NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 1

More documents

Recommendations

Info

Hvem kan opereres Det er svært at sige, præcist hvor dårligt man skal høre, for at kunne komme i betragtning til et CI. Man kan dog sige, at som udgangspunkt skal man ikke længere have gavn af konventionelle høreapparater for at komme i betragtning. Men ifølge Minna Sandahl, der er CI-koordinator på Vestdansk Center for CI, Århus Sygehus, er det derudover ikke sådan lige at stille en række objektive kriterier op for, hvordan en mønsterpatient til en CI-operation tager sig ud. ”Som udgangspunkt skal der hos voksne være tale om en høreskade, som de har erhvervet sig efter, at de har udviklet sprog. Man kan godt være født med en hørenedsættelse, som alligevel har gjort, at man kunne udvikle et talesprog og så kan man komme efter mange år og blive opereret. Det udslagsgivende er, at man har hørt noget på et tidspunkt,” forklarer Minna Sandahl. Minna Sandahl og hendes kollega på CIcentret i Gentofte ledende hørepædagog Cecilia Samar er enige om, at at hørekurver naturligvis ikke er uvæsentlige, når man taler om, hvem der kan få glæde af CI, men understreger, at et audiogram ikke viser hele sandheden. ”Mere end hørenedsættelsens omfang så er det faktisk skelneevnen, som vi vurderer. Det sker ved de såkaldte diskriminationstest (se boks). Hvis skelneevnen ligger helt nede på 40 pct., så begynder vi at vurdere muligheden for at tilbyde en CI-operation,” siger Minna Sandahl. Diskriminationstest Personen, der skal testes, bliver præsenteret for en række ord og skal så efterfølgende gentage dem uden visuel hjælp. Bagefter bliver det fastslået, hvor mange procent af ordene man kunne høre og gengive korrekt, og det giver et billede af personens skelneevne. Hvis skelneevnen er på mindre end 40 pct. – dvs. er mindre end 40 pct – af ordene korrekte, kan et CI evt. være en mulighed. De meget individuelle bedømmelser, som går forud for hver operation, gør også, at der ikke er nogen øvre aldersgrænse for, hvornår en implantation kan fi nde sted, når vi taler om mennesker, der ikke er født døve. Cecilia Samar peger på vigtigheden af, at mennesket, som står overfor en operation, er i stand til at overkomme hele forløbet – også den træning som følger efter: ”Vi laver nogle helt individuelle bedømmelser, før vi tilbyder en operation. Der kan jo være nogle fysiske begrænsninger som for eksempel alderssvækkelse eller problemer med hjerte eller lunger, der gør, at patienten ikke vil kunne tåle at komme i fuld narkose. Den ældste, som vi har opereret her i Gentofte var 86 år.” Minna Sandahl peger på, at forløbet, som kommer efter operationen, er meget krævende. Her følger enten høre- eller høretaletræning, og det er en del, som man ikke kan komme udenom, hvis man skal have fuldt udbytte af et CI. ”Der er faktisk tale om reel træning, så det tages med i overvejelserne, om den pågældende vil kunne overkomme det,” understreger hun. Også Usher 1 Selvom der som nævnt er en generel aldersgrænse for, hvor gamle døve børn må være, før man vil tilbyde CI, kan disse grænser dog ændres i visse tilfælde. Hvis en døv person også har et alvorligt synsproblem eller forventes at få det – som fx hos en person med Usher syndrom type 1 – og derfor har brug for så meget information som muligt fra omgivelserne, så er de hverken i Århus eller i Gentofte afvisende overfor at tilbyde en binaural CI-operation, hvis de efter en helhedsvurdering fi nder, at der er grundlag for det. Cecilia Samar forklarer: ”Vi har opereret en del børn med Usher i Gentofte, og da lemper vi på nogle af kravene. Alderskriteriet på fem år for døvfødte børn overskrider vi således. De synsproblemer, som mennesker med Usher 1 med tiden vil få, er så alvorlige, at vi betragter et cochlear implant, som en god mulighed for at støtte deres kommunikation og færden,” påpeger hun og understreger, at de naturligvis ikke satser på talesprog i de tilfælde, men at barnet vil være bedre stillet ved at registrere lyde i omgivelserne og kunne orientere sig efter dem. Netop det at kunne forholde sig til sine omgivelser og få ekstra støtte, når man bevæger sig rundt, er også tungtvejende argumenter for lægerne