Uden for nummer 12 - Dansk Socialrådgiverforening

[ 32
U D E N F O R [ N U M M E R ] 12 / 2 0 0 6
forklaringer til barnet. Tallene peger på, at der er
behov for at tilbyde alle patienter med børn hjælp
til at tale med børnene om sygdommen og vurdere,
om barnet har behov for mere støtte.
Bekymring for børnene: Alle patienterne bekymrer
sig for deres børn, uanset hvilken diagnose
de har. Patienterne oplevede, det var svært
at bedømme, om der er alvorlig grund til at være
bekymret for barnet – nogle patienter var underbekymrede,
mens andre var overbekymrede for
barnet. De fleste ville gerne have børnekonsulentens
hjælp til at vurdere, om barnet – uanset alder
– har behov for mere støtte,
De vanskeligheder, familiesamtalen afdækkede,
førte til underretninger til det kommunale familieafsnit,
så procentdelen af familier, der havde
kontakt med kommunen steg fra 35 til 60 %. Det
var første gang, disse familier kom i kontakt med
kommunen på grund af bekymring for barnet. Der
har ikke været underretninger til kommunen uden
samtykke i nogen tilfælde, fordi det ikke har været
nødvendigt.
Samtalerne: Både børn og forældre har været
meget tilfredse med familiesamtalen. Samtalen bedømmes
som vigtig/meget vigtig af 75 % af patienterne.
86 % af patienterne giver udtryk for, at de
har fået imødekommet deres behov for støtte til
barnet i nogen eller i høj grad. De raske forældre
giver nogenlunde samme svar.
71 % af børnene syntes, det var godt /meget godt
at deltage i samtalen. Halvdelen af dem forstod mere
om sygdommen efter samtalen, og 80 % svarer,
at de har fået lidt eller meget hjælp til noget, der
vil gøre det nemmere for dem fremover. Det er høje
tal, som viser, at vi befinder os i et meget vigtigt
problemfelt for patienterne og de pårørende.
Undersøgelsen viste, at mange patienter har
svært ved selv at opsøge hjælp til barnet. De er
bekymrede for, hvad der sker, hvis de kontakter
det kommunale system. Der er mange myter og
bekymringer blandt de psykiatriske patienter i forhold
til kommunerne, når det drejer sig om børn.
Netop derfor er det så vigtigt, at tilbudet om samtaler
foregår i psykiatrien, hvor der allerede er en
alliance med patienten, og tilliden er skabt. Herefter
kan der bygges bro til det kommunale system,
i dialog og samarbejde med patienten – når der er
behov for særlig støtte.
Betydningen af barnets alder: Vanskelighederne
for barnet stiger med barnets alder. Antallet af
børn i projektet, der havde svært ved at klare sig
ligger mellem 10 og 30 %. Lavest for de små børn
(0-3 år) og højest for de ældste børn (13-18 år).
Knap en fjerdedel (23 %) af børnene er efter aftale
med forældrene henvist videre til børnepsykologisk
eller børnepsykiatrisk undersøgelse/behandling i
samråd med pågældende kommune.
Sammenhænge mellem børnenes vanskeligheder
og forældrenes diagnose: Når vi kiggede på
sammenhængen mellem børnenes vanskeligheder
og forælderens diagnose, pegede resultaterne på, at
forældre med diagnoser i det skizofrene spektrum
har svært ved at søge hjælp til barnet. Alligevel er
netværket involveret i næsten 60 % af disse familier.
Børnene er bedre informeret om sygdommen og
klarer sig på flere måder bedre end de øvrige børn.
Netværkets involvering er af afgørende betydning
for barnet. Noget tyder på, at det familiære netværk
og/eller det omgivende samfund allerede er
særlig opmærksomme på barnet, når det drejer sig
om denne patientgruppe med børn.
Derimod er børn af forældre med personlighedsforstyrrelse
relativt dårligere informeret og klarer
sig dårligere. 30 % af disse børn bor alene med den
psykisk syge forælder. Forældrene er rimeligt gode
til at søge om hjælp, men alligevel er netværket
kun involveret i halvdelen af sagerne. Disse familier
har øjensynligt et langt større behov for opmærksomhed
og støtte fra det omgivende samfund
end hidtil antaget eller praktiseret.
Forældre med affektive lidelser (mani og depressioner)
ligner forældre med diagnoser i det skizofrene
spektrum ved at have svært ved at søge hjælp
til barnet. Samtidig er netværket kun involveret
i 50 % af familierne. Også her bor en tredjedel af
børnene hos en enlig mor. Der er her flest børn, der
får en usikker eller ingen forklaring. For børn af
disse forældre er der 30 % af børnene, der har svært
ved at klare sig og 40 %, der føler sig usikre. Det er
den næststørste diagnosegruppe, når det drejer sig
om børn, der har svært ved at klare sig. Forældre
med affektive lidelser udgør den største diagnosegruppe
i materialet og er også en patientgruppe,
der er tiltagende i størrelse generelt i samfundet.
Også her er der behov for øget bevågenhed.
Hvad vi lærte af nyt
Undersøgelsen bekræfter fornemmelsen af, at patienter
med børn ofte bekymrer sig for barnet, er
interesseret i at få hjælp til at tale med barnet om