Elev Fokuseret Selvevaluering Bevis for afholdelse - Tradium

Elev Fokuseret Selvevaluering
BUSINESS
FORUM
Udvikling af elever
Processer i
undervisning
Medarbejdere
Mål og
strategi
Udvikling og
forbedring
Samarbejde
Bevis for afholdelse
Frisør og Kosmetiker uddannelserne (EUD) ved Randers Tekniske skole
har den 2.-3. januar 2008 gennemført en helhedsorienteret selvevaluering efter modellen for
Elevfokuseret Selvevaluering.
Medarbejdere fra de to områder og leder deltog i forløbet. I selvevalueringsforløbet indgik følgende
elementer:
1. Der er udarbejdet et fælles dokument, der beskrivelser den måde, uddannelsen arbejder på og
de resultater, som der er opnået
2. Der er etableret et fælles overblik over, hvad der gøres godt, og hvor der kan skabes
forbedringer
3. Forbedringsaktiviteter er blevet prioriteret ud fra et fælles sæt udvælgelseskriterier
4. Der er udarbejdet udkast til løsninger for udvalgte forbedringsaktiviteter
Afdelingen/uddannelsen har prioriteret at arbejde med følgende forbedringsområder:
• A1 Hvordan er uddannelsens/afdelingens mål og strategi blevet fastlagt
• B2 Hvordan fastlægges skemaerne
• B11 Hvordan tiltrækkes nye elever og kursister til uddannelsen
• C1 Hvordan ledes og organiseres uddannelsen, så den til stadighed kan levere de
forventede resultater
• C2 Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med forbedringer
• C3 Hvordan ser uddannelsens processer for brug af evaluering og måling ud
• D5 Hvordan er lærernes og de enkelte teams/afdelingers ansvar og beføjelser
dokumenteret
• D7 Hvordan sikres god intern dialog og information (koordinatorrollen)
Jacob Buhl Jensen (direktør)
Business Forum
Lone Egstrup (Inspektør)
Randers Tekniske Skole
BUSINESS
FORUM
CVR 1821 0185 Morelgangen 5 DK-3460 Birkerød +45 4582 4249 www.bforum.dk info@bforum.dk

Indhold
Side
Kort introduktion til forløbet 1
Spørgerammen 2
Uddannelsens arbejdsdokument 3-11
Yderligere information om selvevaluering og spørgeramme fås hos direktør Jacob Buhl Jensen
Business Forum Morelgangen 5 3460 Birkerød 4582 4249 www.bforum.dk info@bforum.dk
Kort introduktion til forløbet
Uddannelsen har gennemført et forløb med
selvevaluering, som omfatter 5 trin:
5. Forbedre
Gennemføre
planer og vise
resultater
4. Planlægge
Styre
forbedringer
1. Beskrive
status
Sådan arbejder
vi i dag
2. Vurdere
Styrker og
forbedringsområder
3. Prioritere
Udvælge blandt
forbedringsområderne
1. Beskrive status
Deltagerne svarede på 35 konkrete spørgsmål om
uddannelsens arbejde, mens en proceskonsulent
skrev svarene ind på pc med storskærm.
Eksempler på spørgsmål
B5 Hvordan sikrer uddannelsen den bedst mulige
rådgivning og vejledning af eleverne
C2 Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med
forbedringer
D5 Hvordan sikrer uddannelsen det gode samarbejde i
teams og på tværs af uddannelsen
Spørgsmål og svar fremgår af de næste sider.
Udbytte for uddannelsen:
• Udveksling af erfaringer.
• Processen dokumenteres.
• Fælles syn på uddannelsen.
2. Vurdere status
Vurderingen skaber fælles erkendelse af, hvad
uddannelsen gør godt, og hvor der kan forbedres.
Deltagerne vurderede statusbeskrivelsen ud fra
tre vurderingskategorier:
Vurderingskategorier
MET Metode. Den måde, som tingene gøres på. Det
vurderes i hvilken udstrækning der er en
fastlagt en (fælles) proces, arbejdsgang eller
fremgangsmåde, der understøtter eller arbejdet
ANV Metodens anvendelse. Det vurderes i hvilken
udstrækning metoden anvendes i praksis, der
hvor det er relevant.
EVA Evaluering. Det vurderes i hvilken udstrækning
metoden er blevet forbedret og om der sker der
en formel eller systematisk opsamling på, om
den valgte metode er tilstrækkelig effektiv.
Der blev anvendt en skala fra 0-2, hvor:
0= Intet/ingenting. Der bør gøres noget,
1= OK. Der bør ikke gøres noget og
2= Fremragende. Andre kan lære af os.
