NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 1

Emnerne faldt meget godt i tråd med det,
vi ellers spørger borgerne om, men et enkelt
spørgsmål formulerede vi om, så det
kunne passe ind i ICF’s (International Klassifi
kation af funktionsevne, funktionsevneanvendt,
henviste fi re borgere til døvblindekonsulenten.
Det svarer til en forøgelse
på 225%.
Fremtiden
Selv om vi formentlig endnu ikke har fundet
frem til alle døvblindblevne borgere i de
kommuner, vi betjener, har pilotprojektet i
2007 illustreret, at vi ved at ændre blot en
lille smule i vores rutiner, kan fi nde frem til
en hel del fl ere borgere, som bliver særligt
begrænsede af deres dobbelte handicap.
NYE RUTINER PÅ CENTER FOR SPECIALUNDERVIS-
NING I ROSKILDE - AFPRØVNING AF SPØRGEGUIDEN
den ved vores undervisningsinstitution og
etablerede et pilotprojekt. Formålet med
pilotprojektet var i første omgang at fi nde
ud af, om guiden kunne bruges, om den
var praktisk at anvende, og om den kunne
indgå i vores daglige rutiner, uden at det
skulle besværliggøre eller ændre væsentligt
på det, vi allerede gjorde.
Brug af spørgeguiden
Ved et fælles møde med syns- og høreundervisningen
på CSU blev alle syns- og
hørekonsulenter instrueret i at anvende
guiden, som i øvrigt kan downloades fra
videnscentrets hjemmeside. Alle medarbejdere
(11 personer i alt var involveret) fra de
to afdelinger anvendte guiden i 2007, når
de var i kontakt med borgere med det ene
handicap og havde mistanke om, at det
andet handicap i et eller andet omfang var
til stede. Guiden blev således anvendt, hvis
der blev svaret ja til indgangsspørgsmålet:
”Har du også problemer med at se/høre”.
Guiden består af en forside med praktiske
oplysninger og en side med syv spørgsmål
til hhv. syn og hørelse med afkrydsningsmulighed.
Som for eksempel: Har du
svært ved at høre, hvad der bliver sagt i
telefonen Eller Kan du se ansigtet på de
personer, som du møder
nedsættelse og Helbredstilstand) kategori
for Aktivitet og Deltagelse. Spørgsmålene
dækkede allerede i et vist omfang dette,
men ikke helt konsekvent. Siden har
videnscentret integreret dette spørgsmål i
deres endelige version.
Hver gang en høre- eller synskonsulent
havde udfyldt et skema om det ’andet
handicap’ blev det lagt til den relevante
afdeling, som derefter planlagde besøg
i hjemmet for at se, om der kunne gøres
noget for at hjælpe borgeren yderligere.
Det kunne for eksempel være, at en
synshandicappet dame med høreapparater
ikke længere kunne tale i telefon men
kunne have glæde af en fornyet hørepædagogisk
vurdering, der endte med en
ansøgning om teleslynge.
Resultaterne var slående
Alle de anvendte skemaer for 2007 blev
talt op. Vi fandt således i 49 tilfælde, at det
var relevant at tage spørgeguiden frem.
Alle 49 borgere fi k besøg af en konsulent
fra den afdeling, der rådgiver i forbindelse
med det andet handicap.
I 13 tilfælde (27%) var det relevant at
henvise videre til døvblindekonsulent
Maria Clauding, som i øvrigt fandt, at
tre personer var berettigede til kontaktpersonordning.
Ingen af de henviste var
dog interesserede i en sådan ordning.
Til sammenligning kan det nævnes, at
CSU i 2006, hvor spørgeguiden ikke blev
Denne gruppe borgere har fået mulighed
for at få en bedre og mere koordineret
indsats end tidligere – både på Center for
Specialundervisning og ved at komme i
kontakt med døvblindekonsulenten. Derfor
har vi besluttet at fortsætte med at bruge
guiden og lægge den ind som et led i den
rutine, der er ved hjemmebesøg både i
syns- og høreundervisningen.
En sidegevinst
Foruden at kunne hjælpe den enkelte borger
bedre, har pilotprojektet og brugen af
spørgeguiden givet os den sideeffekt, at vi
er blevet bedre til at samarbejde internt på
tværs af afdelingerne. Efter pilotprojektet
er det blevet lettere og mere ’legalt’ lige at
lægge vejen forbi den anden afdeling og
spørge om råd og vejledning.
Denne dagligdags udveksling af oplysninger
samt det optimerede samarbejde med
døvblindekonsulenten kan være med til at
højne fagligheden på vores arbejdsplads
og dermed også være til gavn for borgeren
i sidste ende. ■
N Y T N R . 1 - 2 0 0 8 1 9