede “Københavns kommunale Arbejderforbund”.<br />
Sprøjtefører Carl Petersen er formand for det reorganiserede “Københavns<br />
kommunale Arbejderforbund” fra 16. juni 1901 og til 19. maj 1915, da han<br />
vinder formandsposten på den 1. ordinære kongres med 17 stemmer, mens<br />
kabellodder A. Jensen kun fik 12 stemmer.<br />
Husassistent Marie Christensen er formand for “Københavns<br />
Tjenestepigeforening” fra 15. november 1899 dernæst formand for “De samvirkende<br />
danske tjenestepigeforeninger” fra 1904, indtil hun går af på kongressen<br />
i 1926 som formand for “Husassistenternes Forbund”.<br />
2
Lidt om historien bag <strong>FOA</strong><br />
<strong>FOA</strong> – Forbundet af Offentligt Ansatte – stiftedes den 17. december 1992 på<br />
en fælles kongres i København efter at DKA’s og HAF’s kongresser i oktober<br />
måned samme år havde godkendt en sammenlægning af de 2 forbund. En<br />
urafstemning blandt de 2 forbunds medlemmer havde ligeledes godkendt<br />
sammenlægningen med et stort flertal. Det nye forbund – <strong>FOA</strong> – så dagens<br />
lys den 1. januar 1993.<br />
Forud for denne sammenlægning var gået et forgæves forsøg i 70’erne, som<br />
endte med at HAF’s kongres i 1979 sagde nej til en sammenlægning med<br />
DKA, mens DKA’s kongres allerede dengang stemte ja til en sammenlægning.<br />
Med dannelsen af <strong>FOA</strong> fik LO – og Danmark – sit 3. største fagforbund med<br />
omkring 200.000 medlemmer, hvoraf størsteparten var beskæftigede indenfor<br />
den offentlige sektor. Omkring 88 procent af medlemmerne var og er kvinder.<br />
Omkring halvdelen af medlemmerne arbejder indenfor social- og sundhedsområdet.<br />
<strong>FOA</strong> er opdelt i 4 sektorer: Social- og Sundhedssektoren, Pædagogisk sektor,<br />
Køkken- og Rengøringssektoren og Teknik- og Servicesektoren.<br />
■<br />
3
Københavns Kommunale Arbejderforenings optagelse i DsF.<br />
Den allerførste tid<br />
Det er ikke tilfældigt, at <strong>FOA</strong> og begge de to oprindelige<br />
forbunds rødder har sit udspring i København.<br />
Københavns kommune var datidens største kommunale<br />
arbejdsplads, hvor man både beskæftigede faglærte og ufaglærte.<br />
I Københavnsområdet tjente ligeledes langt de fleste<br />
tjenestepiger i private hjem – borgerskabets hjem, selvom<br />
der også på landet var mange tjenestepiger fæstede på herregårde,<br />
gårde og på præstegårde.<br />
København var samtidig arnestedet for en række øvrige<br />
faglige organisationer, som havde set dagens lys flere år forinden,<br />
og som sammen med det opvoksende socialdemokratiske<br />
parti satte sit præg på den faglige og politiske<br />
scene.<br />
De samvirkende Fagforbund – DsF – som var datidens<br />
navn for LO, blev således stiftet i 1898 af de forbund, som<br />
fandtes blandt alle de privatansattes faglige organisationer.<br />
Allerede den 24. juli 1901 indmeldtes “Københavns<br />
Kommunale Arbejderforbund” i DsF, mens man skal helt<br />
hen til den 9. august 1918, førend “Husassistenternes<br />
Forbund” bliver medlem af DsF.<br />
Forinden var der dog sket en række ting.<br />
■<br />
4
De kommunale arbejdere<br />
og funktionærer<br />
Der eksisterede allerede før 1898 flere faglige foreninger, som organiserede<br />
blandt andet de kommunalt ansatte, men der var ingen samlet fælles organisation<br />
for de kommunalt ansatte.<br />
Derfor tog Københavns kommunale Kedel- og Maskinpasserforening initiativ<br />
til at indkalde samtlige kommunale funktionærer og arbejdere til et fælles<br />
møde den 4. december 1898 i Lille Kannikestræde 5, hvor værtshuset<br />
Kalkebaljen lå. Målet var en sammenslutning af kommunens arbejdere. I<br />
første omgang lykkedes det ikke.<br />
Allerede dengang slog modsætninger mellem Dansk Arbejdsmandsforbund<br />
– D.A.F. – og det, der senere skulle blive til Københavns Kommunal<br />
Arbejderforening og siden DKA ud i lys lue. D.A.F. krævede, at enhver skulle<br />
stå som medlem indenfor sit fag, mens de ikke-faglærte skulle stå som medlemmer<br />
af D.A.F.<br />
