dansk - Brug for alle unge
dansk - Brug for alle unge
dansk - Brug for alle unge
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forældreinformation om
erhvervsuddannelser i Danmark
– en god fremtid
En erhvervsuddannelse er et godt valg
Alle forældre ønsker, at deres børn får et godt arbejde.
Men hvilken uddannelse skal de unge vælge
Denne pjece handler om erhvervsuddannelserne. Det er en gruppe
af uddannelser, der har det til fælles, at de unge lærer deres fag i en
virksomhed. Fagene spænder fra håndværk og industri til sundhed og
handel.
Der er mange fordele ved at tage en erhvervsuddannelse.
De unge...
... får nemt job efter uddannelsen
... lærer det meste af deres fag gennem praktisk arbejde
... får selvtillid - arbejdet giver synlige resultater hver dag
... får løn under uddannelsen
... har gode muligheder for at videreuddanne sig
... har gode muligheder for at starte egen virksomhed
Som forældre kan vi gøre meget for, at vores børn starter på en uddannelse,
der passer til dem og deres ønsker. Vi kan diskutere mulighederne,
stille spørgsmål og lytte til deres overvejelser. Det er også en god
investering at snakke med de vejledere, der kender uddannelsessystemet
og arbejdsmarkedet.
I sidste ende må de unge selv træffe valget. En erhvervsuddannelse
er et godt valg!
Erhvervsuddannelserne
kaldes ofte for
EUD
Voksne kan
også tage en
erhvervsuddannelse.
Har man relevant
erhvervserfaring,
bliver uddannnelsen
afkortet.
Forældreinformation om erhvervsuddannelser i Danmark – en god fremtid. Udgivelsen er finansieret af
Integrationsministeriet, Brug for alle unge, med støtte fra Den Europæiske Socialfond og er udgivet i samarbejde
med Undervisningsministeriet. 2. udgave, 1. januar 2008. Oplag i alt 30.000. Udarbejdet i samarbejde med Dansk
Flygtningehjælps Tolkeservice og Undervisningsministeriet. Udgivet på dansk, arabisk, somalisk, tyrkisk og urdu.
Grafisk design og sats: GrafikDesign. Tryk: Toptryk. ISBN 978-87-92275-17-2. Pjecen kan rekvireres hos Toptryk på
www.toptryk.dk - tryk på knappen KundeCenter.
Statistik s.10-23. Gennemsnitlig årsløn inklusiv pension, Dansk Arbejdsgiverforening 2006.
2
Hvad er en erhvervsuddannelse
Elektrikeren, mureren, social-og sundhedshjælperen
og den butiksuddannede.
De har alle en erhvervsuddannelse. Det
har industriteknikeren, web-integratoren
og porcelænsmaleren også.
Vi møder mennesker med erhvervsuddannelser
alle vegne: På hospitaler,
kontorer og byggepladser, i butikker og
industrivirksomheder.
Skole og praktık. Erhvervsuddannelserne
er kendetegnet ved, at de unge
skiftevis går på skole og er i praktik i en
virksomhed. På de fleste uddannelser
fylder praktikken væsentligt mere end
skoleopholdene.
Erhvervsskoler. Skoleopholdene foregår
på en af landets mange erhvervsskoler.
Social-og sundhedsskoler, tekniske
skoler, handelsskoler og landbrugsskoler
er alle sammen erhvervsskoler.
Korte og lange uddannelser. En
erhvervsuddannelse varer mellem 1½
og 5½ år. De fleste erhvervsuddannelser
tager 3 - 4 år. Mange af de korte erhvervsuddannelser
(omkring 2 år) er nye – og
derfor ikke så kendte.
Svendeprøve. Eleverne afslutter deres
uddannelse med en svendeprøve. Det er
den afsluttende eksamen. Svendeprøven
fejres ofte med et svendegilde.
Bagerelev Samer Atef Mohamad sammen med
bagermester Dan Hansen.
3
Indgangen til en uddannelse
Der er langt over 100 forskellige erhvervsuddannelser.
Man starter uddannelsen
gennem én af de 12 indgange:
Bil, fly og andre transportmidler
Bygge og anlæg
Bygnings- og brugerservice
Dyr, planter og natur
Krop og stil
Mad til mennesker
Medieproduktion
Merkantil
Produktion og udvikling
Strøm, styring og it
Sundhed, omsorg og pædagogik
Transport og logistik
Forpraktik eller trainee
15-18 årige, der godt vil prøve om et fag
eller en branche er noget for dem, kan
komme i forpraktik eller trainee-forløb i
en virksomhed indenfor nogle brancher.
Det giver også virksomheden mulighed
for at lære den unge at kende. Derfor kan
forpraktik eller traineeforløb være vejen
til en praktikplads.
Den unge får overenskomstmæssig løn.
Praktikplads
Praktikken er kernen i næsten alle
erhvervsuddannelser. En praktikplads
kaldes også en læreplads. Det er her, de
unge bliver oplært af kolleger i virksomheden,
afprøver teorien og opnår rutine i
arbejdsopgaverne.
Som hovedregel skal man selv finde
praktikpladsen. Inden for nogle brancher
kan det være svært. Det skal man være
opmærksom på, når man vælger uddannelse.
