NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 1

USIKKERHED I VIRKSOMHEDERNE
BARSK – konference om arbejde
Arbejdsmarkedet har i dag brug for al den
arbejdskraft, som det overhovedet kan få
– det må være en fordel for mennesker
med funktionsnedsættelse. Det var et
af budskaberne i den åbningstale, som
Københavns socialborgmester, Mikkel
Warming, åbnede BARSK konferencen om
arbejde og funktionsnedsættelse med. Den
fordel var konferencens otte paneldeltagere
og tilhørerne også opmærksomme
på, da de sammen diskuterede emnet ud
fra såvel personlige som professionelle
erfaringer. Der kom mange forskellige
nuancer frem i de personlige beretninger
fra nogle af paneldeltagerne og kolde facts
fra de paneldeltagere, der bidrog på baggrund
af deres professionelle erfaringer på
området.
■ AF BETTINA U. MØLLER, INFORMATIONSMEDARBEJDER
Et panel bestående af otte personer kom
med meget forskellige indlæg om deres
personlige erfaringer enten som professionel
eller som et menneske med funktionsnedsættelse,
der er eller gerne vil være en
del af arbejdsmarkedet.
På eget initiativ
45-årige Verona S. Nielsen er født for tidligt
og er som følge heraf vokset op som blind
med en hørenedsættelse. Hun fortalte
om sine erfaringer som et menneske med
kombineret høre- og synsnedsættelse, der
har masser af ambitioner. Hun har gået
på Refnæs skole – en skole for blinde
og synshæmmede – hvor der aldrig var
nogen, der opdagede hendes hørenedsættelse.
Resultatet var, at hun kom bagud
i skolen, men hun har altid haft et stort
ønske om at tage en uddannelse. Hun har
bare aldrig fået tilbuddet. ”I alt for mange
år har jeg været på beskyttet værksted,
men det gav mig ikke nok udfordringer,”
fortalte hun.
På eget initiativ indhentede hun det forsømte
og lærte sig punktskrift og at spille
keyboard på aftenskole. Her mødte hun
en underviser, der troede på hende og gav
hende mod.
IBOS
I 2001 søgte hun om at komme en uge i
praktik på IBOS, der var det eneste relevante
uddannelsessted for hende.
Det gik over al forventning og gav hende
yderligere blod på tanden. Det kom dog til
at tage fi re år fra 2002-2006, før hendes
bopælskommune Silkeborg og Århus
Amt bevilligede pengene til, at hun kunne
tage en egentlig uddannelse på IBOS. De
mente nemlig ikke, at et ophold på IBOS
ville give hende øget livskvalitet, og så
havde hun jo sin pension.
I 2005 betalte hun selv et ophold på IBOS
ved hjælp af egen opsparing og et legat fra
Dansk Blindesamfund. ”Det var min sidste
chance for at vise mig selv, at jeg virkelig
ville noget med mit liv,” understregede
Verona. I 2006 kom bevillingen fra Silkeborg
kommune, og Verona påbegyndte en
musisk uddannelse på IBOS – da konferencen
blev afholdt den 23. november
stod hun overfor en ny udfordring; hun
kunne ikke længere blive boende på IBOS
og skulle derfor ud og fi nde en lejlighed i
nærheden.
Barrierebryder
Thomas Wibling var en anden paneldeltager.
Han er uddannet coach og ansat som
barrierebryder i DSI under projektet ”Fra
barriere til karriere”.
Han mente, at der er meget at gøre for
mennesker med funktionsnedsættelse på
det danske arbejdsmarked. Selv tager han
ud i danske virksomheder og fortæller om,
hvad det vil sige at have et menneske med
funktionsnedsættelse som medarbejder
eller som kollega.
Han støder ofte på usikkerhed på stort set
alle niveauer i virksomhederne. Ledelsen
kan være bekymret for, om der er særlige
udgifter knyttet til de hjælpemidler, som
en medarbejder med funktionsnedsættelse
skal bruge. Medarbejderne kan være
bekymrede for, om de får ekstra arbejde.
Om de skal til at løbe frem og tilbage for
at hente vedkommendes kopier i kopirummet.
De kan også frygte, at ledelsen
ansætter et menneske med tilskud for
derved at presse det øvrige lønniveau i
virksomheden.
Bekymringer er der skam masser af,
understregede Thomas Wibling og pegede
på vigtigheden af, at mennesket med
funktionsnedsættelse formår at sætte
sig selv i et positivt lys og fremhæve de
kvaliteter, der gør vedkommende attraktiv
som medarbejder. Selv fremhævede han,
at man med et menneske med en funktionsnedsættelse
får en medarbejder, som
er taknemmelig for sit job og villig til at yde
det maksimale. Samtidig sender man et
signal om rummelighed i virksomheden til
både omverdenen og de øvrige ansatte.
Læs mere
Der var fl ere interessante indlæg, hvor fokus
mere var lagt på professionelle og ikke
personlige erfaringer. For eksempel havde
Poul Lüneberg, der er medlem af EU’s
økonomiske og sociale udvalg og tidligere
1 4
NYT NR.1-2008