Alligevel fortsatte en række kommunalt ansatte deres bestræbelser på at<br />
samle sig i et fælles forbund, og den 19.februar 1899 blev der igen indkaldt til<br />
møde i Kalkebaljen. I spidsen for initiativet stod kabellodder A. Jensen. På<br />
mødet blev nedsat et lovudvalg. På baggrund af dettes arbejde blev der igen<br />
indkaldt til generalforsamling i Kalkebaljen den 19. marts 1899, hvor kabellodder<br />
A. Jensen blev valgt som foreningens første formand.<br />
Annoncen der indkalder til stiftelsen af<br />
Københavns Kommunale Arbejderforening<br />
i 1898.<br />
5
Sprøjtefører Carl<br />
Petersens brev til<br />
Socialdemokraten<br />
vedrørende<br />
reorganiseringen af<br />
Københavns Kommunale<br />
Arbejderforening.<br />
I starten bestod foreningen af 47 medlemmer. Af kabellodder A. Jensen eget<br />
lovsæt fra 1899 fremgår det at disse fordelte sig på følgende områder:<br />
Ladegårdens Funktionærer, Vestre Fængsels Funktionærer, Vandpåfylderne,<br />
Hospitalsfunktionærer, Nattevægterfunktionærer og Lysstationens<br />
Funktionærer. Senere kom der flere til og disse skulle meget hurtigt formere<br />
sig til regulære afdelinger under foreningen.<br />
Efter dannelsen optog man både funktionærer og arbejdere i skøn forening.<br />
Dette gav hurtigt anledning til store stridigheder med en række andre forbund<br />
– især D.A.F. men også andre forbund følte sig trådt for nær.<br />
I slutningen af 1900 enedes så repræsentanter for Københavns kommunale<br />
Arbejderforening, Belysningsvæsenets Bestillingsmands Organisation og<br />
Brandfolkenes Organisation om at søge mod en sammenslutning, som kunne<br />
forene alle kommunens arbejdere og funktionærer i et stort fælles forbund.<br />
Efter et omfattende forudgående udvalgsarbejde blev der indkaldt til en stiftende<br />
kongres i den reorganiserede Københavns Kommunale<br />
Arbejderforening den 15.-16. juli 1901. I kongressen deltog 35 delegerede<br />
med stemmeret. På kongressen vedtog man bl.a. de nye love, som indebar at<br />
de faste lønarbejdere – d.v.s. arbejdsmænd – ikke kunne optages som medlemmer.<br />
Ved afstemningen om formandsposten valgtes sprøjtefører Carl Petersen til<br />
formand i et kampvalg med kabellodder A. Jensen. Det var bl.a. udtryk for, at<br />
med de nye medlemsorganisationer under det fælles tag, var magtforholdene i<br />
foreningen tippet.<br />
6
Marie Christensens indkaldelse til stiftelsesmødet, som førte<br />
til dannelsen af Københavns Tjenestepige Forening.<br />
Beslutningen om at udelukke de faste lønarbejdere<br />
førte efterfølgende til mange års stridigheder, idet en<br />
række af disse medlemmer valgte at videreføre den tidligere<br />
organisation. De nægtede ligeledes at udlevere den<br />
gamle organisations ejendele til det reorganiserede forbund.<br />
Således blev den første fane først overdraget til den reorganiserede<br />
forening i 1917.<br />
I 1907 får foreningen sin første afdeling i provinsen, nemlig i<br />
Roskilde, men først på kongressen i 1920 udvider forbundet sit<br />
område til at omfatte hele landet under navnet Dansk Kommunal<br />
Arbejderforbund. Siden blev der meget senere påhæftet betegnelsen<br />
Forbundet for Offentlige Ansatte.<br />
■<br />
7
Første håndskrevne dagsorden<br />
til den første generalforsamling<br />
i Tjenestepigernes Forening<br />
27.april 1900.<br />
Tjenestepigerne<br />
Næsten samtidig med at de kommunalt ansatte søger sammen udsendte en<br />
tjenestepige ved navn Marie Christensen en opfordring til alle de københavnske<br />
tjenestepiger om at møde op den 15. november 1899 i Gothersgade 49<br />
for at danne en tjenestepige-forening.<br />
Hun havde selv bekostet og fået trykt 200 indbydelser, som hun havde delt<br />
ud over hele byen og håbede nu på et stort fremmøde.<br />
Der kom 32 den aften. 24 af de fremmødte meldte sig ind.<br />
Marie Christensen blev samtidig valgt til foreningens første formand.<br />
Blandt foreningens største mærkesager var en afskaffelse af Tyendeloven og<br />
Skudsmålsbogen.<br />