Der blev arbejdet på ”storskærm”, så deltagerne
kunne følge processen og diskutere de konkrete
vendinger fra statusbeskrivelsen og den fælles
bedømmelse.
Udbytte for uddannelsen:
• Fælles erkendelse af styrker og svagheder
3. Prioritere og udvælge
Efter vurderingen udvalgte deltagerne centrale
områder, der skal forbedres.
Forbedringsområderne blev kvalificeret ved at
holde dem op mod et sæt udvælgelseskriterier,
som deltagerne var blevet enige om.
Forbedringsområder
(eksempler)
Prioriteringskriterier
(eksempel)
Øget lærertilfredshed
Øget elevtilfredshed
Fælles proces for skemalægning skaber: 1 1 1
Formalisering af fraværssamtaler skaber: 1
Bedre arbejdsgange
Udbytte for uddannelsen:
• Fælles erkendelse af uddannelsens
udviklingsområder.
• Fælles prioritering af forbedringsområder.
• Ejerskab til forbedringerne forankres bredt.
• Fælles erkendelse af styrker og svagheder.
4. Planlægge forbedringer
De forbedringer, der slap gennem ”nåleøjet”, blev
uddybet i en aktivitetsskabelon, der gør det muligt
at gennemføre dem og følge op på resultatet.
Udbytte for uddannelsen:
• Forbedringsaktiviteter fastholdes i konkrete
planer med indbygget opfølgning på mål.
5. Forbedre
Afdelingschefen gennemfører endelig prioritering
af forbedringsaktiviteterne over tid. Uddannelsen
gennemfører de konkrete forbedringsaktiviteter
inden for den planlagte tidshorisont. Efter en aftalt
periode følges der op på de opnåede resultater.
Udbytte for uddannelsen:
• Resultatet af de konkrete forbedringer kan
synliggøres for organisationen.
• Ved at blive ”holdt til ilden” hele vejen med
selvevaluering, øges chancen for succes.
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole Side: 1

Spørgerammen
A Uddannelsens mål og strategi (”handleplan” for de næste 1-3 år)
A1 Hvordan er uddannelsens/afdelingens mål og strategi blevet fastlagt
A2 Hvordan opnår uddannelsen sammenhæng mellem mål og strategi og budget
A3 Hvordan får medarbejderne kendskab til uddannelsens/afdelingens mål og strategi
A4 Hvordan bliver uddannelsens strategi omsat til konkrete aktiviteter
A5 Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for A1-A4 giver gode resultater
B Processer i undervisning
Det er ønskeligt, at besvarelsen af B1-B10 understøttes
af egne processer/procedure/”flow” som eksemplet her:
B1 Hvordan fastlægges den lokale undervisningsplan og bedømmelsesplan
B2 Hvordan fastlægges skemaerne
B3 Hvordan arbejder man med at flytte eleverne fremad – progression i løbet af uddannelsen
B4 Hvordan sikrer uddannelsen den bedst mulige undervisning
B5 Hvordan sikrer uddannelsen, at undervisning og praktikforløb understøtter hinanden
B6 Hvordan gennemføres eksamen og prøver hensigtsmæssigt
B7 Hvordan sikres den bedst mulige rådgivning og vejledning af eleverne
B8 Hvordan sikres et socialt skole/undervisningsmiljø
B9 Hvordan spottes og arbejdes der fremadrettet (proaktivt) med at de frafaldstruede elever
B10 Hvordan gøres det let for eleverne at finde information fra uddannelsen og komme i dialog
med uddannelsen
B11 Hvordan tiltrækkes nye elever og kursister til uddannelsen
B12 Hvilke konkrete mål og resultater understøtter besvarelsen af B1-B12
C Udvikling og forbedring af uddannelsen
C1 Hvordan ledes og organiseres uddannelsen, så den til stadighed kan levere de forventede
resultater
C2 Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med forbedringer
C3 Hvordan ser uddannelsens processer (se eks. til
1. Fastlæg 2. Afhold 3. Analyser
højre) for brug af evaluering og måling ud
spørgsmål fokusgruppe resultater
C4 Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne
inden for C1-C3 giver gode resultater
D
D1
D2
D3
D4
D5
D6
D7
D8
D9
E
E1
E2
E3
E4
E5
START
1. Planlægge
undervisning
2. Gennemføre
undervisning
3. Evaluere
undervisning
4. Forbedre
undervisning
Medarbejdere
Hvordan afdækkes læreres ønsker til fag og funktioner i passende tid
Hvordan sikres det, at de rigtige kompetencer (faglige og pædagogiske) er til stede i forhold
