Inkontinensbehandling i Danmark - Sundhedsstyrelsen

Der vises også forskelle på behandlingstilbudene i inkontinensklinikker og mere traditionelle ambulatorier.
En af grundene til forskellene i tilbud til patienterne på inkontinensklinikkerne og de mere traditionelle
ambulatorier kan være, at der i ambulatorierne løbende skal prioriteres imellem alle patienttyper. Når disse
valg skal træffes, vil der kunne være en tendens til, at andre patientkategorier - for eksempel cancerpatienter
- kommer foran inkontinenspatienter. En anden grund til forskelle kan være specialefaglige
traditioner.
Klinikkerne er i højere grad åbne udenfor almindelig arbejdstid. Patienterne kan henvende sig uden henvisning,
og ventetiden overstiger ikke 12 uger. Klinikkerne lægger stor vægt på tværfaglige behandlingsteam
og høj grad af patient-behandlerkontinuitet. Der er ingen klar definition af, hvad en inkontinensklinik
er, og nogle af ambulatorierne kan på flere punkter mere ligne klinikker end traditionelle ambulatorier.
Rapporten viser stor variation mellem behandlingsstederne og mellem gynækologiske og urologiske
afdelinger mht. hvor meget tid, der afsættes til konsultation, valg af udredningsprogram og behandlingstilbud.
Der er i klinikkerne ofte afsat mere tid ved første fremmøde - i 78% af tilfældene mindst 60
minutter.
Den kirurgiske indsats
Der findes en række forskellige operationsmetoder og modifikationer heraf for inkontinens hos kvindelige
patienter. Operativ behandling udførtes på undersøgelsestidspunktet på 34 afdelinger. Kun 19 havde
i år 2000 - indtil undersøgelsestidspunktet i december 2000 - udført mere end 20 inkontinensoperationer.
Selv på afdelinger, hvor inkontinensoperationer sjældent udføres, anvendes mere end en operationstype.
Kvalitetssikring
Under 10% af afdelingerne har opsat egentlige behandlingsmål for inkontinensbehandlingen og sammenlignet
deres resultater med andres eller gennemført patienttilfredshedsundersøgelser. Der er stor variation
mht. forekomsten af retningslinier, vejledninger, instruktioner og patientinformation.
Løbende kvalitetsudvikling på dette område forudsætter blandt andet, at der opsættes kvalitetsmål for
aktiviteterne. Det mangler i dag på godt 70% af behandlingsstederne. Kun knap 10% af stederne har
gennemført patienttilfredshedsundersøgelser.
Undersøgelsens konklusioner
De påviste forskelle imellem de forskellige behandlingssteder og amter kan danne grundlag for en debat om
den fremtidige organisering af den ambulante behandling af urininkontinens i Danmark. Variationen i
udredningsaktiviteter og behandlingstilbud indenfor de enkelte specialer kan give anledning til overvejelse
af, om det vil være muligt at opnå en højere grad af konsensus på disse områder.
Der findes mange afdelinger, som modtager patienter med inkontinens. Nogle af afdelingerne modtager
kun få patienter, således modtager 13 afdelinger kun 20 eller færre patienter pr. år. Et lille tal i forhold til
ønsket om at opretholde en passende rutine og kvalifikation hos personalet.
En vurdering af den operative aktivitet i relation til operationsresultat, kvalitet, bevaring af rutine, sikring
af kompetenceudvikling og videreuddannelse mm. vil også være nyttig som grundlag for en debat
om organiseringen af den operative aktivitet inden for dette felt. Mange forskellige operationstyper
gennemføres selv steder med lav operativ aktivitet.
Under 10% af afdelingerne har defineret behandlingsmål for deres indsats. 25% af behandlingsstederne
anvender ingen systematiske metoder til at vurdere behandlingsresultaterne. En del afdelinger mangler
instruktioner for information af patienterne. Nogle har ikke skriftlig patientinformationsmateriale.
8