Inkontinensbehandling i Danmark - Sundhedsstyrelsen

nede sygeplejersker i fremtiden i højere grad få til opgave at diagnosticere inkontinens og kun involvere
læger, såfremt en udredning afviger fra en defineret standard
Hvor lang tid skal der afsættes til udredning
• Har det kvalitetsmæssige konsekvenser for patienten, såfremt behandlingssteder kun afsætter 15-20
minutter til patientens første fremmøde sammenlignet med 60 minutter andre steder Er det muligt
at gennemføre samme udredningsaktiviteter på 15 minutter som på 60 minutter
• Såfremt det ikke har nogen kvalitetsmæssige konsekvenser for patienten, hvor lang tid der afsættes,
kan der omvendt rejses tvivl om ressourcerne udnyttes på en hensigtsmæssig måde, når nogle steder
afsætter 60 minutter til et første fremmøde.
Optimal behandling
Er der på landsplan behov for at opstille fælles retningslinier for:
• Hvilken behandling (‘evidensbaseret’), der skal tilbydes henholdsvis stress- og urge-inkontinente
patienter
• Hvilke patienter, der skal behandles af urologer hhv. gynækologer
Kan der fastlægges en samlet strategi for den fremtidige operationsaktivitet
• Er der behov for en kritisk gennemgang af den nuværende operationsaktivitet i landet, herunder en
evaluering af operationsresultaterne
• Bør operationer samles på færre steder Kan der opnås konsensus om hvilke operationstyper, der
bør anvendes
Vurdering af behandlingsresultatet og kvalitetssikring
Mangler der en systematisk registrering af effekten af inkontinensbehandlingen i Danmark
Er der på landsplan mulighed for at opstille fælles mål for inkontinensbehandlingen, herunder:
• Udvælge hvilke checkpunkter der er væsentlige at følge.
• Opstille mål (kriterier og standarder) for relevante checkpunkter.
• Udvikle indikatorer til at registrere målefterlevelsen.
Kan der udarbejdes en fælles skabelon for beskrivelse af det typiske patientforløb, instrukser for udredning,
behandling og kvalitetskontrol, hvor de enkelte behandlingssteder tilføjer relevante lokale tiltag
Kan der udvikles et fælles patientspørgeskema, der kan anvendes både i forbindelse med udredning
(anamnese) og i forbindelse med vurdering af behandlingsresultatet - ‘før’ og ‘efter’ måling af den
enkelte patient
Kan behandlingsstedernes resultater samles i en fælles database, hvor resultater sammenlignes (‘bench
marking’)
Optimal patientinformation
Skal det være fast procedure altid at udlevere skriftligt informationsmateriale Skal alle behandlingssteder
have udarbejdet instrukser/checklister for, hvilken information patienterne skal have
Kan fælles skriftlige patientinformationer udarbejdes
• Kan der etableres en fælles basisinformation, som placeres på en internet side, hvorfra de enkelte
behandlingssteder kan udhente/printe informationer fra Udarbejdelse af skriftlig patientinformation
kan være meget vanskeligt, hvorfor det måske ikke er hensigtsmæssigt (både med hensyn til kvalitet
og tidsforbrug), at hvert sted udarbejder sit eget materiale.
71