NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 1

Hvem kan opereres
Det er svært at sige, præcist hvor dårligt
man skal høre, for at kunne komme i
betragtning til et CI. Man kan dog sige, at
som udgangspunkt skal man ikke længere
have gavn af konventionelle høreapparater
for at komme i betragtning. Men ifølge
Minna Sandahl, der er CI-koordinator på
Vestdansk Center for CI, Århus Sygehus,
er det derudover ikke sådan lige at stille
en række objektive kriterier op for, hvordan
en mønsterpatient til en CI-operation tager
sig ud.
”Som udgangspunkt skal der hos voksne
være tale om en høreskade, som de har
erhvervet sig efter, at de har udviklet sprog.
Man kan godt være født med en hørenedsættelse,
som alligevel har gjort, at man
kunne udvikle et talesprog og så kan man
komme efter mange år og blive opereret.
Det udslagsgivende er, at man har hørt
noget på et tidspunkt,” forklarer Minna
Sandahl.
Minna Sandahl og hendes kollega på CIcentret
i Gentofte ledende hørepædagog
Cecilia Samar er enige om, at at hørekurver
naturligvis ikke er uvæsentlige, når
man taler om, hvem der kan få glæde af
CI, men understreger, at et audiogram ikke
viser hele sandheden.
”Mere end hørenedsættelsens omfang så
er det faktisk skelneevnen, som vi vurderer.
Det sker ved de såkaldte diskriminationstest
(se boks). Hvis skelneevnen ligger helt
nede på 40 pct., så begynder vi at vurdere
muligheden for at tilbyde en CI-operation,”
siger Minna Sandahl.
Diskriminationstest
Personen, der skal testes, bliver
præsenteret for en række ord og skal
så efterfølgende gentage dem uden
visuel hjælp.
Bagefter bliver det fastslået, hvor
mange procent af ordene man kunne
høre og gengive korrekt, og det giver
et billede af personens skelneevne.
Hvis skelneevnen er på mindre end
40 pct. – dvs. er mindre end 40 pct
– af ordene korrekte, kan et CI evt.
være en mulighed.
De meget individuelle bedømmelser, som
går forud for hver operation, gør også, at
der ikke er nogen øvre aldersgrænse for,
hvornår en implantation kan fi nde sted,
når vi taler om mennesker, der ikke er født
døve. Cecilia Samar peger på vigtigheden
af, at mennesket, som står overfor en
operation, er i stand til at overkomme hele
forløbet – også den træning som følger
efter: ”Vi laver nogle helt individuelle bedømmelser,
før vi tilbyder en operation. Der
kan jo være nogle fysiske begrænsninger
som for eksempel alderssvækkelse eller
problemer med hjerte eller lunger, der gør,
at patienten ikke vil kunne tåle at komme
i fuld narkose. Den ældste, som vi har
opereret her i Gentofte var 86 år.”
Minna Sandahl peger på, at forløbet,
som kommer efter operationen, er meget
krævende. Her følger enten høre- eller høretaletræning,
og det er en del, som man
ikke kan komme udenom, hvis man skal
have fuldt udbytte af et CI.
”Der er faktisk tale om reel træning, så
det tages med i overvejelserne, om den
pågældende vil kunne overkomme det,”
understreger hun.
Også Usher 1
Selvom der som nævnt er en generel
aldersgrænse for, hvor gamle døve børn
må være, før man vil tilbyde CI, kan disse
grænser dog ændres i visse tilfælde. Hvis
en døv person også har et alvorligt synsproblem
eller forventes at få det – som fx
hos en person med Usher syndrom type 1
– og derfor har brug for så meget information
som muligt fra omgivelserne, så er de
hverken i Århus eller i Gentofte afvisende
overfor at tilbyde en binaural CI-operation,
hvis de efter en helhedsvurdering fi nder, at
der er grundlag for det.
Cecilia Samar forklarer: ”Vi har opereret
en del børn med Usher i Gentofte, og da
lemper vi på nogle af kravene. Alderskriteriet
på fem år for døvfødte børn overskrider
vi således. De synsproblemer, som
mennesker med Usher 1 med tiden vil få,
er så alvorlige, at vi betragter et cochlear
implant, som en god mulighed for at støtte
deres kommunikation og færden,” påpeger
hun og understreger, at de naturligvis ikke
satser på talesprog i de tilfælde, men at
barnet vil være bedre stillet ved at registrere
lyde i omgivelserne og kunne orientere
sig efter dem.
Netop det at kunne forholde sig til sine
omgivelser og få ekstra støtte, når man
bevæger sig rundt, er også tungtvejende
argumenter for lægerne i Århus, når de
overvejer CI til mennesker med for eksempel
Usher. Så er det den øgede frihed og
de øgede muligheder for at forholde sig til
omgivelserne, der er de egentlige succeskriterier.
Og succeskriterierne for CI-operationer
kan variere meget fra person til person.
”Succeskriteriet for en patient med Usher
kan netop være, at vedkommende får
adgang til nogle signallyde. Men er der tale
om et voksent menneske, der er blevet
døv for to år siden, så er det et andet succeskriterium,
som vi arbejder efter. Så er
succeskriteriet måske, at man kan forstå
tale uden mundafl æsning. Det er umuligt
at stille helt generelle succeskriterier op for
CI-operationer,” fastslår Minna Sandahl.
Undren
I Gentofte har man i øjeblikket en venteliste
til CI-operationer, som skyldes et boom
i antallet af henvendelser fra døvblevne
voksne. Cecilia Samar fortæller, at interessen
for at blive opereret er meget stor i
gruppen af døvblevne voksne, og hun
undrer sig over, at der ikke er fl ere henvendelser
fra døvblindblevne:
”En CI-operation kunne tænkes at have
gavn for en del af de døvblindblevne. Især
hvis man kommer i gang, før der er gået alt
for mange år, hvor man har været døv eller
døvbleven. Men der kommer ikke nogen
henvendelser fra døvblindblevne voksne.”
Foreløbigt har man i Gentofte opereret
otte børn med Usher, og de får med
det samme to CI’er. Der er endnu ingen
voksne med Usher, som er blevet opereret.
Men i Århus er der i øjeblikket et forløb i
gang med en yngre mand, som er født døv
og som har alvorlige synsproblemer
Cecilia Samar opfordrer mennesker, der
er interesserede i at fi nde ud af, om et CI
kunne komme dem til gavn til at henvende
sig til den nærmeste audiologiske afdeling
for at fi nde ud af, om et CI kunne være
en mulighed for dem. Er det tilfældet vil
vedkommende efterfølgende blive henvist
til enten Gentofte, Århus eller Odense til
nærmere udredning og samtale.
8
NYT NR.1-2008