Derfor er det en god ide at tale
med en vejleder allerede før, man vælger
uddannelse.
Start i virksomheden
eller på skole
Unge, der har en praktikplads,
kan begynde deres uddannelse
ude i virksomheden.
Unge, der gerne vil snuse til flere
fag, kan starte uddannelsen på
skolen.
Praktikstedet skal godkendes af erhvervsskolen,
der også hjælper virksomheden
med det administrative arbejde.
Mesterlære
Nogle unge er mest motiverede for praktisk
oplæring. Mesterlære betyder, at man
gennemfører den første del af uddannelsen
ude i virksomheden. Erhvervsskolen
hjælper med at lave en uddannelsesplan
for det, den unge skal lære i virksomheden.
Støtte fra forældre og mentorer
Det kræver en stor indsats at gennemføre
en uddannelse. Den unge skal være aktiv
og selv tage ansvar for at fuldføre den.
Men der kan komme perioder, hvor det er
hårdt: Når det er svært i skolen, når man
skal finde praktikplads, eller når endnu
en kold dag på byggepladsen venter.
Derfor har den unge brug for opbakning
fra sin familie.
En mentor kan også være en støtte igennem
uddannelsen. Alle erhvervsskoler
kan tilbyde mentorer. En mentor kan
snakke med de unge om skole og praktik.
Men også om personlige forhold, der har
betydning for uddannelsen.
4
De unge skal vælge selv – og støttes af os!
Mor smurte madpakker og far
købte en scooter for at lette den
lange transport. Da Öznur havde
valgt at tage en uddannelse som
frisør, bakkede forældrene hende
op. Selv om de helst ville have, at
hun startede på gymnasiet.
Çiçek Çolak,
hjemmegående.
Mustafa Çolak,
fabriksarbejder.
Der er begrænsede pladser på
frisøruddannelsen. Man kan altid blive
optaget, hvis man har skaffet sig en
praktikplads.
Öznur arbejder nu i en frisørsalon i
København.
”Det var faktisk min brors idé, at
jeg skulle være frisør,” fortæller
Öznur på 21. Hun har sat sig til
rette i de dybe sofaer sammen
med sine forældre, Mustafa og
Çiçek. Familien har boet i den lille
landejendom i næsten tyve år.
Öznurs far har været fabriksarbejder,
siden han kom til Danmark
som 17-årig. Hendes mor passer
huset og haven.
Det er vigtigt for Mustafa og Çiçek,
at børnene får en uddannelse.
”Jeg spurgte meget til uddannelser
i min omgangskreds,” siger
Mustafa. ”Derfor kendte jeg lidt til
mulighederne. Men det er klart,
at der er en masse uddannelser,
som vi forældre ikke kender.”
Gymnasie- eller
erhvervsuddannelse
”Jeg ville gerne have, at hun
tog en studentereksamen eller
startede på handelsskolen. Jo
højere uddannelse, jo bedre!”
siger Mustafa. ”Til skole-hjemsamtalerne
snakkede vi altid med
lærerne om uddannelse. De var
enige med mig: Öznur kunne godt
klare gymnasiet. Men hun måtte
vælge selv!”
Og Öznur havde sine egne planer.
”Jeg har altid interesseret mig for
skønhed og pleje, og i 10. klasse
blev jeg ’hjælpepige’ i en frisørsalon.
Det var et godt sted, og
de ville gerne ansætte mig som
frisør-elev.” Tiden som hjælpepige
var en god investering. Det kan
ellers godt være svært at finde en
praktikplads.
Frisøruddannelsen ligner mange
andre erhvervsuddannelser. Den
tager fire år og starter med et
skoleophold på et halvt år. ”Det
er hårdt at tage en uddannelse.
Tidligt op, lang transport og sene
dage i salonen. Jeg ved ikke, om
jeg havde klaret det uden mine
forældres opbakning.”
Öznurs mor ville gøre alt for, at
hendes datter kunne gennemføre
uddannelsen. ”Jeg sørgede for at
Öznur kom op hver morgen. Og
jeg smurte en god madpakke til
hende. Og så skulle hun ikke lave
noget husarbejde herhjemme,”
griner hun og hælder mere the i
de små glas.
”Min far har også støttet mig meget”
fortæller Öznur. ”Engang
købte han en scooter til mig, så
jeg kunne komme ind til salonen.
Senere købte jeg selv en bil.”
Svendegilde
Efter fire år skulle Öznur op til en
eksamen, svendeprøven.
”Det var en fantastisk dag,”
fortæller Öznur og viser invitationen
frem. Min mester kom ud på
frisør-skolen med gaver og champagne.
Min far havde købt en
frisørsaks til mig til 4000 kroner
og min mor gav mig et ur!”
Men glæden var ligeså stor for
Öznurs forældre. Den første af
deres tre børn har nu fået en uddannelse.
”Vi inviterede til svendegilde på
en restaurant. 25 mennesker. Jeg
var meget stolt af min datter! Det
er jeg hver gang, jeg ser hende,”
siger Mustafa.
5
Isaak Ter-Vardanian er i dag selvstændig elinstallatør.
