Dengang turen gik ad h til - De Berejstes Klub

AFGHANISTAN
Shar-e-Doh Shamshira – Kongen med De To Sværds Moské ved Kabulfloden. Et af kong
Amanullahs forsøg på modernisering i Kabul.
Afghanistans smukke og stolte befolkning
består af 23 etniske grupper. Det gør
selvsagt gadebilledet levende.
han altså ikke var blevet snigmyrdet af
talebanstyret i bjergene nord for Kabul
to dage inden 9/11. De vidste vist, at der
var noget i gære.
Kebab i Shar-e-nau
Vi fortsætter tilbage mod vores hotel
i Kabuls nye bydel, Shar-e-naw. Her
ligger Shar-e-naw-parken. Der er ingen
belysning, men masser af liv. Unge, der
mødes, som de altid har gjort det. De er
nu frie til at gøre, hvad de vil. De sidder
i parken og hører musik eller spiller
fodbold. Ting som var forbudt under
talibanstyret. Der er også en liflig duft
af gran iblandet duften af lammekød
fra hver trækulsgril, som er stillet op
rundt omkring parken i små boder. Her
kan man købe lækker afghansk mad
for en slik. Inden vi går i seng, besøger
vi et af Kabuls supermarkeder for at
proviantere til vores tur ud for at finde
drageløberne.
Drageløberne på udkik efter deres
næste bytte
Hvis man tager op ad bakken mod
Nadir Shars mausoleum, render man
uundgåeligt ind i Kabuls drageflyvende
ungdom. Drageflyvning er en
stor sport i den persisktalende del af
verden og er ivrigt genoptaget, efter
at Talebans forbud er væk. Det gælder
om at kappe de andres drager ned med
dragesnoren. De unge er rene mestre.
Det er herligt befriende at stå her på
Maranjan-højdedraget og kigge ud over
Kabul, mens man betragter drengene,
der spejder ud over bakkens kant. De
kigger mod himlen og mod dragerne,
der blafrer højt oppe i morgenbrisen,
som de har gjort i århundreder. I Kabul
nedenfor ånder alt på overfladen fred og
ro. Måske er der morgengry på vej for
Kabuls drageløbere.
Kabul er knudepunkt for rejser
ud i landet. Man kan besøge mange
steder i Afghanistan, men man skal
lytte til lokale råd. Alt syd for Kabul
bør man undgå. Det nordlige og vestlige
Afghanistan rummer dog kulturelle
skatte og den samme ekstremt gæstfrie
befolkning som i Kabul. Man kan
besøge den blå moske i Mazar-e-Sharif,
der gemmer på profetens fætters grav
– eller en af Silkevejens perler, Herat i
vest med den enestående fredagsmoské.
Hvor man end vender sig, så er man
helt sikker på eventyr og gæstfrihed. Et
besøg får en til at ønske det allerbedste
UD & HJEM IGEN: Turkish Airlines flyver
fra København til Kabul via Istanbul
for ca. 4.000 kr. t/r. Alternativt kan
man rejse ind over land fra enten Iran
(via Mashad til Herat), Uzbekistan (via
Tashkent til Termiz eller Hairatan)
eller Turkmenistan (via Sergetabad til
Herat), som giver en mulighed for at
se mere af Centralasien. Indrejse via
de centralasiatiske republikker er lidt
mere besværligt, da der er omfattende
visumkrav. Man kan få et turistvisum til
Afghanistan ved den afghanske ambassade
i enten Berlin (50 euro) eller Oslo
(100 euro). Rundrejse i landet er mest
sikkert i den nordlige del, mens den
sydlige del ikke kan besøges på nuværende
tidspunkt. Indenrigsfly (fx www.
flykamair.com) er billige og anbefalelsesværdige,
da vejene og trafiksikkerheden
er i dårlig stand. Hoteller og mad
er meget billigt (mindre end 150 kr. om
dagen), hvis man benytter sig af lokale
faciliteter.
for Afghanistan, som i den grad har
brug for al den støtte, landet kan få.
• Theis Sølling har medlemsnr. 218 og
oplyser, at han kender to gode rejsecitater:
“Vejen er målet” (Michael Knakkergaard
Jørgensen) samt “på min gravsten skal der
stå: ’been almost everywhere, done almost
everything’” (ukendt Thorn Tree-skribent
på www.lonelyplanet.com). Theis prøver
i hvert fald at efterleve dem, når han kan.
Hans motto er, at det gælder om at leve hele
tiden, så livet ikke bliver noget, der sker,
mens man forbereder sig på noget andet!
Der er så mange fede oplevelser derude
og ofte er de fedeste dem, som man ikke
forbereder sig på – dem der bare finder sted
rundt om hjørnet eller på løbeturen i en
vilkårlig lille flække.
22