Foreningen fik desuden meget hurtigt en fane, som afstak bemærkelsesværdigt<br />
fra de øvrige faglige organisationers faner på den tid.<br />
Den blev i 1903 skænket foreningen af en kreds af damer, som hørte<br />
til foreningens passive medlemmer. Hesteskoen symboliserede ifølge<br />
Marie Christensen lykke, da det er lykke for kvinden at søge det huslige arbejde,<br />
og det er netop dette, tjenestepigerne udfører. Svalerne er budbringere for<br />
foreningen udover landet. Løvetandsblomsten som tidligere var blevet nedtrampet<br />
og ringeagtet, bliver nu beundret ganske som tjenestepigestanden.<br />
Den 20.-21. juli 1904 bliver tjenestepigernes initiativ til landsforbundet<br />
“De samvirkende danske Tjenestepigeforeninger”, som i starten bestod af 4<br />
afdelinger, nemlig i København, Ålborg, Århus og Odense.<br />
8
Den trykte tekst af indkaldelsen<br />
På årsmødet den 5.-6. juli 1914 skifter foreningen navn til<br />
Husassistenternes Forbund og fra 1. oktober 1946 kommer navnet til at lyde<br />
på Husligt Arbejder Forbund efter at en urafstemning blandt medlemmerne<br />
havde vedtaget dette med omkring 75 procent af de afgivne stemmer. ■<br />
9
Frem mod nutiden<br />
I forhold til DKA undergår HAF’s medlemsskare i det 20.-århundrede den<br />
største forandring fra privat ansatte tjenestepiger til offentligt ansatte husmoderafløsere<br />
videre til hjemmehjælpere og køkken-, rengørings- og husassistenter<br />
på institutioner m.v., mens DKA hele vejen igennem århundredet fastholder<br />
sin oprindelige kommunale og amtskommunale tilknytning<br />
Både DKA og HAF bliver dermed tjenere og serviceudøvere i det offentlige<br />
velfærdssamfund, som nu folder sig ud for fuld styrke efter 2. verdenskrigs<br />
slutning.<br />
Begge organisationer vokser eksplosivt medlemsmæssigt som følge af<br />
velfærdssamfundets udbygning.<br />
Resultatet bliver senere samtidig den sammensmeltning af DKA og HAF,<br />
som for 10 år siden førte til dannelsen af <strong>FOA</strong> – Forbundet af Offentligt<br />
Ansatte.<br />
■<br />
10
En hilsen fra en nuværende til de forhenværende<br />
Af Dennis Kristensen<br />
Forbundsformand<br />
Det er gennem fortiden man lærer at forstå nutiden.<br />
Det gælder også det faglige arbejde.<br />
Den indsats, som husassistenten, kabellodderen og sprøjteføreren gjorde i slutningen<br />
af forrige og begyndelsen af sidste århundrede som datidens pionerer, var ikke<br />
nogen selvfølge.<br />
De påtog sig en opgave, som set med nutidens øjne var næsten uløselig. De lagde<br />
grunden til den faglige organisation, som i dag udgør Forbundet af Offentligt<br />
Ansatte – <strong>FOA</strong>. Det bør vi være dem dybt taknemmelige for.<br />
De gik forrest i kampen for det velfærdssamfund, som de dybest set mere fornemmede<br />
end forstod, i et samfund som dengang byggede på så store klassemodsætninger,<br />
som vi andre til gengæld kan have svært ved at føle og forstå.<br />
De var alle 3 stærke personligheder og store individualister, som hele tiden bevarede<br />
en glødende tro på deres sag.<br />
Det fortæller nogle af de dokumenter og arkivalier, personlige breve m.v., som vises<br />
i <strong>FOA</strong>’s lille jubilæumsudstilling lidt om. Meget af det er fra tiden omkring forrige<br />
århundredeskifte og stammer i visse tilfælde direkte fra stifternes egen hånd.<br />
På den måde bliver historien pludselig levende og nærværende.<br />
Det er nu 10 år siden, <strong>FOA</strong> blev dannet på basis af DKA og HAF. Der er sket meget<br />
også i de sidste 10 år, men forinden har der i knap 100 år fundet en kamp og<br />
opbygning sted, som er fundamentet for vores nuværende faglige fællesskab.<br />
Vi skal være stolte over, hvad vore forgængere gjorde, men vi skal samtidig selv vide<br />
at bruge nutiden som afsæt for den måde, som vi vil forme fremtiden på.<br />
Det skylder vi vore forgængere og deres historie, hvis vi selv vil skrive ny historie.<br />
Forbundet af<br />
Offentligt Ansatte<br />
Staunings Plads 1-3<br />
1790 København V<br />
Tlf.: 33 43 46 00<br />
www.foa.dk