Videreuddannelse og egen virksomhed
Karrieren kan gå mange veje med en
erhvervsuddannelse. Der er gode muligheder
for at bygge ovenpå den faglige
viden, man har fået. Det gælder både for
de korte og de lange uddannelser. Man
kan f.eks. læse videre til ingeniør, sygeplejerske
eller installatør.
Mange fag giver også mulighed for at
starte egen virksomhed – det kan være
murerfirma, frisørsalon, butik, låsesmed
eller rengøringsfirma.
Adgangskrav
Man kan blive optaget på en erhvervsskole
efter 9. klasse. Enkelte uddannelser
og indgange har adgangsbegrænsninger.
Det er uddannelser, der har stor søgning,
og hvor det derfor er svært at få praktikplads.
Tosprogede unge, der ikke har fulgt den
almindelige skolegang, skal i nogle
tilfælde bestå en danskprøve, før de kan
begynde en erhvervsuddannelse.
Økonomi
Det er gratis at tage en uddannelse på en
erhvervsskole.
Eleven er ansat i virksomheden – det vil
sige, at den unge får elevløn fra det øjeblik
han eller hun har en uddannelsesaftale
med en virksomed. Lønnen er typisk
på kr. 7-9.000 kroner om måneden, når
de starter. Lønnen er afhængig af uddannelse
og alder.
Hvis den unge starter det første skoleophold
uden at have en uddannelsesaftale,
kan han eller hun få økonomisk støtte –
SU – fra den danske stat, hvis en række
krav er opfyldt. Få mere at vide på
www.su.dk eller hos skolernes vejledere.
6
Vejledning og mere viden
Hvad laver en veterinærsygeplejerske
Er der forskel på en industrisvejser og
en industritekniker Hvilke uddannelser
skal man vælge, hvis man godt vil være
ingeniør Og hvor svært er det at finde
en praktikplads
I kan finde oplysninger om de enkelte
uddannelser på internettet. Men det er
også en fordel at mødes med en vejleder.
Her kan I tale om lige netop jeres barns
ønsker og forudsætninger.
Vejledning på UU-centre
UU er en forkortelse for Ungdommens
Uddannelsesvejledning og er for unge
under 25 år. Forældrene må naturligvis
godt komme med! Her kan I få vejledning
om hele uddannelsessystemet. Find det
nærmeste UU-center på www.ug.dk
Vejledere på erhvervsskolerne
Der er vejledere på alle erhvervsskoler.
De kan fortælle om de enkelte erhvervsuddannelser.
Alle skoler tilbyder introduktion-
og brobygningsforløb, hvor unge
kan snuse til flere forskellige uddannelser.
Skolerne kan også tilbyde erhvervsrettet
danskundervisning.
www.ug.dk
Find den alfabetiske oversigt over danske
uddannelser på UddannelsesGuiden. Alle
uddannelser er grundigt beskrevet: Uddannelsens
opbygning, længde, fremtidsmuligheder
mm.
www.praktikpladsen.dk
Her kan I se hvilke fag, der søger elever.
Det giver også et fingerpeg om, hvor det
kan være svært at finde en praktikplads.
Hvad laver en industrioperatør
En industrioperatør styrer og tilser
maskiner i industrien. På uddannelsen
lærer man at betjene de
computerstyrede produktionsanlæg
og at planlægge en produktionsopgave.
Industrioperatører
arbejder f.eks. inden for mad,
medicin, møbler eller elektronik.
Hvad er den pædagogiske
grunduddannelse
Uddannelsen kvalificerer til pædagogisk
arbejde med børn og unge.
Det kan være som pædagogmedhjælper
i en børnehave, klub eller
døgninstitution. Eller som dagplejer
i eget hjem. Skoleopholdene er
på i alt et år – praktiktiden på 7 ½
måned.
Hvad er en finansuddannelse
Det er en uddannelse for unge,
der ønsker at arbejde i bank,
forsikringsselskab eller realkreditinstitut.
På finansuddannelsen
lærer eleverne at betjene og vejlede
kunder, oprette bankkonti,
vurdere låneansøgninger eller
behandle forsikringssager.
Find alle uddannelserne på www.ug.dk
7
Fra svejserøg til skrivebord
Jeg bruger min
baggrund som smed
hele tiden; når jeg
tegner, skriver, og
når jeg snakker med
folk
I flere år stod han selv
med gnister om ørerne og
svejsede trapper, altaner
og andre konstruktioner.
I dag besøger han
byggepladserne som
byggeleder. Carsten
Sørensen startede sin
karriere som smed, men
har siden videreuddannet
sig til bygningsingeniør
Hvorfor valgte du en erhvervsuddannelse
– Jeg havde snuset til flere forskellige
uddannelser, og jeg har
kørt taxa og bus og meget andet...
Da jeg startede i lære som smed,
opdagede jeg, at det var både
sjovt og kreativt. Det havde jeg
ikke mødt andre steder i uddannelsessystemet.
At skabe et
produkt - og mærke, at man bliver
bedre og bedre - det er tilfredsstillende.
Som håndværker er der et
resultat hver dag!
Hvad kunne du godt lide ved
arbejdet som smed
– Jeg kunne godt lide restaurering
af gamle bygninger. Dér var min
egen indflydelse stor: Hvordan
skal jeg løse denne her opgave
Men det er også sjovt at arbejde
med nye konstruktioner. Det kræver,
at man kan arbejde præcist
efter en tegning.
