Inkontinensbehandling i Danmark - Sundhedsstyrelsen

3. Analyse og diskussion
Nærværende spørgeskemaundersøgelse kan med en besvarelsesprocent på 99% betragtes som en totaltælling.
Der er ikke anvendt statistiske udregninger i resultatspræsentationen, da tallene afspejler de
faktiske forhold. Den høje besvarelsesprocent er opnået vha. en ihærdig telefonisk rykkerprocedure af
‘non-responders’.
3.1 Patienter - antal, amtslige variationer, behandlingsbehov og behandlingssteder
Estimat af nye patienter som årligt modtages i ambulant regi på danske sygehuse
Undersøgelsen tyder på, at der årligt modtages ca. 8.000 nye patienter med urininkontinens i ambulant
regi på sygehusene. Der er relativ stor usikkerhed ved estimatet, idet specielt de urologiske/kirurgiske
ambulatorier havde besvær med at angive antallet af mandlige patienter med urininkontinens. Der blev
foretaget ‘stikprøver’ (telefonisk henvendelse til ca. 25% af respondenterne) af behandlingsstedernes
estimater, hvorved en tendens til overestimering kunne konstateres. Bl.a. var en del af patienterne henvist
fra f.eks. et gynækologisk til et urologisk ambulatorie, hvorved der skete en dobbeltregistrering.
Tallet på ca. 8.000 nye patienter med urininkontinens er derfor formentlig overestimeret.
Antallet af børn med urininkontinens er underestimeret i denne undersøgelse, da børneafdelinger og
børneinkontinensklinikker ikke har været inddraget i undersøgelsen.
Estimatet af nye patienter med urininkontinens i ambulant behandling på danske sygehuse blev
sammenlignet med tal fra Landspatientregisteret, idet der blev søgt på følgende diagnosekoder:
• N39.3 - Stress-inkontinens
• N39.4 - Urge og blandingsinkontinens
• R32.9 - Incontinentia urinae uden specifikation
Tal fra Landspatientregisteret viser, at meget få patienter er registreret med ovenstående diagnosekoder.
Således er Landspatientregisterets tal formentlig ikke anvendelige til at vurdere antallet af patienter,
som modtages ambulant pga. urininkontinens på danske sygehuse.
Store amtslige forskelle på antal nye patienter med urininkontinens henvist til sygehuse
Der er relativ store amtslige forskelle på antal nyhenviste ambulante patienter med urininkontinens, der
årligt modtages på sygehusene. Ud fra behandlingsstedernes estimater kan det beregnes, at f.eks. Ribe og
Storstrøms Amt - amter med flest nyhenviste patienter - modtager over fire gange så mange patienter
med urininkontinens som Roskilde Amt, der har det laveste antal nyhenviste patienter (korrigeret for
befolkningstal samt antal ældre over 65 år - jvf. bilag 5).
Såfremt Ribe eller Storstrøms Amt - med landets for tiden største inkontinensklinik - skulle sætte
standarden for resten af landet, ‘mangler’ sygehusene i de øvrige amter at modtage ca. 5.500 nye
patienter årligt (jvf. omstående tabel samt bilag 5). I denne beregning er der taget højde for (dvs. ikke
medregnet), at inkontinensklinikken i Næstved modtager ca. 175 børn.
Hvis alle amter modtog forholdsmæssigt samme antal patienter som Ribe eller Storstrøms Amt, skal der
årligt modtages ca. 13.300 nye patienter med urininkontinens på de danske sygehuse. Således tyder nærværende
undersøgelse på, at de ambulante behandlingstilbud til inkontinente patienter på danske sygehuse
ikke dækker befolkningens behandlingsbehov. Det skal dog understreges, at der tilsyneladende ikke
er noget overvældende stort pres på behandlingsstederne, eftersom over 60% af stederne er i stand til at
modtage patienter inden for otte uger efter modtagelse af en henvisning. Men blandt seks ambulatorier,
som angiver ventetider på over 12 uger, er tre ambulatorier netop i amter med det laveste antal ambulante
patienter med urininkontinens ift. befolkningsstørrelsen.
Årsagen til, at nogle amter modtager forholdsvist flere patienter med urininkontinens, kan være:
• Forskelle i praktiserende lægers henvisningsmønster.
En undersøgelse fra 1999 blandt ca. 1.100 praktiserende læger i Danmark tyder dog ikke på, at der er
væsentlige amtslige forskelle (3).
• Det frie sygehusvalg, hvor patienter behandles i andre amter end deres hjemamt.
59