NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 1

Et paradoks i sig selv, der vidner om, at
sagsbehandlerne og de etniske familier
med funktionsnedsættelse vurderer deres
møde forskelligt. I mange ører vil det nok
lyde en smule unuanceret og fordomsfuldt,
at etniske minoriteter skulle have deres
eget syn på og forståelse af det at have
en funktionsnedsættelse. At der ligger
kulturelle eller religiøse forklaringer bag
deres forståelse af det at være blevet født
med en funktionsnedsættelse eller have
erhvervet sig en igennem livet.
Men det er faktisk lige præcis, hvad Lykke
Jensen, leder af udviklingsafdelingen på Instituttet
for Blinde og Svagsynede (IBOS),
oplever i sit møde med etniske minoriteter
med synsnedsættelse – et fokus som hun
har haft i 14 år. Der ligger i høj grad en
anden handicapforståelse bag deres håndtering
af egen situation, vurderede hun.
Uafhængighed er ikke målet
Mange af de mennesker med anden etnisk
baggrund, som hun i tidens løb har mødt
på IBOS, kommer fra sociocentriske samfund
i modsætning til det danske samfund,
som er egocentrisk.
I sociocentriske samfund er familien omdrejningspunktet
og man er noget i kraft af
den plads, som man har i familien. Der skal
altid tages højde for familien. Det er således
ikke et mål at løsrive sig fra sin familie
og blive uafhængig af den. Tværtimod.
ETNISKE MINORITETER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE
Overordnet slog Charlotte Poulsen fast, at
der mangler en koordinering på området
samt tilrettet materiale til familier, der pludselige
får sat navn på et handicap, som de
knap nok vidste eksisterede.
Hun kunne forestille sig en form for patientuddannelse,
som måske kunne foregå
ude i foreningerne. Her kunne man samle
mennesker med anden etnisk baggrund
om særligt vanskelige emner.
Endelig pegede hun på vigtigheden af, at
der værnes om den ekspertviden, som forskellige
mennesker på området opnår. Det
er vigtig viden, som området har brug for.
Hun opfordrede derfor til, at man i højere
grad satser på at danne ekspertnetværk
på området.
Kultur som årsag
Mette Larsen præsenterede resultaterne
fra sin undersøgelse ”Minoritet og majoritet
i den offentlige forvaltning”, som bygger på
interview med sagsbehandlere på Københavns
kommunes fi re handicapcentre
samt familier med anden etnisk baggrund,
der har funktionsnedsættelser tæt inde på
livet.
Blandt sagsbehandlerne syntes den
fremherskende holdning at være, at det
var nødvendigt med et særligt kendskab til
muslimsk kultur for at kunne kommunikere
med denne målgruppe.
De mente således, at der var en klar muslimsk
handicapforståelse. Det mente de
muslimske borgere til gengæld ikke selv.
Så her støder mennesket med anden etnisk
baggrund og en funktionsnedsættelse
på en forhindring i mødet med det danske
system. For på IBOS – præcis som alle
mulige andre steder – gør man jo netop
alt for, at mennesket med funktionsnedsættelse
skal kunne fungere optimalt i sin
dagligdag uden at være alt for afhængig af
andre menneskers hjælp.
N Y T N R . 1 - 2 0 0 8 5