Hvilke opgaver
har du som ingeniør
– Jeg har været med til at føre
tilsyn med betonkonstruktionerne
i Storebæltstunnelen og
projekteret landgangsfaciliteter
i Købehavns Havn. Derudover er
jeg byggeleder på byggepladser.
Det betyder, at jeg kommer meget
rundt, og møder mange forskellige
mennesker. Men jeg kan
også både tegne og beregne nye
projekter.
Er der fordele ved at blive ingeniør
på den måde
– I høj grad! Jeg har en kæmpe
fordel, når vi arbejder med stål
og bygningskonstruktioner. Jeg
har selv stået med tingene i
hænderne og kan hurtigt se, hvad
der kan lade sig gøre. Og så har
jeg selv arbejdet på byggeplads.
Det vil sige, at jeg har nemt ved at
snakke med gutterne der...
Hvorfor læste du videre
– Jeg havde fundet et fag, som
jeg var god til. Det gav mig lyst
og mod til at komme videre. Og
så har jeg nok altid forestillet
mig, at jeg skulle have en boglig
uddannelse.
Kigger I positivt på en erhvervsuddannelse,
når I ansætter nye
ingeniører
– Ja, det gør vi. Vi laver mange
forskellige projekter indenfor
bygge og anlæg. Derfor vil vi godt
have ingeniører, der har en faglig
baggrund.
Carsten Sørensen er rådgivende ingeniør
i et mindre københavnsk firma.
8
Dyr, planter og natur
Vi driver landbrug, skovbrug og gartneri og plejer dyr, natur og anlæg
I Danmark producerer vi både kartofter,
mælk, svinekød, korn, juletræer og potteplanter.
Derfor er der brug for unge, der vil
arbejde i landbruget og på gartnerier.
Den unge lærer at dyrke de mange forskellige
afgrøder og at producere husdyr, for eksempel
kvæg, svin, høns og mink. Moderne
landbrug og gartnerier er store virksomheder
med højteknologisk produktion. En del af
arbejdet foregår bag computeren eller med
at betjene avancerede maskiner. På uddannelserne
får eleven derfor kendskab til
økonomi, regnskab og planlægning. Man
lærer også at styre og vedligeholde virksomhedens
tekniske indretninger.
Uddannelser
Anlægsgartner
Dyrepasser
Faglært landmand
Greenkeeperassistent
Landbrugsuddannelsen
Produktionsgartner
Skov- og naturtekniker
Veterinærsygeplejerske
Væksthusgartner
Kendskab til biologi, miljø og økologi er en
vigtig del af alle uddannelser.
Det tjener de om året, kroner
Landmand 282.000
Anlægsgartner 326.000
Veterinærsygeplejerske 353.000
Efter uddannelsen kan man f.eks. læse
videre til driftsleder, agrarøkonom,
jordbrugsteknolog eller agronom
Prins Joachim er også landmand
– Nogle af mine venner siger, at
jeg kommer til at lugte, når jeg
arbejder med dyr. Men jeg er så
glad for min uddannelse, at det
ikke påvirker mig, hvad de siger.
Prins Joachim er også uddannet
landmand. Jeg har været i praktik
på en gård, hvor jeg blandt andet
passede kvæg. Jeg har også
arbejdet på en svinefarm og på
en minkfarm. Det er ikke forbudt
for muslimer at arbejde med
svin, bare man ikke spiser kødet.
Mange udlændinge tror, det er
hårdt at arbejde som landmand.
Det er fordi, de sammenligner
med forholdene i deres hjemland.
Men her har vi maskiner til det
hårde arbejde.
10
Mad til mennesker
Vi forarbejder og fremstiller fødevarer
eller tilbereder, sælger og serverer
måltider. Vi rådgiver om kost,
ernæring og madoplevelser
Unge, der vælger én af disse uddannelser, lærer
at arbejde professionelt med mad. Nogle
vælger at producere fødevarer på slagterier
og mejerier. Andre drømmer om at tilberede
mad på restauranter, caféer eller i store
institutionskøkkener. Alle, der beskæftiger
sig med mad, skal lære om råvarer, hygiejne,
sundhed og ernæring. Eleven vil også få
kendskab til f.eks. planlægning, økonomi og
kundekontakt.
Flere af uddannelserne er efterspurgte i
udlandet.
Uddannelser
Bager og konditor
Detailslagter
Ernæringsassistentuddannelsen
Ferskvareassistent
Gastronom – blandt andet kok
Hotel- og fritidsassistent
Industrislagter
Mejerist
Receptionist
Tarmrenser
Tjener
Det tjener de om året, kroner
Mejerist 366.000
Detail slagter 362.000
Bager og konditor 321.000
Der er mange muligheder for at
videreuddanne sig – f.eks. til
diætist, økonoma, hortonom eller
serviceøkonom.
Nawaz Mhtar
afghaner,
landbrugselev
Nawaz Mhtar kom til Danmark
i 2000. Han er flygtning fra
Afghanistan. I hjemlandet er
der flere i hans familie, der
beskæftiger sig med landbrug.
Men Nawas er den første der
tager en landbrugsuddannelse.