til undervisningen og til strategiske projekter
Hvordan fastholdes den viden og information, der er nødvendig for uddannelsens succes
Hvordan holdes man opdateret med udviklingstendenser inden for fag og pædagogik
Hvordan er lærernes og de enkelte teams/afdelingers ansvar og beføjelser dokumenteret
Hvordan sikres det gode samarbejde i teamet/afdelingen og på tværs af
uddannelsen/skolen
Hvordan sikres god intern dialog og information
Hvordan anvendes belønning og anerkendelse af medarbejderne til at udvikle uddannelsen
Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for D1-D8 giver gode resultater
Samarbejde
Hvordan sikres og udvikles de faglige relationer med relevante samarbejdspartnere
Hvordan sikres og udvikles relationerne til ”afsendere” (folkeskole) og ”aftagere”
(virksomheder og uddannelser) af elever
Hvordan sikres det, at skolens fællesfunktioner (IT, Bygninger, Økonomi, HR, Kantine,
Indkøb, reception m.m.) understøtter uddannelsens arbejde bedst muligt
Hvordan udvælges leverandører og, hvordan fastholdes og forbedres leverancerne
Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for E1-E4 giver gode resultater
START
SLUT
4. Forbedre
…
SLUT
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 2

Uddannelsens arbejdsdokument
Nedenfor ses den beskrivelse af status, som deltagerne kom frem til.
Rød tekst er proceskonsulenten tilføjelser
Status blev
bedømt på
skala fra 0 til
2
Forbedringsområder
blev
kvalificeret via
fælles
prioriteringskriterier
1=
bidrager
positivt til
kriteriet
MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
A
A1
a1
A2
a2
A3
a3
A4
a4
A5
a5
a5
B
B1
b1
b1
b1
b1
b1
b1
b1
b1
b1
b1
b1
Uddannelsens mål og strategi (”handleplan” for de næste 1-3 år)
Hvordan er uddannelsens/afdelingens mål og strategi
blevet fastlagt 0 0 0 1 1 1 1 0 le
Intet
Hvordan opnår uddannelsen sammenhæng mellem mål og
strategi og budget 0 0 0
Intet
Hvordan får medarbejderne kendskab til
uddannelsens/afdelingens mål og strategi 0 0 0
Intet
Hvordan bliver uddannelsens strategi omsat til konkrete
aktiviteter 0 0 0
Intet
Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for
A1-A4 giver gode resultater
Svendeprøve og ETU deles på nationalt plan
Uddannelsen har et bruttoløns budget. Medarbejderne kender
ikke budgettet.
Processer i undervisning
Hvordan fastlægges den lokale undervisningsplan og
bedømmelsesplan 1 1 0 1 1 1 1
Den plan der undervises efter fremgår ikke på nettet
Bekendtgørelsen - faglige udvalg (de tolker og godkender) -
team - enkelte lærer.
De faglige udvalg retter henvendelse til ministeriet - ud fra dette
bliver bekendtgørelsen til.
Også omvendt. De faglige udvalg har meget at skulle have
sagt.
Friere hænder på grundfag. (eks. 30 faglærere arbejdede på
forskellige måder)
Ud fra bekendtgørelsen fastlægges den lokale
undervisningsplan. Sker på team niveau
Teamet tolker bekendtgørelsen - sker også i TSØ. Gør det for
eget fag.
Tidl. leder + Lena var med i tolkningen - grundforløbet.
Fremkomme med holdninger til fag.
Frisøruddannelsen. Samarbejde med andre skoler ifm. ny
bekendtgørelse. Senere sket rettelser på teammøde.
Tidligere var der meget faste rammer og metoder). Nu er der
metodefrihed til at nå målene. Målene er klare - meget bredt
definerede på de teoretiske fag.
Teams arbejder individuelt.
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 3

MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
b1
Denne arbejdsform virker naturlig. Forskellige mål og metoder.
Har gjort sådan siden 2000.
Ikke alle mål opleves som klare. På visse grundfag er det ”alt
godt fra havet”. Uklare prioriteringer. Hovedforløbsmål er meget
b1 præcise på det fagspecifikke. Varierer fra fag til fag.
B2 Hvordan fastlægges skemaerne 0 0 0 1 1 1 1 0
b2
1. Teamet leverer fagfordeling og timefordeling til skemalægger
- pædagogiske og logistiske, personlige fridage, (Lene). 2.
skema udarbejdes. Ferieønsker har været prioriteret. Ud fra
timefordelingen og de 8 skoleperioder. Varierende elevantal.
