SULUK 1-20 - Agent Kit Survey - Air Greenland

■ Kunngissaq Frederik qimuttut
piffissap ingerlanerani aqulluarsinnaalikkani
qulaallugit
iperartortoq.
- Vi får endnu flere blå mærker, for vi
har blåt blod i årene.
En helt ny bedrift
Uanset Dronning Margrethes popularitet
i Grønland, indtager hendes søn og
rigets tronarving, Kronprins Frederik,
en helt speciel plads i den grønlandske
bevidsthed. Som det første medlem af
den kongelige familie gennemførte
han i år 2000 en 2800 kilometer og
fire måneder lang slædetur med fem
kammerater. Udgangspunktet var
Qaanaaq i Nordvestgrønland og slutmålet
Daneborg i Østgrønland. En
mandfolkepræstation gennem en
ugæstfri isødemark med temperaturer
på under minus 40 grader i selskab
med ulve og isbjørne.
De første 14 dage af slæderejsen
– officielt kaldt Expedition Sirius 2000
– blev Kronprins Frederik og hans venner
ledsaget af fangere fra Qaanaaq,
hvor ekspeditionsdeltagerne under
deres månedlange forberedelser var
blevet uhyre vellidte. Her var der ingen
distancerende kongelige manerer. Det
■ Kronprins Frederik svinger
pisken over slædehundene,
som han med tiden fik godt
styr på.
■ Crown Prince Frederik cracks
the whip over the sled dogs,
which he in time learned to
handle well.
blev til kaffemik, dans i forsamlingshuset
og et leben af nysgerrige børn
ind og ud af ekspeditionsdeltagernes
hus. Den grønlandske kultur gled langsomt
ind som en naturlig del af hverdagen.
Det gjorde kronprinsens forhold
til slædehundene også, og det er
som bekendt ofte i detaljen, at mennesker
viser deres virkelige indsigt i
andre kulturer. Hør for eksempel hvordan
han i et kapitel i ekspeditionens
dagbog med humor og en dreven
slædekusks indsigt beskriver sine
slædehundes personligheder.
Om hunden Squash hedder det:
»En trofast, stor, positiv hund, hvis
trækvillighed altid er til stede – han er
vel nærmest at betegne som den »grå
hund« i spandet, da hans størrelse indgyder
respekt blandt de andre, så han
godt kan sige fra. Han ligner en midaldrende
piberygende mand, der qua
piben er en person, der hviler godt i
sig selv og er relativt rolig af sind«.
Om en anden hund, Dunder, skriver
kronprinsen:
ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX
»En hård type, som ikke lader sig kue
af vabler på fødderne eller piskesmæld
om ørerne. Han gør næsten, som det
passer ham og er meget sin egen, især
hvad angår Steens og mine kommandoer.
Hans status er næstkommanderende,
han provokerer Batman af og til
ved at flytte sig fra sin faste plads til
højre i viften over i venstre side
omtrent ved siden af Cirkeline, som
han selvfølgelig gerne vil i bukserne
på. En absolut, lille herre, der klør på
og ikke øffer af noget«.
Gensidig varme
Den viljestærke og imødekommende
Kronprins Frederik erobrede under sit
lange Grønlandsophold manges hjerter.
Han formåede at forny og forstærke
båndet mellem Grønland og kongehuset
på en personlig måde, så selv en
republikaner må fattes ord. Eller som
landsstyreformand Hans Enoksen
udtrykte forholdet i en tale fire år
senere i Hans Egedes Hus i Nuuk, da
Kronprins Frederik for første gang
havde Kronprinsesse Mary med til
Grønland:
- Så kom endelig den dag, hvor vi her i
Grønland får lejlighed til at møde
Kronprinsesse Mary. Kronprins Frederik
har jo en helt særlig plads i vore hjerter,
og derfor var det en stor ære for
os, at det første guld fra Nalunaq
minen fandt anvendelse til kronprinsparrets
vielsesringe. Det har stor symbolsk
betydning for os, og illustrerer
på bedste vis den samhørighed, der
er mellem kongehuset og Grønland.
Kronprins Frederik, som har fået opkaldt
et stykke land efter sig i området
mellem Wulff Land, Kap Morris Jessup
og Brøndlunds Grav samt modtaget
landstingets højeste udmærkelse,
Nersornaat, i guld, hviler ikke blot på
popularitetens bløde pude. Han arbejder
også aktivt for Grønland. Kronprinsparret
har doneret penge til et
værested for børn og unge i Qaanaaq,
ligesom en del af indtægterne fra
bogen »Expedition Sirius 2000« bidrager
til projektet. Desuden er tronarvingen
protektor for Red Barnet, der
driver værestedet, Det Grønlandske
Selskab og Kommissionen for Videnskabelige
Undersøgelser i Grønland.
Nu venter man blot på næste besøg.
Suluk # 04•2007 66