Find alle uddannelserne på www.ug.dk
11
Produktion og udvikling
Vi designer, udvikler, konstruerer og fremstiller
håndværks- og industriprodukter
Møbler, medicin, vindmøller og kagedåser. I
dag bliver de fleste produkter fremstillet af
computerstyrede robotter. Derfor er moderne
teknologi og processtyring vigtige emner på
flere af uddannelserne indenfor Produktion
og udvikling. Andre uddannelser, som f.eks.
smed og finmekaniker, har mere fokus på
håndværk.
På de fleste af uddannelserne lærer de unge
at arbejde med jern, stål og metaller. Men
der er også uddannelser, hvor materialerne
først og fremmest er læder, træ, keramik og
plast.
Efter uddannelsen kan man f.eks. læse videre
til maskinmester eller produktionsteknolog.
Eller man kan tage et kursus, der giver adgang
til ingeniøruddannelserne.
Uddannelsen kan bruges i
hjemlandet
Hashi har taget uddannelsen som
smed. ”Jeg fik min praktikplads
allerede tre måneder før, jeg blev
færdig på grundforløbet. Mange
tror, det kun handler om at svejse.
Men det er en uddannelse, hvor
man bl.a. lærer om monteringsteknik,
svejseteknik og at tegne
og bygge en masse ting. Jeg er
den første i familien, der har taget
en håndværkeruddannelse. De er
meget stolte af mig.”
12
Find alle uddannelserne på www.ug.dk
Uddannelser
Aluminiumsoperatør
Beklædningshåndværker
Beslagsmed
Bådserviceassistent
CNC-teknikuddannelsen
Elektronikoperatør
Finmekaniker
Former
Forsyningsoperatør
Industrioperatør
Industrisvejser
Industriteknikeruddannelsen
Køletekniker
Laboratorietandtekniker
Låseassistent
Maritime håndværksfag
Plastsvejser
Porcelænsmaler
Pottemager
Procesoperatør
Skibsbygger
Skibsmekaniker
Skibsmontør
Skomager
Smed
Teknisk designer
Urmager
Vindmølletekniker
Værktøjssliber
Værktøjsuddannelsen
Ædelmetalstøber
Ædelsmed
Ædelstensfatter
Metalsmed
Modelsnedker
Montageoperatør
NDT-teknikeruddannelsen
Oliefyrstekniker
Ortopædist
Overfladebehandler
Plastmager
Det tjener de om året, kroner
Industrioperatør 285.000
Smed 352.000
Teknisk tegner 365.000
Jeg har planer om at
åbne en smede virksomhed
i Somalia sammen med en
ven. Der er et stort behov
for dygtige smede i mit
hjemland
Hashi Jeilani Bobo
var 13 år, da han
kom til Danmark fra
Somalia.
13
Merkantil
Vi administrerer og handler for offentlige og private kunder
og virksomheder
Den merkantile vej er en god start for unge,
der ønsker at arbejde inden for kontor, handel,
finansverdenen eller i en butik. Flere af
uddannelserne er internationalt orienterede,
hvor det er en fordel at kende til flere sprog.
Uddannelserne starter for det meste på en af
landets handelsskoler med handelsskolernes
grundforløb (hg).
Inden for handel kan man vælge at tage en
butiksuddannelse eller beskæftige sig med
indkøb til f.eks. butikskæder. Med en kontoruddannelse
kommer man til at arbejde med
administration, sagsbehandling, økonomi og
regnskab – i det offentlige eller i en virksomhed.
Der er mange muligheder for at specialisere
sig – f.eks. til lægesekretær eller
indenfor spedition og shipping.
Uddannelser
Detailhandelsuddannelse (butik)
Ferskvareassistentuddannelsen
Finansuddannelsen
Generel kontoruddannelse
Handelsuddannelse med specialer
Kontorserviceuddannelse
Kontoruddannelse med specialer
Kundekontaktcenteruddannelse
Sundhedsservicesekretær
Alle uddannelserne giver gode
karrieremuligheder. Man kan f.eks. læse videre
til markedsføringsøkonom, finansøkonom
eller revisor. Man kan også videreuddanne
sig indenfor international handel og
markedsføring.
Det tjener de om året, kroner
Finansuddannelsen 441.000
Generel kontoruddannelse 350.000
Plads til familie og arbejde
Efter 10. klasse startede Rosa på
handelsskolen. Senere fik hun
praktikplads i Matas, hvor hun
stadig er ansat.
– Min arbejdsgiver siger, at jeg er
en dygtig sælger, og jeg oplever,
at mine kunder er glade for
mig. Jeg har igennem min uddannelse
udviklet mig personligt og
har ikke et eneste øjeblik fortrudt
mit valg. Mit mål og drøm er at få
min egen butik en dag, men først
vil jeg gerne være bestyrer af en
butik. Jeg vil også gerne stifte
familie og få børn.
14
Medieproduktion
Vi anvender teknisk udstyr til at designe og fremstille medieprodukter
Web, film, trykte medier og tv. Uddannelserne
på Medieproduktion handler om at kunne
formidle et budskab.