FLEXSKEMA værktøj. 3. Så får vi et skema til korrektur. 4.
Tilbagemeldinger. 5. evt. justering af skema med fagfordeling
og timefordeling.
b2
b2
b2
b2
b2
b2
B3
b3
b3
b3
b3
b3
b3
b3
b3
Tidligere har teamet eller lederen udarbejdet skemaet. Kan
være svært at få de lærere og lokaler, som vi skal bruge.
Mange af de nødvendlige oplysninger kommer sent - skal
leveres i rimelig tid inden undervisningsstart.
Elevindtaget kan ske meget tæt på start. Usikkert med
elevantallet.
Hovedforløb. Kender pladser.
Grundforløb. Eks. lærermangel. Kan efterfølgende påvirke
bemanding på hovedforløb.
Vigtigt at man som ny ved hvad man skal i god tid før start.
Ellers mangler der tid til forberedelse. Ønske om at skemaer
kendes minimum en uge før. Kendskab til elevernes
forudsætninger.
Skemalægningen er prioriteret for lavt. Vilkårene er ikke til
stede i tilstrækkelig grad. Det har stor indflydelse på vores
hverdag.
Hvordan arbejder man med at flytte eleverne fremad –
progression i løbet af uddannelsen 1 1 0 1 1 1 1
Kontaktlæretimer. Snakker om klassen på teammøder.
Kontaktlæreren følger op på de enkelte elever.
Hovedforløb. Virksomheder udfylder skemaer om behov for
supplerende undervisning af elever.
Mellem hovedforløb/grundforløb - god overlevering, hvad skal
der lægges vægt på. Sker fordi vi er sammen
Kontaktlærerbesøg hos virksomheden.
Natur faglig progression - starter med det lette først. LKSsnakker
der hvor der er overlap. Behov for at bruge mere tid på
overlap. Ingen rutiner for overlevering til nye lærere. Der er
overlap med de faglige. Skaber en rød tråd for eleven. Overlap
blev udvikling på baggrund af en evaluering. En del af de
pædagogiske overvejelser.
Svært at få overskud til at drøfte planlægningen af det
pædagogiske arbejde på tværs. Afhænger af ildsjæle.
Arbejder ikke projektorienteret mere. Vi skal ikke køre projekter
for projekternes skyld. Kendetegn for Randers at vi ikke gør alt
til projekter.
På hovedforløb: Som ny - der har været tid og plads til at få
introduktion. Kræver man ved, hvad der skal spørges om.
Planlægger fra time til time med indhold. Sker tre uger før start
(eller når skemaet er klart)
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 4

MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
b3
b3
b3
b3
b3
b3
b3
b3
b3
B4
b4
b4
b4
b4
b4
b4
b4
b4
b4
b4
b4
B5
b5
b5
b5
b5
b5
b5
b5
b5
Nana og Lise. Ønske om samarbejde med dansklærerne. Bruge
teksterne fra Design.
Valgfagsprojekter er også beskrevet (H1-H8).
Generelt: Utroligt vigtigt, at prioritere tid/støtte til nye lærere.
Ikke altid, at indholdet er så klart beskrevet - grundlaget kan
derfor være begrænset. Skal være samme overskrifter på alle
forløb.
Grundforløbet: mange regler og procedurer - svært at overskue.
SPA har fungeret godt
Behov for langsigtet planlægning.
Grundforløb. Stamkort - tilføjer progression. Snakke sammen.
Tager eleverne en for en - fast punkt på møderne.
Hovedforløbet. Evalueringssamtaler fra H1-H8 og efter behov.
Snakke sammen i teams
Følger den samme evalueringsplan.
Hvordan sikrer uddannelsen den bedst mulige
undervisning 0 0 0 1 1 1 0
Det er ikke altid muligt, men bør prioriteres, at det er den
samme lærer, der gennemfører hele forløbet. Nogle
elevgrupper har meget svært ved at håndtere lærerskift. Det går
ud over eleverne på grundforløbet. Specifikt for valghold.
Vi ansætter kvalificerede lærere.
ETU’en (elevtilfredshedsundersøgelsen) bruges ikke
systematisk her - sker dog individuelt.
Har ikke den pædagogiske snak.
Hovedforløb: Evaluerer efter hver runde, hvad vi kan gøre
bedre næste gang.
Sker individuelt i dag. Har ikke været prioriteret.
