Inkontinensbehandling i Danmark - Sundhedsstyrelsen

Som grundlag for et centralt udvalgs arbejde vil det være naturligt at efterspørge en mere dybdegående
kvalitativ evaluering af aktiviteterne på f.eks. 10 udvalgte klinikker/ambulatorier med stort fokus på udredning
og behandling af urininkontinens mhp. at afdække den mest rationelle anvendelse af ressourcer
under samtidig hensyntagen til en høj kvalitet i udredning, rådgivning og behandling af patienterne.
I det følgende opridses emner og spørgsmål, som et centralt udvalg bl.a. kunne tage stilling til.
Henvisning og organisation
Hvilke retningslinier skal der være for, om en praktiserende læge skal henvise patienter med urininkontinens
til en inkontinensklinik, et gynækologisk eller et urologisk/kirurgisk ambulatorium
Går udviklingen i retning af, at patienter med urininkontinens i højere grad skal henvises til inkontinensklinikker,
såfremt de findes i amtet eller i et naboamt
Skal behandlingen af urininkontinens centraliseres Skal der igangsættes en udvikling, hvor der etableres
inkontinensklinikker i hvert amt, så patienter med urininkontinens primært henvises til inkontinensklinikker
Hvilke opgaver skal inkontinensklinikker have i fremtiden
• Hvilke behov skal inkontinensklinikker opfylde Skal inkontinensklinikker på sigt overtage udredning
og behandling af patienter med simpel urininkontinens, som de praktiserende læger ikke
kan/ønsker at håndtere
• Skal inkontinensklinikker være en hjælpefunktion til almen praksis Skal inkontinensklinikker
aflaste de praktiserende læger i forbindelse med f.eks. udredningsaktiviteterne (væske-/vandladningsskemaer,
symptomafdækning ved patientspørgeskemaer mv.)
• Skal inkontinensklinikker primært have en rådgivende funktion i forhold til befolkningen - f.eks.
anonym telefonrådgivning
Hvordan skal inkontinensklinikker organiseres
• Afhængig af hvilke opgaver klinikkerne skal løse - hvordan skal organisationen se ud Skal klinikkerne
hovedsageligt være bemandet med sygeplejersker og blot have tilknyttet speciallæger ad hoc,
eller skal klinikkerne bemandes med både sygeplejersker, urologer, gynækologer og fysioterapeuter i
et tværfagligt team
• Skal klinikkerne være åbne for patienter, så de kan henvende sig uden henvisning fra egen læge
Optimal udredning
Hvad er den mest rationelle udnyttelse af ressourcer under samtidig hensyntagen til en høj kvalitet i
udredning, rådgivning og behandling af patienterne:
Hvilke udredningsaktiviteter skal udføres som standard
• Er det tilfredsstillende med de forskelle, som statusrapporten har påpeget Er der patienter, der i dag
får gennemført for mange urodynamiske undersøgelser, eller er der patienter, der ikke får en optimal
udredning Skal der være forskel på de udredningsaktiviteter, urologerne og gynækologerne vælger
Hvilke personalegrupper skal udføre de forskellige aktiviteter
• Hvilke udredningsaktiviteter er ud fra et lægefagligt hensyn lægens opgave, og hvilke aktiviteter kan
sygeplejersken varetage Ville det være mere rationelt, såfremt sygeplejersker i gynækologiske/-
urologiske ambulatorier i endnu højere grad påtog sig udredningsopgaver, så lægernes tid blev mere
rationelt udnyttet Kunne f.eks. optagelse af anamnese, kortlægning af drikkevaner og medicinforbrug
samt udfyldelse af patientspørgeskemaer og væske-/vandladningsskemaer udelukkende være
opgaver for sygeplejersker, såfremt standardskemaer/checklister blev udviklet til dette formål
• Er der sikkerhed for, at den faglige kvalitet ved udredningen er tilstrækkelig god, såfremt en specielt
uddannet sygeplejerske alene ser patienten ved både første og andet fremmøde Vil specielt uddan-
70