Dengang turen gik ad h til - De Berejstes Klub

Tekst & fotos:
Søren Fodgaard
De fleste har meget farvestrålende kostumer lavet i kunststof, men nogle
grupper har valgt tradionelle former for påklæding i brunt og gråt.
Stærke
farver og
kraftige
lyde
En af mine bedste rejseoplevelser var
et besøg under Ati-Atihan-festivalen i
Kalibo i Filippinerne.
Opfindsomheden er stor, når der sys
kostumer.
Traditionelle krigere.
Der er folk alle vegne i byen.
Strømmen går ind mod centrum.
Over flere af de store gader hænger
vimpler, og man hører trommer i
det fjerne. Lyden bliver mere og mere intens. Og
lige pludselig er man der. Gaden er fyldt med en
gruppe på 30 personer, som danser langsomt fra
side til side eller frem og tilbage.
Forrest går en med et skilt, der forkynder
gruppens navn og hjemsted og en chief som
leder gruppen. Alle er udklædt i kostumer i
flere stærke farver i samme design og sortsværtede
i ansigtet. Gruppen står på samme sted og
danser, men efter et stykke tid går den 10-20
skridt frem, og en ny gruppe rykker frem.
Der er kraftige lyde overalt. De rytmiske
trommer lyder konstant i gaderne, boom-boomboom-bo-boom-bo-bo-bo-boom.
Ind imellem
kommer skarpere og højere lyde fra blæseinstrumenter
eller xylofoner.
Festival med 800 år bag sig
Ati-Atihan-festivalen i Kalibo er kendt overalt
i Filippinerne. Det er den ældste festival af sin
art og kan føres tilbage til omkring år 1200.
Oprindelig var det en hedensk festival, hvor
man takkede for gaver og fødevarer.
Spanien koloniserede Filippinerne i 1500-
tallet, og den katolske kirke tog festivalen til
sig. Den holdes i dag officielt til ære for Santo
Niño (Jesusbarnet). Nogle grupper medbringer
figurer, der forestiller Jesusbarnet eller
Madonna. Ati-Atihan betegnes som en religiøs
festival, men de oprindelige traditioner er lige
så fremtrædende som de kristne symboler.
58