God undervisning: Når eleverne er aktive. Når de siger tak for i
dag. Når vi har nået vores egen dagsorden. Når eleverne er
blevet motiveret. Når de når deres mål. Når vi selv er
opdaterede og tidssvarende (og lidt på forkant).
Vi skal kunne håndtere de lidt mere svære elever. Vi har mange
konflikter i klasserne. De unge forandrer sig, mange flere
konflikter.
Grundforløbet: Bruger hinanden til konfliktløsning (på eget
initiativ - to & to sammen)
Bliver snakket i krogene. Ingen pædagogiske mål.
Snakker aldrig om, hvad vi gør for de gode elever.
Hvordan sikrer uddannelsen, at undervisning og
praktikforløb understøtter hinanden 1 1 1
Hovedforløb. Kontaktlærer på besøg i virksomheden.
Geografisk opdelt. De samme saloner man besøger år efter år.
Mester - elev - lærer.
Lærestedet udfylder en praktikvejledning.
Planer for, hvad der skal læres.
Den enkelte elev - praktikstedet
En overordnet beskrivelse
Praktikstedet får tilsendt beskrivelse af, hvad elev skal igennem.
Der skal tilføjes noget om supplerende undervisning. Sedlerne
sendes til skolen inden hver periode. Opbevares af Rikke.
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 5

MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
b5
b5
b5
b5
b5
b5
B6
b6
b6
b6
b6
b6
b6
b6
B7
b7
b7
b7
b7
b7
b7
b7
b7
b7
b7
b7
Virksomheden skal informeres om, hvis eleven ikke har bestået
et fag eller ved stort fravær.
Eleven skal melde sygdom både til mester og til skole. Hver uge
opgøres fraværskort - URO og hovedforløb
Det lokale uddannelsesudvalg har ingen rolle her. Officielt er
det talerøret.
Efter forløbet ser mester kun karakter.
Kontaktlærer - virksomhed. Ingen faste struktur på
mødeindhold. Dog faste temaer i forhold til, hvor eleven er i sit
uddannelsesforløb. Ingen dokumentation af, at samtalen har
fundet sted. Mester kan fravælge mødet med kontaktlæreren -
det er et tilbud.
Der samles ikke op på elevernes oplevelse af praktikforløb.
Hvordan gennemføres eksamen og prøver
hensigtsmæssigt 2 2 1
Svendeprøve. Det er fællesudvalget, der står for den.
Ellers følges skolens eksamens reglement - på basis af
eksamensbekendtgørelsen
Der tages hensyn til underviserens ønsker. (underviseren tager
hensyn til eleverne …)
Løbende prøver organiserer vi selv. Sker individuelt og i teams.
Udgangspunkt i evalueringsplanen. Skrevet ned i teamet
Bekendtgørelsen følges.
Hovedforløb. Teoriprøverne er koordineret på tværs af alle
skoler (teoribank).
URO. Laver egen teoriprøve. Baseret på undervisningen. Eget
valg, hvad de skal op i og hvorvidt der skal gennemføres
prøver.
Hvordan sikres den bedst mulige rådgivning og vejledning
af eleverne 1 1 0
Nogle gange kan det være svært at rådgive elever, når der er
mange i klassen
Hovedforløb: Evalueringssamtalerne er udgangspunkt. Sker i
hver time ud fra hvor eleven er.
Det drøftes i teamet hvad eleven skal have at vide og ikke at
vide.
Kan både være personligt og fagligt. Det personlige placeres
hos kontaktlæreren
Grundforløbet: Kontaktlæreren er krumtappen.
Først kontaktlærer - skrives et dokument - herefter
studievejleder.
Studievejlederen arbejder ofte ud fra kontaktlærerens
henvendelse. Tager en personlig samtale, kan være personligt
eller på grænsen af frafald. Det hedder
gennemførelsesvejledning. Særlige undervisningsmidler. SPS.
Fungerer som endestation. Studievejleder følger op på aftalen.
Henvise til andre steder på skolen.
Orientering om øvrig rådgivning, eks. henvises til UU’erne.
Samarbejde mellem UU’ere og ledende studievejleder er aftalt
på skoleniveau.
Studievejleder deltager på teammøder. Procedure for, hvem der
gør hvad.
Mentor og psykologordning skal der til at tages hul på. Skal til at
anvende både voksen- og elevmentorordning.
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 6

7
b7
b7
b7
b7
B8
b8
b8
b8
b8
b8
b8
b8
b8
B9
De ”gode” elever. Kontaktlærertimer og teamet. Ses hver uge.
1. uddannelsessamtale (inden de er starten). Drøftes særlige
hensyn - medicin, ordblind, osv. Der er en fast
spørgeramme/skema + åbne spørgsmål.