i Århus, når de overvejer CI til mennesker med for eksempel Usher. Så er det den øgede frihed og de øgede muligheder for at forholde sig til omgivelserne, der er de egentlige succeskriterier. Og succeskriterierne for CI-operationer kan variere meget fra person til person. ”Succeskriteriet for en patient med Usher kan netop være, at vedkommende får adgang til nogle signallyde. Men er der tale om et voksent menneske, der er blevet døv for to år siden, så er det et andet succeskriterium, som vi arbejder efter. Så er succeskriteriet måske, at man kan forstå tale uden mundafl æsning. Det er umuligt at stille helt generelle succeskriterier op for CI-operationer,” fastslår Minna Sandahl. Undren I Gentofte har man i øjeblikket en venteliste til CI-operationer, som skyldes et boom i antallet af henvendelser fra døvblevne voksne. Cecilia Samar fortæller, at interessen for at blive opereret er meget stor i gruppen af døvblevne voksne, og hun undrer sig over, at der ikke er fl ere henvendelser fra døvblindblevne: ”En CI-operation kunne tænkes at have gavn for en del af de døvblindblevne. Især hvis man kommer i gang, før der er gået alt for mange år, hvor man har været døv eller døvbleven. Men der kommer ikke nogen henvendelser fra døvblindblevne voksne.” Foreløbigt har man i Gentofte opereret otte børn med Usher, og de får med det samme to CI’er. Der er endnu ingen voksne med Usher, som er blevet opereret. Men i Århus er der i øjeblikket et forløb i gang med en yngre mand, som er født døv og som har alvorlige synsproblemer Cecilia Samar opfordrer mennesker, der er interesserede i at fi nde ud af, om et CI kunne komme dem til gavn til at henvende sig til den nærmeste audiologiske afdeling for at fi nde ud af, om et CI kunne være en mulighed for dem. Er det tilfældet vil vedkommende efterfølgende blive henvist til enten Gentofte, Århus eller Odense til nærmere udredning og samtale. 8 NYT NR.1-2008
Illustrationer udlånt af Danaflex A/S 2. ”Så bliver man kaldt ind til en forsamtale, som er rent informativ, og som ikke er bindende på nogen måde. Her deltager en læge, en audiologopæd og en psykolog, som fortæller om hele forløbet og så bliver man sendt hjem igen, så man har ro til at tage stilling til, om det ville være noget,” slutter Cecillia Samar. ■ Et CI består af: 1. 1. En udvendig taleprocessor, der analyserer de lyde, som er opfanget af en mikrofon, og som omformer dem til digitale signaler. Den udvendige taleprocessor kan sidde bag øret som et høreapparat eller bæres på kroppen. 2. Den er forbundet med senderen, som via radiobølger sender signalerne til modtageren, der er indopereret under huden bag øret, og som omdanner signalet til elektriske impulser. 3. Impulserne overføres til en tynd plastikslange, de rummer ca. 20 elektroder, der er lagt ind i sneglen i det indre øre. Elektroderne stimulerer hørenerven, der sender impulserne til hørecentret i hjernen, som opfatter dem som lyde. Det normale øre I et normalt hørende øre opfanges lyden af det ydre øre og sendes via øregangen til trommehinden. Lyden sætter trommehinden i svingninger. De små knogler i mellemøret – hammer, ambolt og stigbøjle – forstærker lyden og herfra sendes den videre ind i sneglen gennem det ovale vindue. 3. I sneglen sendes lyden igennem væske og stimulerer hårcellerne. De hårceller, som lyden først når, danner de lyse toner og længere oppe i sneglen bliver tonerne gradvist mørkere. Fra hårcellerne sendes lyden videre ad hørenerven til hjernen. N Y T N R . 1 - 2 0 0 8 9
Page 1 and 2: F O R Å R N U M M ER 1 - 2 0 0 8 N
Page 3 and 4: LEDEREN ”What’s another year…
Page 5 and 6: Et paradoks i sig selv, der vidner
Page 7: C I ’ E T O M D A N N E R LY D E
Page 11 and 12: LLER 73-årige Erik Adriansen blev
Page 13 and 14: Filmanmeldelse BE WITH ME - EN FILM
Page 15 and 16: og funktionsnedsættelse det var me
Page 17 and 18: York Ilene Miner og Lis Just på ve
Page 19 and 20: Emnerne faldt meget godt i tråd me
Page 21 and 22: de børn Navne på og henvisninger
Page 23 and 24: Dybdeinterview En del af projektet
Page 25 and 26: EU-PROJEKT OM PERSONALE UDDANNELSE
Page 27 and 28: KALENDEREN NYT PÅ ENGELSK Når vi

NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?