Unge, der vælger denne indgang til deres erhvervsuddannelse,
kan arbejde med lay out,
webløsninger, hjemmesider eller med tv- og
videoproduktioner. De lærer at beherske det
tekniske udstyr, der er en del af moderne
medieproduktion. I praksis går det ud på
at integrere lyd, tekst, grafik og billeder ved
hjælp af it-værktøjer. Hvad enten man skal
lave en pjece eller en informationsvideo, lærer
man at tilrettelægge den fra start til slut.
Uddannelser
Digital media
Film- og TV-produktionuddannelsen
Fotograf
Grafisk tekniker
Mediegrafiker
Web-integrator
Skiltetekniker
Der er mange unge, der godt vil arbejde i
denne branche. Derfor er der rift om både
praktikpladser og job.
Der er adgangbegrænsning på indgangen
Medieproduktion. Unge, der på forhånd har
fundet en praktikplads, har fri adgang.
Det tjener de om året, kroner
Grafisk tekniker 408.000
Skiltetekninker 324.000
Efter endt uddannelse kan man f.eks.
læse videre til multimediedesigner eller
tage en uddannelse i medieproduktion og
ledelse.
Min bror er begyndt
på den samme
uddannelse og har
også fået en praktikplads
i Matas
Rachel Houstar Rashid (Rosa),
der har kurdisk baggrund,
kom til Danmark i 1989.
Find alle uddannelserne på www.ug.dk
15
Bil, fly og andre transportmidler
Vi reparerer og vedligeholder maskiner, biler, lastvogne,
motorcykler, fly og andre transportmidler
Reparation og vedligeholdelse af transportmidler
– lige fra cykler til fly. Det handler
uddannelserne om på indgangen Bil, fly og
andre transportmidler. Det kræver kendskab
til teknologi. Både for at kunne bruge
teknologisk værktøj og for at reparere de
elektroniske systemer, der findes i moderne
køretøjer.
Det meste arbejde foregår på værksteder.
Men fejlfinding og reparation kan også
foregå hos kunden, f.eks. når det drejer sig
om entreprenørmaskiner eller landbrugsmaskiner.
Uddannelser
Cykel- og motorcykeluddannelsen
Entrepenør- og
landbrugsmaskinuddannelsen
Flymekaniker
Karosserismed
Mekaniker
Vognmaler
Det tjener de om året, kroner
Vognmaler 350.000
Mekaniker 352.000
Flymekaniker 456.000
Efter uddannelsen kan man f.eks. læse videre
til maskinmester eller produktionsteknolog.
Der er også gode muligheder for at blive
værkfører/ værkstedsleder eller selvstændig.
Bülent Koyuncu
er kurder. Han
har taget
den 3-årige
uddannelse til
lastbilchauffør
Det er ikke så nemt,
som mange tror. Der
er f.eks. meget papirarbejde
forbundet med
at være lastbilchauffør i
Europa i dag.
16
Transport og logistik
Vi transporterer mennesker og gods og sørger for,
at de kommer frem til tiden
Unge, der interesserer sig for biler, lastbiler,
motorcykler, kraner og fly, kan vælge denne
indgang til erhvervsuddannelserne. Den
fører til uddannelser, hvor man beskæftiger
sig med transport af personer og gods.
De unge bliver undervist i, hvordan motorer,
bremser og styretøj virker - lærer at reparere
og vedligeholde dem. På et lager og i et
transportfirma er det også vigtigt at kende
til transport og logistik: Hvordan kommer
varerne frem hurtigt, billigt og sikkert
Uddannelser
Chauffør
Lageruddannelsen
Lufthavnsoperatør
Postoperatør
Redder
Togklargører
Det tjener de om året, kroner
Lageruddannelsen 300.000
Redder 343.000
Togklargører 399.000
Efter uddannelsen kan man f.eks. læse
videre til transportlogistiker eller tage en
uddannelse i international transport og
logistik.
I Danmark er lastbilchauffør en
uddannelse
Bülent har altid interesseret sig
for lastbiler og store køretøjer, og
det har altid været hans drøm at
blive lastbilchauffør. I dag arbejder
han i det det firma, hvor han
var i praktik. Han synes, at det er
spændende at styre og at have
kontrol over sin lastbil. Han kører
også tit til udlandet med varer.
– Jeg oplever altid noget nyt, og
jeg tjener godt – det kan jeg se på
min lønseddel hver måned.
Mine forældre er meget glade for,
at jeg har fået en uddannelse og
har et arbejde. Min far var lastbilchauffør
i Tyrkiet, men dernede er
det bare ikke en uddannelse.
Find alle uddannelserne på www.ug.dk
17
Sundhed, omsorg og pædagogik
Vi støtter mennesker i deres udvikling og yder omsorg og pleje
Denne indgang er for unge, der ønsker at
beskæftige sig med sundheds- og omsorgsarbejde
eller med pædagogisk udvikling. På
uddannelserne lærer de unge at tage sig af
andre mennesker. De lærer også at tackle
de problemer, der kan opstå i forbindelse
arbejdet.
Med en sundhedsuddannelse kan man
arbejde på hospital, plejehjem eller hos en
tandlæge. Man kan også beskæftige sig med
handicappede eller ældre, der skal have
hjælp i deres eget hjem.
På den pædagogiske grunduddannelse lærer
man om børn i alle aldre. Uddannelsen er
rettet imod arbejdet som pædagogmedhjælper
eller dagplejer.