Screening af elevens kvalifikationer: Der snakkes om placering
på hold. Fraråder liniehold, hvis man kan mærke at de er
frafaldstruede. Skemaerne kan ses af kontaktlærerne.
Vurderingen finder også sted undervejs. Kan godt blive flyttet
fra målrettet liniehold.
Ingen systematisk omkring, hvem der får læreplads - kvoteplads
- hvem skal fortsætte
Vejledning på Protexo og Springbrættet. Der kommer yderligere
grundforløbspakker fra skolen. Sikre, at eleverne bliver placeret
på den rigtige uddannelse.
Hvordan sikres et socialt skole/undervisningsmiljø
(LOVKRAV) 0 0 0 1 1 0 0
Bænke på 1. sal og i stuen.
Kantinen
Biblioteket er der også lidt endnu. (ide: kan bruges til forretning)
Grundforløb: Kontaktlærergrupperne er lidt a la ”klassens time
med kage”.
Studietur. Besluttet at den også er fast på grundforløbet.
Lærernes individuelle personlige sociale engagement. Eks. tage
ud og bowle, spise, rundtur, skovtur, lyttende, afslutning i
haven, grill, juleafslutning, nærvær, udlevere mobilnr. (individuel
beslutning om man vil gøre det - til støtte)
Skolehjemmet: 8 elever. Arrangementer for dem.
Hovedforløb: Modeshow. Studietur.
Hvordan spottes og arbejdes der fremadrettet (proaktivt)
med at de frafaldstruede elever 2 1 1
MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
b9
b9
b9
b9
b9
b9
b9
B10
b10
b10
b10
b10
Studievejlederen. Procedurer (udarbejdet i teams) i forhold til
frafald. Hvis kontaktlærer har givet advarsel gives den videre.
Ønsker til ændring af uddannelse. Kan også gå videre til
protexo (projekt for frafaldstruede elever - i stedet for fagligt
fokus sættes fokus på personlige udvikling - udlånes til
produktionsskoler) eller springbrættet.
Fraværsskemaer giver 3-ugers overblik - hvornår sker fraværet.
Protokol, som opsamles af kontaktlæreren. Står i procedure og
fungerer i praksis (dog dobbelte registreringer)
Opfanger stemning og samvær med eleverne i dagligdagen.
Oplevelserne meldes ind over teamet.
Mestre på hovedforløb ringer ind, hvis der er sket noget.
Samarbejdet med forældrene.
Ingen kommunikation mellem grundforløb og hovedforløb. Der
skal være mulighed for at starte på en frisk.
Nye lærere bliver ikke klædt på til opgaven omkring
frafaldstruede elever.
Hvordan gøres det let for eleverne at finde information fra
uddannelsen og komme i dialog med uddannelsen 1 1 0
Elevplanen som værktøj
Hjemmeside.
Informationstavler overalt
Kontaktlæreren
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 7

10
b10
b10
b10
b10
b10
b10
b10
b10
B11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
b11
B12
b12
b12
b12
b12
C
C1
c1
c1
c1
C2
c2
c2
C3
Studievejledning
Elevadministration
Praktikpladskonsulent
Faglæreren
Der er altid dækning via vikarer.
Ændringer bliver givet kollektivt til klassen.
Hvis mødetid ændres, bliver eleverne ringet op.
Telefonkæde eleverne imellem - findes nogle steder
Eleverne har ikke været spurgt om, hvad der virker for dem.
Hvordan tiltrækkes nye elever og kursister til
uddannelsen 1 1 0 1 1 1 1 0
Udsender katalog - efteruddannelse
Hvad med mesterlærer Hvad er vores holdning til det Behov
for en beslutning. Eleven skal være informeret om, at der er tre
måder at komme i lære på.
Annoncer, plakater, radiospots. Eks. ”skal søge mulighedernes
hus”
Åbent hus. Kommende elever og deres forældre. I november,
fordi folkeskolerne ønsker dette tidspunkt (
Stand på uddannelsesmesser. Kosmetiker og make up artist.
Randersmesterskab. Alle elever på Randers Tekniske Skole.
Brobygningselever. Folkeskoleelever på introduktionsforløb i 4
uger. Dårligt tidspunkt.
