IW Nyt nr. 118 - Inner Wheel Denmark

30 31
Hvor blev færgerne af
I rigtig mange år var Nyborg og Korsør
Danmarks største og mest betydningsfulde
færgebyer. Både jernbane- og bilfærger
krydsede hele tiden Storebælt, og hvilken
dansker har ikke fået Storebæltskaffe
Nu er det mere end ti år siden, den sidste
tur blev sejlet, først forsvandt jernbanefærgerne,
og året efter forsvandt bilfærgerne,
da verdens næstlængste hængebro åbnede,
og vi er vist alle godt tilfreds med at kunne
krydse Storebælt i det tempo.
Nogle af færgerne kunne bruges på andre
overfarter, nogle var for gamle til at kunne
afhændes, de blev skrottet, nogle af dem
under stor mediebevågenhed, da de skulle
skrottes på strandene i Indien, hvilket ikke
foregik efter foreskrevne miljøregler.
Først i firserne byggede DSB tre nye superfærger
til jernbanedriften, hvor der skulle
overføres tog hver time, det var store flotte
færger, som vi alle godt kan huske. En af
dem hed ”Dronning Ingrid”, den blev solgt
til en rigmand i England, som havde fået
den gode ide for egne midler at bygge den
om til hospitalsskib og sejle ned til Afrika
og hjælpe syge og fattige dernede, som in-
gen muligheder havde for at blive hjulpet.
Ombygningen foregik i Newcastle og stod
på fra 1999-2005.
Her i januar måned har min mand og jeg
været på et krydstogt ved de Canariske
Øer. Den næstsidste dag på togtet kom
vi til Santa Crus på Tenerife, og da vi om
morgenen stod ved rælingen og nød den
flotte udsigt over byen, som kravler op
ad bjergsiden med sine hvide huse, fik
min mand øje på ”gamle Dronning Ingrid”,
som lå ved kajen lige over for os.
Jeg kunne ikke kende den, den var blevet
forklædt med andre farver og det karakteristiske
skorstensmærke var naturligvis
også væk. Navnet var jo også et andet, nu
hedder skibet ”Africa Mercy” Min mand
har fulgt med i dette projekt og vidste, at
styrmanden var dansk og hed Lars, så vi
gik om bord og spurgte efter Lars, og vi
var så heldige, at han var om bord og gerne
ville vise os rundt.
Det første syn vi mødte var måtten ved
indgangen, hvorpå der stod DSB. Da vi
kom længere ind i skibet, var det meget
genkendeligt det hele med færgetorvet og
trapperne med væggene hvor Dannebrog
stadig figurerede. Togdækket var bygget
helt om, der var der lavet hospital i to etager.
Der var tre operationsstuer, røntgenog
scannerrum, laboratorier og hvad der
eller skal være på et moderne hospital. Der
er 78 sygesenge ombord og der bliver foretaget
ca 7.000 operationer årligt. I den
hospitalsstue vi så, lå der en lille strikket
dukke i hver seng og ventede på den næste
lille patient, det var nemlig mest børn
de tog sig af. Når de kom i havn blev det
fortalt ved ophængte reklamer i byen, at
de, der trængte til hjælp kunne møde op på
byens stadion, så udvalgte lægerne dem,
de mente skulle hjælpes. Der blev set meget
på ydre handicap, et barn der er født i
Afrika af fattige forældre og ikke har muligheder
for at blive behandlet, er udstødt
af samfundet og kan stadig blive sat ud i
skoven, så de havde mange ”skønhedsoperationer”,
for på den måde at give et sådan
barn et værdigt liv. Et af barnets forældre
var indlagt sammen med barnet, da de ofte
boede langt derfra.
Der er rigtig mange ansat på skibet,der er
plads til 470 besætningsmedlemmer, og
alle er ulønnede og betaler for at være der.
Lars havde sin kone og to små piger med,
de havde været der i tre år, den lille var
kun to måneder, da de kom om bord, så
de regnede kun med at blive et år mere, så
skulle børnene hjem og følge skolegangen
i Danmark. Man kan jo ikke klare at betale
penge hver måned i et samfund, hvor
vi alle er vant til at tjene penge, men det er
Pinsemissionen her i Danmark, som klarer
det økonomiske for Lars og hans familie.
Alle kan donere penge til projektet gennem
Pinsemissionen i Danmark.
Sidste år havde ”Africa Mercy” ligget i
Liberia, i år skulle de til Benin, behovet
er bare så stort alle steder, derfor skifter
de mellem landene. To måneder om året
ligger skibet på Tenerife for eftersyn og
afvikling af ferie, så mange havde været
hjemme i julen. ”Africa Mercy er ankommet
til Benin den 10. februar og skal ligge
der til 10. december.
Det er ikke kun ved sygdom, der bliver
gjort en indsats, skibet havde en hel hær
af firhjulstrækkere, som kører ind i landet
og hjælper med gode råd til bl.a. dyrkning
af jord, nye brønde og gode råd m.h.t. husdyrhold
og i det hele taget være med til at
bygge landet op, så de kan blive selvforsynede.
I dag er der ikke meget i Korsør, der minder
om, vi har været en af Danmarks største
færgebyer. Vi har fået fyret ”Koen”
taget på land, den står nu ved ”Pier2”, som
er en af de blokke, der nu er bygget i de
gamle jernbanefærgelejer. Desuden er der
senere i samme område blevet rejst en lille
statue af en tjener, som jo serverede for
alle de rejsende.
Hjemme i vores have har vi også minder
fra færgetiden, da min mand på et tidspunkt
var ansat ved færgeoverfarten fik
han lov til at købe ankeret fra ”Sjælland”,
da den blev sendt til ophugning. Fra ”Storebælt”
har vi en flot teaktræsbænk af
dem, der stod på promenadedækket, da
de blev skiftet ud til fordel for nymodens
plasticbænke, som ikke krævede så meget
vedligeholdelse, så vi har minderne herhjemme,
så morsomt var det så også, at vi
endnu engang kom om bord på en Storebæltefærge.
Birte Skjold Hansen
Korsør IW