Uddannelser
Den pædagogiske grunduddannelse
Hospitalsteknisk assistent
Social- og sundhedshjælper
Social- og sundhedsassistent
Tandklinikassistent
Det tjener de om året, kroner
Social- og sundhedsassistent 328.000
Tandklinikassistent 288.000
Efter uddannelsen kan man f.eks. læse
videre til sygeplejerske, tandplejer eller
pædagog.
Religion er ingen barriere
– Jeg er rigtig glad for mit job. Jeg
kan godt lide at hjælpe mennesker
og tage mig af dem. Mange
gange føler jeg, at jeg er med til at
give de ældre en bedre livskvalitet.
Selve uddannelsen er også spændende,
fordi man har forskellige
fag, som psykologi, sygdomslære,
omsorg og pleje og hygiejne.
Derudover kan man altid læse
videre, f.eks. til sygeplejerske. Det
har aldrig været et problem for
mig, at jeg går med tørklæde på
mit arbejde. Jeg har gode kolleger
og de ældre, som jeg plejer og
passer, er også meget glade for
mig. Det betyder meget for mig, at
de respekterer mig og min tro.
18
Krop og stil
Vi hjælper mennesker med at opnå kropsligt
velvære samt personlig stil og design
Trends, hår, fitness og kosmetik. Unge, der
gerne vil arbejde professionelt med kroppens
sundhed, med udseende og personlig
stil kan uddanne sig til frisør, fitnessinstruktør
eller kosmetiker.
På fitnessinstruktøruddannelsen får eleven
kendskab til, hvordan man holder kroppen
sund og træner forskellige muskelgrupper.
På uddannelserne til frisør og kosmetiker
lærer eleven at opbygge en personlig stil ved
hjælp af frisure, kosmetik og udsmykning.
Den unge lærer at vejlede og rådgive folk
om deres udseende og personlige udtryk.
Ansigts- og hovedbundsmassage og neglebehandlinger
er også en del af uddannelsen.
Uddannelser
Fitnessinstruktør
Frisør
Kosmetiker
Mange frisører og
kosmetikere bliver
selvstændige og får
egen virksomhed.
Der er adgangbegrænsning på indgangen
Krop og stil. Unge, der på forhånd har fundet
en praktikplads, har fri adgang.
Det tjener de om året, kroner
Frisør 293.000
Kosmetiker 284.000
Hamda er social- og
sundhedshjælper
og arbejder på et
plejecenter for ældre
mennesker
Hamda Karzoun har palæstinensisk
baggrund. Hun
er social- og sundhedshjælper.
Uddannelsen
tager ét år og to måneder.
De unge får elevløn under
hele uddannelsen.
BOX 1
Find alle uddannelserne på www.ug.dk
19
Bygge og anlæg
Vi designer, bygger, installerer, reparerer og rådgiver om
bygninger og anlæg
Denne vej er for unge, der godt vil arbejde på
byggepladser. Unge, der vælger at uddanne
sig indenfor Bygge og anlæg kommer til at
bygge og vedligeholde huse, veje, broer og
havne. En vigtig del af uddannelsen er kendskab
til specialværktøj og teknisk avanceret
udstyr. De unge kommer også til at lære om
de mange forskellige byggematerialer – træ,
glas, tegl, aluminium og stål – og at lave
arbejdstegninger.
Med en uddannelse inden for Bygge og
anlæg er der gode muligheder for at starte
eget firma.
God løn til ’toiletmanden’
– Nogle af mine venner siger, at
jeg er en ’toiletmand’. Men jeg
griner og siger, at jeg kommer
til at tjene flere penge end dem.
Som VVS’er laver man nemlig
meget andet end at montere toiletter
– f.eks. arbejdstegninger.
Og man arbejder tit sammen med
ingeniører og elektrikere.
Hvis jeg havde valgt at gå på gymnasiet
og satse på en ingeniøruddannelse,
er jeg bange for, at jeg
ville have afbrudt uddannelsen
på grund af de faglige krav. Uddannelsen
som VVS’er har styrket
min selvtillid. Jeg vil ikke afvise,
at jeg vil læse videre, når jeg
bliver færdig.
20
Mansur Sheik kom til
Danmark fra Somalia
som 13-årig. I dag er han
selvstændig murer.
Jeg driver min
egen virksomhed
– Jeg drømte lige som mange andre om at læse til
ingeniør, men så hørte jeg om mureruddannelsen. Det
er en uddannelse, hvor du både får teoretisk og praktisk
viden. I dag driver jeg min egen virksomhed, og jeg er
stolt af det, jeg har opnået.
Mansurs forældre ønskede, at han valgte en anden uddannelse.
Alligevel besluttede de sig for at bakke ham
op. Nu er de meget stolte af ham.
Uddannelser
Anlægsstruktør, bygningsstruktør
og brolægger
Boligmonteringsuddannelsen
Byggemontagetekniker
Bygningsmaler
Glarmester
Maskinsnedker, trædrejer og
produktionsassistent
Det tjener de om året, kroner
VVS-uddannelsen 394.000
Murer 392.000
Glarmester 320.000
Efter uddannelsen kan man f.eks.
læse videre til ingeniør eller
bygningskonstruktør.