Sodavandsbesøg. To timers rundvisning for folkeskoler
Kuffertbesøg ud af huset forældre og kommende elever
Ugebesøg. Folkeskoleelever på besøg
Omdømmet - landets bedst. De kommer af sig selv… Stort
geografisk optag
Opsøgende arbejde. IDV
Mesterarrangementer, Specialfagskurser
Besøg hos virksomheder og telefon canvas
Udsendelse af breve til mestre (direct marketing)
Kosmetiker uddannelsen er træls at finde på hjemmesiden
Hvilke konkrete mål og resultater understøtter besvarelsen
af B1-B12
Frafald - bliver ikke brugt systematisk
ETU - bliver ikke brugt systematisk
Karaktergennemsnit
Hovedforløbet: Elevevalueringsskemaer bruges til forbedringer
Udvikling og forbedring af uddannelsen
Hvordan ledes og organiseres uddannelsen, så den til
stadighed kan levere de forventede resultater 0 0 0 1 1 1 1 0 le
Struktur, information og vidensdeling/inspiration mangler
Resultater bruges lokalt på undervisningsniveau…
Der har været evalueret på en enkelte forløb
Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med
forbedringer 0 1 0 1 1 1 1 1
Det sker i dag, men der er ingen samlet struktur/dokumentation
af arbejdet med forbedringer
Hovedforløbet har 8 projekter. Grundlag til projektskabelon
Hvordan ser uddannelsens processer for brug af
evaluering og måling ud 0 0 0 1 1 1 1 1
MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 8

MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
c3
c3
c3
C4
c4
D
D1
d1
d1
d1
D2
d2
d2
d2
d2
d2
d2
d2
d2
D3
d3
d3
d3
d3
d3
d3
d3
D4
d4
d4
d4
d4
d4
d4
d4
Der kan sikkert hentes inspriration fra arbejdet med vores
evaluering af eleven
Grundforløb: Evalueringsplan. hvornår, og hvordan en elev på
grundforløbet skal evalueres. Hvem, målepinde
Beskrivelse af karakterskala.
Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for
C1-C3 giver gode resultater
Intet
Medarbejdere
Hvordan afdækkes læreres ønsker til fag og funktioner i
passende tid 0 0 0 0 1 1 1
Bruger ikke så meget tid på at diskutere, hvem der ønsker
hvad.
MUS (medarbejder udviklingssamtale) bliver afholdt
MUS - Skemaplaner
Hvordan sikres det, at de rigtige kompetencer (faglige og
pædagogiske) er til stede i forhold til undervisningen og til
strategiske projekter 0 1 0 1 1 1 0
Tidligere har det været først til mølle. Mangler en synlig plan
Ikke overblik over de kompetencer, der er til stede i gruppen i
dag
Der er selvfølgelig overblik over de formelle kompetencer
Helst inden for 2 år efter fastansættelse skal man i gang med
PGU
Tilbud om pædagogisk efteruddannelse kan findes på Fronter.
Der er dog inden formel struktur på pædagogisk
efteruddannelse i dag.
Der er en føl-ordning for nye lærere. Det har dog ikke været en
del af et formelt introduktionsforløb
Faglig videreuddannelse, inspirationskurser.
Faglærerkurser (medlem) på alle frisørskoler
Hvordan fastholdes den viden og information, der er
nødvendig for uddannelsens succes 0 1 0 1 1 1 0
Dagsorden - opfølgning på møder
Nærværet til eleven
Omstillingsparate og gode til at slukke ildebrande
Brænder for faget
Egen hukommelse
Deles på lærerværelset mellem timerne - stående taffel
Hovedforløbslærere har været på kursus i London
Hvordan holdes man opdateret med udviklingstendenser
inden for fag og pædagogik 0 1 0 1 1 1 1
Læser fagblade - fastsat timer til det
Mapper/billeder fra de kurser, som man har deltaget på, lægges
frem så alle kan se dem.
God opsøgende kontakt til samarbejdspartnere - har ofte sidst
nye produkter
”To på faget” på en del fag - vigtigt, at man ikke er alene på et
fag
Deltagelse på Messer og konferencer, faglærermøder
Baseret på personlig interesse
Lena holder øje med nyt fra ministeriet.
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 9

MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
D5
d5
Hvordan er lærernes og de enkelte teams/afdelingers
ansvar og beføjelser dokumenteret 1 1 0 0 1 1
Grundforløb 0 0 0 0 1 1 1 0 gr/l
e
Det er de ikke. Har været begyndt før for et års tids siden. Ikke
gjort helt færdig.
D6
Hvordan sikres det gode samarbejde i teamet/afdelingen og
på tværs af uddannelsen/skolen 1 1 0 0 1 1 1
Det tværgående samarbejde 0 0 0 1 1 1 0
d6 Venter på afklaring af den ”7.”
d6
Hovedforløb. På møder. Input til dagorden bliver efterlyst via
mail og alle kan bidrage med input. Ide: kan gå på skift.
d6 Teamkoordinator og tovholderfunktion
d6
Ingenting på tværs af teams. Kun lidt med indkøb og snak i
frokosten. Nok større behov for faste afdelingsmøder.
d6 Ide: nedskrive kommunikationsprocedurer omkring mesterlære
D7 Hvordan sikres god intern dialog og information 0 0 0 1 1 1 1 0 sth/
le
Der skal arbejdes med koordinatorrollen
d7 Sporadisk indsats… rundemails
d7
Selvom vi har fået koordinatorfunktionen kommer information
lidt tilfældigt.
d7 Bedst til at informere hinanden om elever
d7
Vi gør ikke, som vi har aftalt. Når ikke at få talt tingene
tilstrækkeligt igennem.
D8
Hvordan anvendes belønning og anerkendelse af
medarbejderne til at udvikle uddannelsen 0 1 0 0 1 1
d8 Nytårsgave.
d8 Lone giver ros, kaffe og kage
d8 Tak for hjælpen gives
d8 Ikke så gode til at gøre det overfor hinanden. Pas på janteloven
d8 Gives af eleverne både mundtligt og i de formelle evalueringer
Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for
D9 D1-D8 giver gode resultater
d9 MTU (medarbejdertilfredshedsundersøgelse) - sidste fra 2005
E Samarbejde
E1
Hvordan sikres og udvikles de faglige relationer med
relevante samarbejdspartnere 0 1 0 0 0 0
Hovedforløb 1 1 1
e1 Samarbejde sker på eget initiativ
e1
Firmaerne afholder kurser for vores elever. Samarbejdet
fastholdes i kontrakt
e1 Samarbejde med de øvrige frisørskoler er pt. på stand by …
e1 Faglærermøder inden for kosmetikere
e1 Videresende info fra øvrige skoler til Lone
e1
Censorordning på tværs af skoler. Fast aftale inkl.
fællesudvalget
e1 Videncentret fra forbundene - arbejdsmiljø, kemi…
E2
e2
Hvordan sikres og udvikles relationerne til ”afsendere”
(folkeskole) og ”aftagere” (virksomheder og uddannelser)
af elever 1 1 1
Aftaler med folkeskolerne inden for et geografisk område på
”skoleniveau”
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 10

e2
e2
e2
e2
e2
E3
e3
e3
e3
e3
e3
e3
e3
e3
e3
e3
E4
e4
e4
e4
e4
E5
e5
Ide: Kosmetiker tiltag til handelsskoler m.fl. for at få ældre
elever
Telefonbesøg, personlige besøg, udsender materiale.
Kontrakt under uddannelsen og generel god kontakt.
Kosmetikereleverne bliver sendt videre til anden skole til
hovedforløb, som vi pt. ikke kender meget til.
Manglende kendskab til kosmetikere blandt de potentielle
aftagerne.
Hvordan sikres det, at skolens fællesfunktioner (IT,
Bygninger, Økonomi, HR, Kantine, Indkøb, reception m.m.)
understøtter uddannelsens arbejde bedst muligt 0 0 0 1 1 1 0
Der er ofte lang ventetid på at få underskrevet aftalesedler -
deltagelse i aktiviteter, kørselsregnskab…
Kantineudvalg
Ingen formel struktur - direkte kontakt virker
Gule sedler til Pedellerne
Butikken - indkøb af diverse materialer
Abonnementer på diverse undervisningsmateriale
Kopiservice
Undervisningen prioriteres højere end det administrative.
Auditoriet - bookes separat
Lederen tager kontakt til IT, trykkeri m.fl.
Hvordan udvælges leverandører og, hvordan fastholdes og
forbedres leverancerne 0 1 0 0 0 1 1
Firmaer ringer for at præsentere produkter. Efter introduktion
aftales det om man skal gå videre. Kriterierne er: Relation til
teoribog/pensum eller storindkøb, image, pris, signalværdi. Vi
har haft stor frihed til at vælge.
Printere, IT mv. sker via skolens indkøb
Vælger produkter ud fra de bedste rabatter
De enkelte personer er ansvarlige for lokaler og lager.
Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for
E1-E4 giver gode resultater
Tom - leverancesikkerhed nogle gange individuelt.
MET
ANV
EVA
Elevtilfredshed
Lærerglæde
Effektivitet
Valgt
Hurtig
Ansvarlig
© 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, 2.-3.1.2008 Side: 11