Murer
Skorstensfejer
Snedker
Stenhugger
Stukkatør
Tagdækker
Teknisk isolatør
Træfagenes byggeuddannelse (bl.a. tømrer)
VVS-uddannelsen
Mohsen N.
Rashad er i lære
som VVS’er
Mohsen N. Rashad
kommer fra Irak. Som
17-årig kom han til
Danmark som flygtning.
Efter et brobygningsforløb
på en erhvervsskole kom
han i lære som VVS’er.
Find alle uddannelserne på www.ug.dk
21
Strøm, styring og it
Vi leverer løsninger, opbygger, installerer og reparerer tekniske installationer
og itsystemer inden for byggeri, bolig og erhverv
Unge, der interesserer sig for sig for elektronik,
computerteknologi og industrirobotter
bør vælge denne indgang til deres erhvervsuddannelse.
Mange af arbejdspladserne
findes i industrien, hvor man opbygger,
vedligeholder og reparerer de systemer, der
styrer produktionen. Under uddannelsen lærer
de unge at teste og finde fejl ved forskellige
anlæg og installationer.
Dette er også indgangen til uddannelser,
hvor man kommer til at servicere kontorer;
for eksempel installere computere, løse problemer
og finde fejl på pc’ere, computer- og
telefonnetværk.
Uddannelser
Automatik- og procesuddannelsen
Data- og kommunikationsuddannelsen
Elektriker
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Frontline pc-supporter
Frontline radio-tv-supporter
Industriel reparatør
Teater- og udstillingstekniker
Det tjener de om året, kroner
Elektriker 384.000
Elektronik- og
svagstrømsuddannelsen 464.000
Frontline radio-tv-supporter 404.000
Efter uddannelsen kan man f.eks. læse
videre til installatør, datanom eller
multimediedesigner.
Seelan
Mariampillai
kommer fra
Sri Lanka
Uddannelse giver selvtillid
Seelan er uddannet elektriker.
Lige som mange andre unge
drømte han om at blive ingeniør
og startede derfor på gynmasiet.
Det var ikke det rigtige valg, og
studievejlederen rådede ham til
at tage en erhvervsuddannelse.
”At være elektriker er spændende,
og jeg fik arbejde i det samme
firma, hvor jeg var i praktik. Når
jeg ser tilbage, er jeg meget glad
for, at jeg blev elektriker. Det har
øget min selvtillid. Fordi jeg har
afsluttet en uddannelse, har jeg
i dag lyst til at fortsætte med en
videregående uddannelse.
22
Bygnings- og brugerservice
Vi servicerer og sikrer faciliteter og events
Før i tiden havde vagten, viceværten og rengøringsassistenten
ikke nogen uddannelse.
I dag kræver det kendskab til f.eks. miljø, hygiejne,
bygningsadministration og teknik at
varetage disse job. Arbejdspladserne er ofte
store bygninger, anlæg og boligkomplekser,
hvor der kommer mange mennesker. Unge,
der vælger én af uddannelserne i Bygningsog
brugerservice, skal derfor være serviceorienterede
og gode til at kommunikere.
På denne indgang er der gode muligheder
for at vælge en kort uddannelse.
Uddannelser
Ejendomsservice-tekniker
Serviceassistent
Sikkerhedsvagt
Det tjener de om året, kroner
Sikkerhedsvagt 275.000
Serviceassistent 253.000
Ejendomsservice-tekniker 327.000
Efter uddannelsen kan man f.eks. læse
videre til bygningskonstruktør.
Ferdi Er kommer
fra Tyrkiet
Uniform og god løn
Ferdi er ved at uddanne sig til sikkerhedsvagt.
Det tager 1½ år.
”Jeg elsker at gå i uniform, og
jeg oplever også, at folk viser
respekt for mig og mit arbejde.
Mine forældre er stolte hver gang,
jeg kommer hjem fra arbejde i
uniform. Jeg tror også min yngste
bror ser op til mig.
Uddannelsen har givet mig stolthed
og respekt. Man får en god
løn, også under uddannelsen.
Min plan er at blive i branchen
nogle år og få en masse erfaring.
Måske vælger jeg bagefter at læse
videre.”
Find alle uddannelserne på www.ug.dk
23
Har I tænkt på en erhvervsuddannelse
Teknik, sundhed, håndværk, kontor, transport eller handel. Der er langt over 100
forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, og de dækker alle brancher.
Hvis I har en datter eller søn, der skal til at vælge uddannelse, så er en
erhvervsuddannelse én af mulighederne.
Denne pjece fortæller om erhvervsuddannelserne: om skole og praktik,
karrieremuligheder og økonomi. Der er også en præsentation af de 12 nye indgange til
uddannelserne.
Pjecen er udgivet af Integrationsministeriets kampagne, Brug for alle unge. Kampagnen
støtter, at flere unge – og særligt unge med anden etnisk baggrund end dansk –
gennemfører en uddannelse, der kan give dem et job. Brug for alle unge informerer og
rådgiver unge og deres forældre om mulighederne i det danske uddannelsessystem og
på arbejdsmarkedet.
Læs mere om kampagnen på www.brugforalleunge.dk
Pjecen er støttet økonomisk af Den Europæiske Socialfond.